Til nr. 1

Det foreslås, at enhver, som vil kunne opnå en beskyttelse eller en anden fordel af en kystbeskyttelsesforanstaltning, kan anmode kommunalbestyrelsen om at igangsætte en proces for afklaring af, om der skal søges gennemført et kystbeskyttelsesprojekt. Kommunalbestyrelsen kan også selv iværksætte denne proces uden forudgående konkret anmodning

I henhold til den eksisterende § 1 a er der ingen begrænsninger for, hvem der kan anmode kommunalbestyrelsen om at rejse en kystbeskyttelsessag. Det er efter bestemmelsen også muligt for kommunalbestyrelsen at rejse en sag på eget initiativ. Hjemlen for kommunalbestyrelsen til selv at rejse en sag fremgår dog ikke tydeligt og persongruppen der kan anmode om at en sag rejses er bredere end interessegruppen.

Det foreslås på den baggrund, at indsætte et nyt stk. 2 .

I bestemmelsen præciseres det, at enhver, der opnår en beskyttelse eller en anden fordel af en kystbeskyttelsesforanstaltning, kan anmode kommunalbestyrelsen om at iværksætte en proces for afklaring af, hvorvidt der skal søges gennemført et kystbeskyttelsesprojekt. Præciseringen består i, at alle, der opnår en beskyttelse eller en fordel af et projekt, kan anmode kommunalbestyrelsen om at iværksætte en proces. Dermed vil også eksempelvis butiksindehavere, som har lejet lokaler, der kan opnå beskyttelse eller fordel af et projekt, også have ret til at fremsende en anmodning. Desuden justeres lovteksten i forhold til gældende praksis, således det klart fremgår, at alle ejere af fast ejendom, der vil kunne opnå beskyttelse eller en anden fordel ved foranstaltningen er omfattet af bestemmelsen.

Videre præciserer ændringen, at alle der kan opnå beskyttelse eller en anden fordel, tillige kan anmode om at iværksætte en undersøgelse af behovet for en kystbeskyttelsesforanstaltning. En fordel kan udover direkte beskyttelse af ejendom kan for eksempel bestå i beskyttelse af infrastruktur til og fra ejendomme, kloaksystem mm. beskyttes, eller hvor ejendommen opnår en bedre beliggenhed pga. rekreative forbedringer for området.

I bestemmelsen fastsættes det, at kommunalbestyrelsen på eget initiativ kan igangsætte processen om, hvorvidt der skal søges etableret et kystbeskyttelsesprojekt eller ej. Bestemmelsen er alene en præcisering af praksis. Således ændrer bestemmelsen ikke på kommunalbestyrelsernes nuværende kompetence.

Til nr. 2

Det foreslås, at i § 1 a, stk. 2 , der bliver stk. 3, ændres stk. 1 til: stk. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse af bestemmelsen, som følge af at der indsættes et nyt stk. 2. Der er således ikke tale om indholdsmæssige ændringer i forhold til den eksisterende lov, men alene om en lovteknisk ændring som følge af indsættelse af et nyt stk. i bestemmelsen.

Til nr. 3

Det foreslås, at i § 1 a, stk. 3 , der bliver stk. 4, ændres ansøgeren til: den eller de anmodende parter.

Lovens nuværende formulering indebærer, at et forslag til kommunalbestyrelsen om at iværksætte et kystbeskyttelsesprojekt kan tolkes som en ansøgning om et konkret projekt. Det foreslås derfor at ændre bestemmelsens ordlyd, således det fremgår, at der på dette tidspunkt er tale om indledende sagsbehandlingsskridt og ikke en ansøgning om et konkret projekt. Bestemmelsen har alene til hensigt at præcisere ordlyden i forhold til gældende praksis på området, og den indeholder ikke i sig selv materielle ændringer.

Til nr. 4

Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren efter kommunalbestyrelsens anmodning kan bistå som sagkyndig under sagens videre behandling.

I henhold til den eksisterende § 3, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen anmode Kystdirektoratet om at bistå ved den videre sagsbehandling. Kommunalbestyrelsen kan derfor først efter, at det er besluttet, at sagen skal fremmes, anmode Kystdirektoratet om at bistå dem. På dette tidspunkt har sagen været i gang i længere tid

Det foreslås i stk. 5 , at miljø- og fødevareministeren efter anmodning kan bistå kommunalbestyrelserne på et tidligere tidspunkt i sagsforløbet end hidtil. Beføjelsen vil i lighed med eksisterende lovgivning blive delegeret til Kystdirektoratet. Formålet er at regelsættet tilpasses praksis, således regelsættet dermed understøtter at kommunalbestyrelsen så tidligt i sagsforløbet som muligt kan anmode om hjælp.

Det fremgår af anbefalingerne fra regeringens kystanalyse, at der er et behov for en øget vejledningsindsats over for kommunerne. Bestemmelsen skal sikre, at kommunerne ydes denne vejledning på de mest hensigtsmæssige tidspunkter i processen. Denne vejledning kan ydes helt frem til det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om et konkret projekt.

Miljø- og fødevareministeren kan bistå med hjælp til optimering af sagsgangen, teknisk bistand m.v. Dermed kan der foretages en bedre vurdering af kystbeskyttelsesbehovet, projektets linjeføring, valg af kystbeskyttelsesmetode samt foreløbige vurderinger af projektets påvirkning på natur og miljø. Vejledningen fra miljø- og fødevareministeren, som i praksis delegeres til Kystdirektoratet, kan bestå i konkret teknisk bistand, samt i juridisk vejledning i forhold til kystbeskyttelseslovens rammer. Et af hovedformålene med denne vejledning skal være at give kommunalbestyrelsen tilstrækkelig bistand til, at det sikres, at det endelige projekt vil kunne opnå tilladelse efter kystbeskyttelseslovens anlægsbestemmelser i § 16. Således vil det kunne sikres, at projekter, der ikke falder inden for kystbeskyttelseslovens rammer, ikke kommer så langt i processen, at det medfører væsentlige udgifter for kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om krav til anmodningen efter stk. 2, herunder om hvilke oplysninger der skal tilvejebringes, og om at anmodningen skal indgives digitalt, f.eks. om anvendelse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater, skemaer og NemID

I den eksisterende § 1 a, stk. 3 har kommunalbestyrelsen mulighed for, at pålægge den der anmoder om at der rejses en sag, at iværksætte forundersøgelser og skitseprojektering af kystbeskyttelsesforanstaltninger. Kommunalbestyrelsen har således allerede denne mulighed. Bestemmelsen giver dog også kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge, den der anmoder om at en sag rejses, at tilvejebringe alle nødvendige indledende oplysninger, for derefter at afgøre at sagen ikke fremmes. Hjemlen forventes at blive udnyttet til udstedelse af en bekendtgørelse, der understøtter digitalisering af sagsbehandlingen.

Det foreslås i stk. 6 , at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den der anmoder kommunalbestyrelsen om at påbegynde en kystbeskyttelsessag for flere ejendomme, skal tilvejebringe oplysninger herom. Dette giver mulighed for at sikre borgerne behandles på lige vilkår, uanset hvor i landet de geografisk er bosiddende.

Desuden foreslås det, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at oplysningerne skal afgives digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og NemID.

Til nr. 5

Lovforslaget indebærer, at i § 2, stk. 1, ændres Kystdirektoratet til: miljø- og fødevareministeren, og en udtalelse fra de grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt i henhold til § 3, stk. 5 til: eventuelt en udtalelse fra de ejere af fast ejendom, der kan opnå beskyttelse eller en anden fordel ved et kystbeskyttelsesanlæg.

I henhold til gældende ret skal kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse til et muligt skitseprojekt for et givet område fra Kystdirektoratet samt de grundejere der kan blive pålagt bidragspligt jf. § 2, stk. 1.

Det foreslås, at § 2, stk. 1 ændres, således at Kystdirektoratet ændres til miljø- og fødevareministeren. Ændringen foretages for, at ensrette lovens ordlyd med den øvrige lovligning på Miljø- og Fødevareministeriets område. Kompetencen til at administrere bestemmelserne efter kystbeskyttelsesloven forventes delegeret til Kystdirektoratet.

Desuden foreslås en præcisering af sagens parter fra grundejere til ejere af fast ejendom. Præciseringen af parterne foretages for at præcisere gældende praksis. Ændringen præciserer, at ikke blot grundejere opnår rettigheder og forpligtelser i forhold til et kystbeskyttelsesprojekt, men derimod alle ejere af fast ejendom, der vurderes at opnå en fordel ved projektet.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 1, 2. led, således, at kommunalbestyrelsen ikke skal indhente en udtalelse fra alle sagens berørte parter, men i stedet alene indhenter en udtalelse om projektet fra miljø- og fødevareministeren. Baggrunden for, at det ikke længere vil være et krav, at kommunalbestyrelsen også skal indhente en udtalelse fra alle sagens parter er, at forslaget til det eventuelle projekt på dette tidspunkt i processen ofte er meget overordnet. Det vil således være vanskeligt at redegøre for konsekvensen for den enkelte part. I stedet vil parterne efter lovforslaget blive hørt på et senere tidspunkt, hvor der foreligger et konkret projekt, som den enkelte part hurtigt og enkelt kan danne sig et overblik over. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at indhente en udtalelse fra berørte parter af hensyn til det konkrete projekts gennemførelse, vil dette fortsat være en mulighed. Ved eksempelvis mindre projekter, som er afgrænset til et lille geografisk område, kan det være en fordel at indhente en interessetilkendegivelse. Bestemmelsen er en videreførelse af den nuværende § 2, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal have udarbejdet et forslag til et skitseprojekt, der viser hvilken kystbeskyttelsesforanstaltninger, der overvejes for et område, og hvorfor de foreslåede foranstaltninger er valgt, inden der indhentes en udtalelse fra miljø- og fødevareministeren. Ændringen sker for at optimere sagsprocessen, således sagens parter inddrages på et tidspunkt, hvor der foreligger konkrete informationer om, hvilken betydning skitseprojektet kan have for netop deres ejendom.

