Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19)

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende ret skal den enkelte kommune udarbejde et budget over kommunal indkomstskat og kirkeskat. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse vælge, hvorvidt budgetteringen skal ske med kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat eller med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat, jf. kommuneskattelovens § 7, stk. 1. Det følger af gældende ret, at valg af budgetteringsmetode fastlægges ved kommunens budgetvedtagelse og ikke efterfølgende kan omgøres.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 a i kommuneskatteloven, hvorefter kommuner, der for kalenderåret 2020 har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1, for kalenderåret 2020 ekstraordinært vil kunne vælge at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1.

Dette vil indebære, at kommuner, der ved budgetlægningen valgte at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kalenderåret 2020, vil kunne vælge at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Omvalget skal ses i lyset af den ekstraordinære situation som følge af covid-19, hvor de selvbudgetterende kommuner i 2023 vil få en efterregulering for det faktiske indtægtsgrundlag, som forventes at indebære et større tab. Det vil blive frivilligt for kommunen, om denne ekstraordinært vil ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020. Et eventuelt omvalg vil ikke senere kunne omgøres.

Muligheden for at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil være begrænset til alene at omfatte kalenderåret 2020, idet covid-19 stiller de selvbudgetterende kommuner i en helt ekstraordinær situation i 2020.

Det foreslås med stk. 2 , at de kommuner, der vælger at gøre brug af lovforslagets mulighed for ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020, vil skulle give meddelelse herom til Social- og Indenrigsministeriet den 21. december 2020. Beslutningen om ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020 skal godkendes af kommunalbestyrelsen og derpå skriftligt meddeles endeligt til Social- og Indenrigsministeriet den 21. december 2020.

Social- og Indenrigsministeriet vil inden lovens ikrafttræden orientere de fire kommuner om adgangen til helt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020 og oplyse om form og proces for den skriftlige meddelelse til ministeriet.

Fristen for kommunernes afgivelse af meddelelse til Social- og Indenrigsministeriet om ændring af valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020 er fastsat til den 21. december 2020 under hensyn til, at reguleringen vedrørende 2020 kan afregnes i januar 2021.

Til nr. 2

Efter § 16, stk. 1, i kommuneskatteloven, skal kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget pr.

1. maj i året to år efter det kalenderår, hvor kommunen har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, foretage en opgørelse af de kommunale indkomstskatter og kirkeskatter. Det følger videre af bestemmelsen, at for kommuner, der har valgt selvbudgettering, reguleres der for forskellen mellem indkomstskatter og kirkeskatter ud fra det selvbudgetterende udskrivningsgrundlag og indkomstskatter og kirkeskatter ud fra det faktiske udskrivningsgrundlag.

Det følger af § 16, stk. 2, i kommuneskatteloven, at afregning af efterreguleringsbeløbet skal ske tre år efter det pågældende kalenderår, og fordeles ud med en tredjedel i hver af månederne januar, februar og marts.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 16 a i kommuneskatteloven, hvorved der med det foreslåede stk. 1 indføres en bestemmelse om regulering for de kommuner, der vælger ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020 efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede nye § 7 a i kommuneskatteloven. Efter den foreslåede bestemmelse vil der blive foretaget en regulering af det beløb, der er udbetalt efter kommuneskattelovens § 15 for henholdsvis kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2020, så beløbet årligt vil svare til skatten fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020.

Det vil betyde, at de kommuner, der ved budgetlægningen for 2020 valgte at budgettere med eget skøn for udskrivningsgrundlaget for den kommunale indkomstskat og kirkeskat, ved ændring af deres valg til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ikke vil kunne beholde den del af det udbetalte beløb i skatteindtægter for 2020, der overstiger det beløb, som kommunen ville have modtaget ved at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunale indkomstskatter og kirkeskat for 2020. Der vil således skulle foretages en negativ regulering, hvor den pågældende kommune vil skulle afregne et beløb svarende til forskellen mellem skatteindtægterne ved det selvbudgetterende udskrivningsgrundlag for 2020 og skatteindtægterne ved det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020.

Foruden ovennævnte regulering vedrørende indtægter fra kommunal indkomstskat og kirkeskat vil der også være en regulering, som vedrører kommunens tilskuds- og udligningsbeløb, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det foreslås endvidere med stk. 2 i den foreslåede bestemmelse, at afregningen af det regulerede beløb vedr. den kommunale indkomstskat vil skulle ske i den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.

Heraf følger, at der ikke foretages en efterregulering i 2023 for de kommuner, der for 2020 har valgt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Kilde

Efter § 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner sker afregning af tilskud og udligning efter en af social- og indenrigsministeren samlet beregning for tilskudsåret. Afregningen for de kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag sker efter bestemmelsen i § 24, stk. 2, mens afregningen for de kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn for udskrivningsgrundlaget sker efter bestemmelserne i § 24, stk. 3-7.

Ifølge lovens § 24, stk. 3, 1. pkt., foretages der i tilskudsåret en foreløbig afregning af tilskud og bidrag efter loven for de kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget.

Efter lovens § 24, stk. 3, 2. og 3. pkt., opgøres der i året to år efter tilskudsåret en efterregulering af de tilskud og bidrag, der blev afregnet i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes med kommunerne i året tre år efter tilskudsåret.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 24 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, hvorved der med det foreslåede stk. 1 indføres en bestemmelse for regulering for de kommuner, der vælger ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020 efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede nye § 7 a i kommuneskatteloven.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der blive foretaget en regulering af de tilskud og bidrag, der er udbetalt efter § 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner for tilskudsåret 2020, så det årlige beløb i tilskuds- og udligningssystemet til disse kommuner i 2020 vil svare til tilskud og bidrag fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020.

Det vil betyde, at for kommuner, der vælger ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil der foruden reguleringen vedrørende indkomstskat og kirkeskat efter den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede nye § 16 a i kommuneskatteloven, skulle reguleres for den forskel, der er for 2020 mellem kommunes tilskud og bidrag efter selvbudgettering og kommunens tilskud og bidrag efter statsgarantien.

Det foreslås endvidere med stk. 2 , at afregningen af det regulerede beløb vedrørende tilskuds- og udligningsbeløb vil skulle ske i den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.

Heraf følger, at der ikke foretages en efterregulering i 2023 for de kommuner, der for 2020 har valgt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Kilde

Det foreslås med stk. 1 , at loven skal træde i kraft den 20. december 2020.

Med stk. 2 foreslås det, at §§ 7 a og 16 a i lov om kommunal indkomstskat som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og nr. 2, og § 24 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, ophæves den 1. januar 2022. Forslaget indebærer, at de foreslåede bestemmelser om ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19 alene omfatter budgetteringsmetoden for 2020 og derfor automatisk ophæves. Det følger af de aftalte punkter angående den ekstraordinære situation med covid-19 i Aftale om kommunernes økonomi for 2021.

Da kommuneskatteloven og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, der med lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og Grønland.