Lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Refusion af udlejerens udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt) § 3

Forarbejder til Lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Refusion af udlejerens udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt) § 3

Til nr. 1

Det fremgår af almenlejelovens § 52, stk. 2, at udgifterne opgøres i et forbrugsregnskab. For så vidt angår varme og varmt vand kan udlejeren i regnskabet kun medtage udgiften til brændselsforbruget, herunder el og gas til opvarmning. For så vidt angår køling, kan udlejeren kun medtage udgiften til energiforbruget i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt forsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift. Endvidere skal udgifter til energimærkning og udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, medregnes i regnskabet. Udgifter til betaling af de ydelser, der er nævnt i § 129, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., skal medtages i regnskabet. Ligeledes kan samtlige udgifter vedrørende forsyning med vand, herunder vand- og afledningsafgift, medtages. Rabatydelser og lignende skal godskrives i regnskabet

Det fremgår af § 15, stk. 2, i energioplysningsbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af lov om varmeforsyning, at såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk varmeforbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutkunder og slutbrugere mindst hver måned. Dette gælder dog ikke uden for fyringssæsonen.

Det fremgår af § 18, stk. 3, i energioplysningsbekendtgørelsen, at omkostninger som følge af overdragelsen af opgaven i stk. 2 til tredjepart, såsom tjenesteleverandør, som omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan videreføres til slutkunder og slutbrugere i det omfang sådanne omkostninger er rimelige.

Det fremgår af § 20, stk. 2, i energioplysningsbekendtgørelsen, at såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller fjernaflæste fordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk køleforbrug eller aflæsninger af fjernkølingsfordelingsmålere til slutbrugeren mindst hver måned. Dette gælder dog ikke uden for kølingssæsonen.

Det fremgår af § 23, stk. 3, i energioplysningsbekendtgørelsen, at omkostninger som følge af overdragelsen af opgaven i stk. 2 til tredjepart, såsom tjenesteleverandør, som omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan videreføres til slutkunder og slutbrugere i det omfang sådanne omkostninger er rimelige.

Det foreslås i § 52, stk. 2, 5. pkt., at indsætte, at rimelige udgifter til tredjemand til månedlige leverancer af forbrugsoplysninger, der, såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller fjernaflæste fordelingsmålere, er pålagt udlejeren i henhold til regler om levering af forbrugsoplysninger baseret på faktisk varme- eller køleforbrug eller aflæsninger af varme- eller fjernkølingsfordelingsmålere til slutkunder og slutbrugere mindst hver måned i fyrings- eller kølingssæsonen fastsat efter § 28 a, stk. 3, i lov om varmeforsyning, herunder regler om videreførelse af omkostninger som følge af overdragelsen af opgaven, som omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske individuelle forbrug, til tredjepart, skal medtages i forbrugsregnskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil muliggøre, at udlejeren i varme- eller kølingsregnskabet vil kunne medtage omkostninger som følge af overdragelsen af opgaven med fordeling af omkostningerne ved faktureringsoplysninger om individuelt forbrug af varme, køling og varmt brugsvand i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål til tredjepart, såsom tjenesteleverandører, som omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske individuelle forbrug i sådanne ejendomme, når det sker som følge af § 15, stk. 2, eller § 20, stk. 2, i energioplysningsbekendtgørelsen.

Det vil i øvrigt være en betingelse, at omkostningerne vil være omfattet af § 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.

Det foreslås i den forbindelse, at omkostningerne vil skulle være rimelige. Det forudsættes navnlig, at omkostningerne vil skulle stå i rimeligt forhold til hhv. varme- eller kølingsudgifterne generelt. Opstår der mistanke om, at der i de medtagne udgifter til tredjemand er indeholdt udgifter til udarbejdelsen af det årlige regnskab, vil det kunne bevirke, at beløbet ved en prøvelse reduceres.

Som rimelige omkostninger anses f.eks. omkostninger, som betales til udbydere af tjenesterne, og der ses derfor bort fra aftaler om omkostninger, som ikke anses for at være indgået på markedsvilkår.

Det må bero på en konkret vurdering, om der er tale om ”rimelige udgifter”. Det er ministeriets opfattelse, at der på markedet på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse opkræves beløb i størrelsesordenen 10-15 kr. månedligt pr. lejemål, hvilket vurderes rimeligt.

Det vil være en betingelse for, at der kan medtages omkostninger i regnskabet, at opgaven er overdraget til tredjemand. Udlejer kan således ikke selv forestå opgaven med at levere månedlige oplysninger til lejerne, og medtage en beregnet økonomisk kompensation for sin tid i regnskabet.

Det vil tillige være en betingelse for, at omkostninger kan medtages i regnskabet, at omkostningerne knytter sig til de månedlige leverancer af forbrugsoplysninger. Der kan således ikke medtages omkostninger i regnskabet, som ikke knytter sig til de månedlige leverancer af forbrugsoplysninger. Omkostninger til f.eks., levering af det årlige regnskab og medfølgende forbrugsoplysninger kan således ikke medtages i regnskabet.

Ændringen vurderes ikke at være en implementering af EU-ret, idet det som følge af energieffektivitetsdirektivet er frivilligt for medlemslandene at implementere adgangen til at videreføre udgifter til slutkunder og slutbrugere, og medlemslandene er således ikke pålagt implementering som følge af EU-ret.

Til nr. 2

Det fremgår af almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 4, at udlejeren kan opsige lejeren, når udlejeren to eller flere gange i henhold til § 87, stk. 7, i lov om boligforhold har fået meddelelse om lejerens manglende efterlevelse af endelige huslejenævnsafgørelser.

