§ 1

Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lov om kapitalmarkeder)

Det foreslås i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel, at »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001, EF-Tidende 2001, nr. L 184, side 1,« udgår.

Med dette lovforslag vil bestemmelser, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (herefter betingelses- og oplysningsdirektivet) blive ophævet. Med den foreslåede ændring vil Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 udgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås endvidere i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel at efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13,« indsættes »dele af«, og at »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af 18. december 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 334, side 155, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021, EU-Tidende 2021, nr. L 68, side 14« ændres til »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024, EU-Tidende, L af 8. marts 2024, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024, EU-Tidende, L af 14. november 2024«.

Denne ændring blev også foreslået med § 6, nr. 1, i lov nr. 712 af 20. juni 2025, men ved en fejl, blev det i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse fastsat, at ændringen skulle træde i kraft den 10. januar 2030, hvilket retligt skulle have været den 29. september 2025. Det har medført, at det ikke har været muligt at foretage de nødvendige ændringer i fodnoten som følge af dette lovforslag. For at rette op på fejlen, foreslås § 6, nr. 1, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 ophævet, jf. lovforslagets § 14, nr. 2. For at sikre et korrekt affattet 1. pkt. i fodnoten til lovens titel, har det derfor været nødvendigt at ophæve ændringen og genindsætte den i nærværende lovforslag.

Ændringen indebærer en tilføjelse til fodnoten om, at lov om kapitalmarkeder indeholder bestemmelser, der gennemfører af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II Review), som indeholder ændringer til MiFID II.

Med ændringen bliver det præciseret, at det alene er dele af MiFID II, der er gennemført i lov om kapitalmarkeder. Desuden vil det med ændringen fremgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at loven gennemfører dele af MiFID II, som ændret ved dele af MiFID II Review. Af hensyn til fodnotens omfang blev det ved lov nr. 712 af 20. juni 2025 foreslået, at indsættelsen af MiFID II Review vil erstatte de tidligere oplistede ændringer til MiFID II.

Med dette lovforslag vil også dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder og om ophævelse af direktiv 2001/34/EF (herefter ændringsdirektiv 2024/2811), blive implementeret.

Ændringen vil medføre, at det vil fremgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) som bl.a. ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024.

Endelige foreslås det, i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel at »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« ændres til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024, EU-Tidende, L af 14. november 2024«.

Med lovforslaget vil også dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD) blive implementeret. Fodnoten til lov om kapitalmarkeders titel foreslås derfor opdateret som følge heraf.

Med den foreslåede ændring vil det dermed komme til at fremgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at loven også gennemfører dele af MVSD.

Til nr. 2 (§ 3, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 3, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder, at der i denne lov ved SMV-vækstmarked (vækstmarked for små og mellemstore virksomheder) forstås: En multilateral handelsfacilitet (MHF), der er registreret som et SMV-vækstmarked i overensstemmelse med § 110 i lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås i § 3, nr. 6, efter »(MHF)« at indsætte »eller et segment heraf«.

Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 1, i ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer artikel 4, stk. 1, nr. 12, i MiFID II. Artikel 4, stk. 1, nr. 12, i MiFID II indeholder definitionen af et SMV-vækstmarked, der inden ændringen definerede et SMV-vækstmarked som en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er registreret som et SMV-vækstmarked i overensstemmelse med artikel 33. Definitionen er implementeret i § 3, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder. Definitionen af et SMV-vækstmarked i MiFID II ændres, så det fremgår, at et SMV-vækstmarked også kan være et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF). Da definitionen af SMV-vækstmarked i MiFID II ændres, foreslås det at ændre den implementerende bestemmelse i lov om kapitalmarkeder i overensstemmelse hermed.

Den foreslåede ændring vil sikre, at definitionen af SMV-vækstmarked i lov om kapitalmarkeder er i overensstemmelse med definitionen i MiFID II. Ændringen vil medføre, at et SMV-vækstmarked i lov om kapitalmarkeder defineres som en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller et segment heraf, der er registreret som et SMV-vækstmarked i overensstemmelse med § 110.

Til nr. 3 (§ 3 i lov om kapitalmarkeder)

§ 3 i lov om kapitalmarkeder fastsætter definitioner på en række centrale begreber, der anvendes i loven.

Det foreslås, at der indsættes to nye definitioner i § 3 i lov om kapitalmarkeder, som følge af implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD).

Det foreslås således i § 3, nr. 40, at definere aktier med flere stemmer (MVS) som en aktie, der tilhører en særskilt og separat aktieklasse, i hvilken aktierne har flere stemmer pr. aktie end i en anden aktieklasse, og hvor aktierne har stemmeret i beslutninger, der skal tages på selskabets generalforsamling.

Den foreslåede nr. 40 er ny og vil implementere artikel 2, nr. 2, i MVSD, hvor aktier med flere stemmer er defineret.

Den foreslåede nr. 40 vil medføre, at når der anvendes udtrykket aktier med flere stemmer i lov om kapitalmarkeder, vil det være aktier med flere stemmer i overensstemmelse med definitionen i MVSD.

Det foreslåede nr. 40 vil indebære, at der f.eks. ikke kan være tale om stemmeløse aktier. Der kan derfor f.eks. ikke være en opdeling i to aktieklasser, hvor aktionærerne i den ene aktieklasse ikke kan stemme på generalforsamlingen. En opdeling med stemmeløse aktier vil falde uden for definitionen og anvendelsesområdet for strukturer med aktier med flere stemmer, som beskrevet nedenfor.

Det foreslås desuden i § 3, nr. 41, at definere struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur) som en aktiestruktur i aktieselskaber, der indeholder mindst én klasse af aktier med flere stemmer.

Det foreslåede nr. 41 vil implementere artikel 2, nr. 3, i MVSD, hvor en struktur med aktier med flere stemmer er defineret.

Den foreslåede nr. 41 vil medføre, at når der anvendes udtrykket struktur med aktier med flere stemmer i lov om kapitalmarkeder, vil det være en struktur med aktier med flere stemmer i overensstemmelse med definitionen i MVSD.

De foreslåede regler i lovforslaget om aktier med flere stemmer vil ikke medføre ændringer i den kendte selskabsretlige aktieklassestruktur i Danmark, som blandt andet er reguleret i § 45, 2. pkt., i selskabsloven, hvorefter vedtægterne kan bestemme, at der skal være forskellige kapitalklasser. Der henvises til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 20023/71/EF (herefter prospektforordningen) ikke finder anvendelse på udbud af værdipapirer i Danmark, hvis den samlede værdi af udbuddet er under 8 mio. euro, og hvis der ikke anmodes om et godkendelsescertifikat for udbuddet, jf. artikel 25 i prospektforordningen. Grænsen på 8 mio. euro behandles over en periode på 12 måneder.

Det foreslås, at § 10, stk. 1, ophæves.

Artikel 1, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder (herefter ændringsforordning 2024/2809) erstatter artikel 3, stk. 1 og 2, i prospektforordningen. Efter ændringen fremgår det af artikel 3, stk. 2, litra b, at udbud af værdipapirer til offentligheden fritages fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt som nævnt i stk. 1, forudsat at den samlede værdi i Unionen af de udbudte værdipapirer er mindre end 12 mio. euro pr. udsteder eller udbyder beregnet over en periode på 12 måneder. Efter ændringen følger det af den nye artikel 3, stk. 2 a, at medlemsstaterne i stedet kan vælge en fritagelsesgrænse på 5 mio. euro. Da Danmark med det foreslåede vil vælge at følge den nye harmoniserede grænse på 12 mio. euro i prospektforordningen, foreslås det at ophæve § 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i overensstemmelse prospektforordningen ikke finder anvendelse på udbud af værdipapirer i Danmark, hvis den samlede værdi af udbuddet er under 12 mio. euro pr. udsteder eller udbyder beregnet over en periode på 12 måneder. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (Kapitel 3 a i lov om kapitalmarkeder)

Der gælder ikke i dag særlige regler om oplysningsforpligtelser for aktieselskaber med en struktur med aktier med flere stemmer, hvis aktier handles eller skal handles på en multilateral handelsfacilitet (MHF), herunder et SMV-vækstmarked. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilføje en ny overskrift til et nyt kapitel 3 a, som indeholder bestemmelser om de oplysningsforpligtelser for aktieselskaber med en struktur med aktier med flere stemmer, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD).

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 3 a i lov om kapitalmarkeder om oplysningsforpligtelser for aktieselskaber med en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur). Det foreslåede kapitel vil indeholde bestemmelserne §§ 11-14.

Det nye kapitel vil indebære, at oplysningspligterne i henhold til MVSD er samlet under et enkelt kapitel.

MVSD omfatter alene aktieselskaber, herunder partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), idet anpartsselskaber efter selskabslovens § 1, stk. 4, ikke må optage selskabets kapitalandele på en MHF.

Aktieselskaber kan have aktieklasser og dermed have en struktur med aktier med flere stemmer, hvis det er fastsat i vedtægterne, jf. selskabslovens § 45, 2. pkt.

Selvom der ikke er et særligt regelsæt i dag, er der i vidt omfang regler om de pågældende oplysningsforpligtelser forskellige steder i den gældende lovgivning, som også omfatter aktieselskaber med en struktur med aktier med flere stemmer. Der er redegjort nærmere for dette nedenfor til det foreslåede § 13 om oplysningsforpligtelser, hvortil der henvises.

(Til § 11)

Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i § 11 i lov om kapitalmarkeder, hvoraf det fremgår, at et aktieselskab med en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur), hvis aktier handles eller skal handles på et SMV-vækstmarked, skal, efter indførelse af en MVS-struktur i overensstemmelse med de selskabsretlige regler, medtage de i § 13 nævnte oplysninger i det prospekt, der er nævnt i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked og det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt, der er nævnt i forordningens artikel 15 a. Tilsvarende gælder i forhold til det optagelsesdokument, der er nævnt i artikel 33, stk. 3, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD). Bestemmelsen vedrører forpligtelsen til at medtage visse oplysninger i prospekter og optagelsesdokumenter.

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder blev reglerne for EU-vækstprospekter erstattet med reglerne for det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt. Med ændringen sker der en lempelse for de berørte virksomheder. I nærværende lovforslag er begrebet »EU-vækstprospekt« i MVSD erstattet med begrebet »det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt«. Der er som følge heraf en forskel mellem ordvalget i MVSD og nærværende lovforslag.

Det foreslåede § 11 vil medføre, at et aktieselskab med en struktur med aktier med flere stemmer, hvis aktier handles på et SMV-vækstmarked, skal give en række oplysninger i prospekter og optagelsesdokumenter, som er nærmere angivet i bemærkningerne til det foreslåede § 13, jf. nedenfor. Bestemmelsen omfatter dog alene aktieselskaber, der som noget nyt indfører strukturer med aktier med flere stemmer efter optagelse til handel på et SMV-vækstmarked. Oplysningsforpligtelserne kommer derfor ikke til at gælde for udstedere, som allerede har strukturer med aktier med flere stemmer.

De oplysninger, der vil skulle gives, omfatter oplysninger om aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige aktieklasser, begrænsninger i muligheden for at overdrage aktierne, som selskabet har kendskab til, begrænsninger i stemmerettigheder, som selskabet har kendskab til, og identiteten på aktionærer.

Bestemmelsen vil ligeledes medføre, at aktieselskaber som endnu ikke handles, men som skal handles på et SMV-vækstmarked, skal medtage oplysningerne, hvis de som noget nyt indfører strukturer med aktier med flere stemmer med henblik på at anmode om optagelse til handel på et SMV-vækstmarked. Bestemmelsen vil derfor indebære, at aktieselskaber, som indfører eller ændrer strukturer med aktier med flere stemmer med henblik på at anmode om optagelse til handel på et SMV-vækstmarked, skal medtage oplysningerne i prospekter og optagelsesdokumenter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 12)

Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i § 12 i lov om kapitalmarkeder, hvoraf det fremgår, at et aktieselskab med en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur), hvis aktier handles eller skal handles på en multilateral handelsfacilitet (MHF), der ikke er registreret som et SMV-vækstmarked, skal, efter indførelse af en MVS-struktur i overensstemmelse med de selskabsretlige regler, medtage de i den foreslåede § 13 nævnte oplysninger i det prospekt, der er nævnt i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked og det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt, der er nævnt i forordningens artikel 15 a. Tilsvarende gælder i forhold til det optagelsesdokument, der kræves i henhold til national ret eller den relevante multilaterale handelsfacilitets (MHF’ens) regler, i tilfælde hvor selskabet offentliggør et sådant prospekt eller dokument.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk. 2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD). Bestemmelsen vedrører forpligtelsen til at medtage visse oplysninger i prospekter og optagelsesdokumenter.

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder blev reglerne for EU-vækstprospekter erstattet med reglerne for det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt. Med ændringen sker der en lempelse for de berørte virksomheder. I nærværende lovforslag er begrebet »EU-vækstprospekt« i MVSD derfor erstattet med begrebet »det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt«. Der er som følge heraf en forskel mellem ordvalget i MVSD og nærværende lovforslag.

Det foreslåede § 12 vil medføre, at et aktieselskab med en struktur med aktier med flere stemmer, hvis aktie handles på en MHF, der ikke er registreret som et SMV-vækstmarked, skal medtage de oplysninger i prospekter og optagelsesdokumenter, som er nærmere angivet i den foreslåede bestemmelse i § 13, jf. nedenfor. Bestemmelsen omfatter dog alene aktieselskaber, der som noget nyt indfører strukturer med aktier med flere stemmer efter optagelse til handel på en MHF. Oplysningsforpligtelserne kommer derfor ikke til at gælde for udstedere, som allerede har strukturer med aktier med flere stemmer.

De oplysninger, der vil skulle gives, omfatter oplysninger om aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige aktieklasser, begrænsninger i muligheden for at overdrage aktierne, som selskabet har kendskab til, begrænsninger i stemmerettigheder, som selskabet har kendskab til, og identiteten på aktionærer.

Tilsvarende skal aktieselskaber, som endnu ikke handles, men som skal handles på en sådan MHF, medtage oplysningerne, hvis de som noget nyt indfører strukturer med aktier med flere stemmer, med henblik på at anmode om optagelse til handel på en MHF. Bestemmelsen vil derfor indebære, at aktieselskaber, som indfører eller ændrer strukturer med aktier med flere stemmer med henblik på at anmode om optagelse til handel på en MHF, skal medtage oplysningerne i prospekter og optagelsesdokumenter.

(Til § 13)

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked (herefter prospektforordningen), at der er en række oplysningskrav til prospekter.

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder er der kommet en række nye regler for prospekter, herunder til de oplysninger, der skal gives i prospekterne. Der er en række oplysningsforpligtelser i bilagene I til IX, som træder i stedet for de tidligere.

Kommissionen har beføjelse til at supplere bilagskravene ved delegerede retsakter.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 13 i lov om kapitalmarkeder, hvorefter de oplysninger, der er nævnt i §§ 11 og 12, skal bestå af detaljerede oplysninger om de opregnede forhold i de foreslåede nr. 1-4 i bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD), for så vidt angår indholdet af oplysningsforpligtelser i prospekter og optagelsesdokumenter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fremgår af § 13 i lov om kapitalmarkeder, hvilke detaljerede oplysninger, der skal gives i prospekter og optagelsesdokumenter.

Det drejer sig om oplysninger om aktiestrukturen, eventuelle begrænsninger med hensyn til overdragelse af aktier, som selskabet har kendskab til, eventuelle begrænsninger med hensyn til stemmeret, som selskabet har kendskab til, og oplysninger om identiteten på indehavere af aktier med flere stemmer, der besidder mere end 5 pct. af stemmerettighederne for alle aktier i selskabet.

Oplysningerne vil gøre det muligt for investorer at træffe beslutninger på et oplyst grundlag og dermed styrke deres tillid til kapitalmarkederne.

Hvis et selskabs kontrollerende aktionærer ønsker at bevare beslutningskompetencen i selskabet og samtidig tilvejebringe midler fra et offentligt marked, er oplysninger om bl.a. de store aktionærer nødvendige for at give potentielle investorer mulighed for at træffe forsvarlige investeringsbeslutninger.

Det foreslås i § 13, nr. 1, at der skal gives oplysninger om aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige aktieklasser, herunder aktier, der ikke er optaget til handel, og oplysninger for hver aktieklasse om det, som fremgår af litra a-c.

Det betyder, at oplysningerne, som aktieselskaber er forpligtet til at give efter nr. 1, vil omfatte oplysninger om aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige aktieklasser, herunder aktier, der ikke er optaget til handel, og oplysninger for hver aktieklasse om de i bestemmelsens litra a-c nævnte oplysninger.

Det foreslås i § 13, nr. 1, litra a, at oplysningerne om aktieselskabets aktiestruktur skal omfatte oplysninger om de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til aktierne i den pågældende klasse.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk. 3, litra a, nr. i, i MVSD.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremgår, at oplysninger om rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til aktierne i den pågældende klasse, skal oplyses i prospekter og optagelsesdokumenter.

Det foreslås, i § 13, nr. 1, litra b , at oplysningerne om aktieselskabets aktiestruktur skal omfatte oplysninger om den procentdel af den samlede aktiekapital eller af det samlede antal aktier, som aktierne i den pågældende klasse udgør.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere aktieklassedirektivets artikel 5, stk. 3, litra a, nr. ii, i MVSD.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremgår, at oplysninger om den procentdel af den samlede aktiekapital eller af det samlede antal aktier, som aktierne i den pågældende klasse udgør, skal oplyses i prospekter og optagelsesdokumenter.

Det foreslås i § 13, nr. 1, litra c, at oplysningerne nævnt om aktieselskabets aktiestruktur skal omfatte oplysninger om det samlede antal stemmer, som aktierne i den pågældende klasse udgør.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere aktieklassedirektivets artikel 5, stk. 3, litra a, nr. iii, i MVSD.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremgår, at det samlede antal stemmer, som aktierne i den pågældende klasse udgør, skal oplyses i prospekter og optagelsesdokumenter.

Pligten til at give oplysningerne efter den foreslåede § 13, nr. 1, litra a-c, vil synliggøre selskabets aktiestruktur i prospekter og optagelsesdokumenter, herunder bl.a. med angivelse af nærmere oplysninger om rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til aktierne i den pågældende klasse.

Det foreslås i § 13, nr. 2, at der skal gives oplysninger om enhver begrænsning ved overdragelse af aktier, herunder aftaler mellem aktionærer, som selskabet har kendskab til, og som kan medføre sådanne begrænsninger.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk. 3, litra b, i MVSD.

Den foreslåede pligt til at give oplysningerne i prospekter og optagelsesdokumenter, vil synliggøre enhver begrænsning ved overdragelse af aktier, som selskabet har kendskab til, og som kan medføre sådanne begrænsninger.

Det foreslås i § 13, nr. 3, at der skal gives oplysninger om enhver begrænsning i aktiers stemmerettigheder, herunder aftaler mellem aktionærer, som selskabet har kendskab til, og som kan medføre sådanne begrænsninger.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk. 3, litra c, i MVSD.

Den foreslåede pligt til at give oplysningerne i prospekter og optagelsesdokumenter, vil synliggøre enhver begrænsning i aktiers stemmerettigheder, som selskabet har kendskab til, f.eks. oplysninger i vedtægterne om, at bestemte aktionærer kun kan stemme for en bestemt del af deres kapital.

Det foreslås i § 13, nr. 4, at der skal gives oplysninger om identiteten, hvis aktieselskabet har kendskab til den, af de aktionærer, der besidder aktier med flere stemmer (MVS), der udgør mere end 5 pct. af stemmerettighederne for alle aktier i selskabet, og af de fysiske personer eller juridiske enheder, der har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af disse aktionærer, når det er relevant. Er de aktionærer eller personer, der har ret til at udøve stemmerettigheder på aktionærernes vegne, fysiske personer, kræver offentliggørelse af deres identitet kun formidling af deres navne.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk. 3, litra d, i MVSD.

Den foreslåede pligt til at give oplysningerne i prospekter og optagelsesdokumenter om aktionærer, der besidder aktier med flere stemmer, der udgør mere end 5 pct. af stemmerettighederne (store aktionærer), vil bl.a. understøtte, at investorer kan foretage investeringer på baggrund af en tilstrækkelig indsigt i ejerforholdene.

(Til § 14)

Der er ikke regler om, at aktieselskaber med en struktur med aktier med flere stemmer, hvis aktier handles eller skal handles på en MHF, skal underrette markedsoperatøren om eksistensen af strukturen.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 i lov om kapitalmarkeder, hvorefter et aktieselskab med en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur), hvis aktier handles eller skal handles på en multilateral handelsfacilitet (MHF), herunder på et SMV-vækstmarked, skal underrette den relevante markedsoperatør om eksistensen af MVS-strukturen.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk. 4, 2. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD).

Det følger af artikel 5, stk. 5, 1. og 2. pkt., i MVSD, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan de pågældende selskaber skal underrette de relevante operatører om eksistensen af strukturer med aktier med flere stemmer. Det følger videre af bestemmelsens 3. pkt., at ESMA ved udarbejdelsen af disse udkast, skal tage hensyn til etablerede markedsstandarder og velfungerende praksis for identifikation af selskaber med MVS-strukturer.

Det er aktieselskabet, som bærer ansvaret for, at der foretages underretning til den relevante operatør.

Kommissionen har beføjelse til at supplere direktivet med tekniske standarder om, hvordan operatørerne skal identificere aktier i selskaber med MVS-strukturer.

Det var forventet, at ESMA ville fremsende udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen senest den 5. december 2025. ESMA har dog oplyst, at de er forsinkede, hvorfor de reguleringsmæssige tekniske standarder først vil blive fremsendt på et senere tidspunkt.

Bestemmelsen vil medføre, at et aktieselskab skal underrette den relevante markedsoperatør om eksistensen af en struktur med aktier med flere stemmer, når aktier handles eller skal handles på en MHF.

Der er ikke nærmere formkrav til underretningen, men de reguleringsmæssige tekniske standarder må forventes, at præcisere, hvordan de pågældende selskaber skal underrette de relevante investeringsselskaber og markedsoperatører om eksistensen af disse MVS-strukturer.

Til nr. 6 (§ 50, stk. 7, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 50 i lov om kapitalmarkeder indeholder regler om, at en operatør af et reguleret marked skal give Finanstilsynet meddelelse om alle direkte og indirekte ejere i virksomheden, der ejer en kvalificeret andel i operatøren. Bestemmelsen fastlægger pligten for en operatør af et reguleret marked til at give Finanstilsynet besked om ændringer i kvalificerede andele og Finanstilsynets mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer.

Bestemmelsen viderefører reglerne i §§ 10-10 d i lov om værdipapirhandel m.v. dog med en mindre detaljeret regulering af operatørens forpligtelser.

§ 51 i lov om kapitalmarkeder fastlægger regler om adgangen til at eje og kontrollere betydelige kapitalandele i en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF). Bestemmelsen viderefører reglerne i § 10, stk. 1 og 9, og § 10 a i lov om værdipapirhandel m.v., idet anvendelsesområdet dog er ændret, så bestemmelsen alene omfatter operatører af en MHF eller en OHF og ikke regulerede markeder.

Reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. indeholdte en bemyndigelse, hvorefter Finanstilsynet kunne fastsætte regler om, hvornår en erhvervelse skulle medregnes i opgørelsen af kvalificerede andele. Denne bemyndigelse blev videreført i § 51 angående reglerne om erhvervelse af kvalificerede andele i en MHF eller en OHF, men ikke i § 50 angående reglerne om ejere af kvalificerede andele i en operatør af et reguleret marked, hvilket er en fejl.

Der er fastsat regler om opgørelse af kvalificerede andele i bekendtgørelse nr. 1422 af 5. december 2024 om opgørelse af kvalificerede andele. Det fremgår af § 1, at bekendtgørelsen finder anvendelse ved opgørelsen af kvalificerede andele i medfør af lov om finansiel virksomhed § 61, stk. 1, lov om forsikringsvirksomhed § 87, stk. 1, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 59, stk. 1, og lov om kapitalmarkeder § 51, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 50 indsættes et nyt stk. 7, hvorefter erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af kvalificerede andele efter stk. 1.

Derved vil den omtalte bemyndigelse ligeledes blive indsat i § 50, så fejlen rettes. Dette vil medføre, at der vil være hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af kvalificerede andele efter § 50, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 7 (§ 76 a i lov om kapitalmarkeder)

Kapitel 14 i lov om kapitalmarkeder, der omfatter §§ 75-83, handler om optagelse til handel af finansielle instrumenter, suspension eller sletning af et finansielt instrument fra handel på et reguleret marked og overvågning af overholdelsen af reglerne på det regulerede marked. Bestemmelserne i kapitel 14 implementerer bl.a. dele af artikel 51 og 52 i MiFID II, der indeholder bestemmelser om henholdsvis finansielle instrumenters optagelse til handel og suspension af handelen og fjernelse af finansielle instrumenter fra handelen på et reguleret marked.

Det foreslås at indsætte en ny § 76 a, der fastsætter særlige betingelser for aktiers optagelse til handel på et reguleret marked.

Artikel 1, nr. 4, i ændringsdirektiv 2024/2811 indsætter en ny artikel 51 a, der indeholder særlige betingelser for aktiers optagelse til handel på et reguleret marked. Dette omfatter krav til selskabets markedsværdi eller egenkapital samt krav om, hvor mange aktier der skal være i frit omløb hos offentlige investorer (”free float”). Dele af artikel 51 i MiFID II er implementeret i §§ 75-77 i lov om kapitalmarkeder, mens dele af artikel 52 i MiFID II er implementeret i §§ 78 og 79 i lov om kapitalmarkeder. Det er derfor hensigtsmæssigt, at betingelserne i den nye artikel 51 a i MiFID II vil blive implementeret i en ny § 76 a i lov om kapitalmarkeder. De særlige betingelser for aktiers optagelse til handel skal supplere de generelle bestemmelser om finansielle instrumenters optagelse til handel.

Det foreslås i § 76 a, stk. 1, at ved aktiers optagelse til handel, skal en operatør af et reguleret marked stille krav om, at den forventede markedsværdi for det selskab, hvis aktier, der ansøges om optagelse til handel af, eller, hvis denne værdi ikke kan anslås, dette selskabs egenkapital, herunder resultatet, fra det seneste regnskabsår, skal være på mindst 1 mio. euro.

Artikel 51 a, stk. 1, foreslås implementeret i § 76 a, stk. 1, der fastsætter krav om en forventet markedsværdi på mindst 1 mio. euro for det selskab, hvis aktier ønskes optaget til handel på et reguleret marked. Hvis markedsværdien ikke kan anslås, skal det være selskabets egenkapital, herunder resultatet, fra det seneste regnskabsår, der skal være mindst 1 mio. euro.

Det foreslås i § 76 a, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse på optagelse til handel af aktier, der er fungible med aktier, der allerede er optaget til handel.

Artikel 51 a, stk. 2, foreslås implementeret i § 76 a, stk. 2, der fastsætter, at kravet til markedsværdi/egenkapital i stk. 1 ikke gælder ved optagelse til handel af aktier, der er fungible med aktier, der allerede er optaget til handel.

Det foreslås i § 76 a, stk. 3, at en operatør af et reguleret marked i tillæg til kravet i stk. 1 skal stille krav om, at mindst 10 pct. af den tegnede kapital, som den aktieklasse, der er omfattet af ansøgningen om optagelse til handel, repræsenterer, er ejet af offentligheden på tidspunktet for optagelse til handel.

Artikel 51 a, stk. 4, foreslås implementeret i § 76 a, stk. 3, der fastsætter et minimumsniveau for frit omløb på 10 pct. (”free float-kravet”). Det betyder, at på tidspunktet for aktiernes optagelse til handel, skal mindst 10 pct. af den tegnede kapital, som den aktieklasse, der ønskes optaget til handel, repræsenterer, være ejet af offentligheden. Denne tærskel vurderes at give udstederne fleksibilitet og gøre markederne konkurrencedygtige, samtidig med at der sikres et tilstrækkeligt likviditetsniveau på markedet. Free float-kravet indeholder ikke en geografisk begrænsning om, at den tilstrækkelige spredning skal være i en eller flere medlemsstater.

Det foreslås i § 76 a, stk. 4, at hvis der ansøges om optagelse til handel af aktier, der er fungible med aktier, der allerede er optaget til handel, vurderer operatøren af det regulerede marked for at opfylde kravet i stk. 3, om der er tilstrækkelig spredning af aktier i offentligheden i forbindelse med udstedte aktier og ikke kun i forbindelse med de aktier, der er fungible med aktier, der allerede er optaget til handel.

Artikel 51 a, stk. 6, foreslås implementeret i § 76 a, stk. 4, der fastsætter, at ved optagelse til handel af aktier, der er fungible med aktier, der allerede er optaget til handel, vurderer operatøren af et reguleret marked for at opfylde free float-kravet, om der er tilstrækkelig spredning af aktier i offentligheden i forbindelse med udstedte aktier og ikke kun i forbindelse med de aktier, der er fungible med aktier, der allerede er optaget til handel.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i lov om kapitalmarkeder indføres særlige betingelser for aktiers optagelse til handel på et reguleret marked.

Artikel 51 a, stk. 3, er kun relevant, hvis markedsværdien i stk. 1 udtrykkes i national valuta og ikke euro, hvorfor den ikke implementeres i lov om kapitalmarkeder. Artikel 51 a, stk. 5, giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en skønsmæssig vurdering af tilstrækkelig free float som alternativ til det faste krav på 10 pct. af kapitalen i artikel 51 a, stk. 4, men da det foreslås, at stk. 4 implementeres, kræver stk. 5 ikke implementering i lov om kapitalmarkeder. Artikel 51 a, stk. 7, er rettet mod Kommissionen og kræver derfor ikke implementering i lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 8 (overskriften før § 83 og § 83 i lov om kapitalmarkeder)

§ 83 i lov om kapitalmarkeder har overskriften »Officiel notering«.

Det fremgår af § 83, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet efter anmodning fra en udsteder af aktier, aktiecertifikater eller obligationer kan træffe beslutning om officiel notering af det pågældende finansielle instrument, hvis det er optaget eller vil blive optaget til handel på et reguleret marked. Af § 83, stk. 2, fremgår det, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for officiel notering af aktier, aktiecertifikater og obligationer efter stk. 1 og om suspension fra officiel notering. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1170 af 31. oktober 2017 om betingelserne for officiel notering.

Det foreslås, at overskriften før § 83 ophæves og at § 83 ophæves.

§ 83 implementerer dele af betingelses- og oplysningsdirektivet. Artikel 2 i ændringsdirektiv 2024/2811 ophæver betingelses- og oplysningsdirektivet med virkning fra den 5. december 2026. Derfor bør bestemmelser, der implementerer direktivet, ligeledes ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen i § 83 ophæves og dermed, at konceptet om officiel notering afskaffes. Ophævelse af § 83, der danner grundlag for bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering, vil medføre, at denne bekendtgørelse ligeledes bortfalder ved ophævelse af hjemmelsbestemmelsen.

Da det foreslås at ophæve § 83 i lov om kapitalmarkeder, bør overskriften før § 83 ligeledes ophæves.

Til nr. 9 (§ 92 a i lov om kapitalmarkeder)

De gældende regler for operatører af multilaterale handelsfaciliteter fastsætter ikke regler, hvorefter operatørerne skal identificere aktieselskaber med strukturer med aktier med flere stemmer, der er optaget til handel på den pågældende multilaterale handelsfacilitet.

Reglerne for operatører af multilaterale handelsfaciliteter omfatter efter § 3, nr. 8, i lov om kapitalmarkeder operatører af regulerede markeder og fondsmæglerselskaber, der er meddelt tilladelse efter § 86 i lov om kapitalmarkeder eller § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og hvis virksomhed består i at drive en MHF.

Det foreslås at indsætte en ny § 92 a i lov om kapitalmarkeder, hvorefter en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) klart skal identificere aktieselskaber med strukturer med aktier med flere stemmer (MVS-strukturer), der er optaget til handel på den pågældende multilaterale handelsfacilitet (MHF), som sådanne.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk. 4, 1. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD).

Bestemmelsen vil medføre, at operatører af multilaterale handelsfaciliteter klart identificerer, at aktieselskaber, der er optaget til handel på den pågældende multilaterale handelsfacilitet, har en struktur med aktier med flere stemmer. Denne identifikation kan f.eks. opnås ved i sådanne selskabers aktienavn at medtage en markør, der anvendes af markedsoperatører, der driver en MHF. Det kan tilføjes i den unikke tickerkode (tickersymbol), som identificerer det pågældende aktieselskab på MHF’en.

Det følger af artikel 5, stk. 5, 1. pkt., i MVSD, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan operatørerne skal identificere aktier i selskaber med strukturer med aktier med flere stemmer.

Kommissionen har beføjelse til at supplere direktivet med tekniske standarder om, hvordan operatørerne skal identificere aktier i selskaber med MVS-strukturer.

Det var forventet, at ESMA ville fremsende udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen senest den 5. december 2025. ESMA har dog oplyst, at de er forsinkede, hvorfor de reguleringsmæssige tekniske standarder først vil blive fremsendt på et senere tidspunkt.

MVSD fastsætter ikke nærmere regler om tilsynsmyndighedernes reaktionsmuligheder ved manglende efterlevelse af reglerne.

Det følger af § 211, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Finanstilsynet kan give reaktioner såsom påbud og påtaler ved overtrædelse af loven i medfør af § 211.

Finanstilsynet har derfor eksempelvis mulighed for at meddele påbud og påtale ved manglende overholdelse af den foreslåede § 92 a. Dvs. hvis markedsoperatøren ikke foretager den påkrævede identifikation, vil dette kunne munde ud i et påbud eller en påtale.

Til nr. 10 (§ 96 a i lov om kapitalmarkeder)

De gældende regler for operatører af multilaterale handelsfaciliteter (MHF’er) fastsætter ikke regler, hvorefter operatørerne ikke må afvise optagelse til handel af et aktieselskabs aktier med den begrundelse, at selskabet har indført en struktur med aktier med flere stemmer.

Reglerne for operatører af multilaterale handelsfaciliteter omfatter efter § 3, nr. 8, i lov om kapitalmarkeder operatører af regulerede markeder og fondsmæglerselskaber, der er meddelt tilladelse efter § 86 i lov om kapitalmarkeder eller § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og hvis virksomhed består i at drive en MHF.

Aktieselskaber kan have aktieklasser og dermed have en struktur med aktier med flere stemmer, hvis det er fastsat i vedtægterne, jf. selskabslovens § 45, 2. pkt.

Det foreslås at indsætte en ny § 96 a i lov om kapitalmarkeder, hvorefter en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) ikke må afvise optagelse til handel af et aktieselskabs aktier med den begrundelse, at selskabet har indført en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur) i overensstemmelse med de selskabsretlige regler herom.

De selskabsretlige regler, som den foreslåede § 96 a henviser til, er selskabslovens § 45, 2. pkt.

Det foreslåede vil implementere artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD).

Bestemmelsen vil medføre, at operatørerne af multilaterale handelsfaciliteter er forpligtede til at optage et aktieselskabs aktier til handel, selvom den har en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur), når alle øvrige betingelser for optagelse til handel er opfyldt.

Til nr. 11 (§ 110, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 110, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked ikke må påbegyndes, før Finanstilsynet har registreret den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) som et SMV-vækstmarked.

Det foreslås i § 110, stk. 1, at der efter »(MHF)« indsættes »eller et segment heraf«, og efter »(MHF’en)« indsættes »eller segmentet heraf«.

Definitionen af et SMV-vækstmarked er ændret ved artikel 1, nr. 1, i ændringsdirektiv 2024/2811, hvorefter et SMV-vækstmarked også kan være et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF). Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3, litra a, i ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer artikel 33, stk. 1 og 2, i MiFID II. Ændringen skyldes, at definitionen af et SMV-vækstmarked ændres, hvilket medfører konsekvensændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i MiFID II, så det fremgår, at også et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan registreres som et SMV-vækstmarked, hvis den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) eller segmentet heraf opfylder kravene i artikel 33, stk. 3, henholdsvis stk. 3 a. Det vil sige, at en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked, skal overholde kravene i artikel 33, stk. 3, mens en multilateral handelsfacilitet (MHF), hvor et segment heraf er et SMV-vækstmarked, skal overholde kravene i såvel artikel 33, stk. 3 og 3 a.

Artikel 33, stk. 1 og 2, er implementeret i § 110 i lov om kapitalmarkeder, og § 110, stk. 1, bør dermed konsekvensændres i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at også et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan registreres som et SMV-vækstmarked.

Til nr. 12 (§ 110, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 110, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet registrerer en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked, når operatøren af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) opfylder kravene i dette kapitel.

Det foreslås i § 110, stk. 2, at der efter »(MHF)« indsættes »eller et segment heraf«.

Definitionen af et SMV-vækstmarked er ændret ved artikel 1, nr. 1, i ændringsdirektiv 2024/2811, hvorefter et SMV-vækstmarked også kan være et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF). Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede ændring implementerer artikel 1, nr. 3, litra a, i ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer i artikel 33, stk. 1 og 2, i MiFID II. Da definitionen af et SMV-vækstmarked ændres, medfører det konsekvensændringer af artikel 33, stk. 1 og 2, i MiFID II, så det fremgår, at også et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan registreres som et SMV-vækstmarked, hvis den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) eller segmentet heraf opfylder kravene i artikel 33, stk. 3, henholdsvis stk. 3 a. Det vil sige, at en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked, skal overholde kravene i artikel 33, stk. 3, mens en multilateral handelsfacilitet (MHF), hvor et segment heraf er et SMV-vækstmarked, skal overholde kravene i såvel artikel 33, stk. 3, og 3 a.

Artikel 33, stk. 1 og 2, er implementeret i § 110 i lov om kapitalmarkeder, og § 110, stk. 2, bør dermed konsekvensændres i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at også et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan registreres som et SMV-vækstmarked, hvis kravene i kapitlet overholdes.

Til nr. 13 (§ 111, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)

§ 111, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastsætter kravene til operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked. I § 111, stk. 2, fremgår det, at en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan indføre krav, der supplerer kravene i stk. 1.

Det foreslås, at der i § 111 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF), hvor et segment heraf er et SMV-vækstmarked, skal have regler, systemer og procedurer, der sikrer, at betingelserne i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.

Det foreslås i § 111, stk. 2, nr. 1 , at det segment, af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en), der er registreret som et SMV-vækstmarked, er klart adskilt fra de andre markedssegmenter, der drives af investeringsselskabet eller markedsoperatøren, der driver den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en), hvilket bl.a. er angivet med et andet navn, et andet regelsæt, en anden markedsføringsstrategi og anden markedsføring samt en specifik tildeling af markedsidentifikationskoden til segmentet, der er registreret som et SMV-vækstmarkedssegment.

Det foreslås i § 111, stk. 2, nr. 2, at transaktionerne på det pågældende SMV-vækstmarkedssegment er klart adskilt fra andre markedsaktiviteter inden for den multilaterale handelsfacilitets (MHF’ens) andre segmenter.

Det foreslås i § 111, stk. 2, nr. 3, at efter anmodning fra Finanstilsynet skal den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) fremlægge en samlet liste over de instrumenter, der er noteret på det pågældende SMV-vækstmarkedssegment, samt oplysninger om driften af SMV-vækstmarkedssegmentet, som Finanstilsynet kan anmode om.

Artikel 33, stk. 3, i MiFID II indeholder kravene til en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked. Artikel 33, stk. 3, er implementeret i § 111, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Definitionen af et SMV-vækstmarked ændres ved artikel 1, nr. 1, i ændringsdirektiv 2024/2811, så også et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan registreres som et SMV-vækstmarked. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Finanstilsynets hjemmel til at kræve oplysninger fra operatøren fremgår af § 214 i lov om kapitalmarkeder.

Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3, litra b, i ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer artikel 33 i MiFID II ved at indsætte et nyt stk. 3 a. Det nye stk. 3 a fastsætter særlige krav for det relevante segment af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en), der er et SMV-vækstmarked, der gælder udover kravene i stk. 3. Dette omfatter krav om, at det segment, der er et SMV-vækstmarked, samt transaktionerne herpå er adskilt fra de andre markedssegmenter og markedsaktiviteter. De særlige krav til segmentet af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) bør derfor implementeres i lov om kapitalmarkeder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 111, stk. 2, nr. 1-3, fastsættes særlige krav udover kravene i § 111, stk. 1, som operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF) skal opfylde, hvis et segment af en multilateral handelsfacilitet er registreret som et SMV-vækstmarked. Formålet med kravene er at sikre adskillelsen af segmentet, der er et SMV-vækstmarked, fra resten af den multilaterale handelsfacilitet (MHF).

Til nr. 14 (§ 111, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 111, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, at en operatør at en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan indføre krav, der supplerer kravene i stk. 1.

Det foreslås i § 111, stk. 2, der bliver stk. 3, efter »(MHF)« at indsætte »eller et segment heraf«, og efter »stk. 1« at indsætte »og 2«.

Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3, litra c, i ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer i artikel 33, stk. 4-8, i MiFID II. Da definitionen af et SMV-vækstmarked ændres, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, medfører det konsekvensændringer af artikel 33, stk. 4, i MiFID II, så der efter »MHF’en« er tilføjet »eller et segment heraf«. Artikel 33, stk. 4, er implementeret i § 111, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder. Der bør derfor også i § 111, stk. 2, der bliver stk. 3, tilføjes »eller et segment heraf«.

Af artikel 33, stk. 4, fremgår det, at en markedsoperatør kan indføre supplerende krav udover kravene i stk. 3. Ændringen af artiklen tilføjer også en henvisning til kravene i stk. 3 a, der indføres ved artikel 1, nr. 3, litra b, i ændringsdirektiv 2024/2811. Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 13. Kravene i artikel 33, stk. 3, er implementeret i § 111, stk. 1, mens kravene i artikel 33, stk. 3 a, foreslås implementeret i et nyt stk. 2 til § 111, jf. lovforslaget § 1, nr. 13. Derfor bør § 111, stk. 2, der bliver stk. 3, ligeledes henvise til bestemmelsens stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller et segment heraf også kan indføre krav, der supplerer de foreslåede krav i stk. 2.

Til nr. 15 (§ 112 i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 112 i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet kan afregistrere en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked, når operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ansøger om dets afregistrering eller operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ikke længere opfylder kravene i dette kapital.

Det foreslås i § 112, at der efter »(MHF)« indsættes »eller et segment heraf«.

Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3, litra c, i ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer i artikel 33, stk. 4-8, i MiFID II. Da definitionen af et SMV-vækstmarked ændres, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, medfører det konsekvensændringer af artikel 33, stk. 5, i MiFID II, så der efter »MHF’en« er tilføjet »eller et segment heraf«. Artikel 33, stk. 5, er implementeret i § 112 i lov om kapitalmarkeder. Derfor bør der også i § 112 tilføjes »eller et segment heraf«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet kan afregistrere en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller et segment heraf som et SMV-vækstmarked, når operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ansøger om dets afregistrering eller operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ikke længere opfylder kravene i kapitlet.

Til nr. 16 (§ 113 i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 113 i lov om kapitalmarkeder, at et finansielt instrument fra en udsteder, der er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, kun kan handles på et andet SMV-vækstmarked, hvis udstederen er blevet informeret herom og ikke har gjort indsigelser. Over for sidstnævnte SMV-vækstmarked er udstederen hverken underlagt forpligtelser i forbindelse med god selskabsledelse eller forpligtelser til indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive oplysninger.

Det foreslås, at § 113 nyaffattes, hvorefter et finansielt instrument fra en udsteder, der er optaget til handel på et bestemt SMV-vækstmarked, kun kan handles på en anden markedsplads, hvis udstederen er blevet informeret herom og ikke har gjort indsigelse. Er den anden markedsplads et SMV-vækstmarked, er udstederen hverken underlagt forpligtelser i forbindelse med god selskabsledelse eller oplysningskrav indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis med hensyn til dette andet SMV-vækstmarked. Er den anden markedsplads ikke et SMV-vækstmarked, skal udsteder informeres om enhver forpligtelse, som udsteder vil blive underlagt i forbindelse med god selskabsledelse eller oplysningskrav indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis med hensyn til denne anden markedsplads.

Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3, litra c, i ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer i artikel 33, stk. 4-8, i MiFID II. Af artikel 33, stk. 7, fremgik det, at et finansielt instrument, der er optaget til handel på et bestemt SMV-vækstmarked, kun må handles på et andet SMV-vækstmarked, hvis udstederen af det finansielle instrument er blevet informeret og ikke har gjort indsigelse. Bestemmelsen indeholdt dog ikke et tilsvarende krav om manglende indsigelse fra udstederens side, hvis den anden markedsplads er en anden type markedsplads end et SMV-vækstmarked. Kravet om manglende indsigelse fra udstederens side ved handel på et SMV-vækstmarked af vedkommendes instrumenter, der allerede er optaget til handel på et andet SMV-vækstmarked, udvides derfor ved artikel 1, nr. 3, litra c, i ændringsdirektiv 2024/2811 til at omfatte enhver anden type markedsplads for yderligere at mindske risikoen for fragmentering af disse instrumenters likviditet. Hvis et finansielt instrument, der er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, også handles på en anden type markedsplads, bør udstederen opfylde enhver forpligtelse i forbindelse med god selskabsledelse eller forskellige oplysningsforpligtelser, med hensyn til denne anden markedsplads.

Artikel 33, stk. 7, i MiFID II er implementeret i § 113 i lov om kapitalmarkeder. § 113 bør derfor nyaffattes, så den stemmer overens med den ændrede ordlyd af artikel 33, stk. 7.

Den foreslåede ændring vil medføre, at et finansielt instrument fra en udsteder, der er optaget til handel på et bestemt SMV-vækstmarked, kun kan handles på en anden markedsplads, hvis udstederen er blevet informeret herom og ikke har gjort indsigelse. Hvis den anden markedsplads er et SMV-vækstmarked, er udstederen hverken underlagt forpligtelser i forbindelse med god selskabsledelse eller forskellige oplysningsforpligtelser med hensyn til dette andet SMV-vækstmarked. Hvis den anden markedsplads ikke er et SMV-vækstmarked, skal udsteder informeres om enhver forpligtelse, som udsteder vil blive underlagt i forbindelse med god selskabsledelse eller forskellige oplysningsforpligtelser med hensyn til denne anden markedsplads.

Til nr. 17 (§ 180 a, stk. 6 og 7, i lov om kapitalmarkeder)

Det følger af § 177, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder, at et betalingssystem, der er undergivet dansk ret, og hvor mindst en deltager har sit hovedsæde i Danmark, kan registreres af Finanstilsynet. Af § 177, stk. 2, følger det, at Finanstilsynet kan kræve registrering af betalingssystemer efter stk. 1, hvor væsentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i øvrigt tilsiger dette.

Det følger af § 180 i lov om kapitalmarkeder, at beføjelser efter §§ 176-179 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om betalingssystemer, der har væsentlig betydning for betalingsafviklingen eller gennemførelse af Danmarks Nationalbanks pengepolitiske transaktioner.

Det følger af § 180 a, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at it-drift af et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne i § 177, stk. 2, ikke må påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt it-operatøren tilladelse hertil. Kravene for at opnå tilladelse er oplistet i § 180 a, stk. 2. Finanstilsynet varetager opgaven i § 180 a, stk. 1, der er rettet mod it-operatøren af systemet fremfor ejeren af systemet, uanset om systemet er registreret iht. § 177, stk. 2, af Finanstilsynet eller Danmarks Nationalbank.

Det følger af § 180 c, stk. 1, at bestyrelsen i en it-operatør af et detailbetalingssystem skal sikre en effektiv og forsvarlig ledelse af it-operatøren. Bestyrelsen skal herunder vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i forbindelse med it-driften af detailbetalingssystemet på en betryggende måde og i overensstemmelse med it-operatørens forpligtelser i medfør af § 180 g, stk. 1 og 2.

Det følger af § 180 g, stk. 1 og 2, at en it-operatør af et detailbetalingssystem er ansvarlig for, at it-driften af det pågældende detailbetalingssystem udføres på en betryggende måde, og at it-operatøren skal kunne styre de risici, som it-driften af detailbetalingssystemet indebærer, herunder kunne påvise alle væsentlige risici, og indføre effektive foranstaltninger til at modvirke disse risici og have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

En it-operatør af et detailbetalingssystem er defineret i § 3, nr. 30, i lov om kapitalmarkeder som en fysisk eller juridisk person, der er meddelt tilladelse til efter § 180 a at udføre it-drift af et detailbetalingssystem.

Ved et detailbetalingssystem forstås et betalingssystem, hvormed der i væsentligt omfang udføres clearing af betalinger i danske kroner mellem enkeltpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder og mellem disse personer indbyrdes. Det følger af § 3, nr. 29, i lov om kapitalmarkeder.

§ 180 a, § 180 c, stk. 1, og § 180 g, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder er danske særregler, som er indført i lov om kapitalmarkeder med lov nr. 2382 af 14. december 2021. Det skyldes, at der i modsætning til de fleste andre virksomheder på det finansielle område, ikke er fastsat EU-regler, der fastsætter tilladelseskrav eller regulerer muligheden for at udbyde grænseoverskridende tjenesteydelser af it-drift af et detailbetalingssystem.

Formålet med reglerne er at give Finanstilsynet mulighed for at udøve myndighedskontrol over en it-operatør af et betalingssystem, der varetager væsentlige danske detailbetalinger, uanset om operatøren af systemet er beliggende i Danmark eller et hvilket som helst andet land. Det er af afgørende betydning for danske borgere og virksomheder, at betalingssystemer fungerer sikkert og effektivt, da dette er en forudsætning for, at udbetaling af løn og pension, betaling for køb af varer og betaling af regninger kan foretages uden væsentlige forsinkelser.

It-operatører, der har tilladelse i medfør af § 180 a, kan udpeges som operatør af finansiel digital infrastruktur, jf. § 333 i lov om finansiel virksomhed. Det medfører, at virksomheden omfattes af en række krav i kapitel 19 c i lov om finansiel virksomhed, der i vid udstrækning modsvarer kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (herefter DORA).

Det foreslås i § 180 a, stk. 6, 1. pkt., at Finanstilsynet, efter anmodning fra en ejer af et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne i § 177, stk. 2, kan dispensere fra kravet om, at it-operatøren af samme detailbetalingssystem, skal opnå tilladelse fra Finanstilsynet, jf. stk. 1.

Det følger af § 180 a, stk. 1, at it-drift af et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne i § 177, stk. 2, ikke må påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt it-operatøren tilladelse hertil. I forhold til vurderingen af, hvornår der er tale om et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne i § 177, stk. 2, vil dette være tilfældet, hvor betalingssystemet har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, eller af andre årsager for eksempel af forbrugerhensyn har stor samfundsmæssig betydning, jf. bemærkningerne til § 177, stk. 2, jf. Folketingstindende 2016-2017, tillæg A, L 155 som fremsat, side 274.

En ejer af et detailbetalingssystem er den juridiske person, der ejer systemet og er ansvarlig for det tilhørende aftalegrundlag.

Detailbetalingssystemer vil i flere tilfælde være ejet af de finansielle virksomheder, der foretager betalinger via systemet. It-driften kan derimod være udført af en leverandør, eller dennes eventuelle underleverandører. Denne leverandør eller underleverandør kan være beliggende i andre lande end Danmark, såvel indenfor som udenfor EU/EØS.

En it-operatør af et detailbetalingssystem er den virksomhed, der udfører it-driften af detailbetalingssystemet. Afhængigt af de nærmere omstændigheder kan ejeren og operatøren være den samme juridiske person, der kan være et direkte leverandørforhold mellem ejeren og operatøren, og der kan være et indirekte leverandørforhold mellem ejeren og operatøren, i det tilfælde hvor operatøren er underleverandør til den virksomhed, der har det direkte leverandørforhold til ejeren.

Det foreslåede vil indebære, at en ejer af et detailbetalingssystem omfattet af § 177, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder kan ansøge Finanstilsynet om dispensation for, at operatøren kan undtages fra tilladelseskravet, da ejeren påtager sig forpligtelser på vegne af operatøren, og skal sikre at Finanstilsynet fortsat kan modtage de nødvendige informationer om it-operatøren til brug for Finanstilsynets vurdering af, at forholdene i § 180 c og § 180 g, stk. 1 og 2, er opfyldt.

Denne mulighed vil særligt være relevant i det tilfælde, hvor operatøren er beliggende uden for Danmark. Ejeren, der er beliggende i Danmark, vil i det tilfælde kunne indgive ansøgningen på vegne af operatøren. Det er en forudsætning herfor, at de privatretlige aftaler mellem ejere og leverandør, og dennes eventuelle underleverandører, giver mulighed for, at ejeren kan indgive ansøgningen på vegne af den virksomhed som forestår it-driften og derved virker som operatøren.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan meddele dispensation, hvis ejeren af detailbetalingssystemet kan sikre, at Finanstilsynet kan modtage oplysninger om it-operatøren af detailbetalingssystemet, der i det væsentlige modsvarer de oplysninger, Finanstilsynet ville have modtaget, hvis it-operatøren var under tilsyn.

En dispensation vil indebære, at operatøren ikke er forpligtet til at opnå tilladelse, jf. § 180 a, og derfor vil kunne forestå it-driften af et detailbetalingssystem uden tilladelse fra Finanstilsynet.

Den foreslåede bemyndigelse skal som udgangspunkt anvendes restriktivt. Det vil sige, at der skal være tungtvejende grunde til at anvende bestemmelsen. Dette vil være tilfældet, hvor det vil forekomme urimeligt byrdefuldt at lade tilladelseskravet finde anvendelse. Det vil for eksempel være tilfældet, hvor it-operatøren af systemet allerede er omfattet af tilsvarende regler, der sikrer et it-sikkerhedsniveau, der er sammenligneligt med, hvad der ville være tilfældet, hvis tilladelseskravet blev anvendt.

Det foreslås i § 180 a, stk. 6, 2. pkt., at en dispensation kræver, at it-operatøren er beliggende indenfor Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og at ejeren sikrer, at Finanstilsynet fortsat kan modtage de nødvendige informationer om it-operatøren til brug for Finanstilsynets vurdering af, at forholdene i § 180 c og § 180 g, stk. 1 og 2, er opfyldt.

Det foreslåede vil medføre, at det er en betingelse, at it-operatøren er beliggende indenfor EU/EØS. Det skal sikre, at it-operatøren grundlæggende er forpligtet af de samme EU-retlige rammer om eksempelvis persondatabeskyttelse og net- og informationssikkerhed, som hvis den havde været beliggende i Danmark.

Det foreslåede vil medføre, at dispensationsbemyndigelsen kun vil kunne anvendes i det tilfælde, hvor ejeren af detailbetalingssystemet kan redegøre for, at operatøren er omfattet af regler, hvis indhold er tilsvarende indholdet i § 180 c og § 180 g, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder, og at ejeren vil være i stand til løbende at give Finanstilsynet alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, hvilke it-risici de tilsluttede finansielle virksomheder løber i relation til den anvendte leverandør, og dennes underleverandører.

Finanstilsynet skal vurdere betingelserne i § 180 g, stk. 1 og 2, i overensstemmelse med de nærmere specificerede krav i kapitel 19 c i lov om finansiel virksomhed. Det skyldes, at reglerne i § 180 g, stk. 1 og 2, skal ses i sammenhæng med kapitel 19 c i lov om finansiel virksomhed, da it-operatører af detailbetalingssystemer sædvanligvis udpeges som operatører af finansiel digital infrastruktur, jf. § 333 i lov om finansiel virksomhed, og derved omfattes af hele kapitel 19 c. Opnår en it-operatør tilladelse, vil denne derfor være omfattet af kapitel 19 c, og Finanstilsynet vil modtage alle de oplysninger, som kapitlet forudsætter. Det er derfor en forudsætning for opnåelse af dispensation, at ejeren af detailbetalingssystemet sikrer, at Finanstilsynet vil kunne få oplysninger, der i det væsentlige modsvarer disse oplysninger.

Kravene til it-sikkerhed i kapitel 19 c i lov om finansiel virksomhed svarer i vid udstrækning til kravene i DORA. Kapitel 19 c fastsætter regler for en it-operatørs foranstaltninger til styring af it- og cyberrisici. Foranstaltningerne omfatter it-operatørens politikker for risikoanalyse og informationssystemsikkerhed, håndtering af hændelser og planer for driftskontinuitet, herunder krisestyring. Det omfatter også it-operatørens ramme for risikostyring af forsyningskædesikkerhed og sikkerhed i forbindelse med erhvervelse, udvikling og vedligeholdelse af net- og informationssystemer. Derudover omfatter det it-operatørens politikker og procedurer til styring af cybersikkerhedsrisici og adgangskontrol.

Finanstilsynet skal bruge oplysningerne i sit tilsyn med de finansielle virksomheder, der er tilsluttet detailbetalingssystemet. Finanstilsynet skal bruge oplysningerne til at vurdere, om de tilsluttede finansielle virksomheder løbende vurderer og forholder sig til de risici, det medfører for dem at den pågældende operatør forestår it-driften af detailbetalingssystemet, f.eks. i form af betryggende beredskabsplaner. Dette indgår i Finanstilsynets løbende tilsyn med de finansielle virksomheder.

Det vil således være en forudsætning for meddelelse af dispensation, at ejeren af systemet sikrer, at Finanstilsynet kan modtage de nødvendige oplysninger om it-operatøren. Enten direkte fra it-operatøren, eller hvor it-operatøren er underleverandør, via den virksomhed som ejeren har indgået en leverandøraftale med. Betingelsen skal sikre, at Finanstilsynet fortsat modtager alle de nødvendige oplysninger til at kunne vurdere, hvilke it-risici de finansielle virksomheder har, da selve it-operatøren ikke vil være omfattet af Finanstilsynets tilsyn. Det er særlig vigtigt, hvis operatøren ligger uden for Danmark, fordi Finanstilsynet i det tilfælde ikke har mulighed for at udøve nogen form for jurisdiktion overfor it-operatøren, hvorfor ejerens evne til at sikre Finanstilsynet de nødvendige oplysninger vil være afgørende. Det vil være en forudsætning, at de privatretlige aftaler mellem ejeren og leverandøren, herunder dennes eventuelle underleverandører, giver tilstrækkelig mulighed for, at ejeren kan give Finanstilsynet de nødvendige oplysninger om operatøren.

Drift af detailbetalingssystemer er ikke reguleret på EU-niveau, og det fremgår af DORA, at forordningen ikke finder anvendelse for betalingssystemer. I euro-zonen er sådanne systemer, der har systemisk betydning, i stedet omfattet af overvågning og tilsyn af Den Europæiske Centralbank, ECB, som følge af Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 af 3. juli 2014 om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (herefter SIPS-forordningen). SIPS-forordningen implementerer CPMI-IOSCO-principperne for finansielle markedsinfrastrukturer (PFMI). CPMI-IOSCO-principperne indeholder krav til en ejers styring af kritiske leverandører.

For at undgå, at it-operatører omfattes af dobbeltregulering indføres dispensationsadgangen. En it-operatør beliggende i et andet land indenfor EU/EØS kan være forpligtet af tilsvarende lovgivningsmæssige rammer, som operatører beliggende i Danmark, f.eks. i form af SIPS-forordningen. Hvis it-operatøren kan sikre et tilsvarende sikkerhedsniveau og adgang til tilsyn, som det er tilfældet for it-operatører i Danmark, bør de derfor kunne levere deres tjenester i Danmark på samme vilkår som i de øvrige EU-lande. På den måde undgås det at opstille foranstaltninger, der hindrer den frie bevægelighed, og anerkender at it-operatører der er etableret indenfor et EU/EØS-land, kan tilbyde sine tjenesteydelser i Danmark, såfremt de er omfattet af lovgivning, som sikrer et tilsvarende sikkerhedsniveau, der ville følge efter gældende dansk ret.

I forbindelse med en ansøgning om dispensation vil ejeren på vegne af operatøren skulle kunne redegøre for, at operatørens konkrete implementering af de forpligtelser, der eksempelvis følger af SIPS-forordningen og CPMI-IOSCO-principperne, svarer til et sikkerhedsniveau, der ville være opnået ved overholdelse af § 180 c og § 180 g, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder og derigennem kapitel 19 c i lov om finansiel virksomhed.

Danmarks Nationalbank overvåger registrerede betalingssystemer i Danmark, jf. kapitel 32 i lov om kapitalmarkeder. Danmarks Nationalbank fører overvågning i Danmark efter CPMI-IOSCO-principperne. Det foreslåede vil ikke ændre Danmarks Nationalbanks opgaver eller de hjemler, Nationalbanken har til at udføre opgaverne. Danmarks Nationalbanks overvågning foretages af ejeren af det registrerede betalingssystem.

En dispensation vil medføre, at Finanstilsynet også skal indhente oplysninger fra ejeren af detailbetalingssystemet. Med henblik på at undgå dobbelt myndighedskontrol og unødvendige administrative byrder for virksomhederne, forudsættes det, at Finanstilsynet og Nationalbanken samarbejder. Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet har i dag en samarbejdsaftale (MoU), der fastsætter rammerne for samarbejdet.

Det foreslås i § 180 a, stk. 7, at Finanstilsynet kan ophæve en meddelt dispensation, hvis betingelsen i stk. 6, 2. pkt., ikke længere er opfyldt.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet vil kunne træffe afgørelse om at ophæve dispensationen på et senere tidspunkt. Det vil få den konsekvens, at tilladelseskravet i § 180 a vil have virkning, og en fortsat it-drift af systemet vil udgøre ulovlig virksomhed. Overtrædelse af § 180 a, stk. 1, straffes med bøde. Det følger af § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Det vil i det tilfælde være it-operatøren, der udfører den tilladelsespligtige aktivitet, som er den ansvarlige.

Dispensationen vil således kunne ophæves, hvis ejeren af systemet ikke længere kan sikre, at Finanstilsynet har mulighed for at modtage de nødvendige oplysninger om it-operatørens foranstaltninger og kontrolramme for styring af it- og cyberrisici, eksempelvis hvis operatøren nægter at udlevere dem. Dispensationen vil ligeledes kunne ophæves, hvis it-operatøren flytter it-driften til et land udenfor EU/EØS.

En afgørelse om at ophæve dispensation kan have meget indgribende karakter for både ejere og it-operatøren af detailbetalingssystemet samt de finansielle virksomheder, der anvender systemet til at gennemføre betalinger. Medmindre forholdet er af meget væsentlig karakter, eksempelvis hvis it-operatøren tilbageholder oplysninger om forhold, der i væsentlig grad udgør en trussel mod betalingssystemets stabilitet, forudsættes det derfor, at ophævelse af en dispensation kun bliver aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigelse af forholdet, og at dette ikke er sket.

Til nr. 18 (overskriften før § 222, § 222 og § 232, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder)

§ 222 i lov om kapitalmarkeder har overskriften »Delegation«.

§ 222 i lov om kapitalmarkeder indeholder regler om muligheden for delegation af Finanstilsynets beføjelser efter § 83, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 83, stk. 2, til en operatør af et reguleret marked. Finanstilsynet har delegeret sine kompetencer efter § 83, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder til Nasdaq Copenhagen A/S ved bekendtgørelsen nr. 1180 af 2. november 2017 om delegation af beføjelser til Nasdaq Copenhagen A/S.

§ 232 i lov om kapitalmarkeder indeholder regler om muligheden for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet. Det fremgår af § 232, stk. 4, at stk. 1-3 også gælder for afgørelser truffet af virksomheder, der udøver beføjelser på Finanstilsynets vegne i medfør af § 222.

Det foreslås, at overskriften før § 222 ophæves, og at § 222 og § 232, stk. 4, ophæves.

Finanstilsynets beføjelser efter § 83 i lov om kapitalmarkeder handler om beslutning om officiel notering af finansielle instrumenter, der er optaget eller vil blive optaget til handel på et reguleret marked. § 83 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Derfor bør bestemmelser om delegation af beføjelser efter § 83 ligeledes ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen om regler for delegation af Finanstilsynets beføjelser efter § 83, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 83, stk. 2, ophæves. Ophævelse af § 222, der danner grundlag for bekendtgørelse om delegation af beføjelser til Nasdaq Copenhagen A/S vil medføre, at denne bekendtgørelse bortfalder. Bekendtgørelsen omhandler kun beføjelser iht. officiel notering, og ophævelsen vil derfor ikke få andre konsekvenser for de generelle aktiviteter i Nasdaq Copenhagen A/S.

Det foreslås at ophæve § 222 i lov om kapitalmarkeder. Da der efter det foreslåede ikke vil være hjemmel til, at virksomheder kan træffe afgørelser på vegne af Finanstilsynet i medfør af § 222, vil bestemmelsen om klageadgang for sådanne afgørelser ikke længere være relevant.

Derfor bør overskriften til § 222 også ophæves. Samtidig bør bestemmelser, der henviser til § 222, ligeledes ophæves.

Til nr. 19 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 247 i lov om kapitalmarkeder fastsætter hvilke bestemmelser i lov om kapitalmarkeder, der kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 247, stk. 1, efter »76« at indsætte », § 76 a, stk. 1 og 3«, og efter »§ 111, stk. 1« at indsætte »og 2«.

§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder implementerer bl.a. artikel 70, stk. 3, litra a, i MiFID II, der fastlægger, hvilke bestemmelser i MiFID II, hvis overtrædelse som minimum skal betragtes som en tilsidesættelse af direktivet. § 247, stk. 1, strafbelægger bl.a. §§ 75 og 76, § 77, stk. 2, § 78, stk. 1-3, og §§ 79-82, der alle er bestemmelser i kapitel 14 i lov om kapitalmarkeder, som handler om optagelse til handel, suspension, sletning og overvågning.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvor der vil blive indsat en ny § 76 a, der vil implementere de særlige krav til aktiers optagelse til handel i den nye artikel 51 a i MiFID II. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil. Stk. 1 og 3 i den foreslåede § 76 a bør ligeledes strafbelægges i overensstemmelse med de generelle bestemmelser om finansielle instrumenters optagelse til handel.

Derudover er § 111, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, som handler om krav til operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked, også strafbelagt i § 247, stk. 1. Lovforslagets § 1, nr. 13, indsætter et nyt § 111, stk. 2, der fastsætter hvilke krav, som et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked, skal overholde udover kravene i stk. 1. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede § 111, stk. 2, bør ligeledes strafbelægges i overensstemmelse med de generelle krav til operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som er et SMV-vækstmarked i § 111, stk. 1.

Lovforslaget vil medføre, at overtrædelse af § 76 a, stk. 1 og 3, og § 111, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Af den foreslåede § 76 a, stk. 1, fremgår det, at ved aktiers optagelse til handel, skal en operatør af et reguleret marked stille krav om, at den forventede markedsværdi for det selskab, hvis aktier der ansøges om optagelse til handel af, eller, hvis denne værdi ikke kan anslås, dette selskabs egenkapital, herunder resultatet, fra det seneste regnskabsår, skal være på mindst 1 mio. euro.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 76 a, stk. 1, er operatøren af et reguleret marked. Den strafbare handling består i at undlade at stille det pågældende krav til selskabets forventede markedsværdi eller egenkapital ved dets aktiers optagelse til handel.

Af den foreslåede § 76 a, stk. 3, fremgår det, at en operatør af reguleret marked i tillæg til kravet i stk. 1 skal stille krav om, at mindst 10 pct. af den tegnede kapital, som den aktieklasse, der er omfattet af ansøgningen om optagelse til handel, repræsenterer, er ejet af offentligheden på tidspunktet for optagelse til handel.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 76 a, stk. 3, er operatøren af et reguleret marked. Den strafbare handling består i at undlade at stille det pågældende krav om offentlighedens ejerskab ved aktiers optagelse til handel.

Af den foreslåede § 111, stk. 2, fremgår det hvilke krav, som et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked, skal overholde udover kravene i stk. 1. Kravene omfatter, at segmentet, der er et SMV-vækstmarked, skal være klart adskilt fra resten af MHF’en, at transaktionerne på SMV-vækstmarkedssegmentet er adskilt fra resten af MHF’en, og at MHF’en på Finanstilsynets anmodning skal fremlægge en liste over instrumenter, der er noteret på SMV-vækstmarkedssegmentet, og oplysninger om driften af segmentet.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 111, stk. 2, er operatøren af den multilaterale handelsfacilitet (MHF), hvor et segment heraf er et SMV-vækstmarked. Den strafbare handling består i ikke at overholde et eller flere af fastsatte krav til segmentet. En overtrædelse kan for eksempel bestå i, at operatøren driver SMV-vækstmarkedet under samme navn og/eller med samme markedsføring som resten af MHF’en, eller ikke holder transaktionerne på segmentet adskilt fra resten af MHF’en.

Til nr. 20 (§ 253 c i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 253 c i lov om kapitalmarkeder strafbelægger de overtrædelser af prospektforordningen, som i medfør af artikel 38, stk. 1, i prospektforordningen skal kunne sanktioneres af de nationale kompetente myndigheder.

Det foreslås i § 253 c, at »artikel 14, stk. 1 og 2,« og »artikel 15, stk. 1,« udgår.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, nr. 24, i ændringsforordning 2024/2809, som ændrer artikel 38, stk. 1, 1. afsnit, litra a, i prospektforordningen. Ved ændringen udgår både artikel 14 og 15 fra oplistningen af bestemmelser i prospektforordningen, der skal være strafbelagt i national ret. Det skyldes, at både artikel 14 og 15 i prospektforordningen ophæves, jf. artikel 1, nr. 11 og 13, i ændringsforordning 2024/2809. Idet artikel 14 og 15 i prospektforordningen ophæves, bør disse bestemmelser ligeledes udgå af oplistningen i § 253 c i lov kapitalmarkeder.

Ændringen vil medføre, at artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel 15, stk. 1, i prospektforordningen ikke længere vil være strafbelagt i lov om kapitalmarkeder, fordi bestemmelserne ophæves i prospektforordningen.

§ 2

Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lov om finansiel virksomhed)

Fodnoten til lov om finansiel virksomhed indeholder en opregning af de direktiver og forordninger, der helt eller delvist er gennemført i loven.

Det foreslås i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel at ændre »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af 22. april 2024« til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af 22. april 2024, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet, EU-Tidende, L af 14. november 2024«.

Med lovforslaget vil dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD), blive implementeret. Fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel foreslås derfor opdateret som følge heraf.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om finansiel virksomhed, at loven implementerer dele af MVSD.

Til nr. 2 (§ 5, stk. 6, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed)

§ 5, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed indeholder definitioner af de væsentligste begreber om opgørelse af finansielle virksomheders solvens.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 11 i § 5, stk. 6, som tilføjer »supplerende kapitalkrav i overensstemmelse med § 125« til definitionerne.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet supplerende kapitalkrav bliver defineret, så der ikke opstår tvivl om begrebets anvendelse.

For nærmere om definitionen henvises til det foreslåede § 125 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 13 i lov om finansiel virksomhed stiller krav til aktiekapitalen i finansielle virksomheder, herunder for indbetaling, aktieklasser, indløsning og sikkerhedsstillelse, ligesom den giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte egne regler.

Det følger af § 13, stk. 2, at i pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder kan deling af aktiekapitalen eller anpartskapitalen i klasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted, jf. dog stk. 3.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at ændre »stk. 3« til »stk. 3 og 4«.

Forslaget er en konsekvens af den nye § 13, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, hvor der indføres en ny undtagelse til stk. 2, som indebærer, at det gældende stk. 3-6 bliver stk. 4-7.

Med den nye § 13, stk. 3, udvides adgangen til at have strukturer med aktier med flere stemmer, idet pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, der er registreret som aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til handel af sine aktier på en multilateral handelsfacilitet (MHF).

Den nuværende undtagelse i § 13, stk. 3, der med lovforslaget bliver § 13, stk. 4, bibeholdes med de ændringer der fremgår af lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 4 (§ 13, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 13 i lov om finansiel virksomhed stiller krav til aktiekapitalen i finansielle virksomheder, herunder for indbetaling, aktieklasser, indløsning og sikkerhedsstillelse, ligesom den fastsætter Finanstilsynets mulighed for at fastsætte egne regler.

Det følger af den gældende § 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at i pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter, og finansielle holdingvirksomheder kan deling af aktiekapitalen eller anpartskapitalen i klasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted, jf. dog stk. 3.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, der er registreret som aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til handel af virksomhedens aktier på en multilateral handelsfacilitet (MHF).

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD), hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at et selskab, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en MHF, har ret til at indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse af sine aktier til handel på en MHF. Selskabet har ret til at indføre en MVS-struktur, inden det anmoder om optagelse til handel af sine aktier på en MHF, jf. artikel 3, stk. 2, i MVSD.

Bestemmelsen vil medføre, at pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder under nærmere betingelser kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til handel af sine aktier på en MHF.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 13, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 13, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at der i realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, og hvor en fond eller forening oprettet i forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær, i vedtægterne kan ske en deling af instituttets aktiekapital i aktieklasser med og uden stemmeret. Alle aktier med stemmeret skal have samme stemmeværdi.

Det foreslås, at der i § 13, stk. 3, der med lovforslaget bliver § 13, stk. 4, indsættes et 3. pkt., hvorefter 1. og 2. pkt. ikke gælder for virksomheder omfattet af stk. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den nye stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, hvoraf det følger, at pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, der er registreret som aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en MHF, kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til handel af sine aktier på en MHF.

Forslaget vil implementere artikel 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD). Artikel 3, stk. 1, 1. pkt., i MVSD indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, at et selskab, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en MHF, har ret til at indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse af sine aktier til handel på en MHF. Artikel 3, stk. 2, i MVSD indebærer, at selskabet har ret til at indføre en MVS-struktur, inden det anmoder om optagelse til handel af sine aktier på en MHF.

Lovforslaget vil medføre, at § 13, stk. 3, der med lovforslaget bliver til stk. 4, ikke begrænser mulighederne for at indføre strukturer med aktier med flere stemmer i overensstemmelse med den foreslåede § 13, stk. 3. Den gældende § 13, stk. 3, 1. og 2. pkt., der med lovforslaget bliver til stk. 4, 1. og 2. pkt., som gælder for realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, og hvor en fond eller forening oprettet i forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær, regulerer derfor ikke de tilfælde, der er omfattet af det foreslåede stk. 3. Dvs. bestemmelserne regulerer ikke adgangen til, at et pengeinstitut, realkreditinstitut m.v., kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til handel af sine aktier på en MHF i henhold til den foreslåede § 13, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 13, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at der i realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, og hvor en fond eller forening oprettet i forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær, i vedtægterne kan ske en deling af instituttets aktiekapital i aktieklasser med og uden stemmeret. Alle aktier med stemmeret skal have samme stemmeværdi.

Det følger af det gældende § 13, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at hvis et realkreditinstitut, der er omdannet til et aktieselskab, og hvor en fond eller forening oprettet i forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær, udsteder stemmeløse aktier, jf. lovens stk. 3, finder selskabslovens § 73 om indløsningsret for minoritetsaktionærer og selskabslovens § 70 om indløsningsret for hovedaktionæren ikke anvendelse for disse aktier. Hvis realkreditinstituttet har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads og en aktiepost overdrages som led i et overtagelsestilbud, finder

1. pkt. ikke anvendelse.

Det foreslås i § 13, stk. 4, 1. pkt., der bliver § 13, stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk. 3« til »stk. 4«.

Forslaget er en konsekvens af, at der i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås indsat et nyt stk. 3, som medfører, at det gældende stk. 3 bliver stk. 4.

Til nr. 7 (§ 14, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 10 i lov om finansiel virksomhed, at virksomheder skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab for at udføre den daglige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre UCITS.

Det følger af den gældende § 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet giver tilladelse, når en række betingelser er opfyldt. Disse betingelser fremgår af § 14, stk. 1, nr. 1-9.

Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter ansøgeren, som søger tilladelse efter § 10, stk. 1, har mindst to fysiske personer ansat på fuld tid, der er bosiddende i Den Europæiske Union, og som fastlægger investeringsforvaltningsselskabets forretningsadfærd, og som opfylder kravene i § 64, stk. 1, eller § 64 c, stk. 9.

Det foreslåede vil medføre, at et investeringsforvaltningsselskab for at opnå tilladelse og til enhver tid efterfølgende skal have mindst to fysiske personer ansat på fuld tid til at fastlægge investeringsforvaltningsselskabets forretningsadfærd. Det omfatter virksomhedens forretningsmodel og strategiske beslutninger forbundet med at drive forretningen. Personer, som fastlægger forvalterens forretningsadfærd, vil i praksis ofte være direktionsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer eller ansatte, som er en del af den faktiske ledelse.

Ændringen forventes i praksis at medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde vil have to fuldtidsansatte medlemmer af direktionen.

Det foreslåede vil medføre, at mindst to af de fysiske personer, som udpeges til at fastlægge et investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd vil skulle være ansat på fuld tid i investeringsforvaltningsselskabet. I dag er der ikke et krav om, at hverken medlemmer af direktionen eller bestyrelsen skal være fuldtidsansat, men der er et krav om, at de skal afsætte tilstrækkeligt tid til at varetage sit hverv. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et investeringsforvaltningsselskab vil fortsat skulle opfylde kravene i § 64 a i lov om finansiel virksomhed om afsættelse af tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem eller sin stilling som direktør i den pågældende virksomhed.

Fuld tid skal forstås som det antal timer, det er kutyme i branchen for en fuldtidsansat at være ansat til. Der er dog ikke noget til hinder for, at de fysiske personer, der fastlægger investeringsforvaltningsselskabets forretningsadfærd, også varetager andre opgaver, da det ikke er tanken, at man ikke må varetage andre opgaver, så længe der afsat tilstrækkelige ressourcer til at fastlægge forretningsadfærden.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at de fysiske personer, som udpeges til at fastlægge et investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 8, vil skulle være bosiddende i Den Europæiske Union. Kravet skal være opfyldt fra ansættelsens start og løbende gennem hele ansættelsen.

Ved bosiddende i Den Europæiske Union skal forstås, at vedkommende har sit sædvanlige opholdssted i Den Europæiske Union.

Det foreslåede vil desuden medføre, at de fysiske personer, der fastlægger et investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd, vil skulle opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, eller § 64 c, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed. Kravene skal være opfyldt ved ansættelsens start og løbende gennem hele ansættelsen. For nærmere om egnetheds- og hæderlighedskravene henvises til bemærkningerne til den gældende § 64 i lov om finansiel virksomhed samt bemærkningerne til det foreslåede i § 64 c, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede vil implementere dele af artikel 2, stk. 3, litra a, nr. i, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet). I direktivet bruges begrebet ”forretningspolitik”, som en oversættelse af ”conduct of the business”, men i lovforslaget bruges i stedet begrebet forretningsadfærd.

Til nr. 8 (§ 64 c, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed 1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, 2) skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, 3) ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, 4) ikke må have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og 5) ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det fremgår af det gældende § 64, stk. 2, at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør for en finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Det fremgår af det gældende § 64, stk. 3, at vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Det fremgår af det gældende § 64, stk. 4, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det fremgår af det gældende § 64, stk. 5, 1. pkt., at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 1-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Det foreslås i § 64 c at indsætte et nyt stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et investeringsforvaltningsselskab, der fastlægger investeringsforvaltningsselskabets forretningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 8.

Det foreslåede vil medføre, at de fysiske personer, som fastlægger et investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd efter det foreslåede § 14, stk. 1, nr. 8, vil skulle opfylde kravene i § 64, stk. 1-5.

Det foreslåede vil medføre, at personer, der er udpeget efter det foreslåede § 14, stk. 1, nr. 8, skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, og skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.

Det foreslåede vil endvidere medføre at personer, udpeget efter det foreslåede § 14, stk. 1, nr. 8, ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. Personen må heller ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at personen ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

§ 64, stk. 2, finder nu anvendelse på personer udpeget efter § 14, stk. 1, nr. 8, så når en person ansættes til at fastlægge et investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 8, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

§ 64, stk. 3, finder anvendelse, så kravet om, at hvis Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen, også vil gælde for personer udpeget efter det foreslåede § 14, stk. 1, nr. 8.

§ 64, stk. 4, finder anvendelse, så muligheden for at give betingede afgørelser også vil gælde for personer udpeget efter det foreslåede § 14, stk. 1, nr. 8. Det vil dog være et krav, at der altid er mindst to fysiske personer ansat i investeringsforvaltningsselskabet, som er ubetinget godkendt, som skal være udpeget til at fastlægge investeringsforvaltningsselskabets forretningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 8.

§ 64, stk. 5, finder anvendelse, så personer udpeget efter § 14, stk. 1, nr. 8, skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i stillingen i investeringsforvaltningsselskabet og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 1-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Overtrædelse af § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 373, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil implementere dele af artikel 2, stk. 3, litra a, nr. i, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsstyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF UCITS II-direktivet), som ændrer i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).

Til nr. 9 (§ 106 a, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 106 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et depotselskab for en dansk UCITS har en række forpligtigelser, som den skal sikre, er overholdt. Det omfatter bl.a. nr. 6 i bestemmelsen, hvoraf det følger, at køb og salg af aktiver, herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.

Det foreslås at nyaffatte § 106 a, stk. 1, nr. 6, så køb og salg af andre aktiver end de, som er nævnt i bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.

Med den forslåede ændring vil det blive præciseret, at kravene til køb og salg af aktiver efter § 106 a, stk. 1, nr. 6, ikke omfatter aktiver, som er nævnt i bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Med § 1, nr. 50, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love, blev den tidligere § 106 a, stk. 1, nr. 6, ophævet. Herefter blev det tidligere nr. 7 til nr. 6 i bestemmelsen.

Denne tidligere og nu ophævede § 106 a, stk. 1, nr. 6, medførte, at et depotselskab overfor en dansk UCITS var forpligtet til at sikre, at køb og salg af de i bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte instrumenter skete i overensstemmelse med § 70 i lov om investeringsforeninger m.v. Da § 106 a, stk. 1, nr. 6, blev ophævet, blev der ikke foretaget en korrekt konsekvensændring af § 106 a, stk. 1, nr. 7, som blev nr. 6, og derfor blev de instrumenter, der er nævnt i bilag 2, utilsigtet omfattet af den nugældende § 106 a, stk. 1, nr. 6.

Med lovforslaget rettes der dermed op på en utilsigtet retsstilling, så det fastslås, at de i bilag 2 nævnte instrumenter i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter ikke er omfattet af et depotselskabs forpligtigelse overfor en UCITS i form af at sikre, at køb og salg foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.

Til nr. 10 (§ 125 i lov om finansiel virksomhed)

Konglomerater er i dag ikke underlagt krav om at opfylde et supplerende kapitalkrav i dansk lovgivning. I stedet skal modervirksomheden foretage et fradrag. Beregningen af fradraget afhænger af, om modervirksomheden i konglomeratet skal følge artikel 36, stk. 1, litra i, og artikel 48 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRR), eller om konglomeratet har fået tilladelse efter artikel 49, stk. 1, i CRR. I tilfælde af, at en sådan tilladelse er givet, fremgår metoden for beregning af fradraget af § 10 i bekendtgørelse nr. 2155 af 3. december 2020 om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov. Efter denne bestemmelse skal der foretages fradrag for en forholdsmæssig andel af forsikringsdatterselskabets solvenskapitalkrav, justeret med den direkte eller indirekte ejede andel af kapital i forsikringsdatterselskabet. Uanset fradragsmetode, skal den del af modervirksomhedens besiddelser, der ikke fradrages, risikovægtes efter reglerne i artikel 46, 48 og 49 i CRR.

Det foreslås at indsætte en ny § 125 i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås i stk. 1, at et finansielle konglomerat, jf. § 307 b, skal opfylde et supplerende kapitalkrav.

Formålet med ændringen er at sikre, at den danske implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (herefter konglomeratdirektivet) bliver mere direktivnær.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at konglomerater fremover skal opfylde et supplerende kapitalkrav, som vil bestå af summen af kapitalkrav i konglomeratets regulerede enheder. Dette vil ske i stedet for at foretage fradrag. Dette krav skal dækkes af et kapitalgrundlag på konglomeratplan. Særligt for kapitalgrundlaget på konglomeratplan gælder, at der skal ske eliminering for dobbeltanvendelse af kapital. Det vil sige, at kapital indenfor konglomeratet, f.eks. modervirksomhedens besiddelser af aktiekapital i dattervirksomheden, elimineres.

Finanstilsynet vil løbende føre tilsyn med konglomeratets overholdelse af det supplerende kapitalkrav. Finanstilsynet vil have forskellige reaktionsmuligheder ved brud på det supplerende kapitalkrav, og disse vil gradvist blive mere indgribende for instituttet.

Finanstilsynet vil ikke umiddelbart som under gældende ret kunne inddrage tilladelsen hos modervirksomheden i konglomeratet alene som følge af brud på det supplerende kapitalkrav. Hvis et konglomerat bryder med det supplerende kapitalkrav, samtidig med at konglomeratet bryder med andre krav, hvorefter reaktionsmuligheden er inddragelse af tilladelsen, vil det stadig være muligt for Finanstilsynet at inddrage tilladelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, i konglomeratdirektivet.

Det foreslås i § 125, stk. 2, at det supplerende kapitalkrav og kapital til dækning heraf opgøres kvartalsvis, og resultatet af opgørelsen indberettes til Finanstilsynet.

Der findes allerede i dag en pligt i artikel 433 a, stk. 1, litra a, og artikel 438, stk. 1, litra g, i CRR til, at konglomerater årligt skal offentliggøre deres supplerende kapitalkrav og kapitalprocent. Kapitalprocenten beregnes som det supplerende kapitalkrav sat i forhold til det supplerende kapitalgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at tilsynet med overholdelse af det supplerende kapitalkrav sker løbende. Frekvensen for indberetning er den samme, som der i dag kræves ved indberetning af kapitalgrundlag og kapitalgrundlagskrav på institutniveau for virksomheder i den finansielle sektor.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 6, stk. 2, 5. afsnit, i konglomeratdirektivet.

Det foreslås i § 125, stk. 3, at i finansielle konglomerater finder § 124, stk. 1, med de fornødne tilpasninger anvendelse for det supplerende kapitalkrav. Den øverste modervirksomhed i konglomeratet påser overholdelsen af denne bestemmelse.

Det foreslås, at bestemmelsen skal finde anvendelse med de tilpasninger, der er nødvendige for at tage højde for, at et konglomerat er en del af en anderledes koncernstruktur end et selvstændigt penge- eller realkreditinstitut. Der vil herudover være nogle andre risici, der skal afdækkes af de interne procedurer til risikomåling og risikostyring på konglomeratniveau, grundet koncernstrukturen, end på institutniveau, jf. § 124. Det påhviler ifølge § 125, stk. 3, modervirksomheden at overholde denne foreslåede bestemmelse på konglomeratniveau.

Det fremgår af § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at ledelsen i kreditinstitutter skal sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og interne risikoprocedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af kapitalgrundlaget. Forpligtigelsen til løbende at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kontrol findes i dag kun for koncerner, der alene opererer indenfor hhv. forsikringssektoren eller bank- og investeringsservicesektoren.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at procedurerne for at sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, også skal underkastes regelmæssig intern kontrol sådan, at de altid er fyldestgørende. Forpligtigelsen til at sikre, at konglomeratet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække det supplerende kapitalkrav i § 125, stk. 1, og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring, vil påhvile ledelsen i konglomeratets modervirksomhed, dvs. direktion og bestyrelse.

Konglomeratets risikovurderingsprocedure skal bl.a. indeholde periodisk gennemgang af strategier og politikker, strategier til opfyldelse af kapitalkrav, procedurer for velintegrerede risikoovervågningssystemer og ordninger for udarbejdelse af genopretningsplaner. Konglomeratets interne kontrolmekanismer skal bl.a. omfatte mekanismer med henblik på identifikation og overvågning af risici og mekanismer for forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer.

Bestemmelsen har ikke til hensigt at skabe hjemmel til at pålægge et tillæg til det supplerende kapitalkrav.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, og artikel 9, stk. 1, i konglomeratdirektivet.

Det foreslås i § 125, stk. 4, at opfylder et finansielt konglomerat ikke det supplerende kapitalkrav, eller er der sandsynlighed for, at kravet bliver brudt, kan Finanstilsynet påbyde modervirksomheden i konglomeratet at begrænse udlodning. Udlodningsbegrænsninger omfatter handlingerne nævnt i § 125 b, stk. 5.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet får beføjelser til at kunne stille krav om udlodningsbegrænsning med henblik på at afhjælpe den situation, konglomeratet er i eller er på vej imod.

Forslaget vil indebære, at modervirksomheder kan blive påbudt at begrænse udlodning, hvis konglomeratet ikke overholder, eller der er sandsynlighed for, at konglomeratet ikke vil overholde det supplerende kapitalkrav, som foreslået i § 125, stk. 1. Det er sandsynligt, at kravet ikke vil overholdes, hvis det forventes at instituttets situation vil ændres i nær fremtid, og at dette medfører, at kravet ikke længere vil være overholdt.

Udlodningsbegrænsninger kan omfatte udlodning af egentlig kernekapital, betaling af variabel løn, skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser og forpligtelse til at betale variabel løn og betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter. Disse handlinger følger af § 125 b, stk. 5, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed. Det er de samme begrænsninger, som gælder for penge- og realkreditinstitutter, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 16, stk. 1, 1. afsnit, i konglomeratdirektivet.

Efter gældende regler sker udlodningsbegrænsningen automatisk via reglerne for modervirksomhedens kapital og det fradrag for konglomeratdelen, der er foretaget heri.

Det foreslås i § 125, stk. 5, at opfylder et finansielt konglomerat ikke det supplerende kapitalkrav finder § 125 c og § 125 d, stk. 1, med de fornødne tilpasninger anvendelse. Den øverste modervirksomhed i konglomeratet påser overholdelsen af denne bestemmelse.

Det foreslåede vil medføre, at konglomerater, som bryder med det supplerende kapitalkrav, skal udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet. De regler, der allerede gælder vedrørende kapitalbevaringsplaner for penge- og realkreditinstitutter, der bryder med det kombinerede kapitalbufferkrav, findes i § 125 c i lov om finansiel virksomhed. Det vil påhvile modervirksomheden at overholde denne foreslåede bestemmelse.

Formålet med forslaget er at sætte et krav om at udarbejde en kapitalbevaringsplan som en nødvendig foranstaltning, der skal medvirke til at afhjælpe den situation, som konglomeratet befinder sig i, når der sker brud på det supplerende kapitalkrav. Kapitalbevaringsplanen skal bl.a. indeholde et estimat for udviklingen i konglomeratets balanceposter, plan og tidsramme for at øge konglomeratets kapitalgrundlag og en plan for udlodning gennem handlingerne nævnt i § 125 b, stk. 5, nr. 1-3.

I tillæg til kapitalbevaringsplanen skal ledelsen i konglomeratet også give oplysninger efter § 125 d, stk. 1. Anvendelsen af bestemmelsen vil ske med de tilpasninger, der er nødvendige for, at det passer på konglomeraters koncernstruktur. Ledelsen skal eksempelvis give oplysninger om størrelsen af konglomeratets kapital, forventet overskud, og hvordan der forventes at ske udlodning af overskuddet.

Efter gældende regler følger dette krav af reglerne for modervirksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 16, stk. 1, 1. afsnit, i konglomeratdirektivet.

De foreslåede § 125, stk. 1-5, foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets § 2, nr. 17. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 17.

Det foreslås i § 125, stk. 6, at Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelse af det supplerende kapitalkrav og kapital til dækning heraf.

Konglomeratdirektivets bilag I indeholder tre mulige beregningsmetoder til at bestemme det supplerende kapitalkrav. Det påhviler tilsynsmyndighederne at beslutte, hvilken metode der skal anvendes. Der findes desuden en række muligheder for, at tilsynsmyndighederne kan vælge at undtage bestemte enheder fra at indgå i beregningen af det supplerende kapitalkrav, jf. artikel 6, stk. 5, i konglomeratdirektivet.

Konglomeratdirektivets bilag I indeholder også en række tekniske principper for kapitalgrundlaget på konglomeratplan, som skal bruges til at dække det supplerende kapitalkrav.

Det foreslås, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte og nærmere beskrive beregningsmetoder for opgørelse af et kapitalgrundlag på konglomeratniveau i en bekendtgørelse.

Beregningsmetoderne, som beskrives i bilag I til konglomeratdirektivet, er præciseret i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 342/2014 af 21. januar 2014 om supplerende regler til bl.a. konglomeratdirektivet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11 (§ 307 b i lov om finansiel virksomhed)

Der findes i dag ikke regler i lov om finansiel virksomhed om identifikation eller udpegning af konglomerater.

I praksis udpeger Finanstilsynet finansielle konglomerater. Dette er bl.a. til brug for ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA (European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European Insurance and Occupational Pensions Authority), som gennem Det Fælles Udvalg for finansielle konglomerater årligt offentliggør en liste over de konglomerater, som er udpeget i EU/EØS-landene. Finanstilsynet bidrager til listen med input om danske konglomerater.

Det foreslås at indsætte et nyt afsnit VIII b i lov om finansiel virksomhed. Afsnittet vil indeholde regler for identifikation af finansielle konglomerater.

Det foreslås at indsætte en ny § 307 b i det foreslåede afsnit.

Det foreslås i § 307 b, stk. 1, at Finanstilsynet én gang årligt udpeger de koncerner, der er finansielle konglomerater, jf. stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet én gang årligt skal udpege de koncerner, som kan identificeres som konglomerater.

Formålet med den nye bestemmelse er at indsætte en udtrykkelig hjemmel i lov om finansiel virksomhed til, at Finanstilsynet kan identificere og udpege finansielle konglomerater. Det foreslås, at udpegning foretages årligt af hensyn til konglomeratdirektivets intention om at undgå for pludselige skift i, hvilken regulering koncerner skal følge.

Finanstilsynet vil årligt udpege nye konglomerater og vurdere, om eksisterende konglomerater fortsat opfylder alle tre betingelser oplistet i bestemmelsens foreslåede stk. 2. Finanstilsynet underretter modervirksomheden i spidsen for en koncern i tilfælde af udpegning som konglomerat, eller hvis koncernen ikke længere er udpeget som konglomerat.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 4, stk. 1, i konglomeratdirektivet.

Det foreslås i § 307 b, stk. 2, at en koncern udpeges som et finansielt konglomerat, hvis de tre oplistede betingelser er opfyldt.

Der foreslås således tre betingelser for, at en koncern falder indenfor definitionen af et konglomerat. Alle tre betingelser skal være opfyldt, hvis koncernen skal udpeges som konglomerat.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1 , at koncernen skal ledes af en finansiel virksomhed som defineret i § 5, stk. 1, nr. 1, litra a eller b.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at mindst én af dattervirksomhederne i koncernen skal være et forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab.

Det medfører, at en koncern kun kan blive udpeget som finansielt konglomerat, hvis der i koncernen både er aktiviteter i bank- og investeringsservicesektoren og i forsikringssektoren.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at de konsoliderede aktiviteter i enhederne i koncernen inden for hhv. forsikringssektoren og bank- eller investeringsservicesektoren, skal anses for at være væsentlige.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 2, nr. 14, litra a, i konglomeratdirektivet.

Det foreslås i § 307 b, stk. 3, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvornår konsoliderede aktiviteter i koncernen anses for at være væsentlige.

Konglomeratdirektivets artikel 3 indeholder en række tærskler til identifikation af konglomerater. Tærsklerne bruges til at afgøre, hvorvidt de konsoliderede aktiviteter er væsentlige. Der er bl.a. opstillet tærskler for, hvornår balancesummen og solvenskravene i henholdsvis bank- eller investeringsservicesektoren og forsikringssektoren udgør en væsentlig størrelse af konglomeratets samlede balancesum og solvenskrav. Der er også opsat minimumstærskler for den mindste sektor, så denne kan undtages, hvis sektoren, uanset dens relative størrelse til konglomeratets samlede balance, er lille.

Artiklen indeholder også mulighed for, at tilsynsmyndighederne kan vælge at udelukke en eller flere kapitalinteresser i opgørelsen af sektorernes væsentlighed i konglomeratet. Tilsynsmyndighederne kan vælge først at foretage udpegning, hvis tærsklerne er overholdt i 3 på hinanden følgende år. Undtagelserne revurderes årligt.

Det foreslås, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte og nærmere beskrive tærsklerne og kriterierne for udelukkelse af bestemte kapitalinteresser, hvis de ikke anses for væsentlige, i en bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 (§ 333, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 333, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter kriterierne for, at en virksomhed kan udpeges af Finanstilsynet som operatør af digital finansiel infrastruktur. Det fremgår af § 333, stk. 1, nr. 2, at det er et kriterie, at virksomhedens væsentligste aktiviteter består i at drive, administrere eller udvikle tjenester, der er nødvendige for kritiske og vigtige forretningsfunktioner i virksomheder, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, som operatører af finansielle digitale infrastrukturer.

§ 333 blev oprindeligt indsat i lov om finansiel virksomhed ved § 1, nr. 26, i lov nr. 481 af 22. maj 2024 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love.

Det foreslås i § 333, stk. 1, nr. 2, at », som operatører af finansielle digitale infrastrukturer« udgår.

Idet § 333, stk. 1, fastsætter kriterierne for, at en virksomhed kan udpeges som operatør af digital finansiel infrastruktur, giver det ikke mening, at det i § 333, stk. 1, nr. 2, er et krav at virksomhedens væsentligste aktiviteter består i at drive, administrere eller udvikle tjenester, der er nødvendige for kritiske og vigtige forretningsfunktioner i virksomheder, som operatører af finansielle digitale infrastrukturer. Der er tale om en sproglig fejl.

Ved at lade », som operatører af finansielle digitale infrastrukturer« udgå af kriteriet i § 333, stk. 1, nr. 2, fjernes et element, der ikke giver mening og er uden betydning for, om det funktionelle kriterie er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der rettes op på en sproglig fejl. Ændringen vil ikke have betydning for bestemmelsens materielle indhold.

Til nr. 13 (§ 351, stk. 4, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde visse penge- og realkreditinstitutter at afsætte ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i et pengeinstitut eller realkreditinstitut, for så vidt angår de roller, som Finanstilsynet egnethed- og hæderlighedsgodkender den pågældende rolle, og hvor personen ikke længere opfylder kravene til egnet- og hæderlighed.

Det følger bl.a. af § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring samt tilstrækkeligt godt omdømme til at varetage hvervet eller stillingen som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 351, stk. 4 , i lov om finansiel virksomhed at tilføje et 4. pkt., hvorefter Finanstilsynet kan påbyde et investeringsforvaltningsselskab at afsætte en ansat, der fastlægger investeringsforvaltningsselskabets forretningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 8, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 9, ikke kan bestride stillingen.

Den foreslåede bestemmelse vil udvide § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og medføre, at Finanstilsynet kan påbyde et investeringsforvaltningsselskab at afsætte en ansat, der fastlægger forretningsadfærden, i form at forretningsmodel og strategiske beslutninger knyttet hertil, hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke længere er tilstrækkelig egnet- og hæderlig.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 8, der udvider anvendelsesområdet for § 64 c til også at omfatte investeringsforvaltningsselskaber. Den foreslåede ændring vil indebære, at Finanstilsynet vil få samme reaktionsmulighed overfor ansatte der fastlægger forretningsadfærden i et investeringsforvaltningsselskab, som i dag gælder for nøglepersoner i et penge- eller realkreditinstitut, et SIFI eller et G-SIFI.

Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i § 351, stk. 1,

1. pkt., påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør eller påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv, jf. § 351, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Til nr. 14 (§ 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør eller en ansat, der er identificeret som nøgleperson i henhold til kravene i § 64 c, i lov om finansiel virksomhed, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren eller nøglepersonen ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som sætter kravene i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed i kraft for de relevante nøglepersoner. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Det følger af § 64, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer en risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller stilling på betryggende måde.

Det foreslås i § 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at indsætte et nyt punktum efter 3. pkt., hvorefter Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør eller ansat i et investeringsforvaltningsselskab, der fastlægger selskabets forretningsadfærd i medfør af § 14, stk. 1, nr. 8, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, eller at den ansatte i investeringsforvaltningsselskabet ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 9.

Den foreslåede bestemmelse vil udvide § 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed og medføre, at Finanstilsynet kan påbyde et investeringsforvaltningsselskab at afsætte en direktør eller en ansat, der fastlægger forretningsadfærden, hvis der er rejst tiltale mod vedkommende i en straffesag for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning som kompromitterer personens egnethed eller hæderlighed, indtil straffesagen er afgjort ved endelig afgørelse, såfremt domfældelse vil føre til, at personen ikke anses for at opfylde kravet i § 64, stk. 1, nr. 3, om strafansvar der indebærer en risiko for, at vedkommende ikke kan varetage stilling på en betryggende måde, og dermed ikke anses for at være tilstrækkelig hæderlig. Såfremt personen frifindes, kan personen genindtræde.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 8, der udvider anvendelsesområdet for § 64 c til også at omfatte investeringsforvaltningsselskaber.

Til nr. 15 (§§ 356 a-c i lov om finansiel virksomhed)

(Til § 356 a)

Der gælder i dag ikke en maksimal embedsperiode for medlemmer af Finanstilsynets direktion. Det følger af de almindelige ansættelsesretlige regler, at en ansat kan afskediges, som følge af tjenesteforseelse, stillingsnedlæggelse, opgavebortfald, uegnethed eller sygdom. Afgørelse om afsked skal følge forvaltningslovens regler om saglighed, dokumentation, begrundelse og partshøring, og for tjenestemænd også reglerne om tjenstligt forhør i tjenestemandsloven. Der må ikke lægges vægt på usaglige hensyn ved afskedigelse af en ansat. Dansk ret indeholder ikke specifikke bestemmelser, som udtømmende opremser samtlige mulige afskedigelsesgrunde, men både begrebet tjenesteforseelse og begrebet uegnethed kan dække over flere forhold og vurderes altid i forhold til den konkrete stilling.

Medlemmerne af Finanstilsynets direktion er ansat på åremålskontrakter, og ansættelsen udløber derfor efter det givne åremål, medmindre der indgås aftale om forlængelse for en vis periode ligesom der kan ske genansættelse. Det gælder også for direktøren for Finanstilsynet, der efter bestemmelsen i § 345, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, udpeges af erhvervsministeren. Direktøren udpeges efter høring af bestyrelsen.

Hvis et medlem af Finanstilsynets direktion bliver dømt for en alvorlig strafbar handling, kan medlemmet afskediges af erhvervsministeren. Det følger af artikel 4 a, stk. 2, 2. afsnit, 2. pkt., 2. led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (herefter CRD VI). Det medfører ikke nogen ændring i den nuværende retstilstand.

Der gælder et generelt dekorumkrav for offentligt ansatte. Dekorum er udtryk for et værdighedskrav. Dekorum vurderes i forhold til stillingens art og indhold, og der må ligeledes i vurderingen tages hensyn til de omgivelser, hvori hvervet udføres. Afskedigelse med baggrund i brud på dekorum kan f.eks. ske i forbindelse med den ansattes strafbare handlinger, men værdighedskravet kan også være overtrådt, selvom den ansattes handling ikke er strafbar efter straffeloven eller anden lovgivning.

CRD VI artikel 4 a, stk. 2, 2. afsnit, 3. pkt., foreskriver, at årsagerne til afskedigelse af et medlem af det kompetente ledelsesorgan skal offentliggøres, medmindre det pågældende medlem af den kompetente myndigheds ledelsesorgan gør indsigelse mod offentliggørelsen. Sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste er i henhold til offentlighedslovens § 21, stk. 2, undtaget fra aktindsigt. Dog er oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, lønmæssige forhold m.v. omfattet af loven, jf. offentlighedslovens § 21, stk. 3, 1. pkt.

Endvidere følger det af offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., at retten til aktindsigt, for så vidt angår ansatte i chefstillinger, omfatter oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsler eller derover, inden for et tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet.

Det betyder, at oplysninger om selve den disciplinære reaktion, dvs. ansættelsesmyndighedens skrivelse med den endelige afgørelse, er omfattet af offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Begrundelsen for en disciplinær afskedigelse af et direktionsmedlem kan således ikke undtages fra aktindsigt, uanset om udlevering vil være imod den pågældendes ønske.

CRD VI går videre i artikel 4 a, stk. 2, 2. afsnit, 3. pkt., hvor det fastslås, at årsagen bag afskedigelsen skal offentliggøres, medmindre det pågældende medlem af Finanstilsynets direktion gør indsigelse. Offentliggørelsesreglen i CRD VI har ikke indvirkning på offentlighedsloven og de almindelige regler om aktindsigt. Der skal fastsættes interne procedurer vedrørende offentliggørelse af begrundelsen for en eventuel afskedigelse efter CRD VI.

Direktivets præcisering af, at medlemmer af en kompetent myndigheds ledelsesorgan skal udnævnes på grundlag af offentliggjorte kriterier, der er objektive og gennemsigtige, og at disse medlemmer kan afskediges, hvis de ikke længere opfylder kriterierne for udnævnelse eller er blevet dømt for en alvorlig strafbar handling, foreslås ikke implementeret direkte i lovteksten, da dette allerede er gældende ret.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 356 a , hvorefter medlemmer af Finanstilsynets direktion, som har ansvar for tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, ikke må fortsætte i deres stilling i mere end 14 år.

Det foreslåede gælder alene for medlemmer af direktionen, som har ansvar for tilsyn med institutter efter CRD VI. Det foreslåede finder desuden alene anvendelse på ansættelsesforhold, der påbegyndes efter den 11. januar 2026. For direktionsmedlemmer, som er medlemmer af direktionen før 11. januar 2026, aktiveres reglen om maksimal embedsperiode på 14 år, hvis stillingen efter opslag genbesættes efter 11. januar 2026 af samme direktionsmedlem. En forlængelse af et direktionsmedlems åremålsansættelse efter 11. januar 2026 vil derimod ikke aktivere 14 års-reglen. Reglen om maksimal embedsperiode på 14 år er absolut. Det betyder, at hvis et medlem af direktionen skifter mellem to stillinger med ansvar for tilsyn efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, vil begge perioder tælle med i den samlede maksimale periode på 14 år.

Det foreslåede er en implementering af artikel 4 a, stk. 2, 2. afsnit, 1. pkt., i CRD VI.

Det foreslåede § 356 a finder alene anvendelse på ansættelsesforhold, der påbegyndes efter den 11. januar 2026.

For direktionsmedlemmer, som er medlemmer af direktionen før 11. januar 2026, aktiveres 14 års-reglen, hvis stillingen efter opslag genbesættes af samme direktionsmedlem. En forlængelse af et direktionsmedlems åremålsansættelse efter 11. januar 2026 vil derimod ikke aktivere 14 års-reglen.

Det fremgår af artikel 4 a, stk. 9, i CRD VI, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) senest den 10. juli 2026 udsteder retningslinjer til de kompetente myndigheder om forebyggelse af interessekonflikter og om deres uafhængighed på grundlag af international bedste praksis.

(Til § 356 b)

Ansatte i Finanstilsynet må efter bestemmelsen i § 356, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. § 77, stk. 1. Erhvervsministeren skal for Finanstilsynets direktør, vicedirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner, jf. § 356, stk. 2, 2. pkt.

Formålet med Finanstilsynets interne retningslinjer er at fastlægge rammerne for de ansattes arbejde i Finanstilsynet. Retningslinjerne indeholder bl.a. en række regler om de ansattes mulighed for bijob, handel med værdipapirer samt indberetning og godkendelse af lån og kreditter.

De gældende interne retningslinjer fastsætter, at nyansatte i Finanstilsynet senest samtidig med, at de tiltræder jobbet, skriftligt skal indberette om de har beholdninger af finansielle instrumenter, beholdningens indhold og eventuelle optjente rettigheder til medarbejderaktier fra en medarbejderaktieordning hos en tidligere arbejdsgiver.

Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i § 356 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynets ansatte, som fører tilsyn med eller har ansvar for tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, ikke må handle med finansielle instrumenter, der er udstedt af eller baseret på de virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, og virksomhedernes direkte eller indirekte moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede selskaber.

Det foreslåede er en implementering af artikel 4 a, stk. 3, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (herefter CRD VI).

Virkningen af det foreslåede vil være, at der som supplement til den gældende § 356 om forbud mod at deltage i spekulationsforretninger og de generelle markedsmisbrugsregler, fastsættes et handelsforbud i lov om finansiel virksomhed, som vil gælde for Finanstilsynets ansatte, som fører tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter. Handelsforbuddet vil omfatte finansielle instrumenter, der er udstedt af eller baseret på de virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, og virksomhedernes direkte eller indirekte moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede selskaber.

Det foreslås i stk. 2 , at stk. 1 ikke finder ikke anvendelse på:

1. finansielle instrumenter, der forvaltes af tredjeparter, forudsat at indehaverne af disse instrumenter er afskåret fra at gribe ind i forvaltningen af porteføljen, eller

2. investeringer i kollektive investeringsordninger.

Det foreslåede er en implementering af artikel 4 a, stk. 3, litra a, nr. 1 og 2, i CRD VI.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil gælde to undtagelser til handelsforbuddet i stk. 1, for henholdsvis handel med finansielle instrumenter, der forvaltes af tredjeparter og investeringer i kollektive investeringsordninger.

For så vidt angår den første undtagelse for handel med finansielle instrumenter, der forvaltes af tredjeparter, svarer denne til Finanstilsynets gældende interne retningslinjer, hvorefter ansatte for egen regning kan handle med finansielle instrumenter, hvor man alene har mulighed for at basere sine dispositioner på sædvanlige markedsvilkår, og ikke kan udnytte viden, som man får kendskab til gennem sit arbejde i Finanstilsynet. Det indebærer, at man må foretage investeringer, når investeringsansvaret er overladt til en anden, og man ikke har indflydelse på konkrete investeringsdispositioner.

Den anden undtagelse vedrører placering af midler i investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynets ansatte, jf. stk. 1, forud for ansættelsen eller udpegelsen og efterfølgende en gang om året skal udfylde en interesseerklæring, der indeholder oplysninger om de pågældendes besiddelser i form af aktier, værdipapirer, obligationer, investeringsforeninger, investeringsfonde, blandede fonde, hedgefonde og børshandlede fonde.

Det foreslåede er en implementering af artikel 4 a, stk. 7, i CRD VI.

Det foreslåede vil indebære, at Finanstilsynets ansatte i lighed med det der gælder for ansatte i dag, forud for ansættelsen eller udpegelsen skal udfylde en erklæring, der skal indeholde oplysninger om de pågældendes besiddelser i form af aktier, værdipapirer, obligationer, investeringsforeninger, investeringsfonde, blandede fonde, hedgefonde og børshandlede fonde, som kan give anledning til interessekonflikter. Som noget nyt skal Finanstilsynets ansatte desuden indgive interesseerklæringen årligt.

Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan kræve, at ansatte, jf. stk. 1, som på tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen eller senere ejer finansielle instrumenter, der kan give anledning til interessekonflikter, inden for en rimelig tidshorisont sælger eller afhænder sådanne finansielle instrumenter.

Det foreslåede er en implementering af artikel 4 a, stk. 8, 1. pkt., i CRD VI.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan kræve, at ansatte eller medlemmer af ledelsesorganet, der på tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen eller senere ejer finansielle instrumenter, der kan give anledning til interessekonflikter, inden for en rimelig tidshorisont sælger eller afhænder sådanne finansielle instrumenter. Finanstilsynets beføjelse om at det kan kræves, at ansatte eller medlemmer af ledelsesorganet skal sælge eller afhænde finansielle instrumenter, går videre end den eksisterende praksis efter Finanstilsynets interne retningslinjer, hvorefter Finanstilsynet udelukkende skal give en tilladelse til salg eller afhændelse.

Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet kan tillade, at ansatte, jf. stk. 1, sælger eller afhænder finansielle instrumenter, som de ejede på tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen, uden at det er et brud på handelsforbuddet i stk. 1.

Det foreslåede er en implementering af artikel 4 a, stk. 8, 2. pkt., i CRD VI.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet uanset handelsforbuddet i stk. 1, kan tillade efterfølgende salg eller afhændelse af finansielle instrumenter, som den ansatte ejede på tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen. Det foreslåede har til formål at sikre, at ansatte ikke sælger eller afhænder finansielle instrumenter som følge af den viden, de kan få kendskab til gennem deres arbejde i Finanstilsynet. Dette svarer til den praksis, der allerede gælder i dag. Finanstilsynet kan tilsvarende tillade at ansatte sælger eller afhænder finansielle instrumenter, som de har erhvervet efter deres ansættelse eller udpegning, f.eks. ved arv eller gave.

Det fremgår af artikel 4 a, stk. 9, i CRD VI, at EBA senest den 10. juli 2026 udsteder retningslinjer til de kompetente myndigheder om forebyggelse af interessekonflikter og om deres uafhængighed på grundlag af international bedste praksis.

