Kilde

Til nr. 1

Efter gældende ret varetager Styrelsen for Patientklager opgaver med tilknytning til patientklagesystemet.

Efter klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., behandler Styrelsen for Patientklager klager fra patienter over behandlingssteders sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.

Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Patientklager behandler klager fra patienter over ethvert behandlingssteds sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.

Efter bestemmelsen behandler Styrelsen for Patientklager bl.a. klager over private tandklinikkers sundhedsfaglige virksomhed.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, 1. pkt., efter »med undtagelse af« indsættes »klager over behandling foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten på private tandklinikker og«.

Den foreslående ændring vil medføre, at Styrelsen for Patientklager ikke kan behandle klager fra patienter over behandling på private tandklinikker, som er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten.

Det vil betyde, at den nuværende klageadgang til Styrelsen for Patientklager ophører, og at der ikke længere vil være adgang for patienter til at klage over behandling på private tandklinikker.

Klager, som allerede er modtaget men endnu ikke færdigbehandlet af Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn inden lovens ikrafttræden, vil blive færdigbehandlet efter de hidtil gældende regler.

Til nr. 2

Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., at Styrelsen for Patientklager i sager omfattet af stk. 1 om sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæger, kan mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten. Styrelsen for Patientklager kan desuden efter stk. 3, 2. pkt., træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.

Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Patientklager i sager over praktiserende tandlæger kan mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om, at tandlægens udførte arbejde er mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten, eller om der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for dette.

Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., at Styrelsen for Patientklager endvidere kan behandle klager fra patienter over tandlægens manglende tilbud om skriftligt prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut behandling hos tandlægen, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1. Styrelsen for Patientklager træffer efter stk. 4, 2. pkt., afgørelse om, hvorvidt der er handlet i strid med de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at patienterne kan klage til Styrelsen for Patientklager over en tandlægens eventuelle tilsidesættelse af krav om udfærdigelse af prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende etablering af indkaldelsesordninger og manglende sikring af, at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel behandling ingen for en rimelig frist.

Det foreslås, at § 1, stk. 3 og 4 , ophæves.

Den foreslående ophævelse af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 3, der skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, vil medføre, at Styrelsen for Patientklager i sager om behandlingssteders sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæger, ikke længere vil kunne mægle forlig mellem parterne eller træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten, eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.

Den foreslående ophævelse af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 4, vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke længere vil kunne behandle klager over en praktiserende tandlæges eventuelle tilsidesættelse af krav om udfærdigelse af prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende etablering af indkaldelsesordninger og manglende sikring af, at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel behandling ingen for en rimelig frist.

Til nr. 3

Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 5, 1. pkt., at inden Styrelsen for Patientklager behandler en klage vedrørende en sundhedsydelse, som regionen helt eller delvis afholder udgifterne til, tilbyder styrelsen, jf. dog stk. 6, patienten en dialog med vedkommende region.

Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslovens § 1, stk. 5, således at henvisningen til stk. 6 i stedet bliver til stk. 4.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstatningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk. 3-9.

Til nr. 4

Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 6, 1. pkt., at hvis en klage omfattet af stk. 5 er indgivet til regionen, tilbyder regionen en dialog og orienterer samtidig Styrelsen for Patientklager om klagen.

Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslovens § 1, stk. 6, 1. pkt., således at henvisningen til stk. 5 i stedet bliver til stk. 3.

Det foreslås også at ændre henvisningen i klage- og erstatningslovens § 1, stk. 6, 2. pkt., således at henvisningen til stk. 5, 3. pkt., i stedet bliver til stk. 3, 3. pkt.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstatningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk. 3-9.

Til nr. 5

Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 7, 1. pkt., at patienter, der tager imod et tilbud om dialog efter stk. 5 eller 6, tilbydes en uvildig bisidder.

Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslovens § 1, stk. 7, således at henvisningen til stk. 5 eller 6 i stedet bliver til stk. 3 eller 4.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstatningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk. 3-9.

Til nr. 6

Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 11, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om varetagelsen af og budgettet for bisidderordningen, jf. stk. 7.

Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslovens § 1, stk. 11, således at henvisningen til stk. 7 i stedet bliver til stk. 5.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstatningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk. 3-9.

Til nr. 7

Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer autoriseret til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Det følger videre af bestemmelsen, at nævnet ikke kan behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientklager i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 6, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, hvornår en klage angår en sag, som indeholder skærpende omstændigheder. Det omfatter klager, der ved en indledningsvis screening af klagen rejser begrundet mistanke om aktuel, overhængende fare eller alvorligere fare for patientsikkerheden.

Det foreslås at nyaffatte § 2, stk. 1.

Det foreslås med § 2, stk. 1, 1. pkt., at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer autoriseret til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV, når klagen angår en sag, som vurderes at indeholde skærpende omstændigheder, jf. stk. 6.

Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf. sundhedslovens § 6.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at klager ikke længere frit kan vælge mellem en forløbsklage og en disciplinærnævnsklage. En klage vil som udgangspunkt kun kunne behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, såfremt klagen angår en sag, som vurderes at indeholde skærpende omstændigheder. Det vil være op til klageren at vælge mellem de to sagstyper i disse tilfælde. Styrelsen for Patientklager giver konkret vejledning til klageren om valg af sagstype.

Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 2. pkt., kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn herudover behandle klager, hvor Styrelsen for Patientklager, jf. §1, stk. 2, har udtalt kritik af behandlingsstedets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV.

Dette vil medføre, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn fortsat vil kunne behandle klager, hvor Styrelsen for Patientklager har udtalt kritik af behandlingsstedets sundhedsfaglige virksomhed. Det vil i den forbindelse være en forudsætning, at ansvaret for behandlingen kan placeres hos en eller flere sundhedspersoner for, at klagen kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 3. pkt., kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn herudover behandle klager, hvor behandlingsstedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted.

I den situation, hvor et behandlingssted er ophørt, vil en klage kun kunne behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Et behandlingssted anses som ophørt, hvis det ikke længere er muligt at stile en afgørelse til den samme behandlingsansvarlige enhed, som har foretaget den behandling, der er klaget over. Det vil desuden være en forudsætning, at ansvaret for behandlingen kan placeres hos en eller flere sundhedspersoner for at klagen kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det vil ligesom efter gældende ret medføre, at såfremt et behandlingssted er ophørt, og det ikke er muligt at placere ansvaret for den påklagede behandling hos en eller flere sundhedspersoner, så vil klagen hverken kunne behandles af Styrelsen for Patientklager eller af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Et behandlingssted vil blive anset som ophørt i en række tilfælde. Hvis der er sket overdragelse af en enkeltmandsvirksomhed, beror vurderingen af, om behandlingsstedet er ophørt på, om behandlingsstedet fortsat leverer de samme sundhedsydelser, om sundhedsydelserne gives af de samme personer, om ledelsen er den samme, om den behandlingsansvarlige enhed har samme adresse, og om virksomheden har samme navn. Styrelsen for Patientklager vil altid foretage en konkret vurdering, hvor de forskellige momenter ikke nødvendigvis tillægges samme vægt.

Hvis der er sket overdragelse af et aktie- eller et anpartsselskab, fortsætter selskabet stadig som den samme juridiske person, og en afgørelse kan derfor stiles til den samme behandlingsansvarlige enhed. Klagen behandles derfor som udgangspunkt af Styrelsen for Patientklager.

Hvis behandlingsstedet har været drevet som enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, og det er opløst ved konkurs eller opløst på anden måde, kan afgørelsen ikke længere stiles til den behandlingsansvarlige enhed, hvorfor klagen kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

I de tilfælde, hvor behandlingsstedet har været drevet som et aktie- eller anpartsselskab, og dette er under konkursbehandling, kan afgørelsen stiles til konkurs- eller likvidationsboet, som træder i stedet for den behandlingsansvarlige enhed.