Der findes imidlertid ikke en § 87, stk. 7, i boligforholdsloven.

Det fremgår af boligforholdslovens § 86, stk. 8, at får huslejenævnet meddelelse efter stk. 7, skal huslejenævnet fra lejeren, som har foretaget fremleje, bede om dokumentation for, at afgørelsen eller dommen er efterlevet inden den fastsatte frist. Har lejeren, som har foretaget fremleje, ikke inden 7 dage efter modtagelsen af huslejenævnets anmodning fremlagt fornøden dokumentation for huslejenævnet, skal huslejenævnet meddele udlejeren i det lejeforhold, hvor lejeren, som har foretaget fremleje, er lejer, at den pågældende afgørelse eller dom ikke er efterlevet.

Der er således som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen sket en fejl, idet der i almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 4, rettelig burde have været henvist til boligforholdslovens § 86, stk. 8.

Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 344 af 22. marts 2022 om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og forskellige andre love:

”Lovforslaget indeholder to hovedpunkter. For det første indeholder lovforslaget de konsekvensændringer i anden lovgivning, som er en følge af, at den gældende lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene skrives sammen og afløses af to nye love. Ændringerne er alene konsekvensrettelser af redaktionel karakter. Der er således tale om at tilrette de henvisninger i anden lovgivning, der findes til den gældende lejelovgivning. ”, jf. Folketingstidende, 2021-22, L 49 som fremsat, s. 5.

Følgende fremgår af forarbejderne til almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 4:

”Bestemmelsen giver udlejer mulighed for, når denne to eller flere gange har fået meddelelse i henhold til § 86, stk. 8, i det samtidig fremsatte forslag til lov boligforhold, at opsige lejeren. Meddelelsen i henhold til § 86, stk. 8, i det samtidig fremsatte forslag til lov om boligforhold, er en meddelelse om, at lejeren, som udlejer i et fremlejeforhold, ikke har efterlevet en forpligtelse fastsat i en endelig huslejenævnsafgørelse inden for den frist, som er fastsat i afgørelsen. Lejeforholdet mellem lejeren og udlejeren er omfattet af reglerne i almenlejeloven, mens lejerens fremlejeforhold er omfattet af reglerne i de samtidig fremsatte forslag til lov om leje og lov om boligforhold. Udlejeren bliver ikke berettiget til at opsige lejeren, før udlejeren har modtaget to meddelelser fra huslejenævnet vedrørende samme lejer, men meddelelserne skal ikke nødvendigvis vedrøre samme fremlejeforhold. ”., jf. Folketingstidende 2021-22, L 49 som fremsat, s. 8.

Det bemærkes endvidere, at henvisningen i almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 4, til boligforholdslovens § 86, stk. 8, i lovforslaget, som det er optrykt efter 2. behandlingen, er ændret til boligforholdslovens § 87, stk. 7.

Det foreslås, at henvisningen i almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 4, ændres fra § 87, stk. 7, til § 86, stk. 8.

Det foreslåede vil indebære en præcisering af lovteksten, hvorved der rettes op på en fejlagtig lovhenvisning, som er en følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen. Der er ikke med det foreslåede tilsigtet en ændring i den gældende retstilstand.

Virkningen af det foreslåede vil være, at det i bestemmelsen præciseres, at de nærmere regler om den meddelelse, der omtales i almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 4, er indeholdt i boligforholdslovens § 86, stk. 8.

Til nr. 3

Efter almenlejelovens § 98, stk. 2, finder bestemmelserne i § 109, stk. 3, i lov om leje tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen i almenlejelovens § 98, stk. 2, handler om de betingelser, der stilles til formand, medlem og suppleant i forhold til beboerklagenævnet.

Det fremgår af den gældende lejelovs § 109, stk. 3, at indbringelse efter §§ 89 eller 90 i lov om boligforhold af en afgørelse, hvorved nævnet har tiltrådt iværksættelse af en forbedring, har opsættende virkning.

Det fremgår af § 109, stk. 3, i lejeloven, som den var formuleret forud for lov nr. 341 af 22. marts 2022, at personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket.

Der er med henvisningen til lejelovens § 109, stk. 3, sket en fejl, idet henvisningen ikke er blevet opdateret i forbindelse med sammenskrivningen, hvorefter der rettelig burde have været henvist til boligforholdslovens § 95, stk. 3, som omhandler krav til lægdommere.

Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 344 af 22. marts 2022 om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og forskellige andre love:

”Lovforslaget indeholder to hovedpunkter. For det første indeholder lovforslaget de konsekvensændringer i anden lovgivning, som er en følge af, at den gældende lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene skrives sammen og afløses af to nye love. Ændringerne er alene konsekvensrettelser af redaktionel karakter. Der er således tale om at tilrette de henvisninger i anden lovgivning, der findes til den gældende lejelovgivning. ”, jf. Folketingstidende, 2021-22, L 49 som fremsat, s. 5.

Det foreslås i § 98, stk. 2, at »§ 109, stk. 3, i lov om leje« ændres til: »§ 95, stk. 3, i lov om boligforhold«.

Det foreslåede vil indebære en præcisering af lovteksten, hvorved der rettes op på en fejlagtig lovhenvisning. Der er ikke med det foreslåede tilsigtet en ændring af den gældende retstilstand.

Virkningen af det foreslåede vil være, at reglerne bringes tilbage, som reglerne var forud for sammenskrivningen, således at formand, medlem og suppleant ved beboerklagenævnet vil kunne begære sig fritaget for at blive beskikket, hvis de er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden.