Lov om ændring af lov om krigsforsikring af skibe (Statslig låneramme, udvidelse af forsikringsdækning og ændring af, hvilke skibe der er omfattet af loven m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om krigsforsikring af skibe (Statslig låneramme, udvidelse af forsikringsdækning og ændring af, hvilke skibe der er omfattet af loven m.v.) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe, som ændret ved lov nr. 1174 af 19. december 2003 og § 11 i lov nr. 1432 af 21. december 2005 (herefter lov om krigsforsikring af skibe), at efter erhvervsministerens beslutning oprettes et krigsforsikringsinstitut for skibe med en bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under dansk flag.

Det foreslås, at i § 1, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, ændres »bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under dansk flag« til »bruttotonnage på 20 eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er optaget i skibsregistret«.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, hvorefter »bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20« ændres til blot »bruttotonnage på 20 eller derover« er en konsekvensrettelse som følge af en ændring i søloven, jf. lov nr. 40 af 19. december 2012 om ændring af bl.a. søloven. Skibe fik efter tidligere gældende målingsregler målt en bruttoregistertonnage (BRT). Bruttoregistertonnage blev i 1982 erstattet af bruttotonnage (BT), der beregnes på baggrund af en anden metode end bruttoregistertonnage (BRT). For ikke at skabe behov for ommålinger af de ældre fartøjer, er det valgt i søloven at sidestille bruttoregistertonnage (BRT) med registertonnage (BT). § 1, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe skal således også konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, hvorefter »registreringspligtige under dansk flag« ændres til »optaget i skibsregistret« følger ligeledes af ændringer i søloven siden 1997, hvor lov om krigsforsikring af skibe blev vedtaget. For sølovens gældende regler om optagelse af skibe under dansk flag i skibsregistret henvises til lovforslagets pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ændringen vil medføre, at alle skibe, der er optaget i skibsregisteret, med en bruttotonnage på 20 eller derover, som anvendes til erhvervsmæssig brug, vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet for skibe, når erhvervsministeren beslutter at oprette instituttet. Med oprette skal forstås aktivere.

Begrebet ”skibsregisteret” omfatter såvel færdigbyggede skibe registreret i Skibsregister (DAS) som i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

Krigsforsikringsinstituttet for skibe vil således for det første omfatte færdigbyggede skibe med dansk ejer, der i medfør af sølovens § 1, jf. sølovens § 10, stk. 1, er optaget i skibsregistret og sejler under dansk flag. Dernæst vil det omfatte skibe med udenlandsk ejer, der er optaget i skibsregisteret i medfør af regler fastsat i medfør af sølovens § 2, og sejler under dansk flag. Sådanne skibe sidestilles ved registreringen i en hver henseende med de før nævnte skibe. Yderligere vil det omfatte skibe, der er optaget i skibsregisteret som registreret som bareboat-ind, jf. sølovens §§ 22 og 23 og som derfor sejler under dansk flag i den periode registreringen af bareboat-ind pågår, og således være underlagt dansk jurisdiktion i samme periode med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Endelig vil pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende, der kan optages i skibsregisteret i medfør af sølovens § 11, stk. 3, ligeledes være omfattet.

Dansk kontrollerede skibe, med en bruttotonnage på 20, der flager ind under dansk flag og optages i skibsregisteret, efter at erhvervsministeren beslutter at aktivere Krigsforsikringsinstituttet for skibe, vil således tillige blive omfattet af Krigsforsikringsinstituttet.

At et skib er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet for skibe vil indebære, at skibets rederi i medfør af § 3, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe er forpligtet til at lade skibet forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i den forsikringstid, som erhvervsministeren fastsætter.

Det bemærkes, at selv om folkeretten i dag bruger begrebet væbnet konflikt og ikke begrebet krig, så anvendes begrebet ”krigsforsikring” m.v. fortsat i loven og lovforslaget, da dette begreb anvendes i den gældende forsikringsterminologi. Der er således tale om ligestillede begreber.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1-7, i lov om krigsforsikring af skibe, at loven ikke omfatter skibe, hvis værdi, jf. § 6, stk. 1 og 2, ikke overstiger 1 mio. kr., lystfartøjer, fiskerfartøjer, jf. dog § 2, stk. 3, krigsskibe, skibe, der tilhører den danske stat, skibe, som staten overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe, og skibe, som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det militære forsvar og redningsberedskabet, som ændret ved § 75 i lov nr. 1054 af 23. december 1992.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, indsættes som nr. 8, at lov om krigsforsikring ikke omfatter skibe, som i medfør af sølovens §§ 24 og 25 er optaget i et udenlandsk skibsregister med ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end det danske.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skibe som anvendes til erhvervsmæssig brug, med en bruttotonnage på 20 eller derover, men som er registreret som bareboat-ud i skibsregisteret efter reglerne i sølovens §§ 24 og 25, ikke vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet for skibe, når erhvervsministeren beslutter at aktivere instituttet, i den periode registreringen af bareboat-ud varer. Undtagelsen varer så længe registreringen af bareboat-ud består.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at en registrering som bareboat-ud efter sølovens §§ 24 og 25 betyder, at et skib optaget i skibsregisteret midlertidigt er underlagt en anden flagstats jurisdiktion i en periode med de rettigheder og pligter, der følger heraf, og således i samme periode ikke er at betragte som en del af den danske handelsflåde underlagt dansk flagstatsjurisdiktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af rederierne.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, efter »rederierne« indsættes », jf. dog stk. 2«.

Den foreslåede ændring skal gøre opmærksom på muligheden for, at der senere skal vælges en ny formand for bestyrelsen af Krigsforsikringsinstituttet, der afspejler redernes interesser, i medfør af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, nedenfor, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af rederierne.

Det er følger af lovbemærkningerne til § 5, jf. Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4836, at bestyrelsens sammensætning ændres således, at valget af formanden afspejler redernes interesser, såfremt statens bidrag til dækningen på 2 mia. kr. er brugt op.

Det foreslås at, der i § 5 efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2 med følgende ordlyd: »Er statens dækning efter § 7, stk. 1, nr. 1, brugt, udpeges formanden for Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse af rederierne.«

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det fremgår af selve lovens tekst, at bestyrelsens sammensætning ændres således, at valget af formanden afspejler redernes interesser, såfremt statens bidrag til dækningen på 2 mia. kr. (nu 3,3 mia. kr.) er brugt op, således som det er forudsat i lovbemærkningerne til den gældende § 5.

Den foreslåede bestemmelse, vil medføre, at hvis Krigsforsikringsinstituttet aktiveres, og instituttets formue og dermed statens bidrag til dækningen på 2 mia. (nu 3,3 mia. kr.) efter den gældende § 7, stk. 1, nr. 1, i loven bliver opbrugt i udbetalingerne af erstatninger for krigsskader, vil det have en konsekvens for valget af formand for bestyrelsen af instituttet. I så fald vil en ny formand skulle udpeges af rederierne. Det bemærkes, at det kun vil være formanden, der udskiftes. Det er hensigten, at proceduren valget af ny formand skal beskrives i de vedtægter, som bestyrelsen skal udarbejde efter den gældende § 5, stk. 3. Instituttets bestyrelse vil derefter bestå af 7 medlemmer, hvor formanden og 3 medlemmer er udpeget af rederierne, mens næstformanden og 2 medlemmer er udpeget af erhvervsministeren.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for så vidt angår instituttets formue og dermed statens bidrag til dækningen efter den gældende lov.

Til nr. 5

Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a. præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af erhvervsministeren.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, efter »udarbejder« indsættes »forretningsorden,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet skal udarbejde en forretningsorden for dens arbejde. Formålet med en forretningsorden er blandt andet at beskrive bestyrelsens opgaver og arbejdsform, og sikre, at arbejdet i bestyrelsen foregår på en hensigtsmæssig måde og på et oplyst grundlag, som der er enighed i bestyrelsen om. Det er endvidere hensigten, at forretningsordenen skal beskrive, hvor længe et bestyrelsesmedlem kan sidde, om et medlem kan genudpeges, m.v.

Den forretningsorden, der udarbejdes, vil skulle godkendes af erhvervsministeren.

Til nr. 6

Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a. præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af erhvervsministeren.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt. »Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab.«

Den foreslåede tilføjelse vil medføre, at de vedtægter, bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet udarbejder, skal indeholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab. Erhvervsministeriet forventes at inddrage Rigsrevisionen, inden ministeren godkender vedtægterne.

Det bemærkes, at den foreslåede tilføjelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye § 12 b i loven, hvorefter Krigsforsikringsinstituttet aflægger et regnskab, der skal være udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav til regnskaber. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil, og pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen kan udpeges og udarbejde vedtægter og policevilkår, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, efter »udarbejde« indsættes »forretningsorden,«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, ovenfor, hvortil der henvises. Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet kan udarbejde en forretningsorden i fredstid, uden at instituttet er aktiveret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at bl.a. § 38, stk. 1, 3. pkt., og § 39 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af lov om krigsforsikring af skibe med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.

Det følger af henvisningen i § 10, stk. 4, lov om krigsforsikring af skibe, til § 38, stk. 1, 3. pkt., og § 39 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, jf. lovbekendtgørelse nr. 1485 af 12. december 2018 med senere ændringer, at krigsskader på skibe kan anmeldes til et dansk forsikringsselskab, hvis en anmeldelse på grund af forholdene må befrygtes ikke at kunne komme frem til Krigsforsikringsinstituttet. Danske forsikringsselskaber og de i Danmark virkende udenlandske forsikringsselskaber skal endvidere registrere og vurdere krigsskader efter anmodning fra Krigsforsikringsinstituttet.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for så vidt angår den gældende lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre.

Lov om krigsforsikring af skibe indeholder ikke bestemmelser om, at bestyrelsen af Krigsforsikringsinstituttet kan delegere hele administrationen af Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører og indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af opgaver for Krigsforsikringsinstituttet.

Det foreslås, at der indsættes som § 5, stk. 6, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen efter erhvervsministerens godkendelse kan delegere administrationen af Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører og indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af opgaver for Krigsforsikringsinstituttet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen vil kunne delegere den praktiske håndtering af assistance og skadesbehandling efter de policevilkår, som bestyrelsen har udarbejdet, til et eller flere eksisterende private søforsikringsforsikringsselskaber. Alternativt vil bestyrelsen kunne delegere administrationen til en eller flere andre private aktører, der har den nødvendige størrelse, organisation, kompetencer og ressourcer til at påtage sig opgaven. Muligheden for at delegere til flere søforsikringsselskaber eller flere andre private aktører skal sikre, at opgaven kan spredes ud på flere ressourcer, da Krigsforsikringsinstituttet vil skulle kunne aktiveres med kort varsel.

Erhvervsministeren vil skulle godkende delegationen, før den foretages.

De søforsikringsselskaber, administrationen delegeres til, skal have Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed efter lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, og være registreret hos Erhvervsstyrelsen efter samme lov. De skal endvidere bevare denne tilladelse under delegationen. Der kan delegeres til udenlandske søforsikringsselskaber, der har etableret et forretningssted i Danmark i forvejen. Søforsikringsselskabet skal endvidere have en størrelse, organisation og erfaring med krigskasko eller krigs-P&I-forsikringer i fredstid, der sikrer, at det kan håndtere administrationen af Krigsforsikringsinstituttet i krigstid med kort varsel. Det samme gælder de private aktører i øvrigt, som administrationen delegeres til. Det bemærkes, at der sandsynligvis kun er et begrænset antal aktører i Danmark, der kan leve op til disse betingelser.

Formålet med den foreslåede mulighed for delegation er at sikre, at administrationen af Krigsforsikringsinstituttet ved en aktivering med kort varsel kan varetages af et eller flere eksisterende private søforsikringsselskaber, der har forretningssted i Danmark, eller andre private aktører med forretningssted i Danmark, der allerede har etableret det nødvendige 24-timers beredskab, netværk af internationale kontorer og verdensomspændende netværk af samarbejdspartnere, der er nødvendigt for øjeblikkeligt efter aktiveringen at kunne tage imod henvendelser fra skibe med kaskoskader som følge af krig eller krigslignende handlinger, hvor end i verden skibene befinder sig, tage stilling til dækning og yde skibene assistance. Endvidere skal de kunne tage imod henvendelser fra skadelidte, tage stilling til dækning og yde assistance, i tilfælde af et krigs-P&I-forsikringsansvar for et skib.

Det bemærkes, at selve de policevilkår, som de private aktører skal administrere efter, vil blive fastsat af bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet og godkendt af erhvervsministeren i medfør af den gældende § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe. Redernes bidrag til Krigsforsikringsinstituttet vil ligeledes blive fastsat af bestyrelsen i medfør af den gældende § 8 i loven.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at bestyrelsen vil kunne indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af opgaver for Krigsforsikringsinstituttet med henblik på forberedelse og vedligeholdelse af Krigsforsikringsinstituttet, der skal kunne aktiveres med meget kort varsel.

Blandt de kontrakter om varetagelse af opgaver, som bestyrelsen vil kunne indgå, kan f.eks. være kontrakter om bistand til udarbejdelse af policevilkår, beregning af redernes bidrag, organisering af Krigsforsikringsinstituttet, m.v. Bestyrelsen vil i medfør af bestemmelsen således kunne indgå kontrakter med forskellige leverandører om varetagelse af forsikringsjuridiske opgaver, aktuarmæssige opgaver, statiske opgaver, finansielle opgaver, ITmæssige opgaver m.v.

Ligeledes kan bestyrelsen have behov for bistand fra specialiserede kompetencer til at varetage opgaver med hensyn til at udstede dækningsbekræftelser og præmieopkrævninger samt håndtere anbringelse af instituttets eventuelle midler ved en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet.

Erhvervsministeren vil skulle godkende kontrakterne om varetagelse af opgaverne, før kontrakterne indgås.

Det bemærkes, at såfremt udbudsreglerne kræver, at en sådan delegation eller indgåelse af kontrakter sendes i udbud, vil et sådant udbud blive gennemført.

Det bemærkes endeligt, at Krigsforsikringsinstituttet er omfattet af forvaltningsloven i medfør af § 1, stk. 2, nr. 1, i forvaltningsloven, hvorefter loven gælder for al virksomhed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov. Krigsforsikringsinstituttet er endvidere omfattet af offentlighedsloven i medfør af § 3, stk. 1, nr. 1, i offentlighedsloven, hvorefter loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov. De private aktører, der delegeres til, vil være underlagt samme forvaltningsretlige regler og principper på linje med Krigsforsikringsinstituttet.

Det foreslås, at der indsættes som § 5, stk. 6, 2. pkt., at delegation og kontraktindgåelse efter 1. pkt. kan ske, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at delegation og kontraktindgåelse ikke skal afvente en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet, men kan ske snarest muligt efter lovforslagets ikrafttrædelse, med henblik på at sikre, at Krigsforsikringsinstituttet kan være funktionsdygtigt med kort varsel i tilfælde af en aktivering.

Et udbud vil også kunne gennemføres, uanset at der ikke er truffet beslutning om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

Det bemærkes, at erhvervsministeren tillige vil skulle godkende delegation og kontraktindgåelse, hvis delegation og kontraktindgåelse sker før, der er truffet beslutning om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi, der er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne samlede værdi anses for at være takseret kaskoforsikringsværdi.

Det fremgår endvidere af § 6, stk. 2, at for skibe, der ikke er kaskoforsikret, fastsættes værdien med udgangspunkt i den kaskotakst, et tilsvarende fartøj ville have været kaskoforsikret til, med tillæg af forsikret kaskointeresse.

Det foreslås at § 6, stk. 1, affattes således, at Krigsforsikringsinstituttets dækning omfatter både kaskoforsikring og krigs-P&I-forsikring.

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, at medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for de værdier, der er fastsat som skibets kaskotakst med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne samlede værdi anses for at være takseret krigskaskoforsikringsværdi.

Den foreslåede nyaffattelse angiver, hvorledes et skibs forsikringsmæssige kaskoværdi opgøres. Skibets forsikringsværdi er af betydning, når redernes bidragspligt skal beregnes, og når der skal beregnes en forsikringsgodtgørelse for skader.

Udgangspunktet er skibets kaskotakst med tillæg af forsikret kaskointeresse. Bestyrelsen kan dog efter aftale med forsikringstageren forhøje eller nedsætte forsikringsværdien.

Den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den gældende § 6, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837.

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2, at medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for de værdier, der er fastsat som skibets krigs-P&I-dækning, der fastsættes til en dækningssum svarende til skibets takserede krigskaskoforsikringsværdi efter nr. 1.

For nærmere om P&I-forsikring henvises til lovforslagets pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at et skib som udgangspunkt også vil være krigs-P&I-forsikret for en sum, der svarer til den sum, skibet er krigskaskoforsikret for efter den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, altså en fordobling af dækningssummen. En større dansk færge, der er kaskoforsikret for 500 mio. kr., vil således blive krigskaskoforsikret for 500 mio. kr. og i tillæg hertil krigs-P&I-forsikret for besætnings- og passagerskader m.m. for 500 mio. kr. i Krigsforsikringsinstituttet.

Det er hensigten, at krigs-P&I-forsikringen også kan indeholde en vis forsikring for kollisionsansvar som følge af en kollision med et andet skib eller en genstand, hvor skaden følger af krig eller krigslignende handlinger.

Bestyrelsen kan efter aftale med forsikringstageren forhøje eller nedsætte krigs-P&I-forsikringsværdien. Dette medfører tillige en mulighed for ved aftale at forhøje dækning af kollisionsansvar for skibe, der skal sejle i særligt udsatte områder, hvor lokal lovgivning måtte medføre et behov herfor.

Krigs-P&I-forsikringen vil dække ansvar for skader og tab, der følger af krig eller krigslignende handlinger, som f.eks. et militært droneangreb på et dansk skib fra en fremmed magt, hvor passagerer eller besætning kommer til skade. Hvad der kan udgøre krigslignende handlinger, vil udvikle sig over tid. Anvendelsen af militære droner og militære cyberangreb i moderne krige er eksempler på dette.

Det bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor skibene fortsat også vil have deres almindelige P&I-forsikring, der vil dække ansvar for skader og tab, der ikke følger af krig eller krigslignende handlinger, f.eks. hvis et besætningsmedlem ved et uheld skærer fingeren i sit almindelige arbejde på skibet.

Det er hensigten, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse skal indarbejde krigs-P&I-forsikringsdækningen i de policevilkår for Krigsforsikringsinstituttet, som bestyrelsen skal udarbejde, og som erhvervsministeren skal godkende efter den gældende § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe. Bestyrelsen skal herunder tage stilling til udstrækningen af krigs-P&I-dækningen, også for så vidt angår dækning af kollisionsansvar. Bestyrelsen skal endvidere tage stilling til, hvad der falder under definitionerne af krigskasko henholdsvis krigs-P&I.

I visse tilfælde vil krigs-P&I-forsikringsdækningen efter lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 9. april 2024, søloven, m.fl. være en subsidiær forpligtelse for Krigsforsikringsinstituttet, idet anden lovgivning pålægger ansvar for tab og skader – også når disse følger af krig eller krigslignende handlinger. Det følger f.eks. af § 10 i lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, at personer, der udfører arbejde om bord på fartøjer af enhver art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, er berettigede efter denne lov i forbindelse med skader, der opstår som følge af krigshandlinger. Det samme gælder fiskerikontrolskibe og havundersøgelsesskibe. Krigs-P&I-forsikringsdækningen vil endvidere være subsidiær i forhold til alle andre forsikringsdækninger.

Det er endvidere hensigten, at undtagelserne og begrænsningerne for krigs-P&I-forsikringsdækning skal være de samme som undtagelserne og begrænsningerne i reglerne i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., søloven, Athenforordningen, m.fl. på baggrund af bl.a. de internationale konventioner. Dette for at begrænse eksponeringen af Krigsforsikringsinstituttet. Eksempelvis fastsætter sølovens § 192 på baggrund af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skade ved olieforurening 1992, at skibets registrerede ejer er ansvarsfri for en olieskade, som er en følge af krig eller krigslignende handlinger. Krigs-P&I-dækning under Krigsforsikringsinstituttet vil således tilsvarende ikke dække oprydningen af en olieforurening fra et dansk tankskib, der er forårsaget af en krigslignende handling mod tankskibet, hvis det samme ansvarsgrundlag, som anført i sølovens § 192 og den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skade ved olieforurening 1992, er gældende ved oliespildet.

Det skal bemærkes, at tilføjelse af krigs-P&I-dækning under Krigsforsikringsinstituttet vil betyde, at den absolutte maksimale erstatning for den samlede danske handelsflådes hændelige undergang som følge af krig er langt større, end hvis den alene omfatter kaskodækning. Eksponeringen af Krigsforsikringsinstituttet for så vidt angår krigs-P&I-dækning vil dog være mindre som følge af undtagelserne og begrænsningerne for dækning beskrevet ovenfor.

Det bemærkes endvidere, at overstiger de dækningsberettigede krav under krigs-P&I-dækningssummen ved en skade, vil der kunne trækkes på krigskaskodækningssummen i det omfang, denne ikke er udtømt.

Til nr. 10

Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om krigsforsikring af skibe, at Krigsforsikringsinstituttet kan optage lån til udredning af erstatninger og afholdelse af administrationsudgifter.

Lov om krigsforsikring af skibe indeholder ikke særskilte bestemmelser om en statslig låneramme, der stilles til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet, hvis erhvervsministeren træffer beslutning om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet for skibe efter lovens § 1.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe, hvorefter staten stiller en låneramme på 6 mia. kr. til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet, hvis erhvervsministeren træffer beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet for skibe, jf. § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i tilfælde af aktivering vil Krigsforsikringsinstituttet kunne trække på en låneramme på 6 mia. kr. i den periode, hvor rederiernes bidrag endnu ikke kan dække den 1/3 af Krigsforsikringsinstituttets udbetalinger af erstatninger, som rederne skal dække, samt alle udbetalinger af erstatninger ud over statens dækning, som rederne også skal dække, jf. lovens § 7, stk. 1. Eventuelle træk på lånerammen vil Krigsforsikringsinstituttet tilbagebetale efterfølgende gennem rederiernes bidrag.

Denne ordning vil sikre, at Krigsforsikringsinstituttet kan udbetale krigsskadeserstatninger til rederierne fra det tidspunkt, hvor instituttet aktiveres, så driften af den danske handelsflåde kan fortsætte og forsyningssikkerheden til civilsamfundene i Danmark, Færøerne og Grønland sikres, med færrest mulige forstyrrelser. Formålet er endvidere at sikre Danmarks generelle økonomiske interesse i at holde den danske handelsflåde sejlende.

Lånerammen skal således sikre, at Krigsforsikringsinstituttet i år 1 vil have midler til rådighed til at dække krigsskader fra den første dag, hvor instituttet aktiveres, og i hele år 1. Redernes indbetalinger af bidrag i løbet af år 1 vil derefter skulle sikre, at de 6 mia. kr. fortsat er til rådighed fra begyndelsen af år 2, år 3 osv. Instituttet vil således have tre forskellige konti at trække på, når det skal dække krigsskader: Konto nr. 1: Instituttets formue på 3,3 mia. kr., konto nr. 2: redernes løbende bidrag og konto nr. 3: statens låneramme på 6 mia. kr. Krigsskader vil skulle dækkes med 2/3 af instituttets formue fra konto nr. 1 indtil de 3,3 mia. kr. er brugt op og resten vil skulle dækkes af redernes løbende indbetalinger i konto nr. 2. En kaskoskade på et skib i medfør af krig på f.eks. 150 mio. kr. vil således skulle dækkes med 100 mio. kr. fra konto nr. 1, formuen, og 50 mio. kr. fra konto nr. 2, redernes bidrag. Hvis der er mindre end 50 mio. på konto nr. 2, laves et træk på det manglende beløb på konto nr. 3, lånerammen. Herefter vil konto nr. 2, redernes bidrag, stå i nul, indtil konto nr. 3, lånerammen, er fyldt op til 6 mia. igen, via redernes løbende bidrag, hvorefter redernes løbende bidrag herefter vil gå ind på konto nr. 2. Når konto nr. 1, instituttets formue, er brugt op vil konto nr. 2, redernes bidrag, efterfølgende blive anvendt til alle betalinger, herunder sikring af, at konto nr. 3, lånerammen, er fyldt op til 6 mia. igen.

 

Tabel 1 – Eksempel på Krigsforsikringsinstituttets økonomi og træk på lånerammen

Mio. kr. Skadesudbetaling i alt Fra formuen Fra rederierne Indbetalt præmie ved årets udgang Træk på lånerammen

År 1 10.500 3.300 7.200 5.670 1.530

År 2 5.670 0 5.670 5.670 0

År 3 830 0 830 5.670 -1.530

I alt 17.000 3.300 13.700 17.000 0

Anm. : Ved aktivering indskydes Krigsforsikringens formue på 3,3 mia. kr. og en låneramme på 6 mia. kr. stilles til rådighed. Der tages udgangspunkt i et scenarie, hvor rederierne opkræves en årlig forsikringspræmie på knap 6 mia. kr., som vil svare til ca. 109 mio. kr. pr. uge over et år. Kilde: Søfartsstyrelsen.

I ovenstående eksempel er instituttet aktivt i 3 år, og skaderne fordeler sig ujævnt over opkrævningsperioderne. I eksemplet kan Krigsforsikringsinstituttet trække på lånerammen på 6 mia. kr. for at dække skadesudbetalingerne og opretholde forsikring af skibene. Krigsforsikringsinstituttet vil efterfølgende tilbagebetale træk på lånerammen, og rederierne vil fortsætte med at indbetale præmier efter instituttets deaktivering, indtil lånet er tilbagebetalt.

 

Tabel 2 – Eksempel, hvor Krigsforsikringsinstituttet er aktivt i 4 uger, men skaderne fordeler sig ujævnt og overstiger indbetalingerne i den aktive periode

Mio. kr. Skadesudbetaling i alt Fra formuen Fra rederierne Indbetalt præmie ved årets udgang Træk på lånerammen

Uge 1 1.500 1.000 500 109 391

Uge 2 1.500 1.000 500 109 391

Uge 3 0 0 0 109 -109

Uge 4 0 0 0 109 -109

Uge 5 0 0 0 109 -109

Uge 6 0 0 0 109 -109

Uge 7 0 0 0 109 -109

Uge 8 0 0 0 109 -109

Uge 9 0 0 0 109 -109

Uge 10 0 0 0 19 -19

I alt 3.000 2.000 1.000 1.000 0

Anm. : Ved aktivering indskydes Krigsforsikringens formue på 3,3 mia. kr. og en låneramme på 6 mia. kr. stilles til rådighed. Der tages udgangspunkt i et scenarie, hvor rederierne opkræves en årlig forsikringspræmie på knap 6 mia. kr., som vil svare til ca. 109 mio. kr. pr. uge over et år. Kilde: Søfartsstyrelsen.

I ovenstående eksempel er instituttet aktivt i 4 uger, men skaderne fordeler sig skævt over opkrævningsperioderne, og skaderne overstiger redernes indbetaling over hele perioden. Her sker der et træk på lånerammen i uge 1 og 2 for de beløb, der skal til for at udrede redernes andel. Redernes løbende indbetalinger når ikke at dække trækket på lånerammen. Efter 4 uger deaktiveres instituttet, og der indsættes ca. 1,3 mia. kr. som instituttets nye formue. Rederne fortsætter med at indbetale præmie, indtil trækket på lånerammen er dækket.

Er det ikke muligt at dække alle krigsskader 100 %, følger det af den gældende § 8, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at skaderne alene dækkes forholdsmæssigt.

Den nærmere udformning af den endelige finansieringsmodel for redernes bidrag vil skulle drøftes af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse med rederierne. Staten vil have udpeget flertal i bestyrelsen, da både formand, næstformand og to medlemmer af instituttets bestyrelse skal udpeges af erhvervsministeren, mens tre medlemmer udpeges af rederierne i medfør af den gældende § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe. Efter den gældende § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, kan udpegning af bestyrelsen ske i fredstid umiddelbart efter lovens ikrafttrædelse.

Det bemærkes, at da rederier er fleksible med hensyn til valg af flag og registrering som bareboat-ud, kan der være en risiko for, at rederierne vil flage skibe ud i tilfælde, hvor de bliver pålagt at betale et stor bidrag tilbage til Krigsforsikringsinstituttet efter endt forsikringsperiode. Som beskrevet under pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger reguleres redernes bidrag løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de indkomne erstatningskrav eller forventningerne herom. En høj skades- og udbetalingsfrekvens vil derfor medføre en stigning i bidragene. For at mindske risikoen for udflagning, vil der i finansieringsmodellen for redernes bidrag blive fastsat vilkår, som muliggør, at Krigsforsikringsinstituttet kan kræve udeståender fra rederier indfriet til fulde, hvis de f.eks. ønsker at flage ud eller bliver taget under konkursbehandling. Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, i lov om krigsforsikring af skibe, kan forfaldne bidrag fra rederne endvidere inddrives ved udpantning. Der vil ligeledes blive fastsat vilkår i finansieringsmodellen med henblik på at undgå ”strategisk indflagning” for at opnå forsikring.

Der pågår et arbejde med at afdække eventuelle statsstøtteretlige problemstillinger. Ordningen skal udmøntes i overensstemmelse med EU-statsstøttereglerne.

Ved en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet vil der skulle tages stilling til den udgiftspolitiske håndtering af et statsligt lån i en krigssituation, herunder de nærmere vilkår for lånet og evt. finansiering af statsfinansielle risici forbundet hermed.

Hvis skadessituationen måtte vise sig at afvige væsentligt fra overslagene i dette lovforslag, og den foreslåede statslige låneramme ikke længere rækker til at understøtte Krigsforsikringsinstituttet, vil lånerammen skulle udvides.

Endelig bemærkes, at hvis instituttets formue på 3,3 mia. kr. bliver opbrugt, vil der ikke blive tilført yderligere midler. Et eventuelt restbeløb, som måtte forefindes i instituttet ved en senere deaktivering, forventes at skulle omdannes til en nye formue. Et eventuelt restbeløb fra redernes bidrag, som ikke er nødvendige til at tilbagebetale træk på lånerammen, vil blive udbetalt til rederne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 9 i lov om krigsforsikring af skibe, at dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er oprettet i medfør af denne lov, er stempelfrie.

Det foreslås, at § 9 affattes således, at forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet efter denne lov er fritaget for afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer.

Den foreslåede nyaffattelse er en konsekvens af, at begrebet stempelafgift ikke længere eksisterer. Lov om stempelafgift blev ophævet 1. januar 2013 ved ikrafttrædelsen af lov nr. 551 af 18. juni 2012 om afgift af skadesforsikringer.

Den foreslåede nyaffattelse af § 9 vil medføre en fortsat fritagelse for afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1880 af 9. december 2020 med senere ændringer, for forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet.

Til nr. 12

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at anmeldelse af krigsskade skal ske uden ugrundet ophold og senest 1 måned efter, at skadelidte er blevet vidende om skadens opståen og har haft mulighed for at foretage anmeldelse.

Det foreslås, at der i § 10, stk. 1, efter »skal ske« indsættes »til Krigsforsikringsinstituttet«.

Den foreslåede ændring vil være en videreførelse af den gældende ordning, hvorefter en anmeldelse af en krigsskade skal ske til Krigsforsikringsinstituttet.

Til nr. 13

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at anmeldelse af krigsskade skal ske uden ugrundet ophold og senest 1 måned efter, at skadelidte er blevet vidende om skadens opståen og har haft mulighed for at foretage anmeldelse.

Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at bl.a. § 38, stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af lov om krigsforsikring af skibe med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.

Det følger af § 38, stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, jf. lovbekendtgørelse nr. 1485 af 12. december 2018 med senere ændringer, at bevisvanskeligheder, der kan henføres til ugrundet forsinkelse af en anmeldelse af en krigsskades fremsættelse, kommer skadelidte til skade.

Det foreslås at, der i § 10 i lov om krigsforsikring af skibe efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2 med følgende ordlyd: »Bevisvanskeligheder, der kan henføres til ugrundet forsinkelse af anmeldelsens fremsættelse, kommer skadelidte til skade.«

Formålet med det foreslåede nye stk. 2 er at indarbejde bestemmelsen i § 38, stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Det foreslåede nye stk. 2 vil medføre, at bevisvanskeligheder ved en krigsskade, der skyldes en ugrundet forsinkelse med hensyn til anmeldelsen af krigsskaden, vil komme skadelidte til skade. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, nedenfor, hvortil der henvises. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 37, § 38, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, og §§ 39-42, 44 og 45, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer, finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af denne lov med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for så vidt angår indholdet af disse bestemmelser i den gældende lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, jf. lovbekendtgørelse 1485 af 12. december 2018.

Det foreslås, at § 10, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 13, og 15, hvorefter en række af de bestemmelser i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som lov om krigsforsikring af skibe henviser til, indarbejdes direkte i lov om krigsforsikring af skibe eller i regler udstedt i medfør af lov om krigsforsikring af skibe.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 10, stk. 4, vil de bestemmelser, der henvises til i § 10, stk. 4, som ikke indarbejdes i lov om krigsforsikring af skibe ved lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, eller i regler udstedt i medfør af de foreslåede bemyndigelser, der foreslås indsat ved lovforslagets § 1, nr. 15, ikke længere finde anvendelse for skibe. Det gælder bestemmelsen i § 37 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, der vedrører bistand til Krigsforsikringsinstituttet fra kommunale myndigheder, andre offentlige myndigheder og danske og her i landet virkende udenlandske forsikringsselskaber. Det samme gælder forsikringsselskabernes pligt til at modtage anmeldelser af opståede skader og registrere og vurdere disse opståede skader, jf. bestemmelserne i § 38, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 39, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 13 og nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre vedbliver at gælde i uændret form for så vidt angår fast ejendom og løsøre.

Til nr. 15

Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 37, § 38, stk. 1, 2. og 3. pkt. og stk. 2, og §§ 39-42, 44 og 45, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer, finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af denne lov med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for så vidt angår indholdet af disse bestemmelser i den gældende lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre

Det foreslås, at der i lov om krigsforsikring af skibe indsættes nye §§ 10 a-10 e.

Formålet med de foreslåede nye §§ 10 a-10 e er, at bestemmelserne i § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 39, stk. 1, 1. pkt., § 40, § 42, 1. pkt., § 44 og § 45, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, indarbejdes som bestemmelser i lov om krigsforsikring af skibe, med enkelte tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter, og så de bliver tidssvarende i forhold til deres ordlyd fra 1969. Det foreslås endvidere, at der indsættes bemyndigelser til, at § 41, stk. 1, 1. pkt., § 41, stk. 2, og § 42, 2. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre kan udstedes som regler udstedt i medfør af lov om krigsforsikring af skibe med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. og 2.6.3. for så vidt angår lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 10 a)

Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 1, at efter modtagelse af en skadesanmeldelse foretager Krigsforsikringsinstituttet snarest muligt en registrering og vurdering af de opståede skader.

Formålet med den foreslåede § 10 a, stk. 1, er at indarbejde bestemmelsen i § 39, stk. 1, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttet skal sikre, at anmeldte krigsskader registreres og vurderes snarest muligt efter, at Krigsforsikringsinstituttet har modtaget skadesanmeldelserne. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1266.

Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 2, at Krigsforsikringsinstituttet snarest muligt efter registrerings- og vurderingsforretningen skal give skadelidte oplysninger om resultatet af registreringen og vurderingen.

Formålet med den foreslåede § 10 a, stk. 2, er at indarbejde bestemmelsen i § 40 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttet snarest muligt skal give skadelidte underretning om resultatet af registreringen og vurderingen af den anmeldte krigsskade. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1266.

Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 3, at Krigsforsikringsinstituttet afholder udgifter forbundet med registreringen og vurderingen.

Formålet med den foreslåede § 10 a, stk. 3, er at indarbejde bestemmelsen i § 42, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udgifter forbundet med Krigsforsikringsinstituttets registrering og vurdering af krigsskader, afholdes af Krigsforsikringsinstituttet. Dette er en videreførelse af gældende ret. Udgifterne vil således indgå i instituttets administrationsudgifter.

Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om skadelidtes adgang til at kræve omvurdering af de opståede skader, om frister for at kræve omvurdering, og om hvem der skal foretage omvurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om skadelidtes adgang til at kræve omvurdering, herunder tidsfrister herfor, og om hvem, der skal foretage omvurdering.

Det er hensigten, at de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 10 a, stk. 4, vil videreføre reglerne i § 41, stk. 1,

1. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe. Det er således hensigten, at fastsætte, at skadelidte indtil 1 måned efter, at skadelidte har modtaget oplysning om resultatet af registreringen og vurderingen af en anmeldt krigsskade, kan henvende sig til Krigsforsikringsinstituttet og kræve omvurdering foretaget.

For så vidt angår fastsættelsen af regler om, hvem der skal foretage omvurderingen, er det hensigten, at den nyligt udpegede bestyrelse for Krigsforsikringsinstituttet efter lovforslagets ikrafttrædelse vil skulle foreslå en løsning for, hvem der skal foretage omvurderingen, i forbindelse med bestyrelsens arbejde med at opdatere policevilkår og vedtægter om bl.a. opgørelser af skader, erstatning m.v. Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i § 10 a, stk. 4, forventes at ske på baggrund af dette forslag. Løsningen skal omfatte omvurdering af både krigskasko-skader og krigs-P&I-skader, være faglig og uafhængig, og for mere komplekse sager, f.eks. teknisk krævende skader på skibe eller tvister om P&I-ansvar, med adgang til personer med den nødvendige ekspertise.

Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 5, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at omvurdering kan finde sted på Krigsforsikringsinstituttets foranledning og om frister for at underrette skadelidte om, at omvurdering vil finde sted.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Krigsforsikringsinstituttet selv kan foranledige en omvurdering af en krigsskade og om frister for Krigsforsikringsinstituttets underretning af skadelidte om, at omvurdering vil finde sted.

Det er hensigten, at de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 10 a, stk. 5, vil videreføre reglerne i § 41, stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe. Det er således hensigten at fastsætte, at omvurdering kan finde sted på Krigsforsikringsinstituttets foranledning. Det er endvidere hensigten at fastsætte, at Krigsforsikringsinstituttet skal give skadelidte underretning om, at der vil blive foretaget omvurdering, inden 1 måned efter, at skadelidte har modtaget oplysning om resultatet af registreringen og vurderingen af en anmeldt krigsskade. Baggrunden for instituttets adgang til at begære omvurdering er det ønskelige i at nå frem til så vidt muligt ensartede vurderinger for samme art af skader, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1266-67.

Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 6, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om afholdelse af de udgifter, der er forbundet med omvurdering efter regler udstedt i medfør af stk. 4 og 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om afholdelse af de udgifter, der er forbundet med omvurdering krævet af skadelidte efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 10 a, stk. 4, og omvurdering på Krigsforsikringsinstituttets egen foranledning efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 10 a, stk. 5.

Det er hensigten, at de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 10 a, stk. 6, vil videreføre reglerne i § 42, 2. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe. Det er således hensigten at fastsætte, at udgiften ved omvurdering afholdes af Krigsforsikringsinstituttet. Det er endvidere hensigten at fastsætte, at såfremt en omvurdering begæret af skadelidte ikke fører til et gunstigere resultat for skadelidte, afholdes udgiften dog af skadelidte. Baggrunden for en regel om, at skadelidte skal afholde udgiften ved omvurdering, såfremt denne ikke fører til et gunstigere resultat for skadelidte, er begrundet i det ønskelige i at afskære ubeføjede begæringer om omvurdering, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267.

(Til § 10 b)

Det følger af den foreslåede § 10 b, stk. 1, 1. pkt., at erstatningen for krigskaskoskader udbetales til ejeren, medmindre andre over for Krigsforsikringsinstituttet har anmeldt sig som berettiget til erstatningen eller har en tinglyst ret over det forsikrede skib.