Såfremt konkurs- eller likvidationsboet er afsluttet, inden Styrelsen for Patientklager har truffet afgørelse, kan afgørelsen ikke længere stiles til den behandlende enhed, hvorfor klagen herefter kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Dette gælder dog ikke, hvis boet har overdraget virksomhedens aktiver til en anden juridisk person, som efter en vurdering af de ovenfor beskrevne momenter må anses for at være den samme behandlingsansvarlige enhed.

I de tilfælde, hvor den sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted, kan den pågældende behandling kun påklages til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Dette kan f.eks. være behandling foretaget i det offentlige rum, hvor der er opstået et akut behandlingsbehov eller ulønnet behandling af familie eller venner.

Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 4. pkt., kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke behandle klager, herunder klager over praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.

Dette er en videreførelse af de gældende regler, som indebærer, at hvis der er en anden klageadgang i den øvrige lovgivning, kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke behandle klagen. Herunder vil Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke kan behandle klager over praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, som ophæver den affattelse af § 2, stk. 1, der blev vedtaget ved § 1, nr. 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 om lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker). Bestemmelsen er ikke trådt i kraft endnu.

Til nr. 8

Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., at reglerne i § 1, stk. 5 og 6, tilsvarende finder anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at reglerne om tilbud om dialog ved Styrelsen for Patientklagers behandling af klager vedrørende sundhedsydelse også gælder ved behandling af klager ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Det foreslås, at i § 2, stk. 3, 2. pkt ., ændres »§ 1, stk. 5 og 6« til »§ 1, stk. 3 og 4«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 1, stk. 3 og 4, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet, og at stk. 5 og 6 derved bliver til stk. 3 og 4.

Den foreslåede ændring vil sikre, at reglerne om tilbud om dialog ved Styrelsen for Patientklagers behandling af klager fortsat gælder ved behandling af klager ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Til nr. 9

Det følger af klage- og erstatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sager omfattet af § 2, stk. 1, kan mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæge har udført, er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan desuden efter stk. 2, 2. pkt., træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.

Bestemmelsen indebærer, at disciplinærnævnet i sager omfattet af lovens § 2, stk. 1, vedrørende praktiserende tandlæger, får adgang til at mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, om der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af det honorar, patienten har betalt for behandlingen, eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.

Det følger af klage- og erstatningslovens § 3 b, stk. 1, 1. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan henlægge behandlingen af sager omfattet af § 2, stk. 1, om praktiserende tandlæger til en tandlægefaglig klageinstans. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere efter stk. 1, 2. pkt., henlægge behandling af klager fra patienter over manglende tilbud om skriftligt prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut behandling, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1, til klageinstansen. Ved henlæggelse efter 1. og 2. pkt. indgår indenrigs- og sundhedsministeren efter stk. 1, 3. pkt., de nødvendige aftaler herom.

Bestemmelsen indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren har bemyndigelse til efter aftale med f.eks. Danske Regioner og Tandlægeforeningen at henlægge behandlingen af faglige klager over praktiserende tandlæger til en særlig klageinstans. Bemyndigelsen indebærer også, at behandling af klager fra patienter over manglende tilbud om skriftligt prisoverslag, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge og manglende mulighed for akut behandling kan henlægges til klageinstansen.

Bemyndigelsen er på nuværende tidspunkt ikke udmøntet.

Det foreslås, at § 3, stk. 2, og § 3 b ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2, vil medføre, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke længere i sager omfattet af § 2, stk. 1, kan mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæge, tandtekniker eller tandplejer har udført, er mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten, eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, hvori det foreslås, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke længere skal behandle klager fra patienter over praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejer, når behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten.

Den foreslåede ophævelse af § 3 b vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren ikke længere vil kunne henlægge behandlingen af faglige klager over praktiserende tandlæger, klager fra patienter over manglende tilbud om skriftligt prisoverslag, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge og manglende mulighed for akut behandling, til en særlig klageinstans.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, hvori det foreslås, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke længere skal behandle klager fra patienter over praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten. Med bortfald af denne ordinære kompetence for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn til at behandle sagerne vil der således heller ikke være behov eller mulighed for at henlægge sagerne fra nævnet til øvrige myndigheder.

Til nr. 10

Det følger af klage- og erstatningslovens § 5, nr. 11, at kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedslovens § 170 og § 172 kan påklages til Styrelsen for Patientklager.

Bestemmelsen indebærer, at borgere kan klage over kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende befordring og befordringsgodtgørelse til Styrelsen for Patientklager.

Det foreslås, at § 5, stk. 11, ophæves.

Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke længere vil kunne behandle klager over kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende over befordring og befordringsgodtgørelse, og at klageadgangen over kommunalbestyrelsers afgørelser herom derfor bortfalder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af klage- og erstatningslovens § 6, stk. 1, nr. 13, at regionsrådets afgørelser vedrørende vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter sundhedslovens § 171 kan påklages til Styrelsen for Patientklager.

Det foreslås, at § 6, stk. 1, nr. 13, ophæves.

Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke længere vil kunne behandle klager over regionsrådets afgørelser vedrørende vilkår for retten til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter sundhedslovens § 171, og at klageadgangen over regionsrådets afgørelser herom derfor bortfalder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 12, stk. 3, at Styrelsen for Patientklager som led i oplysning af sager omfattet af § 1, stk. 1, om sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæger, kan lade foretage besigtigelse af det udførte eller manglende tandlægearbejde.

Det foreslås, at § 12, stk. 3, ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, og ophævelse af § 1, stk. 3 og 4, der medfører, at Styrelsen for Patientklager ikke længere skal behandle klager over behandling foretaget på private tandklinikker.

Forslaget vil medføre, at bestemmelsen om besigtigelse af det udførte eller manglende tandlægearbejde, der bliver overflødig som følge af bortfaldet af kompetencen for Styrelsen for Patientklager til at behandle klager over behandling foretaget på private tandklinikker, vil blive ophævet.

Til nr. 13

Det fremgår klage- og erstatningslovens § 12, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om Styrelsen for Patientklagers videregivelse af sagsakter og sagsoplysninger efter stk. 4, 2. pkt.

Det foreslås, at henvisningen i § 12, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres fra ”stk. 4, 2. pkt” til: ”stk. 3, 2. pkt”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, om at ophæve § 12, stk. 3, og den deraf følgende rykning af stk. 4 og 5.

Til nr. 14

Det fremgår klage- og erstatningslovens § 16, stk. 1, at reglerne i lovens § 12, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Det foreslås, at henvisningen i § 16, stk. 1, ændres fra ”stk. 1-4” til: ”stk. 1-3”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, om at ophæve § 12, stk. 3, og den deraf følgende rykning af stk. 4 og 5.

Til nr. 15

Det fremgår klage- og erstatningslovens § 16 c, stk. 2, 2. pkt., at reglerne i § 12, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse på Tvangsbehandlingsnævnets behandling af sager efter § 4.

Det foreslås, at henvisningen i § 16 c, stk. 2, 2. pkt., ændres fra ”stk. 1, 2 og 4” til: ”stk. 1-3”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, om at ophæve § 12, stk. 3, og den deraf følgende rykning af stk. 4 og 5.

Til nr. 16

Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 18, stk. 5, at praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. sundhedslovens § 64 b, stk. 3, afholder udgifterne til driften af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til patientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de erstatningssager, som kan henføres til disse tandlæger. Dette gælder dog ikke praktiserende specialtandlæger, som ikke leverer ydelser, hvortil der kan ydes tilskud af regionsrådet, jf. sundhedslovens § 64 b, stk. 3.

Bestemmelsen indebærer praktiserende tandlægers afholdelse af udgifter til eventuelle klagesager i Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Regionerne kan desuden efter bestemmelsen rejse et regreskrav mod disse tandlæger til dækning af eventuelle udgifter til erstatningssager. Bestemmelsen omfatter alene de praktiserende tandlæger, der efter sundhedsloven ikke er godkendte til at yde tandlægehjælp.

Det foreslås, at § 18, stk. 5, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at § 1, stk. 3 og 4, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet, og at stk. 5-11 derved bliver stk. 3-9.

Til nr. 17

Det fremgår klage- og erstatningslovens § 18, stk. 6, 1. og 2. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af udgifter efter stk. 1-5. Ministeren kan herunder fastsætte forskellige standardtakster for forskellige sagstyper og bestemme, at taksterne kan dække andre sager end dem, der er nævnt i stk. 1-5, og at visse områder inden for Styrelsen for Patientklagers og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed ikke indgår i takstbetalingen.

Det foreslås, at henvisningerne i § 18, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres fra ”stk. 1-5” til: ”stk. 1-4”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 16, om at ophæve § 18, stk. 5.

Kilde

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 3, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker), er der vedtaget en ændring § 1, stk. 3, 1. pkt., i klage- og erstatningsloven.

Ved samme lovs § 1, nr. 6, er der vedtaget en nyaffattelse af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1.

Ifølge samme lovs § 3, stk. 2, træder de to ændringer i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås, at § 1, nr. 3 og 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 ophæves.

Forslaget om ophævelse af § 1, nr. 3, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 2, hvor det foreslås at ophæve § 1, stk. 3, i klage- og erstatningsloven.

Forslaget om ophævelse af § 1, nr. 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 er en konsekvens af, at det i dette lovforslags § 1, nr. 7, er foreslået at nyaffatte § 2, stk. 1, i klage- og erstatningsloven, fordi der er behov for at foretage ændringer i den affattelse af § 2, stk. 1, som er foretaget ved § 1, nr. 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, at § 1, nr. 1-3, 6, 7 og 10, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 træder i kraft den 1. januar 2025.

Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, at § 1, nr. 1-3, 6 og 7, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 ikke finder anvendelse for klager modtaget før den 1. januar 2025. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås, at i § 3, stk. 2 og 4, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 ændres »nr. 1-3, 6« til: »nr. 1, 2«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 1, nr. 3 og 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1.

Kilde

Med § 3, stk. 1, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Forslaget vil betyde, at der fra dette tidspunkt ikke længere vil være klageadgang over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere eller afgørelser om befordring og befordringsgodtgørelse.

Med § 3, stk. 2, foreslås det, at loven ikke finder anvendelse på klager, som Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget før lovens ikrafttræden, og at de hidtil gældende regler finder anvendelse på disse klager.

Forslaget vil betyde, at klager, som allerede er modtaget og endnu ikke færdigbehandlet af Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil blive færdigbehandlet af disse myndigheder efter de hidtil gældende regler.

Dette sikrer, at patienter, som før lovens ikrafttræden har indgivet en klage, fortsat kan få denne klage færdigbehandlet.

Kilde

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Med § 4, stk. 1 , foreslås det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslås, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at de foreslåede ændringer af klage- og erstatningsloven i lovforslagets § 1 kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Det skyldes, at klage- og erstatningsloven kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne, jf. klage- og erstatningslovens § 64.

Efter den gældende kongelige anordning nr. 1248 af 19. december 2011 er klage- og erstatningslovens §§ 5 og 6, som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, imidlertid ikke sat i kraft for Færøerne henset til færøske forhold, herunder organisering af sundhedsvæsenet.

Det foreslås desuden, at loven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

De foreslåede ændringer kan derimod ikke sættes i kraft for Grønland.