Til nr. 6

Det foreslås, at en anmodning til miljø- og fødevareministeren om en udtalelse om projektet jf. stk. 1 , skal indeholde en redegørelse for, hvilke kystbeskyttelsesforanstaltninger der planlægges iværksat, samt projektets foreslåede linjeføring.

I henhold til den gældende § 2, stk. 1 er det ikke nævnt hvilke oplysninger, der er nødvendige at sende med anmodningen, for at Kystdirektoratet har mulighed for at give en konkret kvalificeret udtalelse til et kystbeskyttelsesprojekt. Der kan derfor gå en del tid med, at anmode kommunalbestyrelsen om at indsende supplerende oplysninger til Kystdirektoratet, ligesom Kystdirektoratets udtalelse kan blive for overordnet i forhold til det konkrete projekt.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse, der lister de oplysninger, kommunalbestyrelsen som minimum skal indsende til miljø- og fødevareministeren, i forbindelse med anmodningen om udtalelse til projektet. Forslaget skal gøre det muligt for miljø- og fødevareministeren, at give kommunalbestyrelsen en fagligt underbygget udtalelse om det konkrete projekt. Kommunalbestyrelsen får således også den faglige myndigheds udtalelse som grundlag for at vurdere, om sagen skal fremmes.

Miljø- og fødevareministeren udtaler sig nærmere om behovet for kystbeskyttelsen, samt hvorvidt den foreslåede linjeføring samt valg af beskyttelsesmetode er optimal i forhold til den foreslåede strækning. Vedrørende beskyttelsesmetode, skal kommunalbestyrelsen have et forslag til, om projektet skal omfatte oversvømmelsesforanstaltninger i form af eksempelvis diger, eller erosionsforanstaltninger i form af eksempelvis kystfodring. Kystdirektoratets udtalelse har til formål at give kommunalbestyrelsen de bedst mulige forudsætninger for at vurdere, hvorvidt de ønsker, at projektet videreudvikles til et detailprojekt, eller om sagen skal afsluttes.

Såfremt sagen er tilstrækkeligt oplyst, kan miljø- og fødevareministeren på dette tidlige tidspunkt tilkendegive, om det vurderes, der skal udarbejdes en konsekvensvurdering eller en VVM-redegørelse. Dette betyder indirekte, at kommunalbestyrelsen skal have et temmelig konkret projekt, inden der anmodes om en § 2-udtalelse.

Til nr. 7

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen på baggrund af miljø- og fødevareministerens udtalelse jf. § 2 , træffer afgørelse om, hvorvidt sagen skal fremmes.

Efter den gældende § 2, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at sagen ikke skal fremmes. Der er således tale om en videreførelse af gældende ret.

Det præciseres i stk. 1 , at kommunalbestyrelsen skal træffe en afgørelse om, hvorvidt projektet på baggrund af § 2-udtalelsen skal fremmes eller ej. I forbindelse med afgørelsen lægges der efter forslaget væsentlig vægt på miljø- og fødevareministerens udtalelse om projektet og de foreslåede løsningsmodeller. Det opleves, at der ved den nuværende lovgivning kan opstå tvivl om, hvorvidt der rent faktisk er tale om en afgørelse eller et processkridt. Dette tydeliggøres derfor. Ved afgørelse om ikke at fremme projektet, skal de respektive kommunalbestyrelser derfor udsende afgørelsen med klagevejledning til de relevante parter.

Lovforslaget indebærer, at træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om ikke at fremme sagen, skal de anmodende parter, jf. § 1 a, stk. 2 underrettes skriftligt herom.

I henhold til den gældende § 2, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at sagen skal fremmes. Der er således tale om en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås at indsætte som stk. 2, at såfremt kommunalbestyrelsen afgør, på baggrund af miljø- og fødevareministerens § 2-udtalelse, at det konkrete projekt ikke skal søges gennemført, skal de ejere af fast ejendom, der opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, og som anmodede kommunalbestyrelsen om at behandle sagen, have meddelelse herom. Bestemmelsen er i store træk en videreførelse af allerede eksisterende bestemmelse. Ændringen består i, at afgørelsen fremover udelukkende meddeles de ejere af fast ejendom og andre, som indsendte anmodningen. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ikke at fremme sagen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Underretningen skal ske skriftligt og sendes til den eller de, som har anmodet kommunalbestyrelsen om at rejse en sag jf. § 1 a, stk. 2 . Da der er tale om en endelig afgørelse skal afgørelsen opfylde de almindelige forvaltningsretlige principper, forvaltningslovens krav til indholdet samt klagevejledningen jf. kystbeskyttelseslovens §§ 18 og 18 a.

Den foreslåede ordning indebærer, at såfremt kommunalbestyrelsen får en anmodning om at undersøge et behov for at gennemføre en kystbeskyttelsesforanstaltning, så kan kommunalbestyrelsen ikke stoppe denne proces, før kommunalbestyrelsen som minimum har gennemført samtlige trin i nærværende lovforslags §§ 1a – 2a, da en afgørelse om ikke at fremme sagen jf. § 2 a, stk. 2 træffes på baggrund af miljø- og fødevareministerens udtalelse om det foreslåede skitseprojekt jf. § 2, stk. 1.

Ifølge forslaget underrettes de ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel af foranstaltningen, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at fremme sagen.

Efter den gældende § 3, stk. 3 jf. § 3, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen, såfremt sagen fremmes, indkalde de grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt til et møde. Indkaldelsen skal ske skriftligt jf. § 3, stk. 3. Der er således i stor træk tale om en videreførelse af gældende ret. ¬¬Den foreslåede ændring præciserer blot, at underretningen skal ske til alle ejere at fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel af foranstaltningen, ligesom afholdelse af mødet fremover vil være valgfrit for kommunen. Underretningen skal ske skriftligt.

Til nr. 8

Det foreslås, at træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om at fremme sagen, jf. § 2 a, stk. 1 , kan kommunalbestyrelsen vælge at afholde et eller flere møder med de ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller en anden fordel ved kystbeskyttelsesprojektet.

I henhold til den gældende § 3, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, når sagen fremmes, afholde et møde med de grundejere der kan blive pålagt bidragspligt. Der er således i store træk tale om en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i lovforslaget at gøre det hidtidige obligatoriske møde valgfrit. Det skyldes, at et enkelt projekt potentielt kan berøre mange tusinde ejere af fast ejendom. Det vil derfor ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt eller praktisk muligt at afholde et møde. Særligt i sager med en meget stor kreds af berørte parter vil afholdelse af et møde være ressourcekrævende for kommunen og vanskeligt at gennemføre i praksis.

Mødet kan eksempelvis afholdes, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil være en fordel for sagens videre proces, eller hvis det vurderes, at det vil styrke parternes forståelse og oplysningsgrundlag for projektet.

Det er kommunen, der mest kvalificeret kan afgøre, om det er hensigtsmæssigt at afholde et eller flere møder eller på anden vis kommunikere med sagens berørte parter. Det bør derfor være muligt for kommunalbestyrelsen selv at foretage den konkrete vurdering af behovet for et eller flere møder.

For at vurdere om et møde er nødvendigt, kan kommunen eksempelvis via sin hjemmeside løbende holde sagens parter samt offentligheden i det hele taget informeret om projektet med videre.

Sagens parter inddrages således fortsat, selv om mødet gøres valgfrit. Sagens parter bliver dog efter den foreslåede ordning først pligtmæssigt involveret på det tidspunkt, hvor der foreligger et projekt i endelig form, og hvor det dermed vurderes at være lettere for dem at få overblik over projektets konkrete betydning for den enkelte. Som loven er opbygget i dag, bliver parterne hørt om projektet på et tidspunkt, hvor der kun foreligger et foreløbigt skitseprojekt. Med den foreslåede ordning bevares parternes mulighed for inddragelse og høring, men på et tidspunkt i processen hvor den enkelte tilvejebringes et bedre grundlag for at vurdere projektet konkret i forhold til sine interesser.

Det skal i den forbindelse præciseres, at bestemmelsen ikke begrænser adgangen til at afholde et eller flere møder. Kommunalbestyrelsen kan således afholde de møder, som der vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til sagens behandling og gennemførelse.

Til nr. 9

Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen sende det konkrete kystbeskyttelsesprojekt i høring hos alle, som kan blive pålagt bidragspligt, jf. § 9 a , samt interessenter, jf. § 18 a. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre projektet. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.

Den eksisterende § 4 omhandler formkrav til indhold af § 3-mødet. Eftersom mødet med den foreslåede ordning gøres valgfrit, anses det ikke for værende nødvendigt med sådanne lovfastsatte formkrav.

Såfremt kommunalbestyrelserne vælger at afholde et eller flere møder, vil det dog kunne være formålstjenstligt at finde inspiration i denne hidtidige bestemmelse. Det kan således kun anbefales i langt de fleste tilfælde, at kommunalbestyrelsen kan redegøre for eksempelvis planerne for kystbeskyttelse, herunder overslag over udgifterne samt et forslag til disses fordeling.

I stedet for den nugældende § 4 indsættes en ny § 4.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 4, hvorefter projektet skal sendes i høring til sagens berørte parter. Der er ikke tale om en ny bestemmelse, men derimod en videreførelse af den allerede gældende § 2, stk. 1. Den foreslåede ændring medfører dog, at projektet først skal sendes i høring hos sagens parter, når der fremover foreligger et konkret kystbeskyttelsesprojekt. Det giver tilsvarende sagens parter mulighed for at vurdere projektet. Det vil sige, at projektets forslag af linjeføring samt valg af konstruktioner, herunder disses omfang og dimensioner, skal være så konkrete, at den enkelte part kan danne sig et overblik over, hvilke konsekvenser projektet vil få for netop dennes ejendom. Hensigten med forslaget er således at dels forenkle processen for kommunerne, og dels at sikre bedre muligheder for den enkelte borger i forhold til at vurdere det foreslåede kystbeskyttelsesprojekt.

Endvidere skal der i høringsmaterialet foreligge overslag over udgifter i anlægs- og driftsfasen samt forslag til bidragsfordeling. Sagens parter har dermed mulighed for at indsende konkrete og relevante bemærkninger til projektet, som kommunalbestyrelsen vil kunne inddrage i deres endelige vurdering og beslutning jf. § 5.

Det bemærkes desuden, at kommunalbestyrelsen kan vælge at sende projektet i høring udelukkende digitalt. Dette letter den administrative proces hos kommunalbestyrelserne, samtidig med dette har det en positiv effekt på økonomien hos kommunerne. Kommunalbestyrelsen må således gerne udsende i høring alene ved brug af e-boks/NemID. Kommunalbestyrelsen behøver således heller ikke at vedhæfte det konkrete projekt, men kan alene indsætte link til kommunens hjemmeside hvor materialet omhandlende det konkrete kystbeskyttelsesprojekt vil være tilgængeligt.

Det foreslås, at fristen for at indsende bemærkninger ved høringen efter stk. 1 skal være mindst 4 uger fra den dag, hvor høringen er offentliggjort.

I henhold til den eksisterende § 2, stk. 1 er der ikke noget mindstekrav til hvor lang tid sagens parter som minimum skal have til at indsende deres bemærkninger.

Efter den nuværende § 2, stk. 1 parterne udtale sig på et tidligere tidspunkt, hvor projektet endnu er så skitseniveau. Fremadrettet skal parterne først høres, på det tidspunkt hvor parterne tydeligt kan se hvilket konsekvenser projektet vil få for den enkelte. Fristen for at indsende bemærkninger skal mindst 4 uger. Fristen skal videre fastsættelse ud fra de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder sagens kompleksitet, ferieperioder m.v. således parterne har en reel mulighed for at sætte sig ind i sagen og indsende relevante bemærkninger. Bestemmelsen har til hensigt, at sikre at sagens partere har rimelig tid til at sætte sig ind i, hvilke konsekvenser kystbeskyttelsesprojektet har for den enkelte og indsende bemærkninger hertil.

Ifølge forslaget skal det projekt, som kommunalbestyrelsen sender i høring, indeholde en redegørelse for, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres. Redegørelsen skal endvidere indeholde oplysning om, hvordan kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal udføres, samt hvorledes udgifterne skal afholdes og fordeles, herunder udgifterne til:

1. Sagens forberedelse, forundersøgelser, projektering, udførelse og tilsyn.

2. Drift, vedligeholdelse og andre løbende foranstaltninger.

3. Ekspropriation, jf. § 6.

4. Finansiering, jf. § 9

I henhold til den eksisterende § 5, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen skriftligt udarbejde en redegørelse for kystbeskyttelsesprojektet. Redegørelsen skal omfatte de samme 4 punkter der videreføres i det nye lovforslag. Der er i store træk tale om en videreførelse af gældende ret. Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen dog først underrette sagens parter om disse punkter i forbindelse med at der træffes afgørelse i sagen.

Det præciseres i denne bestemmelse, hvad høringsmaterialet som minimum skal indeholde. Dette sikrer, at der er tale om et konkret projekt, og ikke kun et midlertidigt skitseprojekt. I praksis betyder ændringen, at sagens parter får oplysningerne tilsendt i høring, i stedet for først får disse oplysninger i forbindelse med den endelige afgørelse. Kommunalbestyrelsen kan dermed tage højde for relevante bemærkninger inden der træffes endelig afgørelse. Dermed får parterne en mulighed for at indsende bemærkninger til kommunalbestyrelsens afgørelse på alle punkterne, i stedet for kun at kunne klage over punkterne i den endelige afgørelse. Desuden har sagens parter mindst 4 uger til at forholde sig til hvilke konsekvenser dette har for den enkelte.

Til nr. 10

Det foreslås, at når fristen efter § 4, stk. 2, er udløbet, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om det konkrete kystbeskyttelsesprojekt jf. § 1a, stk. 1.

Efter den gældende § 5, træffer kommunalbestyrelsen endelig afgørelse, efter sagens parter er blevet underrettet om sagen på § 3-mødet.

Det foreslås, at § 5 nyaffattes. Selve indholdet af den eksisterende bestemmelse indsættes andre mere relevante steder i lovforslaget. Der foreslås i stedet indsat en ny § 5.

I det tilfælde, der skal træffes afgørelser af forskellige myndigheder, vil der i lighed med eksisterende praksis blive arbejdet for koordinering af den konkrete sagsbehandling mellem relevante myndigheder. Ofte vil kommunerne selv være relevant myndighed for øvrige afgørelser, f.eks. i forhold til VVM, og her vil det være muligt konkret at aftale samtidighed med Kystdirektoratet, hvis det i det konkrete projekt er hensigtsmæssigt.