Formålet med den foreslåede § 10 b, stk. 1, 1. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 18, stk. 1, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tredjemands interesser varetages ved udbetalingen af erstatningen for en krigskaskoskade. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1261.

Det følger af den foreslåede § 10 b, stk. 1, 2. pkt., at de anmeldte eller tinglyste rettighedshavere fyldestgøres i så fald forud for ejeren under hensyn til rangfølgen af deres rettigheder.

Formålet med den foreslåede § 10 b, stk. 1, 2. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 18, stk. 3, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tredjemands interesser varetages ved udbetalingen af erstatningen for en krigskaskoskade. Det bemærkes, at efterstående panthaveres tilgodehavender vil rykke op i tilfælde, hvor foranstående prioriteter ekstraordinært nedbringes som følge af udbetaling af erstatning for krigsskader. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1261.

Det følger af den foreslåede § 10 b, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter regler om udbetaling af erstatning for krigs-P&I-skader.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil fastsætte regler om udbetaling af erstatning for krigs-P&I-skader til skadelidte.

Det er hensigten, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet vil skulle foreslå regler om udbetaling af erstatning for krigs-P&I-skader til skadelidte, der svarer til de regler, der finder anvendelse ved udbetaling af erstatning for krigs-P&I-skader i fredstid, herunder regler, der følger af de internationale konventioner, som Danmark har ratificeret og implementeret. Udmøntningen af den foreslåede § 10 b, stk. 2, forventes at ske på baggrund af dette forslag fra bestyrelsen.

(Til § 10 c)

Det følger af den foreslåede § 10 c, at fordringer mod Krigsforsikringsinstituttet forældes efter 3 år efter reglerne i forældelsesloven.

Formålet med den foreslåede § 10 c er at indarbejde en bestemmelse i lov om krigsforsikring af skibe om forældelse af fordringer mod Krigsforsikringsinstituttet med en opdateret henvisning til forældelseslovens regler, der kan træde i stedet for henvisningen i § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, til § 19, stk. 3, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fordringer mod Krigsforsikringsinstituttet forældes efter 3 år efter reglerne i forældelsesloven, i stedet for i løbet af 5 år efter § 19, stk. 3, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre. Dette vil gøre det muligt for instituttet at afslutte sin virksomhed i passende tid efter krigstilstandens ophør.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 10 d)

Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 1, at panterettigheder og andre rettigheder i krigsforsikrede skibe ikke forfalder til udbetaling som følge af, at det forsikrede forringes eller går til grunde ved krigsskade.

Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 1, er at indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 1, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre skadelidte imod, at panterettigheder og andre rettigheder forfalder ved opstået krigsskade. Med andre rettigheder tænkes især på rettigheder i henhold til betinget skøde og på fordringer, som er sikret ved ejendomsforbehold. Panteretten og andre rettigheder i de skadede værdier består imidlertid fortsat og vil også bestå efter skibets reparation. Såfremt udbetaling af erstatningen finder sted, sikres pantekreditorernes og andre berettigedes interesser ved bestemmelserne i den foreslåede § 10 b, stk. 1. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267.

Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 2, 1. pkt., at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan bestemme, at forfaldstiden for renter, afdrag og andre ydelser, der forfalder i indtil et år fra skadens indtræden, udskydes i indtil et år, dog senest indtil det tidspunkt, hvor erstatningen kan kræves udbetalt.

Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 2, 1. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 2, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Selv om gælden ikke forfalder på grund af skaden, vil den kunne forfalde på grund af manglende betaling af ydelserne, hvis erlæggelse kan være vanskeliggjort på grund af krigsskaden. Det vil derfor også være påkrævet at give mulighed for udskydelse af forfaldstiden eller for henstand med betaling af ydelser på gælden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse gives hjemmel til at bestemme, at forfaldstiden for renter, afdrag og andre ydelser, der forfalder i indtil et år fra skadens indtræden, udskydes i indtil et år, dog senest indtil det tidspunkt, hvor erstatningen kan kræves udbetalt. Anvendelsen af bestemmelsen vil medføre, at fristen i tinglysningsloven § 40, stk. 4, 1. pkt., først regnes fra det udskudte forfaldstidspunkt, hvorved panteretten for renterne vil kunne bevares med fortrinsret frem for efterfølgende eller sideordnede panthavere i indtil 2 år fra det oprindelige forfaldstidspunkt. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267-68.

Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 2, 2. pkt., at må det forsikrede ikke antages at være behæftet ud over sin værdi ved skadens indtræden, kan forfaldstiden på tilsvarende måde for senere ydelser udskydes for et år ad gangen på det vilkår, at de ydelser, for hvilke forfaldstiden tidligere er udskudt, betales.

Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 2, 2. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 2, 2. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse på tilsvarende måde som efter den foreslåede § 10 d, stk. 2, 1. pkt., vil kunne udskyde forfaldstiden for senere ydelser for et år ad gangen på det vilkår, at de ydelser, for hvilke forfaldstiden tidligere er udskudt, bliver betalt. Det vil dog være en betingelse, at det forsikrede ikke må antages at være behæftet ud over sin værdi. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267-68.

Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 2, 3. pkt., at rettighedshaverne skal have meddelelse fra Krigsforsikringsinstituttet om, at reglerne i 1. og 2. pkt. vil blive bragt i anvendelse.

Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 2, 3. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 2, 3. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at rettighedshaverne skal have meddelelse om, at de foreslåede bestemmelser i § 10 d, stk. 2, 1. og 2. pkt., vil blive bragt i anvendelse. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267-68, blot med de nødvendige ændringer i ordlyden i forhold til ordlyden i § 44, stk. 2, 3. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, der skal sikre, at der bliver tale om en forudgående meddelelse fra Krigsforsikringsinstituttet om, at de foreslåede bestemmelser i § 10 d, stk. 2, 1. og 2. pkt., vil blive bragt i anvendelse.

Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 3, 1. pkt., at i tilfælde af krigsskade kan panthaverne uden fortabelse af fortrinsretten meddele henstand med betalingen af renter og lignende ydelser indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt helt eller delvis.

Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 3, 1. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 3, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at panthaverne kan give henstand med betalingen af renter og lignende ydelser uden fortabelse af fortrinsretten. Henstanden med renter og lignende ydelser kan gives indtil det tidspunkt, hvor erstatningen kan kræves udbetalt helt eller delvis. Bestemmelsen omfatter ikke afdrag, idet der for disse kan gives henstand uden fortabelse af fortrinsretten. Baggrunden for at erstatningens forfaldstid og ikke reparationens tilendebringelse foreslås som skæringstidspunkt, er, at den betydelig længere tid, der ellers ville gå, ville kunne føre til, at skibsfinansierende institutioners evne til at yde henstand ville kunne overskrides og til, at efterstående panthaveres stilling ville blive for svækket, hvis restancer med renter kunne påløbe med fortrinsret gennem for lang tid. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1268.

Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 3, 2. pkt., at tidsfristen i tinglysningslovens § 40, stk. 4, 1. pkt., i så fald regnes fra dette tidspunkt.

Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 3, 2. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 3, 3. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i tilfælde af at panthaverne meddeler henstand med betalingen af renter og lignende ydelser efter den foreslåede § 10 d, stk. 3, 1. pkt., indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt, regnes tidsfristen i tinglysningslovens § 40, stk. 4, 1. pkt., i så fald fra dette tidspunkt. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1268.

(Til § 10 e)

Det følger af den foreslåede § 10 e, at med de ændringer, som følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter, finder reglerne i lov om forsikringsaftaler tilsvarende anvendelse med hensyn til forhold, som omfattes af denne lov.

Formålet med den foreslåede § 10 e er at indarbejde bestemmelsen i § 45 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre i lov om krigsforsikring af skibe i en tidssvarende version og med en opdateret henvisning til lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015 med senere ændringer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i lov om forsikringsaftaler kan finde tilsvarende anvendelse med hensyn til forhold, som omfattes af lov om krigsforsikring af skibe, med de ændringer, som følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter. Baggrunden er, at lov om krigsforsikring af skibe bygger på forsikringsmæssige principper, og det vurderes derfor hensigtsmæssigt at optage en henvisning til de almindelige regler, som forsikringsaftaleloven indeholder, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1268.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære at f.eks. § 51 i lov om forsikringsaftaler vedrørende sikkerhedsforanstaltninger vil kunne finde anvendelse på konkrete erstatningskrav omfattet af lov om krigsforsikring af skibe. § 51 i lov om forsikringsaftaler regulerer den situation, at der i en forsikringsaftale er givet pålæg om forholdsregler, der skal iagttages for at forebygge en forsikringsbegivenhed eller formindske skadens omfang. Har den sikrede gjort sig skyldig i forsømmelse med hensyn til overholdelsen af sådant pålæg, har den sikrede kun krav mod forsikringsselskabet, hvis det kan godtgøres, at forsikringsbegivenhedens indtræden eller omfang ikke skyldes overtrædelse af disse forskrifter. Fremgår der således pålæg om sikkerhedsforanstaltninger i de policevilkår, som skal udarbejdes for Krigsforsikringsinstituttet efter den gældende § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe, vil § 51 i lov om forsikringsaftaler kunne anvendes med hensyn til vurderingen af erstatningskrav, hvor den sikrede har gjort sig skyldig i forsømmelse med hensyn til at overholde sådanne pålæg om sikkerhedsforanstaltninger.

Til nr. 16

Det fremgår af § 12 i lov om krigsforsikring af skibe, at ervervsministeren bestemmer, hvornår Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed.

Det foreslås, at der i § 12, foretages følgende rettelse: »ervervsministeren« rettes til »erhvervsministeren«.

Der er tale om en rettelse af en stavefejl i lovteksten.

Til nr. 17

Lov om krigsforsikring af skibe indeholder ikke særskilte, generelle regler om digital kommunikation eller regler om, at betaling af redernes bidrag til Krigsforsikringsinstituttet skal ske digitalt.

Loven indeholder endvidere ikke krav til Krigsforsikringsinstituttets regnskabsaflæggelse.

(Til § 12 a)

Det foreslås, at der efter § 12 indsættes en ny § 12 a om digital kommunikation og digital betaling og en ny § 12 b om kravene til Krigsforsikringsinstituttets regnskabsaflæggelse.

Det følger af den foreslåede § 12 a, stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlige begæringer, anmeldelser m.v., som efter denne lov skal indgives til Krigsforsikringsinstituttet eller til private aktører, der har fået delegeret opgaver i medfør af § 5, stk. 6, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører anviser, herunder digital selvbetjening, samt at kommunikation til og fra Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører i den forbindelse skal foregå digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om, at alle skriftlige begæringer, anmeldelser m.v. til Krigsforsikringsinstituttet og til private aktører, der har fået delegeret administrationen af Krigsforsikringsinstituttet eller opgaver, efter den foreslåede § 5, stk. 6, om forhold, som er omfattet af loven, skal foregå digitalt og ved anvendelsen af bestemte digitale løsninger, herunder at skriftlige henvendelser ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at Krigsforsikringsinstituttet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at digital kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige skal udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation fremover foregår digitalt. Baggrunden herfor er blandt andet et ønske om at sikre hurtigere kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige, hurtig og effektiv service fra myndighederne og en optimering af arbejdsgangene hos både virksomhederne m.v. og myndighederne.

Af de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 12 a, stk. 1, er det hensigten, at det vil komme til at fremgå, hvem der er omfattet af forpligtelsen til at kommunikere digitalt med Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører, om forhold, som er omfattet af loven, og om hvilke forhold, samt ved hjælp af hvilke digitale løsninger. Der vil i den forbindelse også kunne fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation, og der vil kunne fastsættes regler om, at der i visse tilfælde kan ske fritagelse fra pligten til at benytte digital kommunikation.

Der vil desuden i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om, at Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører, om forhold, som er omfattet af loven, kan sende meddelelser til virksomheders digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovbekendtgørelse nr. 686 af 14. april 2021 om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det følger af den foreslåede § 12 a, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at redernes betaling af bidrag, jf. § 8, skal ske digitalt, herunder ved anvendelse af bestemte digitale betalingsløsninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at redernes betaling af bidrag til Krigsforsikringsinstituttet efter § 8 i loven i tilfælde af aktivering af instituttet skal ske digitalt og ved anvendelsen af bestemte digitale betalingsløsninger. Bemyndigelsen skal forstås således, at den også giver adgang til at fastsætte regler om fritagelse for, at betaling af bidrag skal ske digitalt.

Det følger af den foreslåede § 12 a, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en meddelelse vil anses for at være kommet frem til Krigsforsikringsinstituttet og private aktører, der har fået delegeret administrationen af Krigsforsikringsinstituttet eller opgaver efter den foreslåede § 5, stk. 6, på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører, dvs. når Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse vil anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

(Til § 12 b)

Det følger af den foreslåede § 12 b, at Krigsforsikringsinstituttet aflægger et regnskab, der skal være udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav til regnskaber.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttet skal aflægge regnskab, og dette regnskab skal være udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav til regnskaber.

Det bemærkes, at Krigsforsikringsinstituttet ikke er omfattet af årsregnskabsloven, og at det alene er årsregnskabslovens krav om udarbejdelse af regnskab og årsrapport, der finder anvendelse.

Det bemærkes endvidere, at Krigsforsikringsinstituttet er omfattet af Rigsrevisionens revision i henhold til rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012, hvorefter Rigsrevisors revision omfatter regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning.