Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (udligningsloven), at indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune.

Det foreslås, at § 21, stk. 1, 2. pkt. , ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren vil yde et tilskud til Fanø Kommune.

Denne bestemmelse vil have virkning fra og med tilskudsåret 2026, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 2

Efter gældende lovgivning er Fanø Kommune den eneste ø-kommune uden fast forbindelse, som ikke modtager et ø-tilskud efter udligningslovens § 21.

Det foreslås, at der i udligningslovens § 21 efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4.

Det foreslås i § 21, stk. 4, at Fanø Kommune ydes et tilskud på 20 mio. kr. Tilskuddet reguleres én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor fra og med tilskudsåret 2026.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ydes et årligt tilskud på 20 mio. kr. (2025-pl) til Fanø Kommune og at tilskuddet vil blive reguleret én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Den foreslåede ændring vil betyde, at tilskuddet reguleres første gang fra og med tilskudsåret 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil have virkning fra og med tilskudsåret 2026, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 3

Efter § 21, stk. 4, i udligningsloven, kan kommuner, der modtager tilskud i henhold til § 21, stk. 2, i udligningsloven, yde støtte til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte de pågældende kommuner.

Det foreslås, i § 21, stk. 4 , der bliver stk. 5, at efter »stk. 2« indsættes »eller 4«.

Det foreslåede vil indebære, at Fanø Kommune vil kunne yde støtte til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte de pågældende kommuner.

Baggrunden for ændringen er, at det i nr. 1 og 2 foreslås at tildele Fanø Kommune ø-tilskud.

Denne bestemmelse vil have virkning fra og med tilskudsåret 2026, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 4

Det fremgår af § 24, stk. 4, i udligningsloven, at der beregnes en foreløbig afregning for de kommuner, som har valgt selvbudgettering. I beregningen af den foreløbige afregning indgår kommunens beskatningsgrundlag opgjort på baggrund af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet.

Det gælder dog i henhold til § 24, stk. 4, nr. 1, 2. pkt., at for tilskudsårene 2024-2028 vil kommunernes beskatningsgrundlag blive beregnet på baggrund af det udskrivningsgrundlag, som kommunen har lagt til grund for budgettet, og de beregningstekniske grundværdier, som ligger til grund for de udmeldte udligningsbeløb til afregning i tilskudsåret.

Det foreslås, at udligningslovens § 24, stk. 4, nr. 1, 2. pkt., affattes således, at for tilskudsårene fra og med 2026 beregnes kommunernes beskatningsgrundlag på baggrund af det udskrivningsgrundlag, som kommunen har lagt til grund for budgettet, og de grundværdier, som ligger til grund for de udmeldte udligningsbeløb til afregning i tilskudsåret efter stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at kommunerne fra og med 2026 alene vil kunne budgettere med egne skøn for udskrivningsgrundlag og indbyggertal. Det samlede beskatningsgrundlag opgøres derfor fremadrettet, og ikke blot for perioden 2024-2028, på baggrund af det budgetterede udskrivningsgrundlag og de grundværdier, som ligger til grund for de udmeldte udligningsbeløb til afregning i tilskudsåret.

Det foreslåede udmønter den aftalte ændring, hvor det alene vil være muligt at anvende egne skøn for udskrivningsgrundlag og indbyggertal, ikke grundværdier.

Den nuværende tidsbegrænsning i bestemmelsen i § 24, stk. 4. nr. 1, 2. pkt., har sammenhæng med ændringerne på boligskatteområdet i forbindelse med det nye ejendomsvurderingssystem og den neutraliseringsordning, som gælder i perioden 2024-2028, hvor der i udligningen af beskatningsgrundlaget anvendes nogle særligt opgjorte ”beregningstekniske grundværdier”.

Til nr. 5

Det fremgår af udligningslovens § 24, stk. 7, at der i året to år efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne lov for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, jf. stk. 3. Efterreguleringsbeløbene beregnes som forskellen mellem de tilskud eller bidrag efter §§ 2, 3, 13, 14 og 22, der er afregnet i tilskudsåret, og de tilsvarende tilskud og bidrag beregnet på grundlag af de endeligt opgjorte beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal for tilskudsåret. Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsårene 2022 og 2023 fastsættes det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme, som indgik i den foreløbige afregning, jf. stk. 3. Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsårene 2024-2028 fastsættes det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag på baggrund af de beregningstekniske grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme, som lå til grund for de udmeldte udligningsbeløb til afregning i tilskudsåret efter stk. 2.

Det foreslås med § 24, stk. 7, 1. pkt., at der i året 2 år efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne lov for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, jf. stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at der foretages en opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne lov for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget. Opgørelse af efterreguleringsbeløb vil ske i året 2 år efter tilskudsåret.

Det foreslås med § 24, stk. 7, 2. pkt., at efterreguleringsbeløbene beregnes som forskellen mellem tilskud og bidrag efter §§ 2, 3, 13, 14 og 22, der er afregnet i tilskudsåret i henhold til stk. 4-6, og en endelig beregning af tilskud og bidrag.

Det foreslåede vil medføre, at efterreguleringsbeløbene vil udgøre forskellen mellem de foreløbige tilskud og bidrag, der er afregnet i tilskudsåret, og de endelige tilskud og bidrag, der er afregnet ved efterreguleringen.

Det foreslås med § 24, stk. 7, nr. 1-4, at den endelige beregning af tilskud og bidrag svarer til afregningen i tilskudsåret i henhold til stk. 4-6, men hvor der indgår følgende forhold, som fremgår af nr. 1-4.

Det foreslåede vil medføre, at efterreguleringen for de selvbudgetterende kommuner foretages på baggrund af en endelig beregning af tilskud og bidrag for hver enkelt selvbudgetterende kommune, hvor der alene vil ske en opdatering med endeligt opgjorte udskrivningsgrundlag, indbyggertal og udskrivningsprocent for den pågældende kommune i forhold til tilskud og bidrag, der er afregnet i tilskudsåret. I modsætning til gældende regler opdateres de øvrige kommuners endeligt opgjorte udskrivningsgrundlag, indbyggertal og udskrivningsprocent derimod ikke, og alle sumbeløb over alle kommuner i beregningerne holdes dermed konstante. De samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter opdateres heller ikke i beregningerne.

Det foreslås med § 24, stk. 7, nr. 1, at det er den enkelte selvbudgetterende kommunes endeligt opgjorte udskrivningsgrundlag, der anvendes til beregning af tilskud eller bidrag efter §§ 2 og 13.

Det foreslåede vil medføre, at der ved efterreguleringen af de selvbudgetterende kommuner vil ske en opdatering med den enkelte selvbudgetterende kommunes endeligt opgjorte udskrivningsgrundlag. Det betyder, at der i modsætning til gældende regler ikke foretages en opdatering af de øvrige kommuners endeligt opgjorte udskrivningsgrundlag.

Det foreslås med § 24, stk. 7, nr. 2, at det er den enkelte selvbudgetterende kommunes endeligt opgjorte indbyggertal, der anvendes til den endelige beregning af tilskud eller bidrag efter §§ 2, 3, 13, 14 og 22.

Det foreslåede vil medføre, at der ved efterreguleringen af de selvbudgetterende kommuner vil ske en opdatering med den enkelte selvbudgetterende kommunes endeligt opgjorte indbyggertal. Det betyder, at der i modsætning til gældende regler ikke foretages en opdatering af de øvrige kommuners endeligt opgjorte indbyggertal.

Det foreslås med § 24, stk. 7, nr. 3, at det er den enkelte selvbudgetterende kommunes endeligt opgjorte indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper, som anvendes til genberegning af den enkelte kommunes aldersbetingede udgiftsbehov efter § 4, der anvendes til den endelige beregning af tilskud eller bidrag efter § 3.

Det foreslåede vil medføre, at der ved efterreguleringen af de selvbudgetterende kommuner vil ske en opdatering med den enkelte selvbudgetterende kommunes endeligt opgjorte indbyggertal i aldersgrupper, som anvendes til genberegning af det aldersbetingede udgiftsbehov. Derimod holdes kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov målt i 1.000 kr. konstant i forhold til tilskudsudmeldingen pr. 1. juli, svarende til den praksis, der er for beregning af tilskud og udligning til brug for efterreguleringen efter gældende regler.

Det foreslås med § 24, stk. 7, nr. 4, at det er den enkelte selvbudgetterende kommunes endelige udskrivningsprocent for tilskudsåret, der anvendes til den endelige beregning af tilskud efter § 13.

Det foreslåede vil medføre, at der ved efterreguleringen af de selvbudgetterende kommuner vil blive anvendt den enkelte selvbudgetterende kommunes endelige udskrivningsprocent for tilskudsåret og følgelig til brug for den endelige beregning af kommunens eventuelle overudligningsbeløb efter § 13. Det betyder, i modsætning til gældende regler, at de øvrige kommuners udskrivningsprocent og den samlede skattetryksfaktor ikke opdateres.

Samlet set vil det foreslåede i § 24, stk. 7 medføre, at den enkelte selvbudgetterende kommunes efterreguleringsbeløb vil blive enklere at beregne end efter gældende regler, hvor den enkelte selvbudgetterende kommunes efterregulering også afhænger af udviklingen i alle andre kommuner samt opdatering af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter.

Til nr. 6

Det fremgår af udligningslovens § 24, stk. 7, 3. og 4. pkt. , at ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsårene 2022 og 2023 fastsættes det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme, som indgik i den foreløbige afregning, jf. stk. 3. Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsårene 2024-2028 fastsættes det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag på baggrund af de beregningstekniske grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme, som lå til grund for de udmeldte udligningsbeløb til afregning i tilskudsåret efter stk. 2.

Det foreslås med § 24, stk. 8, 1. pkt., at der ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2023 fastsættes det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme, som indgik i den foreløbige afregning, jf. stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at gældende regler efter § 24, stk. 7, 3. pkt., videreføres for tilskudsåret 2023, og at der efterreguleres efter denne bestemmelse i 2026 vedrørende tilskudsåret 2023.

Det foreslås med § 24, stk. 8, 2. pkt., at der ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsårene fra og med 2024 fastsættes det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag på baggrund af de grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme, som lå til grund for de udmeldte udligningsbeløb til afregning i tilskudsåret efter stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at de selvbudgetterende kommuner fra og med 2024 ikke vil kunne selvbudgettere med egne grundværdier. Efter gældende regler var denne begrænsning gældende frem til og med 2028, men den ændrede selvbudgetteringsordning indebærer, at selvbudgettering alene omfatter udskrivningsgrundlag og indbyggertal.

Til nr. 7

Det fremgår af udligningslovens § 28, stk. 2, at de nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregning af efterregulering af tilskud og udligning for selvbudgetterende kommuner, opgøres på grundlag af de faktiske kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter for tilskudsåret.

Det forslås, at udligningslovens § 28, stk. 2 , ophæves.

Forslaget vil betyde, at de nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregning af efterregulering af tilskud og udligning for selvbudgetterende kommuner, svarer til de kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, som indgik i den foreløbige afregning af tilskud og udligning, jf. udligningslovens § 24, stk. 2-6.

Forslaget er en af de forenklinger, der er enighed om at indføre i beregningen af udligningsbeløbet i efterreguleringen af kommuner, der har valgt selvbudgettering. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 5.

Kilde

Til nr. 1

Kommuner kan ved budgetlægningen efter gældende ret beslutte, hvordan der for det kommende kalenderår skal budgetteres med indtægter for den kommunale indkomstskat og folketallet. Konkret har kommunerne ved budgetlægningen valgfrihed mellem at basere budgettet på:

1. Et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb, som anført i Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilskudsudmelding (”statsgarantien”). Det giver vished om indtægterne for det kommende år.

2. Kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger mod en efterregulering for den faktiske udvikling (”selvbudgettering”).

Det fremgår således af kommuneskattelovens § 7, at kommunalbestyrelsen kan vælge at budgettere enten med sit eget skøn over udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat (”selvbudgettering”) eller med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat (”statsgarantien”).

Efter kommuneskattelovens § 15 udbetaler staten ved begyndelsen af hver måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og kirkeskat. Udbetalingen sker til den enkelte kommune på baggrund af det af kommunen vedtagne årsbudget for indtægter ved indkomstskat og kirkeskat for personer.

I henhold til kommuneskattelovens § 16 opgøres der for de kommuner, som har valgt selvbudgettering, et efterreguleringsbeløb med udgangspunkt i en opgørelse af henholdsvis de kommunale indkomstskatter og kirkeskatten pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret og de beløb, der foreløbigt er udbetalt til kommunerne, jf. kommuneskattelovens § 15. Afregning af det opgjorte efterreguleringsbeløb skal ske 3 år efter det pågældende kalenderår, og fordeles med en tredjedel i hver af månederne januar, februar og marts, jf. kommuneskattelovens § 16, stk. 2.

Det foreslås i kommuneskattelovens § 16, stk. 2, at efter »det pågældende kalenderår« indsættes », og fratrukket eventuelt korrektionsbeløb efter § 16 a.«

Det foreslåede vil medføre, at opgørelsen af efterreguleringen af kommunernes skatteindtægter for kommuner, der det pågældende kalenderår har valgt at budgettere over eget skøn over udskrivningsgrundlaget, fremover skal fratrækkes et eventuelt korrektionsbeløb.

Til nr. 2

Kommuner kan ved budgetlægningen efter gældende ret beslutte, hvordan der for det kommende kalenderår skal budgetteres med indtægter for den kommunale indkomstskat og folketallet. Konkret har kommunerne ved budgetlægningen valgfrihed mellem at basere budgettet på:

1. Et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb, som anført i Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilskudsudmelding (”statsgarantien”). Det giver vished om indtægterne for det kommende år.

2. Kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger mod en efterregulering for den faktiske udvikling (”selvbudgettering”).

Det fremgår således af kommuneskattelovens § 7, at kommunalbestyrelsen kan vælge at budgettere enten med sit eget skøn over udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat (”selvbudgettering”) eller med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat (”statsgarantien”).

Efter kommuneskattelovens § 15 udbetaler staten ved begyndelsen af hver måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og kirkeskat. Udbetalingen sker til den enkelte kommune på baggrund af det af kommunen vedtagne årsbudget for indtægter ved indkomstskat og kirkeskat for personer.

I henhold til kommuneskattelovens § 16 opgøres der for de kommuner, som har valgt selvbudgettering, et efterreguleringsbeløb med udgangspunkt i en opgørelse af henholdsvis de kommunale indkomstskatter og kirkeskatten pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret og de beløb, der foreløbigt er udbetalt til kommunerne, jf. kommuneskattelovens § 15. Afregning af det opgjorte efterreguleringsbeløb skal ske 3 år efter det pågældende kalenderår, og fordeles med en tredjedel i hver af månederne januar, februar og marts, jf. kommuneskattelovens § 16, stk. 2.

Det foreslås i kommuneskatteloven, at efter § 16 indsættes § 16 a .

Det foreslås i kommuneskattelovens § 16 a, stk. 1, at for kommuner, der for det pågældende kalenderår har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, opgøres et beløb svarende til den kommunale indkomstskat som opgjort efter § 16, stk. 1, tillagt tilskuds- og udligningsbeløb til brug for efterreguleringen, jf. § 24, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og fratrukket et beløb svarende til indtægterne for den kommunale indkomstskat ved anvendelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og udskrivningsprocenten for det pågældende kalenderår samt statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb, jf. § 24, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Det foreslåede vil medføre, at for kommuner, der for det pågældende kalenderår har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundelaget, vil der skulle opgøres et beløb svarende til de samlede merindtægter i selvbudgetteringsordningen. Dette beløb beregnes som den endelige kommunale indkomstskat opgjort efter § 16, stk. 1 og tillagt, tilskuds- og udligningsbeløb til brug for efterreguleringen efter udligningslovens § 24, stk. 7. Herefter fratrækkes et beløb svarende til indtægterne for den kommunale indkomstskat ved anvendelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og den kommunale skattesats samt statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb efter udligningslovens § 24, stk. 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bidrager med relevante oplysninger til at kunne opgøre beløbet efter stk. 1.

Det foreslås i § 16 a, stk. 2, 1. pkt. , at overstiger beløbene opgjort efter stk. 1 sammenlagt en ramme på 1,5 mia. kr., skal der ske nedskrivning med et korrektionsbeløb svarende til forskellen mellem på den ene side de opgjorte, sammenlagte beløb i stk. 1 og på den anden side rammen.

Det foreslåede vil medføre, at hvis de samlede opgjorte beløb for kommuner, der for det pågældende kalenderår har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, overstiger en ramme på 1,5 mia. kr., vil der skulle ske nedskrivning med et korrektionsbeløb svarende til forskellen mellem de sammenlagte opgjorte beløb i stk. 1 og rammen på 1,5 mia. kr.

Det foreslås i § 16 a, stk. 2, 2. pkt. , at rammen i 1. pkt. reguleres årligt med udviklingen i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat, dog maksimalt med 5 pct. årligt.

Det foreslåede vil medføre, at rammen i 1. pkt. på 1,5 mia. kr. årligt vil skulle reguleres med udviklingen i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat, idet der dog maksimalt vil kunne ske en regulering på 5 pct. årligt. Reguleringen af rammen for det pågældende kalenderår sker i forbindelse med fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret og foretages på baggrund af rammen for det foregående kalenderår.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bidrager med opgørelse over udviklingen i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag til brug for reguleringen.

Det foreslås i § 16 a, stk. 2, 3. pkt. , at regulering af rammen sker første gang for kalenderåret 2027 ved fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2027.

Det foreslåede vil medføre, at reguleringen af rammen i 1. pkt. på 1,5 mia. kr. første gang skal ske for kalenderåret 2027 ved fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2027.

Det foreslås i § 16 a, stk. 3, 1. pkt., at korrektionsbeløbet efter stk. 2 fordeles på de kommuner, som har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, og for hvem beløbet i stk. 1 er positivt.

Det foreslåede vil medføre, at det i stk. 2 beregnede korrektionsbeløb skal fordeles på de selvbudgetterende kommuner, for hvem det opgjorte beløb efter stk. 1 er positivt.

Det foreslås i § 16 a, stk. 3, 2. pkt., at disse kommuners andel af korrektionsbeløbet opgøres som en andel svarende til beløbet for den enkelte kommune efter stk. 1 i forhold til de sammenlagte positive beløb efter stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at hver kommunes andel af korrektionsbeløbet vil skulle opgøres som en forholdsmæssig andel af de sammenlagte positive beløb opgjort efter stk. 1, for de kommuner, der for det pågældende kalenderår har valgt at budgettere over eget skøn over udskrivningsgrundlaget, og for hvem beløbet i stk. 1 er positivt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bidrager med oplysninger hertil.

Det bemærkes, at den enkelte kommunes andel af korrektionsbeløbet ikke vil kunne overstige den enkelte kommunes beløb efter stk. 1.

Det bemærkes, at korrektionsbeløbet ikke vil omfatte den budgetterede kirkeskat, hvorfor der ikke vil kunne ske en nedskrivning i kirkeskatten for de omfattede kommuner.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslåede indebærer, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, som svarer til fristen for, hvornår Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal udmelde tilskuds- og udligningsbeløb gældende for tilskudsåret 2026 samt efterreguleringen for tilskudsåret 2023.

Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra og med tilskudsåret 2026.

Det foreslåede indebærer, at lovforslagets ændringer til selvbudgetteringsordningen og indførelse af ø-tilskud til Fanø Kommune vil gælde fra og med tilskudsåret 2026. Det foreslåede indebærer desuden, at gældende ret vil gælde for tilskudsåret 2025, indtil det foreslåede efter denne lov får virkning fra og med tilskudsåret 2026.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.