Det forslås at præcisere formuleringen af bestemmelsen, da kommunalbestyrelsen skal træffe en afgørelse, og dermed fremsende denne med tilhørende klagevejledning. Formuleringen ”beslutter” har hidtil været anvendt, hvilket har skabt en del forvirring om, hvorvidt der er tale om et processkridt eller en afgørelse.

Forslaget indebærer, at, før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om det konkrete projekt, jf. stk. 1 , kan kommunalbestyrelsen foretage mindre ændringer i det projekt, der har været sendt i høring. Berører ændringen på væsentlig måde andre end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan afgørelse ikke træffes, før de pågældende er blevet hørt. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringerne er så væsentlige, at der foreligger et nyt projekt, skal det offentliggøres og i en ny høring, jf. § 4 .

I henhold til den gældende § 5, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen gennemføre mindre ændringer i forhold til det forelagte projekt uden afholdelse af nyt møde, hvis grundejere, der berøres af ændringerne, har haft mulighed for at udtale sig. Der er således tale om en videreførelse af gældende ret, som dog justeres i henhold til, at mødet fremover gøres valgfrit at afholde.

Det foreslås at præcisere i lovteksten, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at lave ændringer i projektet på baggrund af høringssvarene. Hvis der er tale om væsentlige ændringer, skal der finde en ny høring sted, således sagens parter har mulighed for at udtale sig i forhold til ændringerne. Væsentlige ændringer kan f.eks. være ændring af linjeføringen, ændring fra dige til spuns, ændringer der har betydning for bidragsfordelingen eller lignende.

Såfremt der ikke er tale om væsentlig ændringer af projektet, og ændringerne er foretaget i samarbejde med de af sagens parter, som har foranlediget ændringerne, og de parter der vil blive konkret berørt heraf, vil kommunalbestyrelsen kunne træffe afgørelse i sagen uden at foretage en ny høring. Det skal i den forbindelse præciseres, at kommunalbestyrelsen efter endt høring, i henhold til de almindelige forvaltningsprincipper, skal gennemgå alle høringssvarene og tage dem til efterretning.

Denne høringsproces kan gentages så mange gange, det anses for at være nødvendigt.

Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at der ikke skal gennemføres et konkret projekt, skal afgørelsen sendes til de parter og andre, som har haft projektet i høring efter § 4 . Afgørelsen skal tillige offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.

I henhold til den gældende § 5, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, såfremt det besluttes at sagen ikke skal fremmes, fremsende en begrundet meddelelse herom til de grundejere, der var indkaldt til § 3-mødet, og meddelelsen skal tillige offentliggøres i de blade, hvori indkaldelsen blev annonceret.

Det foreslås, at det præciseres, at et afslag på projektet skal sendes til de berørte parter. Afslaget skal opfylde almindelige forvaltningsretlige krav til, hvad en afgørelse skal indeholde. Afgørelsen skal derfor eksempelvis være begrundet, indeholde en klagevejledning og sendes direkte til alle de relevante parter, samtidig med afgørelsen offentliggøres.

Det tydeliggøres dermed, at der er tale om en afgørelse og ikke et processkridt, og at denne afgørelse derfor kan påklages jf. lovens §§ 18 og 18 a.

Det foreslås, at hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at det konkrete projekt skal gennemføres, skal afgørelsen sendes til de parter og andre, som har fået projektet i høring efter § 4, og afgørelsen skal tillige offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.

I henhold til den gældende § 5, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen, hvis det besluttes at fremme sagen, underrette de grundejere, der var indkaldt til § 3-mødet, herom. Underretningen skal indeholde en redegørelse for kommunalbestyrelsens bestemmelse om, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, herunder at kystbeskyttelsesforanstaltningen ikke kan gennemføres uden tilladelse fra miljø- og fødevareministeren efter lovens § 16 eller § 16 a. Redegørelsen skal endvidere indeholde oplysning om, hvordan og af hvem kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal udføres, samt hvorledes udgifterne skal afholdes.

Det foreslås at præcisere, at der ved afgørelse om gennemførelse af projektet skal sendes en begrundet afgørelse med klagevejledning til de relevante parter, samtidig med afgørelsen offentliggøres.

Det tydeliggøres dermed, at der er tale om en afgørelse og ikke et processkridt, og at denne afgørelse derfor kan påklages jf. lovens §§ 18 og 18 a.

Det foreslås, at efter udløbet af klageperioden, jf. § 18 a, stk. 3 , jf. § 5, stk. 4 , ansøger kommunalbestyrelsen om tilladelse til udførelse af det konkrete vedtagne projekt hos miljø- og fødevareministeren.

Der er ikke en lignende bestemmelse i den eksisterende kystbeskyttelseslov, men der er alene tale om en kodificering af eksisterende praksis.

Det foreslås, at når der foreligger et endeligt projekt, skal kommunalbestyrelsen sende en ansøgning til miljø- og fødevareministeren. Efter fremsendelse af denne ansøgning kan kommunalbestyrelsen alene lave mindre ændringer i projektet.

Det ønskes specificeret i selve lovteksten, at kystbeskyttelsesprojektet ikke kan gennemføres, førend der er indhentet en tilladelse fra miljø- og fødevareministeren, ved Kystdirektoratet.

Til nr. 11 og 12

Det foreslås, at i § 6, stk. 1 , ændres beslutning til: afgørelse.

Det foreslås at ændre formuleringen for at præcisere, at der er tale om en afgørelse, som er en del af den endelige afgørelse jf. § 5, stk. 4.

I § 6, stk. 2 , og § 7, stk. 1 ændres beslutte til: træffe afgørelse om.

Det foreslås at ændre formuleringerne for at præcisere, at der er tale om afgørelser, som er en del af den endelige afgørelse jf. § 5, stk. 4.

Til nr. 13 og 14

Det foreslås, at ændre beslutning til afgørelse i § 7, stk. 3, 2. pkt.

Der er tale om en præcisering af, hvorvidt der er tale om et processkridt eller en afgørelse, som dermed skal fremsendes med tilhørende klagevejledning. I § 8, stk. 1, ændres vedtægten til: medlemspligt af laget.

I henhold til den glædende formulering i bestemmelsen, skal vedtægterne tinglyses på de ejendomme der hører til laget.

Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at der ikke er pligt til at tinglyse selve vedtægterne, men at der på ejendommens tingblad fremover kun skal tinglyses en pligt til at være medlem af laget. Ændringen medfører, at evt. ændringer af vedtægterne ikke længere skal tinglyses særskilt på alle lagets medlemsejendomme. Dermed er det muligt eksempelvis, at kunne foretage klimatilpasninger af kystbeskyttelsesanlægget, uden at dette vil medføre en pligt til at foretage tinglysning på alle berørte matriklers tingblad. Fremover vil det dermed kun være nødvendigt at tinglyse medlemspligten, hvilket er en klar administrativ lempelse specielt i forbindelse med de projekter, der omfatter mange parter.

Til nr. 15

Det foreslås at, kommunalbestyrelsen i sin afgørelse efter § 5 kan pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen

I henhold til den gældende § 3, stk. 5 kan bidrag pålægges grundejere, der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel derved. Det enkeltes bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Efter § 9 foreslås indsat en ny § 9a. I store træk er der tale om en videreførelse af gældende ret, da kommunalbestyrelsen i dag udarbejder en bidragsfordeling mellem ejere af fast ejendom. Videre er det også gældende ret, at miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra en kommunalbestyrelse, kan pålægge en anden kommune at bidrage, når de nævnte forudsætninger er opfyldt.

Det foreslås i stk. 1 , at kredsen af bidragspligtige ændres fra grundejere til ejere af fast ejendom, der kan opnå beskyttelse eller en anden fordel ved foranstaltningen. Ændringen er en kodificering af eksisterende praksis, efter hvilken også eksempelvis ledningsejere er blevet pålagt bidragspligt. Det forslås derfor at tydeliggøre loven, så det fremover fremgår direkte af lovteksten, at alle der opnår beskyttelse eller en anden fordel for sin ejendom i bred forstand, også opnår de rettigheder og forpligtelser i forhold til et kystbeskyttelsesprojekt, som grundejere i den eksisterende lovgivning. Det betyder, at også andre end alene grundejerne vil blive hørt i processen, således de i denne forbindelse vil kunne påpege uhensigtsmæssigheder ved projektet i forhold til den ejendom, anlæg eller lignende, som de har rettighederne over. Det er herefter op til den enkelte kommunalbestyrelse i det konkrete tilfælde at vurdere ud fra saglige og faglige kriterier, lighedsgrundsætningen med videre, hvem der skal pålægges bidragspligt og i hvilket omfang. Endvidere kan eksempelvis ejere af ejendomme med videre, som ikke ligger direkte ud til kysten, pålægges bidragspligt, hvis de rekreative muligheder eksempelvis forbedres ved foranstaltningen. Miljø- og fødevareministeren planlægger som opfølgning på Kystanalysen at udarbejde vejledende bidragsfordelinger, som kommunalbestyrelsen kan tage udgangspunkt i i forbindelse med fastsættelse af de enkelte bidrag. De første vejledende eksempler ventes offentliggjort til brug for kommunalbestyrelsen i løbet af 2017.

Bidrager en kommune med et beløb ud over, hvad der måtte være pålagt kommunen i henhold til stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren på baggrund af lovforslaget efter indstilling fra kommunen pålægge en anden kommune, der er berørt af beskyttelsesforanstaltningen, at bidrage med indtil samme beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse på både anlægsudgifter, driftsudgifter og andre udgifter.

I henhold til den gældende § 3, stk. 6 kan en kommune bidrage med et beløb ud over, hvad der måtte være pålagt kommunen i henhold til stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan efter indstilling fra kommunen pålægge en anden kommune, der er berørt af kystbeskyttelsesforanstaltningen, at bidrage med indtil samme beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse på både anlægsudgifter, driftsudgifter og andre udgifter.

Ud over at lade kommunen bidrage som grundejer eller anden, som kan opnå en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, kan kommunalbestyrelsen vælge at lade kommunen bidrage i dens egenskab af offentlig myndighed inden for rammerne af de regler, der i øvrigt gælder for kommunale bidrag.

I den situation, hvor en foranstaltning har betydning for en kyststrækning, der går gennem flere kommuner, kan miljø- og fødevareministeren, efter indstilling fra en kommunalbestyrelse pålægge en nabokommune at yde bidrag til et kystbeskyttelsesprojekt. Betingelsen for, at ministeren kan gøre dette, er, at der foreligger en indstilling herom fra en kommune, som bidrager til projektet i dens egenskab af offentlig myndighed.

Til nr. 16

Det foreslås at ændre overskriften af kapitel 4 til klage og søgsmål. Der er tale om en konsekvensrettelse, da der indsættes en frist for anlæggelse af civile søgsmål.

Der er i den nuværende kystbeskyttelseslov ikke indsat en frist for anlæggelse af civile søgsmål, og det foreslås derfor at ændre overskriften i lovens kapitel 4 , således kapitlets overskrift fremover afspejler kapitlets indhold efter lovforslaget.

Til nr. 17

Det foreslås, at i § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres § 2, stk. 2 til: § 2 a, stk. 2. Det foreslås at ændre henvisningen. Der er tale om en konsekvensrettelse af, at bestemmelsen er indsat i en ny bestemmelse.

Til nr. 18

Det foreslås, at der i § 18 indsættes efter stk. 1 et nyt stk. 2 , hvorefter afgørelser efter § 2 a, stk. 3 , ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Der er i gældende ret ikke en tilsvarende bestemmelse. Bestemmelsen er derfor ny, og har til formål at sikre bedre rammer for gennemførelse af kystbeskyttelsesprojekter efter lovens kapitel 1a ved at samle eksisterende klagemuligheder.

Det foreslås således, at afskære klageadgangen i det tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen alene afgør at fremme projektet. Der er således endnu ikke truffet afgørelse om, hvorvidt projektet skal gennemføres eller ej.

Forslaget medfører, at såfremt kommunalbestyrelsen vælger at fremme sagen, kan denne afgørelse ikke påklages. Klagemuligheden afskæres her for at lette processen og udskyde klagemuligheden, til det endelige projekt foreligger. Dette skyldes, som tidligere nævnt, at det er et uhensigtsmæssigt tidspunkt at kunne klage på. Der træffes her alene afgørelse om at fremme projektet, ikke en afgørelse om at udføre selve projektet. Det vurderes derfor at være mere hensigtsmæssigt, at der først kan klages på et senere tidspunkt, når der foreligger et konkret projekt, så de involverede er oplyste om, hvad de klager over.

Klageadgangen samles således i stedet, så der fremover kun kan klages over kommunens endelige afgørelse, hvor de berørte grundejere og andre i dag har mulighed for at klage flere gange i forløbet. Dette vil betyde, at sagsprocessen smidiggøres for kommunerne og ikke længere opbrydes på grund af behandlingen af klager over delafgørelser.

Da klageadgangen dermed ikke afskæres, men alene begrænses til, at sagens parter kan klage over kommunens samlede og endelige afgørelse, vurderes en samling af klageadgangen ikke at berøre den enkeltes retssikkerhed. Der vil fortsat være fuld prøvelse for så vidt angår klage over kommunalbestyrelsens afgørelser.

Til nr. 19

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 18 b , der fastslår, at søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, afgørelsen er blevet offentliggjort.

Der er i gældende ret ikke indsat en bestemmelse, der regulerer, hvornår søgsmål skal være anlagt.

Ved at indsætte denne bestemmelse i kystbeskyttelsesloven, vil reglerne blive harmoniseret med de øvrige gældende regler inden for Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde. Der kan eksempelvis henvises til naturbeskyttelsesloven. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at der efter en periode ikke kan rejses tvivl om gyldigheden af en afgørelse, hvilket bl.a. hænger sammen med hensynet til indehaveren af afgørelsens berettigede forventning og indretning herefter. Fristen gælder ikke i straffesager.

Til nr. 20

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 20, stk. 4 , hvorefter forældelsesfristen for strafansvaret fastsættes til 5 år i stedet for straffelovens almindelige forældelsesregler. Der er tale om en ensretning af forældelsesfristen i forhold til de øvrige love på miljøområdet. Ændringen medfører en forøgelse af ansvarsperioden fra 3 til 5 år. Forlængelse af perioden sker af hensyn til, at sagen først kan politianmeldes, når sagen er færdigbehandlet. Ved at forlænge forældelsesfristen, vil færre sager blive forældede på grund af den tid, der går, fra et ulovligt anlæg bliver anmeldt og frem til, en evt. klage færdigbehandles hos klagemyndigheden.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2017.

Det foreslås, at denne ændring i lighed med den hidtidige lov ikke gælder for Færøerne og Grønland