Lov om ændring af lov om Landdistriktsfonden (Mulighed for at undtage støtteordninger med standardomkostninger fra tilbudslovens regler) § 1

Til nr. 1

Ansøgere om projektstøtte til bygge- og anlægsarbejder skal i dag indhente tilbud efter tilbudslovens bestemmelser. Tilbudslovens regler er i dag til hinder for, at mulighederne for at forenkle EU-støtteordningerne ved anvendelse af standardomkostninger kan udnyttes, da standardomkostninger ikke kan anvendes i sager, hvor der ifølge national lovgivning er krav om at følge reglerne om offentlige indkøb.

Forslaget i § 1, nr. 1, indebærer, at miljø- og fødevareministeren som noget nyt i Landdistriktsfondslovens § 2, stk. 4, bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte efter lov om Landdistriktsfonden, kan undtages fra tilbudslovens regler i det omfang, størrelsen af den offentlige støtte bygger på standardomkostninger.

Bestemmelsen omfatter standardomkostninger fastsat med hjemmel i forordning 1303/2013, art. 67, stk. 1.

Hvis en støtteordning er sammensat på en måde, så der kan ydes støtte både i form af standardpriser for enhedsomkostninger og refusion af faktiske udgifter, er det alene den del, der omfatter standardomkostninger, der er undtaget fra lovens regler. Det fremgår af de enkelte støttebekendtgørelser, for hvilke investeringer der er beregnet standardomkostninger.

Der vil som udgangspunkt være tale om, at støtten er finansieret af EU-midler, men dette er ikke afgørende for anvendelsen af bestemmelsen. Således kan også ordninger med national medfinansiering undtages fra tilbudslovens bestemmelser i det omfang, at støtten bygger på standardomkostninger.

Bestemmelsen gælder for ”bygge- og anlægsarbejder”. Dette udtryk skal forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, som igen stammer fra EU's udbudsdirektiver.

Sondringen mellem bygge- og anlægsarbejder og varekøb kan i nogle tilfælde give anledning til vanskeligheder. Der lægges ved vurderingen af, om der i konkrete sager er tale om et bygge- og anlægsarbejde eller et varekøb, afgørende vægt på, hvad der må antages at være kontraktens hovedformål.

Sondringen vil for investeringer omfattet af standardomkostninger, hvor bemyndigelsen er udnyttet, ikke længere have praktisk betydning. Privates varekøb er i forvejen ikke omfattet af tilbudslovens regler, og det vil derfor med hensyn til disse investeringer ikke have betydning for ansøgningen om støtte, om der er tale om bygge- anlægsopgaver eller varekøb.

Bestemmelsen omfatter alene udbydere, der i dag er omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, om andre (ikke offentlige) udbydere. Statslige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige organer omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 1, skal således fortsat gå frem efter tilbudslovens regler, selvom de modtager støtte bygget på standardomkostninger.

I sager, hvor ansøgning indgives af private og offentlige partnerskaber, skal tilbudslovens regler som udgangspunkt følges, medmindre det er klart, at indkøb af ydelser hos underentreprenører alene forestås af private.

Arbejder, der er omfattet af udbudsloven, er ikke omfattet af bestemmelsen. Udbudsloven omfatter – med hensyn til private indkøb – bygge- og anlægsarbejder med en værdi på over godt 38 mio. kr., når det offentlige yder et tilskud på mere end 50% af kontraktens værdi.