(Til § 356 c)

Der gælder i dag ikke en lovmæssig regulering af karensperioder for tiden efter embedsperiodens ophør for medlemmer af Finanstilsynets direktion.

Aftalen om vidensklausuler fra 2020, der er indgået mellem Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) og Erhvervsministeriet, fastsætter imidlertid en karensperiode for Finanstilsynets chefer. Aftalen udmønter initiativ nr. 14 i Aftale om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet af 27. marts 2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Karensperioden for Finanstilsynets direktion er seks måneder, underdirektører har en tre måneders karensperiode og for kontorchefer er karensperioden to måneder. Aftalen fastsætter endvidere en nærmere regulering af en gradueret kompensation efter stillingsniveau.

Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i § 356 c, stk. 1, hvorefter Finanstilsynets ansatte, som fører tilsyn med eller har ansvar for tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, i en karensperiode ikke må lade sig ansætte af eller acceptere nogen form for kontrakt om levering af erhvervsmæssige tjenesteydelser med institutter, hvor den ansatte har været direkte involveret i tilsyn eller beslutningstagning, herunder virksomhedernes direkte eller indirekte moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede selskaber. Tilsvarende gælder ansættelse i enheder, der udøver lobby- og fortalervirksomhed rettet mod Finanstilsynet vedrørende spørgsmål, som den ansatte var ansvarlig for under sin ansættelse eller i sin embedsperiode.

Det foreslåede vil medføre, at ansatte i Finanstilsynet, herunder medlemmer af direktionen, som har tilsynsansvar, og medarbejdere som fører tilsyn efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (herefter CRD VI) i en vis periode ikke har mulighed for at blive ansat i virksomheder eller enheder, som de foreslåede karensrestriktioner finder anvendelse på.

Karensperioden gælder også ansættelse hos underleverandører til institutter, som har ansvar for tilsyn med institutter efter CRD VI, medmindre vedkommende er fuldstændig afskåret fra at deltage i leveringen af disse tjenesteydelser i karensperioden. Som eksempel på sådanne enheder, der leverer tjenesteydelser, er datacentraler, advokatfirmaer og revisionshuse.

Det foreslåede vil understøtte, at Finanstilsynet er uafhængigt, når det tilrettelægger sit tilsyn, i gennemførelsen heraf og i sin behandling af sager. Fastsættelse af karensperioder vil sikre en implementering af artikel 4 a, stk. 3, litra b, i CRD VI.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om karensperioder, jf. stk. 1, herunder begyndelsestidspunkt og varighed.

Det foreslåede vil indebære, at erhvervsministeren kan fastsætte den nærmere udmøntning af kravet om karensperioder. Bemyndigelsen agtes udnyttet til at fastsætte personkredsen, der omfattes af karensrestriktionen, karensperiodens begyndelsestidspunkt og varighed, og regler om at Finanstilsynets ansatte skal være afskåret fra at have adgang til fortrolige eller følsomme oplysninger i de respektive karensperioder.

Det fremgår af artikel 4 a, stk. 9, i CRD VI, at EBA senest den 10. juli 2026 udsteder retningslinjer til de kompetente myndigheder om forebyggelse af interessekonflikter og om deres uafhængighed på grundlag af international bedste praksis.

Til nr. 16 (§ 361, stk. 2, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 361, stk. 2, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed, at udstedere, som anmoder om Finanstilsynets officielle notering af aktier, aktiecertifikater eller obligationer, betaler 27.500 kr. i afgift pr. anmodning. De pågældende udstedere betaler herefter 3.700 kr. årligt, så længe det finansielle instrument er officielt noteret.

Det foreslås, at § 361, stk. 2, nr. 13, ophæves.

Det foreslås i § 1, nr. 8, at § 83 i lov om kapitalmarkeder, og dermed muligheden for officiel notering, ophæves. Da konceptet for officiel notering ophæves, bør bestemmelsen om afgift i forbindelse med officiel notering ligeledes ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at reglerne om afgift for officiel notering ophæves. Ophævelsen sker med virkning fra den 6. juni 2026, jf. lovforslagets § 15, stk. 7.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en straffebestemmelse, som fastsætter, hvilke overtræder af loven og EU-forordninger, der kan straffes.

Det foreslås i § 373, stk. 1, efter »§ 124, stk. 1, 2 og 5,« at indsætte »§ 125, stk. 1-5,«.

Det foreslåede vil medføre at overtrædelse af § 125, stk. 1-5, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjekterne er modervirksomheden og medlemmer af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion. Efter stk. 1 består den strafbare handling i, at konglomeratet ikke opfylder det supplerende kapitalkrav. Efter stk. 2 består den strafbare handling i, at det supplerende kapitalkrav og kapital til dækning heraf ikke opgøres kvartalsvis, eller at der ikke foretages indberetning af det supplerende kapitalkrav og kapital til dækning heraf til Finanstilsynet. Efter stk. 3 består den strafbare handling eksempelvis i, at medlemmer af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke sikrer, at konglomeratet har tilstrækkeligt med midler til den videre drift samt undlader at gennemføre løbende kontrol heraf. Efter stk. 4 består den strafbare handling i, at virksomheden foretager udlodning, efter Finanstilsynet har udstedt påbud om at begrænse udlodning. Efter stk. 5 består den strafbare handling eksempelvis i, at modervirksomhedens bestyrelse eller direktion undlader at udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet inden for den angivne frist.

Det følger af § 273, stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven fremgår, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, som oftest medlemmer af ledelsen. Ved valg af ansvarssubjekt rejses tiltalen som udgangspunkt mod den juridiske person. Der kan i nogle tilfælde være anledning til også at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Til nr. 18 (§ 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 373, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år, jf. dog stk. 10.

Det følger af § 373, stk. 10, at forældelsesfristen dog er 10 år for overtrædelse af en række oplistede bestemmelser i loven og EU-forordninger.

Det foreslås i § 373, stk. 10, efter »§ 124, stk. 1 og 2,« at indsætte »§ 125, stk. 1-5,«.

Det foreslåede vil indebære, at forældelsesfristen for strafansvar ved overtrædelse af den foreslåede § 125, stk. 1-5, fastsættes til 10 år.

Fælles for de relevante stykker i bestemmelsen er, at de kan være alvorlige og vanskelige for Finanstilsynet at føre et effektivt tilsyn med. Dette kan skyldes, at en konstatering af en overtrædelse ofte vil kræve gennemgang af omfattende materiale og længerevarende undersøgelser. Dette kan eksempelvis være, hvis bestyrelse eller direktion i modervirksomheden ikke har tilstrækkelig kontrol med midler til den videre drift af konglomeratet.

Formålet med den foreslåede forældelsesfrist er således at sikre en øget og styrket håndhævelses- og sanktioneringsmulighed over for overtrædelser, som kan være vanskelige for Finanstilsynet at føre et effektivt tilsyn med.

§ 3

Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lovens titel i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende fodnote til lov om investeringsforeninger m.v. indeholder i 1. pkt. en oplistning af de direktiver og ændringsdirektiver, som er implementeret helt eller delvist i loven.

Det foreslås at nyaffatte 1. pkt. i fodnoten til lovens titel for at sikre en korrekt affattet fodnote, således at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende 2007, nr. L 79, side 11, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023, EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositar-funktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2012/648/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1160/EU af 20. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 188, side 106, dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner, EU-Tidende, L af 4. december 2024.

Den foreslåede ændring vil videreføre det gældende 1. pkt. i fodnoten til lovens titel og tilføje, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner, som bl.a. ændrer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).

Nyaffattelsen foreslås på baggrund af, at det nye tilføjede til 1. pkt. i fodnoten, ikke kunne indsættes i den gældende fodnote grundet § 3, nr. 1, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.), jf. § 22, stk. 6, da denne ændring først træder i kraft den 16. april 2026. For at sikre, at 1. pkt. er korrekt affattet, er det derfor nødvendigt at nyaffatte 1. pkt. i fodnoten til lovens titel.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre et korrekt affattet 1. pkt., og at det fremgår af fodnoten, at loven vil implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner.

Til nr. 2 (§ 2, nr. 29, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 2 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder de centrale definitioner i loven.

En central modpart (CCP) er ikke i dag defineret som et selvstændigt begreb i lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås i § 2, nr. 29, at definere en central modpart (CCP) i overensstemmelse med artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (herefter EMIR) defineres en CCP som en juridisk person, der intervenerer mellem modparterne i aftaler, som handles på et eller flere finansielle markeder, og bliver køber over for enhver sælger og sælger over for enhver køber.

Den foreslåede definition vil medføre, at det vil blive tydeligt, hvad der falder ind under begrebet centrale modparter.

Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner, som indsætter et nyt artikel 2, stk. 1, litra v, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).

Til nr. 3 (§ 9, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet tillader en investeringsforening at udøve virksomhed, hvis den opfylder en række betingelser, som oplistet i nr. 1-12.

Det foreslås at indsætte et nyt § 9, stk. 1, nr. 4, i lov investeringsforeninger m.v., hvorefter investeringsforeningen eller administrationsselskabet, hvis investeringsforeningen har delegeret den daglige ledelse hertil, har mindst to fysiske personer ansat på fuld tid, som er bosiddende i Den Europæiske Union, der fastlægger investeringsforeningens forretningsadfærd, og som opfylder kravene i § 57, stk. 1-3, jf. § 57, stk. 9.

Den foreslåede ændring vil indebære, at den effektive udførelse af investeringsforeningens virksomhed vil skulle foretages af mindst to personer, som opfylder betingelser om at have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling og desuden har et tilstrækkelig godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed i overensstemmelse med betingelserne fastsat i § 57 i lov om investeringsforeninger m.v. Disse personer vil desuden skulle være ansat på fuld tid af investeringsforeningen, hvilket også kan ske indirekte via ansættelse i administrationsselskabet, for at opfylde kravet om fuldtidsansættelse. Det er dog ikke et krav, at vedkommende ikke må varetage andre opgaver i investeringsforeningen eller administrationsselskabet, men kontrakten skal være på fuld tid, dvs. hvad der sædvanligvis er fuld tid i denne branche. Disse personer skal desuden være bosiddende i Den Europæiske Union.

Fuld tid forstås som det antal timer, der er kutyme i branchen for en fuldtidsansat at være ansat til.

Bosiddende i Den Europæiske Union skal forstås i den forstand, at de har deres sædvanlige opholdssted i Den Europæiske Union.

De foreslåede ændringer vil implementere dele af artikel 2, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsstyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 29, stk. 1, 2. afsnit, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).

Til nr. 4 (§ 10, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet tillader en SIKAV at udøve virksomhed, hvis den opfylder en række betingelser, som oplistet i nr. 1-10.

Det foreslås at indsætte et nyt § 10, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter SIKAV’en eller administrationsselskabet, hvis SIKAV’en har delegeret den daglige ledelse hertil, har mindst to fysiske personer ansat på fuld tid, som er bosiddende i Den Europæiske Union, der fastlægger SIKAV'ens forretningsadfærd, og som opfylder kravene i § 57, stk. 1-3, jf. § 57, stk. 9.

Den foreslåede ændring vil indebære, at den effektive udførelse af SIKAV’ens virksomhed vil skulle foretages af mindst to personer, som opfylder betingelser om at have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling og desuden har et tilstrækkelig godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed i overensstemmelse med betingelserne fastsat i § 57 i lov om investeringsforeninger m.v.

Personer, som fastlægger SIKAV’ens forretningsadfærd, vil i praksis ofte være direktionsmedlemmer eller ansatte, som er en del af den faktiske ledelse. Ændringen forventes i praksis at medføre, at en investeringsforening vil have to fuldtidsansatte medlemmer af direktionen.

Disse personer vil desuden skulle være ansat på fuld tid af SIKAV’en, hvilket også kan ske indirekte via ansættelse i investeringsforvaltningsselskabet, for at opfylde kravet om fuld tids ansættelse. Det er dog ikke et krav, at vedkommende ikke må varetage andre opgaver i SIKAV’en eller administrationsselskabet, men kontrakten skal være på fuld tid, dvs. hvad der sædvanligvis er fuld tid i denne branche. Disse personer skal desuden være bosiddende i Den Europæiske Union.

Fuld tid forstås som det antal timer, der er kutyme i branchen for en fuldtidsansat at være ansat til.

Bosiddende i Den Europæiske Union skal forstås i den forstand, at de har deres sædvanlige opholdssted i Den Europæiske Union.

De foreslåede ændringer vil implementere dele af artikel 2, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsstyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 29, stk. 1, 2. afsnit, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).

Til nr. 5 (§ 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., og nr. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 48 a i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om aflønning af medlemmer af bestyrelsen og direktionen og andre ansatte i en investeringsforening, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, samt at bestyrelsen skal sikre sig, at en række betingelser er opfyldt i den forbindelse.

Det følger af § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., at investeringsforeningen på anmodning fra Finanstilsynet skal godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid med investeringsforeningens mulighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9.

Det følger af § 48 a, stk. 1, nr. 6, at investeringsforeningen kan undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvis, såfremt udbetaling af den variable løndel ikke giver investeringsforeningen mulighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.

Det foreslås i § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., og i nr. 6 at ændre »§ 9, stk. 1, nr. 9« til »§ 9, stk. 1, nr. 10«.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, hvor der indsættes et nyt nummer, som medfører at nr. 4-12 bliver nr. 5-13.

Den foreslåede ændring af § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, og nr. 6, i lov om investeringsforeninger m.v., er alene en konsekvensændring. Der er således ikke tale om nogen materielle ændringer.

Til nr. 6 (§ 57, stk. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter egnetheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsforening eller SIKAV. Disse krav er også kaldet fit and proper-krav. Egnethedskravet følger af § 57, stk. 1, hvorefter medlemmer af ledelsen til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen. § 57, stk. 1-8, indeholder bl.a. reglerne om, at Finanstilsynet påser om kravene i § 57, stk. 1-3, er opfyldt og træffer afgørelse herom, samt regler om betinget godkendelse, oplysningspligten, hvis forholdene ændrer sig m.v.

Det foreslås i § 57 i lov om investeringsforeninger m.v. at indsætte et nyt stk. 9, hvorefter stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4.

Det foreslåede vil medføre, at § 57, stk. 1-3, fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for personer, der efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, er udpeget til at fastlægge en investeringsforenings forretningsadfærd, eller efter den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 4, er udpeget til at fastlægge en SIKAV’s forretningsadfærd.

Kravene i § 57, stk. 1-3, vil indebære, at personerne udpeget efter de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, og til enhver tid skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget efter de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. Personen må heller ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget efter de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, ikke på grund af sin økonomiske situation eller via en virksomhed, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, må have påført eller påføre forvalteren eller de fonde, som forvalteren forvalter, tab eller risiko for tab.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget efter de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, ikke må have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at når en person tiltræder sin stilling, efter de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, som den der fastlægger en investeringsforening eller SIKAV’s forretningsadfærd, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 57, stk. 1-3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride stillingen i den pågældende virksomhed.

Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i § 57, stk. 2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen, jf. § 57, stk. 5.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til stillingen, jf. de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Ved vurderingen af, om personen lever op til kravene i § 57, stk. 1-3, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.

Personerne vil derudover være omfattet af forpligtelsen i § 57, stk. 7, til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 3 i forbindelse med deres indtræden i forvalterens virksomhed og forhold som nævnt i stk. 2 og 3, hvis forholdene efterfølgende ændres.

De foreslåede ændringer vil implementere dele af artikel 2, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsstyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 29, stk. 1, 2. afsnit, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).

Til nr. 7 (§ 147, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 147, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at en afdeling højst må investere sin formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern inden for en række grænser oplistet i nr. 1-4.

Det fremgår af den gældende § 147, stk. 1, nr. 1, at grænsen er 5 pct. af afdelingens formue. Denne grænse kan dog forhøjes til 10 pct., hvis den samlede værdi af investeringer, der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct. af afdelingens formue. Ved beregning af grænsen på 40 pct. medregnes de af nr. 2-4 omfattede værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter ikke som investeringer, der overstiger 5 pct.

Det fremgår af de gældende § 147, stk. 1, nr. 2-4, hvilke grænser der gælder i særlige tilfælde som undtagelser til § 147, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i § 147, stk. 1, nr. 1, efter 2. pkt. som nyt punktum at indsætte »Grænsen på 40 pct. gælder ikke for indskud i eller transaktioner med afledte finansielle instrumenter med finansielle institutioner, der er underlagt tilsyn.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at grænsen på 40 pct. i § 147, stk. 1, nr. 1, ikke finder anvendelse ved indskud i eller transaktioner med afledte finansielle instrumenter med finansielle institutioner, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Den foreslåede ændring vil rette op på en manglende implementering af dele af artikel 52, stk. 2, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).

Den foreslåede ændring vil desuden implementere artikel 1, stk. 2, litra b, nr. i, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024, som ændrer indledningen i artikel 52, stk. 2, 1. afsnit, i UCITS-direktivet.

Til nr. 8 (§ 152, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 152, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at såfremt en afdeling anvender afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, må modpartsrisikoen på kontraktmodparten ikke overstige 10 pct. af afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut, der opfylder betingelserne i § 141, stk. 1, eller 5 pct. af afdelingens formue i andre tilfælde.

Det foreslås at nyaffatte § 152, stk. 1, således, at såfremt en afdeling anvender afledte finansielle instrumenter i en transaktion, der ikke cleares centralt af en central modpart, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, eller som er anerkendt i henhold til samme forordnings artikel 25, må afdelingens risikoeksponering mod kontraktmodparten ikke overstige

1. 10 pct. af afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut, der opfylder betingelserne i § 141, stk. 1, eller

2. 5 pct. af afdelingens formue i andre tilfælde.

Den foreslåede ændring vil medføre, at transaktioner, der cleares af en central modpart (CCP), ikke fremover vil være underlagt grænserne for, hvor stor risikoeksponeringen mod kontraktmodparten må være i forbindelse med transaktioner med afledte finansielle instrumenter.

Risikoeksponeringen mod kontraktmodparten refererer til den samlede risiko, en afdeling har, når de indgår finansielle aftaler med en modpart, hvor der er risiko for, at modparten ikke kan opfylde sine forpligtelser.

Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, stk. 2, litra, a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994, som ændrer indledningen i artikel 52, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).

Til nr. 9 (§ 172, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 172, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet kan påbyde en investeringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2 og 3, ikke kan bestride stillingen.

Det fremgår af den gældende § 172, stk. 3, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet kan påbyde en investeringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 57, stk. 3, nr. 1.

Det foreslås i § 172, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., at der efter »direktør« indsættes », eller en ansat der fastlægger forretningsadfærden,«.

Det foreslåede vil medføre, at ansatte, der fastlægger forretningsadfærden i en investeringsforening, jf. det foreslåede i § 9, stk. 1, nr. 4, vil blive omfattet af § 172, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.

Det vil betyde, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en investeringsforenings bestyrelse at afsætte en ansat, der fastlægger investeringsforeningens forretningsadfærd, jf. det foreslåede i § 9, stk. 1, nr. 4, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2 og 3, ikke kan bestride stillingen.

Det vil også betyde, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en investeringsforenings bestyrelse at afsætte en ansat, der fastlægger investeringsforeningens forretningsadfærd, jf. det foreslåede i § 9, stk. 1, nr. 4, når der er rejst tiltale mod den ansatte i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 57, stk. 3, nr. 1.

§ 4

Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder en opregning af de direktiver og forordninger, der er helt eller delvist gennemført i loven.

Det foreslås i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel at ændre »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024, EU-Tidende, L af 22. april 2024« til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024, EU-Tidende, L af 22. april 2024, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2023, EU-Tidende, L af 14. november 2024, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024, EU-Tidende, L af 14. november 2024, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner, EU-Tidende, L af 4. december 2024«.

Med dette lovforslag vil dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD) blive implementeret.

Med dette lovforslag vil også dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder og om ophævelse af direktiv 2001/34/EF (herefter ændringsdirektiv 2024/2811) blive implementeret.

Slutteligt vil dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner blive implementeret.

Fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteters titel foreslås derfor ændret.

Med den foreslåede ændring vil det dermed fremgå af fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at loven vil implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024, som bl.a. ændrer i IFD, og dele af MVSD.

Til nr. 2 (§ 10, nr. 67, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, indeholder de centrale definitioner i loven.

En central modpart (CCP) er ikke i dag defineret som et selvstændigt begreb i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås i § 10, nr. 67, at definere en central modpart (CCP) i overensstemmelse med artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (herefter EMIR) defineres en CCP, som en juridisk person, der intervenerer mellem modparterne i aftaler, som handles på et eller flere finansielle markeder, og bliver køber over for enhver sælger og sælger over for enhver køber.

Den foreslåede definition vil medføre, at det vil blive tydeligt, hvad der falder ind under begrebet centrale modparter.

Den foreslåede ændring vil implementere dele af artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner. Denne indsætter et nyt artikel 3, stk. 1, nr. 34, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (herefter IFD).

Til nr. 3 (§ 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 26 stiller krav om og til aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber, herunder om indbetaling, aktieklasser og sikkerhedsstillelse, ligesom den giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte egne regler.

Det følger af den gældende § 26, stk. 3, at deling af fondsmæglerselskabers aktiekapital i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke kan finde sted.

Det foreslås, at § 26, stk. 3, ophæves.

Det foreslåede vil gøre det muligt for fondsmæglerselskaber at indføre en struktur med aktier med flere stemmer.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. sikre overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD). Artikel 3, stk. 1, 1. pkt., i MVSD indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, at et selskab, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en MHF, har ret til at indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse af sine aktier til handel på en MHF. Artikel 3, stk. 2, i MVSD indebærer, at selskabet har ret til at indføre en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur), inden det anmoder om optagelse til handel af sine aktier på en MHF.

Det foreslåede vil generelt medføre, at fondsmæglerselskaber i overensstemmelse med de almindelige selskabsretlige regler om aktieklasser kan indføre en MVS-struktur. Dermed fjernes det eksisterende danske forbud mod stemmeklasser helt og ikke kun i en grad, der sikrer overensstemmelse med MVSD.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 239, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 239, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter at Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at foretage nødvendige foranstaltninger, hvis det er sandsynligt, at et fondsmæglerselskab vil overtræde en række bestemmelser inden for 12 måneder.

Der findes ikke i dag regler, hvorefter Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskaber at reducere eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs af deres clearingkonti.

Det foreslås at indsætte et nyt § 239, stk. 2, hvorefter Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskaber at reducere eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs af deres clearingkonti i overensstemmelse med artikel 7 a i forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre. Kravet kan pålægges, hvis Finanstilsynet finder, at en uforholdsmæssigt høj koncentrationsrisiko opstår som følge af eksponeringer mod den pågældende centrale modpart.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet får en beføjelse til pålægge et fondsmæglerselskab at reducere eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs af clearingkonti. En for høj koncentrationsrisiko vil dermed kunne undgås, så risikoen for investeringsforeningen begrænses. Hvis man ikke følger et sådan påbud, vil det være muligt for Finanstilsynet at gøre brug af yderligere eller andre tiltag eksempelvis politianmeldelse.

Reglerne for clearingkonti fremgår af artikel 7 a i EMIR, hvorefter modparter, der er omfattet af clearingforpligtelsen i samme forordning, skal have mindst én aktiv konto hos en central modpart (CCP).

Finanstilsynet skal i hvert enkelt tilfælde, hvor bestemmelsen anvendes, konkret vurdere koncentrationsrisikoen, der opstår som følge af eksponeringer mod en central modpart.

Ændringen vil implementere artikel 3, stk. 5, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner, som tilføjer artikel 39, stk. 2, litra n, i IFD.

Til nr. 5 (§ 246 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af bilag 1, afsnit B, nr. 5, til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et investeringsselskab kan få tilladelse til at tilbyde investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrørende finansielle instrumenter som eksempelvis aktier.

Det gælder, at investeringsselskaber er forpligtiget til at handle ærligt, redeligt og professionelt og i investeringsselskabernes kunders bedste interesse. Der er i dag ikke fastsat rammer for, hvad dette indebærer med hensyn til indholdet i investeringsanalyser fra tredjeperson.

Det forslås at indsætte en ny § 246 a, hvorefter Finanstilsynet kan udstede advarsler for at informere offentligheden om, at udstedersponsorerede analyser ikke er udarbejdet i overensstemmelse med EU-adfærdskodekset for udstedersponsorerede analyser. Det gælder hvor analyser, der er betegnet som udstedersponsorerede analyser, og som distribueres af et investeringsselskab, ikke er udarbejdet i overensstemmelse med EU-adfærdskodekset for udstedersponserede analyser.

Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet kan advare offentligt om udstedersponsorerede analyser distribueret fra et investeringsselskab, som ikke lever op til EU-adfærdskodekset for udstedersponsorerede analyser. Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder og om ophævelse af direktiv 2001/34/EF indføres der således bestemmelser om, at udstedersponsorerede analyser skal udarbejdes i overensstemmelse med EU-adfærdskodekset.

ESMA udarbejder i den forbindelse reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge dette EU-adfærdskodeks for udstedersponsorerede analyser. Dette adfærdskodeks skal fastsætte standarder for uafhængighed og objektivitet og præcisere procedurer og foranstaltninger til effektiv identifikation, forebyggelse og offentliggørelse af interessekonflikter.

For at sikre, at udstedersponsorerede analyser, der er betegnet som sådanne, udarbejdes i overensstemmelse med EU-adfærdskodekset for udstedersponsorerede analyser, vil Finanstilsynet med implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024 skulle kontrollere, at investeringsselskaber, der udarbejder eller distribuerer sådanne analyser, har indført organisatoriske ordninger til at sikre en sådan overholdelse.

Overholder et investeringsselskab ikke dette foreslåede EU-adfærdskodeks, vil Finanstilsynet kunne suspendere distributionen af analyserne og dertil kunne advare offentligheden om, at de udstedersponsorerede analyser på trods af deres betegnelse ikke er udarbejdet i overensstemmelse med EU-adfærdskodekset for udstedersponsorerede analyser.

Den foreslåede ændring vil implementere dele af artikel 1, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024, som indsætter litra x i artikel 69, stk. 2, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

§ 5

Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om forsikringsvirksomhed)

Fodnoten til lov om forsikringsvirksomhed indeholder en opregning af de direktiver, som helt eller delvist er gennemført i loven.

Det følger bl.a. af fodnoten, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder (portabilitetsdirektivet).

I den oprindelige hovedlov nr. 718 af 13. juni 2023 blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder fejlagtigt indsat i fodnoten til lovens titel to gange.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel, at »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder (portabilitetsdirektivet), EU-Tidende 2014, nr. L 128, side 1,« udgår, at »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15« ændres til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, nr. L 333, side 153-163«, og at »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023« ændres til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet, EU-Tidende, L af 14. november 2024«.

Første del af den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 kun fremgår én gang af fodnoten til lovens titel, og formålet er at sikre en korrekt affattet fodnote.

Den foreslåede ændring af fodnoten vil endvidere medføre, at der indsættes en henvisning til implementeringen af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor. Denne henvisning tilføjes, idet lovforslaget vil implementere dele af artikel 2, stk. 1, i direktivet, der vedrører ændringer til artikel 41, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Direktivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (herefter DORA-forordningen).

Med lovforslaget vil dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD), blive implementeret. Fodnoten til lov om forsikringsvirksomheds titel foreslås derfor ændret.

Med den sidste del af ændringen til fodnoten til lovens titel vil det dermed også fremgå af fodnoten til lov om forsikringsvirksomhed, at loven vil implementere dele af MVSD.

Til nr. 2 (§ 40, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 40 i lov om forsikringsvirksomhed stiller krav til aktiekapitalen i forsikringsselskaber, herunder for indbetaling, aktieklasser og sikkerhedsstillelse, ligesom den giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte egne regler.

Det følger af § 40, stk. 2, at i forsikringsselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.

Det foreslås i § 40, stk. 2, at der efter »sted« indsættes », jf. dog stk. 3«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det nye stk. 3, jf. lovforslaget § 5, nr. 3, hvor adgangen til at have strukturer med aktier med flere stemmer udvides, og hvor de tidligere stk. 3 og 4 bliver stk. 4 og 5.

Til nr. 3 (§ 40 stk. 3, lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 40 i lov om forsikringsvirksomhed stiller krav til aktiekapitalen i forsikringsselskaber, herunder for indbetaling, aktieklasser og sikkerhedsstillelse, ligesom den giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte egne regler.

Det følger af den gældende § 40, stk. 2, at i forsikringsselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter forsikringsselskaber, der er registreret som aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til handel af virksomhedens aktier på en multilateral handelsfacilitet (MHF).

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD). Artikel 3, stk. 1, 1. pkt., i MVSD indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, at et selskab, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en MHF, har ret til at indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse af sine aktier til handel på en MHF. Artikel 3, stk. 2, i MVSD indebærer, at selskabet har ret til at indføre en MVS-struktur, inden det anmoder om optagelse til handel af sine aktier på en MHF.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsikringsselskaber under nærmere betingelser kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til handel af sine aktier på en MHF.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 132, stk. 1, nr. 8, i lov om forsikringsvirksomhed)

§ 132, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, fastsætter krav om, at et forsikringsselskab og en forsikringsholdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring. Dette inkluderer bl.a. betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området efter § 132, stk. 1, nr. 8.

§ 132, stk. 1, implementerer bl.a. artikel 41, stk. 4, i Solvens II.

Det foreslås i § 132, stk. 1, nr. 8, at efter »it-området« indsættes »og for gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder navnlig net- og informationssystemer, der oprettes og styres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at et gruppe 1-forsikringsselskab og en forsikringsholdingvirksomhed skal have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger navnlig hvad angår net- og informationssystemer, der oprettes og styres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (herefter DORA-forordningen).

DORA-forordningen fastsætter ensartede krav til sikkerheden i de net- og informationssystemer, der understøtter finansielle enheders forretningsprocesser. DORA-forordningen finder direkte anvendelse på gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, men ikke på gruppe 2-forsikringsselskaber. Gruppe 2-forsikringsselskaber skal have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området i overensstemmelse med de nærmere regler fastsat i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. udstedt i medfør af bl.a. § 132, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed.

Ved net- og informationssystem forstås efter § 2, nr. 1, i lov om net- og informationssikkerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester a) elektronisk kommunikationsnet i form af radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af tjenester, b) enhver anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller beslægtede anordninger, hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automatisk behandling af digitale data, eller c) digitale data, som lagres, behandles, fremfindes eller overføres af elementer i litra a og b med henblik på deres drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse.

Bestemmelsen vil implementere dele af artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, der er et følgedirektiv til DORA-forordningen, der ændrer i artikel 41, stk. 4, i Solvens II.

Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at påse overholdelsen af DORA-forordningen, jf. § 259 i lov om forsikringsvirksomhed.

DORA-forordningen har fundet anvendelse siden den 17. januar 2025.

Til nr. 5 (§ 168, 1. pkt., og § 169, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af § 168, 1. pkt., i lov om forsikringsvirksomhed, at er der truffet afgørelse efter § 167, stk. 1, kan Finanstilsynet indgå aftale med tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 217, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014.

Det følger af § 169, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet i fællesskab med andre relevante tilsynsmyndigheder skal indhente udtalelse fra koncernen, inden der træffes afgørelse om, hvilken af flere medlemsstaters tilsynsmyndigheder der er koncerntilsynsførende efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), i de særlige tilfælde omfattet af artikel 247, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014.

Det følger af § 169, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, at hvis Finanstilsynet er udpeget som koncerntilsynsførende efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), påhviler det Finanstilsynet at meddele en begrundet afgørelse til koncernen og tilsynskollegiet i tilfælde, hvor Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) træffer afgørelse i overensstemmelse med artikel 247, stk. 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014.

I den oprindelige hovedlov nr. 718 af 13. juni 2023 blev ordet direktiv fejlagtig indsat i § 168, 1. pkt., og § 169, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i henvisningen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014.

Det foreslås i § 168, 1. pkt., og § 169, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014« til »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014«.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at § 168, 1. pkt., og § 169, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, er korrekt affattet.

Den foreslåede ændring vil medføre korrekt henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014. Der rettes op på en sproglig fejl.

Til nr. 6 (§ 322 i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af § 40, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for egne udstedte instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget, herunder regler om indløsning og erhvervelse af egne udstedte instrumenter for finansielle holdingvirksomheder, som ikke er omfattet af Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Det følger af § 322 i lov om forsikringsvirksomhed, at regler fastsat i medfør af § 1, stk. 3, 2. pkt., § 6, § 13, stk. 6, § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, § 21, stk. 6, §§ 37 og 42, § 43, stk. 2, 3, 7 og 9, § 56, § 56 a, § 60, stk. 4, § 60 a, stk. 2, § 61, stk. 9, § 64 b, stk. 4, § 65, stk. 2, § 70, stk. 6, § 71, stk. 2, § 72 b, stk. 6, § 77 i, § 108, stk. 6, § 126 b, stk. 5, § 126 c, stk. 6, § 126 e, stk. 5 og 6, § 126 g, stk. 2, § 128, stk. 2 og 3, § 128 a, § 143, stk. 1, nr. 1-3, § 167, stk. 6, § 175 b, stk. 10, § 181, stk. 1, § 183, stk. 6, § 188, stk. 3, § 192, 2. pkt., § 195, stk. 3, § 196, § 199, stk. 12 og 13, §§ 205 og 242, § 248, stk. 2, § 248 a, stk. 5, § 248 b, stk. 3, § 283, stk. 3, §§ 347 a, 371 og 372 a, § 373, stk. 4, 5 og 13, § 373 a, stk. 1, og § 417 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 3, § 20, stk. 2, § 27, stk. 3, § 29, stk. 4, § 30, stk. 7, § 40, stk. 4, §§ 60 og 66, § 67, stk. 2-4, § 70, stk. 2, § 71 a, § 74, stk. 4, § 77, stk. 2, § 87, stk. 2, § 95, stk. 6, § 96, stk. 2, § 109, stk. 5, § 132, stk. 2, § 134, stk. 6, § 139, stk. 5, § 152, § 153, stk. 5, § 154, stk. 6, § 155, stk. 7, § 157, stk. 2, § 158, stk. 4 og 5, § 160, stk. 2, § 161, § 162, nr. 1-3, § 164, stk. 3, § 166, stk. 10, § 172, stk. 1, § 185, stk. 3, § 189, stk. 4, § 190, § 193, stk. 13 og 14, §§ 196 og 218, § 219, stk. 6, § 223, stk. 5, § 224, stk. 3, § 225, stk. 2, §§ 301, 305 og 308, § 320, stk. 1, og § 332, stk. 6.

Der er endnu ikke udstedt en bekendtgørelse med hjemmel i § 40, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed. Der er derimod udstedt bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber med hjemmel i § 13, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, som ved tilblivelsen af lov om forsikringsvirksomhed, blev videreført i § 40, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed. Bekendtgørelsen er fortsat i kraft i overensstemmelse med overgangsbestemmelsen i § 322 i lov om forsikringsvirksomhed.

Det foreslås i § 322 , at ændre »§ 40, stk. 4« til »§ 40, stk. 5«.

Forslaget er en konsekvens af, at der i lovforslagets § 5, nr. 3, foreslås indsat et nyt stk. 3 i § 40, som vil medføre, at det gældende stk. 4 bliver stk. 5.

§ 6

Til nr. 1 (§ 11, stk. 3, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvornår Finanstilsynet giver en virksomhed tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 3, nr. 3, at en af betingelserne for tilladelse er, når fastlæggelsen af forvalterens forretningsadfærd altid foretages af mindst to personer fra ledelsen af forvalteren.

Det foreslås, at nyaffatte § 11, stk. 3, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., så det følger, at forvalteren har mindst to fysiske personer ansat på fuld tid, der fastlægger forvalterens forretningsadfærd, som er bosiddende i Den Europæiske Union, og som opfylder kravene i § 13, stk. 1-3, jf. § 13, stk. 9.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forvalterens forretningsadfærd i form af forretningsmodel og strategiske beslutninger knyttet hertil, skal fastlægges af mindst to personer, som opfylder betingelserne i § 13. § 13, stk. 1-3, fastsætter egnetheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en forvalter af alternative investeringsfond. Personer, som fastlægger forvalterens forretningsadfærd, vil i praksis ofte være direktionsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer eller ansatte, som er en del af den faktiske ledelse.

Ændringen forventes i praksis at medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde vil have to fuldtidsansatte medlemmer af direktionen.

Egnethedskravet følger af § 13, stk. 1, hvorefter medlemmer af ledelsen til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen. Udover kravene til egnethed kræves med stk. 2, at vedkommende har et tilstrækkeligt godt omdømme og er hæderlig. Det indebærer bl.a. med stk. 3, at vedkommende ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelser af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning på en sådan måde, at overtrædelsen indebærer en risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller stilling på en betryggende måde. Det indebærer også, at vedkommendes økonomiske situation enten personlige økonomiske situation eller ved ejerskab af virksomhed eller væsentlig indflydelse på kan påvirke forvalteren negativt. Desuden må vedkommende ikke have udvist eller udvise en adfærd, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på en forsvarlig måde.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at de to personer, som udpeges til at fastlægge forvalterens forretningsadfærd, jf. § 11, stk. 3, nr. 3, vil skulle være ansat på fuld tid.

Fuld tid forstås som det antal timer, der er kutyme i branchen for en fuldtidsansat at være ansat til.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at de to personer, som udpeges til at fastlægge en forvalters forretningsadfærd, jf. § 11, stk. 3, nr. 3, vil skulle være bosiddende i Den Europæiske Union.

Bosiddende i Den Europæiske Union skal forstås i den forstand, at de har deres sædvanlige opholdssted i Den Europæiske Union.

De foreslåede ændringer vil implementere dele af artikel 1, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 8, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter FAIF-direktivet).

Til nr. 2 (§ 13, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 13, stk. 1-3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., fastsætter egnetheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en forvalter af alternative investeringsfond. Disse krav er også kaldet fit and proper-krav. Egnethedskravet følger af § 13, stk. 1, hvorefter medlemmer af ledelsen til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen. § 13, stk. 4-8, indeholder bl.a. reglerne om, at Finanstilsynet påser om kravene i § 13, stk. 1-3, er opfyldt og træffer afgørelse herom, samt regler om betinget godkendelse, oplysningspligten, hvis forholdende ændrer sig m.v.

Det foreslås i § 13, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at indsætte et nyt stk. 9, hvorefter stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på personer omfattet af § 11, stk. 3, nr. 3.

Det foreslåede vil medføre, at de personer, som fastlægger en forvalters forretningsadfærd efter det foreslåede § 11, stk. 3, nr. 3, vil skulle opfylde alle kravene i § 13, stk. 1-8.

Med det foreslåede § 13, stk. 9, vil § 13, stk. 1-8, udvides, til også at gælde for personer uden for direktionen og bestyrelsen, hvis der udpeges personer uden for direktionen og bestyrelsen til at fastlægge forvalterens forretningsadfærd.

Det foreslåede vil medføre, at § 13, stk. 1-3, fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for personer, der efter § 11, stk. 3, nr. 3, er udpeget til at fastlægge forvalterens forretningsadfærd. Kravene indebærer, at personerne udpeget efter § 11, stk. 3, nr. 3, til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, og til enhver tid skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget efter § 11, stk. 3, nr. 3, ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. Personen må heller ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget efter § 11, stk. 3, nr. 3, ikke på grund af sin økonomiske situation eller via en virksomhed, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, må have påført eller påføre forvalteren eller de fonde, som forvalteren forvalter, tab eller risiko for tab.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer, udpeget, jf. § 11, stk. 3, nr. 3, ikke må have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at inden en person, jf. § 11, stk. 3, nr. 3, indtræder i stillingen, som den der fastlægger en forvalters forretningsadfærd, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 13, stk. 1-3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride stillingen i den pågældende virksomhed.

Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i § 13, stk. 2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen, jf. § 13, stk. 5.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til stillingen, jf. § 11, stk. 3, nr. 3, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Ved vurderingen af, om et medlem af ledelsen lever op til kravene i stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3 og 4, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.

Personerne, der fastlægger forvalterens forretningsadfærd, vil være omfattet af forpligtelsen i stk. 8, til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 3 i forbindelse med deres indtræden i forvalterens virksomhed og forhold som nævnt i stk. 2 og 3, hvis forholdene efterfølgende ændres.

De foreslåede ændringer vil implementere dele af artikel 1, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 8, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter FAIF-direktivet).

Til nr. 3 (§ 98 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 98 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. omhandler, at en forvalter med tilladelse med registreret hjemsted i Danmark, der ønsker at markedsføre alternative investeringsfonde, som ikke er fra et EU/EØS-land m.v., til professionelle investorer i Danmark eller et EU/EØS-land m.v., skal opfylde alle lovens krav samt regler udstedt i medfør af loven med undtagelse af reglerne i kapitel 13 og 14. Det fremgår af § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at bestemmelsen sættes i kraft af ministeren. Dette er ikke sket endnu.

§ 98 vil implementere artikel 35, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter FAIF-direktivet). Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen for at implementere dele af artikel 1, stk. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 35, stk. 2, litra b og c, i FAIF-direktivet. Det medfører ændringer i den nuværende bestemmelses nr. 2 og 3, men fordi bestemmelsen endnu ikke er sat i kraft, er det nødvendigt at nyaffatte bestemmelsen helt.

Det foreslås således at videreføre den gældende § 98, 1. pkt., hvorefter en forvalter med tilladelse med registreret hjemsted i Danmark, der ønsker at markedsføre andele i de i § 97 nævnte fonde til professionelle investorer i Danmark, et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal opfylde alle lovens krav samt regler udstedt i medfør af loven med undtagelse af reglerne i kapitel 13 og 14.

Det foreslås i nr. 1, at der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i landet, hvor den alternative investeringsfond, jf. § 97, nr. 1, eller masterfonden for feederfonden, jf. § 97, nr. 2, har sit registrerede hjemsted, der lever op til internationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov, herunder bl.a. at overvåge systemiske risici.

Betingelsen er en videreførelse af den nuværende bestemmelse.

Det foreslås i nr. 2, at det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må være identificeret som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Denne betingelse er nyaffattet og vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter inden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark med markedsføringspas, ikke må være etableret i et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (herefter hvidvaskdirektivet).

Det foreslås endelig som den tredje betingelse i nr. 3, at det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og med alle de lande i Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den alternative investeringsfond planlægges markedsført, som overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler og tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Betingelsen er en delvis videreførelse af den nuværende bestemmelse, hvor alene den sidste del er ny og vil implementere dele af artikel 1, stk. 14, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 35, stk. 2, litra c, i FAIF-direktivet.

Det foreslåede nr. 3 vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter inden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark med markedsføringspas, ikke må være etableret i et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet.

Den foreslåede § 98 skal sikre, at den information, som er nødvendig for at føre et effektivt tilsyn med forvalteren og den markedsførte fond, er til stede. Derudover skal reglen sikre, at de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med skattemyndighedernes arbejde samt andet myndighedsarbejde, der involverer et behov for information om finansielle transaktioner og formuer, udveksles.

Efter § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., fastsætter erhvervs- og vækstministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af den oprindelige § 98. Det skyldes, at artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår de nævnte artikler skal finde anvendelse. Det foreslås igen, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 98. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 15, stk. 13.

Til nr. 4 (§ 117 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 117 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. omhandler de nødvendige supplerende betingelser, der skal være opfyldt for, at Finanstilsynet kan meddele en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde. Det fremgår af § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at bestemmelsen sættes i kraft af ministeren. Dette er ikke sket endnu.

§ 117 vil implementere dele af artikel 37 og 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter FAIF-direktivet). Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen for at implementere dele af artikel 1, stk. 16, litra a og b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 37, stk. 7, litra e og f, samt indsætter et nyt afsnit til artikel 37, stk. 7, i FAIF-direktivet. Det medfører ændringer i den nuværende bestemmelses nr. 2 og 3, samt et nyt stk. 2, men fordi bestemmelsen endnu ikke er sat i kraft, er det nødvendigt at affatte bestemmelsen på ny.

Det foreslås at videreføre den gældende § 117, stk. 1, nr. 1, hvorefter der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet, de kompetente myndigheder i de berørte alternative investeringsfondes hjemlande og tilsynsmyndighederne i det land, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, der sikrer en effektiv udveksling af oplysninger, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici.

Det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at det er en betingelse for, at Finanstilsynet kan meddele en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, at der er indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet, de kompetente myndigheder i de berørte alternative investeringsfondes hjemlande og tilsynsmyndighederne i det land, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted. Samarbejdsaftalerne skal sætte Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici. Det er en forudsætning for, at samarbejdsaftalerne kan påberåbes af forvalteren, at aftalerne sikrer en udveksling af oplysninger, der sætter Finanstilsynet i stand til at kunne udføre sine opgaver i henhold til denne lov. Vurderingen af aftalerne foretages af Finanstilsynet, når forvalteren søger om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde. Det forhold, at en aftale én gang er indgået, udelukker ikke, at Finanstilsynet kan anlægge den vurdering, at aftalen i praksis ikke har vist sig tilstrækkelig effektiv, hvorefter tilsynet vil kunne nægte yderligere forvaltere tilladelse med baggrund i de samme samarbejdsaftaler.

Det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 1, vil implementere artikel 37, stk. 7, litra d, og artikel 40, stk. 2, litra a, i FAIF-direktivet.

Det foreslås i § 117, stk. 1, nr. 2, at det tredjeland, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, ikke må være identificeret som værende et højrisikoland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Denne betingelse er nyaffattet og vil medføre, at det tredjeland, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, ikke må være identificeret som værende et højrisikoland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (herefter hvidvaskdirektivet).

Det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 2, vil implementere dele af artikel 1, stk. 16, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 37, stk. 7, litra e, i FAIF-direktivet.

Det foreslås i § 117, stk. 1, nr. 3, at det tredjeland, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, skal have indgået en aftale med Danmark, som overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler, og tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at en forvalter af en alternativ investeringsfond, ikke må være etableret i et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet. Det skal ses i lyset af EU-medlemsstaternes fælles indsats vedrørende ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Betingelsen er en delvis videreførelse af den nuværende bestemmelse, hvor alene den sidste del er ny og vil implementere dele af artikel 1, stk. 16, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 37, stk. 7, litra f, i FAIF-direktivet.

Det foreslås at videreføre den gældende § 117, stk. 1, nr. 4, hvorefter Finanstilsynets tilsynsopgaver ifølge denne lov hverken forhindres af et tredjelands love eller administrative bestemmelser, som forvalteren er underlagt, eller af begrænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som gælder for det pågældende tredjelands tilsynsmyndigheder.

Det foreslåede stk. 1, nr. 4, vil medføre, at Finanstilsynets effektive gennemførelse af sine tilsynsopgaver i henhold til loven ikke må forhindres af et tredjelands love eller administrative bestemmelser, som forvalteren er underlagt, eller af begrænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som gælder for de pågældende tredjelandes tilsynsmyndigheder.

Det foreslåede stk. 1, nr. 4, vil implementere artikel 37, stk. 7, litra g, i FAIF-direktivet.

Det foreslås i § 117, stk. 2, at identificeres det tredjeland, hvor en forvalter med tilladelse efter stk. 1, har sit registrerede hjemsted, som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. stk. 1, nr. 2, eller tilføjes det til bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. stk. 1, nr. 3, efter meddelelse af tilladelse, skal forvalteren inden for en passende frist træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på situationen for så vidt angår de alternative investeringsfonde, den forvalter, under behørig hensyntagen til investorernes interesser. Denne periode må ikke være længere end to år.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at hvis tredjelandet, som en forvalter er etableret i, efter at have fået tilladelse, bliver tilføjet som højrisikoland efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, eller ikkesamarbejdsvillig skattejurisdiktion efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, skal tredjelandet træffe foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på situationen. De foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på situationen, skal være gennemført inden for to år.

Det foreslåede stk. 2 vil implementere artikel 1, stk. 16, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt afsnit til artikel 37, stk. 7, i FAIF-direktivet.

Efter § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., fastsætter erhvervs- og vækstministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af den oprindelige § 117. Det skyldes, at artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår de nævnte artikler skal finde anvendelse. Det foreslås igen, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 117. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 15, stk. 13.

Til nr. 5 (§ 128 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 128 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indeholder regler for de tilfælde, hvor en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt Danmark som referenceland, ønsker at markedsføre andele i en alternativ investeringsfond i et EU/EØS-land m.v. til professionelle investorer.

§ 128 vil implementere dele af artikel 39 og 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter FAIF-direktivet). Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen for at implementere dele af artikel 1, stk. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 40, stk. 2, 1. afsnit, litra b og c, i FAIF-direktivet. Det medfører ændringer i den nuværende bestemmelses stk. 2, nr. 2 og 3, men fordi bestemmelsen endnu ikke er sat i kraft, er det nødvendigt af nyaffatte bestemmelsen helt.

Det foreslås at videreføre den gældende § 128, stk. 1, hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt Danmark som referenceland, og som har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til § 11, jf. § 116, der ønsker at markedsføre andele i en alternativ investeringsfond som forvalteren forvalter, til professionelle investorer i Danmark eller et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal indgive en skriftlig anmeldelse herom til Finanstilsynet for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren planlægger at markedsføre. Anmeldelsen skal udfærdiges på et sprog, der er gængs i den internationale finansverden. Det kan f.eks. være engelsk. Det valgte sprog skal således kunne læses af modtager.

Samtlige forvaltere, der har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til FAIF-direktivet, har et såkaldt »markedsføringspas«, dog skal dette for forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland ses i lyset af de overgangsregler, der gælder herom. Det vil sige, at tilladelsen til at forvalte alternative investeringsfonde giver forvalteren ret til at markedsføre andele til professionelle investorer i alle EU/EØS-lande m.v. på nærmere angivne vilkår. Hermed er det hensigten, at FAIF-direktivet skal styrke kapitalens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser i det indre marked.

Markedsføringspasset gælder kun markedsføring til professionelle investorer. Hermed er det en afgørende forskel i FAIF-direktivet, om markedsføringen sker til professionelle eller detailinvestorer, jf. definitionen i § 3, stk. 1, nr. 39 og 42, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. FAIF-direktivet følger den sædvanlige definition af en detailkunde i henhold til EU-retten.

Markedsføring til detailinvestorer følger nationale regler, hvorfor forvaltere ikke har et retskrav efter FAIF-direktivet på at kunne markedsføre sig til private investorer. Dog må andre EU/EØS-lande m.v. ikke forskelsbehandle alternative investeringsfonde fra EU/EØS-landes m.v. markedsføring til detailinvestorer.

Den foreslåede § 128 implementerer markedsføringspasset for forvaltere fra tredjelande. Det foreslåede stk. 1 vedrører således en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland, der har fået tildelt Danmark som referenceland, og som har fået tilladelse af Finanstilsynet. Bestemmelsen vedrører det tilfælde, at forvalteren ønsker at markedsføre andele i en alternativ investeringsfond i et EU/EØS-land m.v. til professionelle investorer. Det foreslåede stk. 1 foreskriver, at forvalteren skal indgive en anmeldelse til Finanstilsynet herom for hver fond, forvalteren planlægger at markedsføre i et EU/EØS-land m.v. De oplysninger, som forvalteren skal indgive, følger af det foreslåede stk. 4, såfremt markedsføringen af fonden skal ske i Danmark og det foreslåede stk. 7, såfremt markedsføringen af fonden skal ske i et andet EU/EØS-land m.v. Anmeldelsen skal udfærdiges på et sprog, der er gængs i den internationale finansverden. Det kan f.eks. være engelsk.

Den foreslåede § 128, stk. 1, vil implementere artikel 39, stk. 2 og 4, og artikel 40, stk. 3 og 5, i FAIF-direktivet.

Det foreslås i stk. 2, at er den alternative investeringsfond, som forvalteren ønsker at markedsføre i henhold til stk. 1, fra et tredjeland, skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i landet, hvor den alternative investeringsfond er etableret, der lever op til internationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici.

2. Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, må ikke være identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

3. Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og med alle de lande i Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den alternative investeringsfond planlægges markedsført, som overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler, og tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Bestemmelsen vil medføre, at hvis den alternative investeringsfond, som forvalteren ønsker at markedsføre i henhold til stk. 1, er fra et tredjeland, dvs. ikke er etableret i et EU/EØS-land m.v., skal tre betingelser være opfyldt.

Den foreslåede betingelse i nr. 1 er en videreførelse af den nuværende bestemmelse og vil medføre at det er en betingelse, at der er indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i landet, hvor den alternative investeringsfond er etableret, der lever op til internationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici.

Den foreslåede betingelse i nr. 2 er nyaffattet og vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter uden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark med markedsføringspas, ikke må være etableret i et højrisikotredjeland, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Den foreslåede betingelse i nr. 3 vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter uden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark med markedsføringspas, ikke må være etableret i et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet.

Det foreslåede nr. 3 er en delvis videreførelse af den nuværende bestemmelse, hvor alene den sidste del er ny og vil implementere dele af artikel 1, stk. 17, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 40, stk. 2, 1. afsnit, litra c, i FAIF-direktivet.

Det foreslåede stk. 2 vil implementere artikel 40, stk. 2, litra a-c, i FAIF-direktivet, og dele af artikel 1, stk. 17, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 40, stk. 2, 1. afsnit, litra b og c, i FAIF-direktivet

Det foreslås at videreføre den gældende stk. 3, som pålægger forvalteren, der ønsker at markedsføre en alternativ investeringsfond i Danmark efter stk. 1, at vedlægge den dokumentation og de oplysninger, der fremgår af det foreslåede stk. 3, nr. 1-7.

Det foreslås i nr. 1, at anmeldelsen skal omfatte en driftsplan med en entydig identifikation af de alternative investeringsfonde, som forvalteren planlægger at markedsføre og oplysning om, hvor fondene er etableret. Det foreslås i nr. 2, at anmeldelsen skal vedlægges hver fonds regler eller vedtægter. Det foreslås i nr. 3, at anmeldelsen skal indeholde en angivelse af hver fonds depositar. Det foreslås i nr. 4, at anmeldelsen skal indeholde en beskrivelse af de fonde, som er tilgængelige for investorer. Det foreslås i nr. 5, at anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvor master-fonden er etableret, hvis en af fondene er en feeder-fond. Det foreslås i nr. 6, at anmeldelsen skal indeholde eventuelle yderligere oplysninger, jf. § 62, stk. 1, om hver fond, som forvalteren har til hensigt at markedsføre. Det foreslås i nr. 7, at anmeldelsen skal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at andele i fonden markedsføres til detailinvestorer, også når forvalteren benytter uafhængige enheder til at levere investeringsydelser i forbindelse med fonden.

Det foreslåede stk. 3 vil implementere artikel 39, stk. 2, 2. afsnit, i FAIF-direktivet.

Det foreslås at videreføre den gældende stk. 4, hvorefter Finanstilsynet senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fyldestgørende anmeldelse om markedsføring i Danmark i henhold til stk. 1, skal give forvalteren meddelelse om, hvorvidt forvalteren kan påbegynde markedsføringen af den eller de alternative investeringsfonde i Danmark. Afslag på markedsføring må kun meddeles, hvis forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke er i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke overholder denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Forvalteren kan påbegynde markedsføring af den alternative investeringsfond i Danmark fra den dato, hvor Finanstilsynet har underrettet forvalteren om, at markedsføring kan påbegyndes.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet har en frist på 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fyldestgørende anmeldelse til at meddele forvalteren, om denne kan påbegynde den ønskede markedsføring i Danmark. Finanstilsynet vil kun kunne give afslag. hvis Finanstilsynet vurderer, at forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke er i overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør af loven. Det samme kan Finanstilsynet, hvis forvalteren i øvrigt ikke overholder loven og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslåede stk. 4 vil implementere artikel 39, stk. 3, og artikel 40, stk. 4, i FAIF-direktivet.

Det foreslås at videreføre den gældende stk. 5, hvorefter Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om, at forvalteren har fået tilladelse til at markedsføre andele i den alternative investeringsfond i Danmark. Er fonden fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet også underrette den alternative investeringsfonds kompetente myndigheder.

Det foreslåede stk. 5 vil implementere artikel 40, stk. 4, 2. afsnit, og artikel 39, stk. 6, 2. afsnit.

Det foreslås at videreføre den gældende stk. 6, som fastslår hvilken dokumentation og oplysninger, som skal vedlægges anmeldelsen, når den alternative investeringsfond ønskes markedsført i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslås i nr. 1, at anmeldelsen skal omfatte en driftsplan med en entydig identifikation af de alternative investeringsfonde, som forvalteren planlægger at markedsføre og oplysning om, hvor fondene er etableret. Det foreslås i nr. 2, at anmeldelsen skal vedlægges hver fonds regler eller vedtægter. Det foreslås i nr. 3, at anmeldelsen skal indeholde en angivelse af hver fonds depositar. Det foreslås i nr. 4, at anmeldelsen skal indeholde en beskrivelse af de fonde, som er tilgængelige for investorer. Det foreslås i nr. 5, at anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvor master-fonden er etableret, hvis en af fondene er en feederfond. Det foreslås i nr. 6, at anmeldelsen skal indeholde eventuelle yderligere oplysninger, jf. § 62, stk. 1, om hver fond, som forvalteren har til hensigt at markedsføre. Det foreslås i nr. 7, at anmeldelsen skal indeholde oplysninger om den eller de medlemsstater, hvor forvalteren har til hensigt at markedsføre andele til professionelle investorer for hver fond. Det foreslås i nr. 8, at anmeldelsen skal indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at markedsføre fonde og eventuelle oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at andele i hver fond markedsføres til detailinvestorer, også når forvalteren benytter uafhængige enheder til at levere investeringsydelser i forbindelse med fonden.

Det foreslåede stk. 6 vil implementere artikel 39, stk. 4, og artikel 40, stk. 5, i FAIF-direktivet.

Det foreslås at videreføre den gældende stk. 7, hvorefter Finanstilsynet senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fyldestgørende anmeldelse om markedsføring i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som opfylder betingelserne i stk. 6, skal fremsende anmeldelsen til de kompetente myndigheder i det land, hvor det er hensigten, at den alternative investeringsfond skal markedsføres. Finanstilsynet fremsender kun anmeldelsen, hvis forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond er i overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør heraf, og forvalteren i øvrigt overholder loven og regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet vedlægger en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med en investeringsstrategi, som den pågældende alternative investeringsfond følger.

Det foreslåede stk. 7 vil implementere artikel 39, stk. 5, og artikel 40, stk. 6, i FAIF-direktivet.

Det foreslås at videreføre den gældende stk. 8, som angiver, at når Finanstilsynet har sendt anmeldelsen til de kompetente myndigheder i værtslandet, jf. stk. 7, underretter Finanstilsynet straks forvalteren om fremsendelsen. Forvalteren kan påbegynde markedsføringen af den alternative investeringsfond i værtslandet efter at have modtaget denne underretning.

Det foreslåede stk. 8 vil implementere artikel 39, stk. 3, 1. afsnit, 3. pkt., og artikel 40, stk. 4, 1. afsnit, 3. pkt., i FAIF-direktivet.

Det foreslås at videreføre den gældende stk. 9, hvorefter Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om at forvalteren kan påbegynde markedsføring af andele i den alternative investeringsfond i værtslandet, jf. det foreslåede stk. 8. Er fonden fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet også underrette den alternative investeringsfonds kompetente myndighed.

Det foreslåede stk. 9 vil implementere artikel 39, stk. 3, 2. afsnit, og artikel 40, stk. 7, 2. afsnit, i FAIF-direktivet.

Det foreslås at videreføre den gældende stk. 10, hvorefter forvalteren skriftligt skal underrette Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til det foreslåede stk. 3 eller 6. For planlagte ændringer skal underretningen ske senest 1 måned inden, ændringerne iværksættes. Uforudsete ændringer skal meddeles til Finanstilsynet straks efter, at ændringen har fundet sted.

Det foreslåede stk. 10 vil implementere artikel 39, stk. 9, 1. afsnit, og artikel 40, stk. 10, 1. afsnit, i FAIF-direktivet.

Det foreslås at videreføre den gældende stk. 11, som angiver, at medfører de planlagte ændringer, at forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke længere vil overholde denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at denne ikke må iværksætte ændringerne. Finanstilsynet skal meddele forvalteren dette straks efter modtagelse af meddelelsen i det foreslåede stk. 10.

Det foreslåede stk. 11 vil implementere artikel 39, stk. 9, 2. afsnit, og artikel 40, stk. 10, 2. afsnit, i FAIF-direktivet.

Det foreslås at videreføre den gældende stk. 12, som angiver, at iværksættes en planlagt ændring på trods af Finanstilsynets meddelelse efter det foreslåede stk. 11, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbyde markedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 17.

Det foreslåede stk. 12 vil implementere artikel 39, stk. 9, 3. afsnit, og artikel 40, stk. 10, 3. afsnit, i FAIF-direktivet.

Det foreslås at videreføre den gældende stk. 13, som angiver, at er de meddelte ændringer ikke i strid med reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, underretter Finanstilsynet straks Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, hvis ændringerne vedrører ophør af markedsføring af visse alternative investeringsfonde eller markedsføring af yderligere fonde, og, hvis det er relevant, de kompetente myndigheder i de værtslande, hvor fondene markedsføres.

Det foreslåede stk. 13 vil implementere artikel 39, stk. 9, 4. afsnit, og artikel 40, stk. 10, 4. afsnit, i FAIF-direktivet.

Det foreslås at videreføre den gældende stk. 14, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om formen og indholdet af anmeldelser efter det foreslåede stk. 1 og formen for den skriftlige underretning, som forvalteren skal indsende efter stk. 10.

Denne foreslåede hjemmelsbestemmelse i stk. 14 er indsat med henblik på, at Finanstilsynet kan udstede regler, der gennemfører regler, som EU-Kommissionen forventes at udstede vedrørende formen af underretningen, jf. artikel 39, stk. 10, og artikel 40, stk. 16, i FAIF-direktivet.

Efter § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., fastsætter erhvervs- og vækstministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af den oprindelige § 128. Det skyldes, at artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår de nævnte artikler skal finde anvendelse. Det foreslås igen, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 128. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 15, stk. 13.

Til nr. 6 (§ 168, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 168, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde at afsætte et medlem af direktionen i en forvalter inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 13, stk. 2 og 3, ikke kan bestride stillingen.

Det foreslås i § 168, stk. 1, i lov om alternative investeringsfonde m.v., at der efter »direktionen« indsættes », eller en ansat der fastlægger forretningsadfærden,«.

Det foreslåede vil medføre, at ansatte, der fastlægger forretningsadfærden i forvalteren i form af forretningsplan og strategiske beslutninger knyttet hertil, jf. det foreslåede i § 11, stk. 3, nr. 3, vil blive omfattet af § 168, stk. 1, hvorved Finanstilsynet kan afsætte vedkommende under visse forudsætninger.

Finanstilsynet vil med det foreslåede have mulighed for at påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde at afsætte et medlem af direktionen eller en ansat, der fastlægger forvalterens forretningsadfærd, hvis vedkommende ikke kan bestride stillingen i henhold til § 13, stk. 2 og 3. Det vil sige, hvis vedkommende ikke længere er tilstrækkelig hæderlig.

Til nr. 7 (§ 168, stk. 3, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 168, stk. 3, 1. pkt., i lov om forvaltere alternative investeringsfonde m.v., at Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde at afsætte et medlem af direktionen, når der er rejst tiltale mod medlemmet af direktionen i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 13, stk. 3, nr. 1.

Det foreslås at nyaffatte § 168, stk. 3, 1. pkt., således, at Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde at afsætte et medlem af direktionen, eller en ansat der fastlægger forretningsadfærden, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 13, stk. 3, nr. 1.

Det foreslåede vil medføre, at ansatte, der fastlægger forretningsadfærden i forvalteren, jf. det foreslåede i § 11, stk. 3, nr. 3, vil blive omfattet af § 168, stk. 3.

Det foreslåede vil betyde, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde at afsætte en ansat, der fastlægger forvalterens forretningsadfærd, jf. det foreslåede i § 11, stk. 3, nr. 3, når der er rejst tiltale mod den ansatte i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, som kompromitterer vedkommendes egnethed eller hæderlighed, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 13, stk. 3, nr. 1.

Til nr. 8 (§ 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 192 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er lovens ikrafttrædelsesbestemmelse. Det fremgår af § 192, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 97-108 og 111-129, § 181, stk. 6, og § 197, nr. 8.

Det foreslås i § 192, stk. 3, at ændre »§§ 97-108 og 111-129« til »§§ 97, 99-108, 111-116, 118-127 og 129«.

Det foreslåede vil medføre, at §§ 98, 117 og 128 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., ikke længere fremgår af hovedlovens ikrafttrædelsesbestemmelse. Dette skyldes, at §§ 98, 117 og 128 med lovforslagets § 6, nr. 3-5, nyaffattes.

§§ 98, 117 og 128 foreslås nyaffattet som følge af at sikre korrekt implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter FAIF-direktivet).

Da §§ 98, 117 og 128 endnu ikke er sat i kraft, jf. § 192, stk. 3, er det nødvendigt at nyaffatte bestemmelserne helt.

Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 13, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 98, 117 og 128. Det skyldes, at artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår de nævnte artikler skal finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 3-5, og § 15, stk. 13, og bemærkningerne hertil.

§ 7

Til nr. 1 (§ 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Den gældende § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås at der i § 27, stk. 1, 2. pkt., efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« indsættes », artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.

Formået med det foreslåede er, at der indsættes en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (herefter ESG-vurderingsforordningen).

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til bilag 3, punkt 1, i ESG-vurderingsforordningen. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også i markedsføringskommunikationen indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 (herefter disclosureforordningen).

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. ATP, jf. artikel 3, nr. 5, litra h, i ESG-vurderingsforordningen.

Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 2 (§ 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Den gældende § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås at i § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »og regler udstedt i medfør heraf« til », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt i medfør heraf«.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (herefter ESAP-forordningen) og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af forordningen.

Finanstilsynet vil med bestemmelsen skulle påse indsendelsen af oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (herefter disclosureforordningen) med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.

ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 27 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Det følger af den gældende § 27 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven, regler udstedt i medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer eller regler udstedt i medfør heraf kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Det vil sige, at bestemmelsen indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og en række forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 27 e efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« at indsætte », artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.

Formålet med det foreslåede er, at der indsættes en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (herefter ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ATP, som Finanstilsynet har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 4 (§ 27 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan. På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.

Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP på frivillig basis.

Det foreslås i § 27 n, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Den foreslåede bestemmelse er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (herefter disclosureforordningen) med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18 a, stk. 3, i disclosureforordningen, der er indsat i medfør af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (herefter omnibusforordningen).

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Med det foreslåede vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til oplysninger på ESAP.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan for den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 27 n, stk. 1. Er der tale om en juridisk person, skal denne have sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 32 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Den gældende bestemmelse i § 32 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastslår hvilke overtrædelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (herefter disclosureforordningen) der kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i den øvrige lovgivning.

Det foreslås, at der i § 32 a, stk. 2, efter »artikel 13, stk. 1« indsættes »og 3, 1. afsnit«.

Det fremgår af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU) 2019/2088 og 2023/2859 (herefter ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er ATP, hvis denne udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation af et produkt omfattet af disclosureforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger der følger af bilag 3, punkt 1, i ESG-vurderingsforordningen, når ATP videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation omkring produktet.

Til nr. 6 (§ 32 a, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Den gældende bestemmelse i § 32 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastslår hvilke overtrædelser af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det foreslås at indsætte et nyt § 32 a, stk. 3, hvorefter overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslåede vil medføre, at overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kan straffes med bøde.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til bilag 3, punkt 1, i ESG-vurderingsforordningen. Videre skal den finansielle virksomhed samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (herefter disclosureforordningen).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er ATP.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP ikke på sin hjemmeside offentliggør oplysningerne, der fremgår af bilag 3, punkt 1, til ESG-vurderingsforordningen, når ATP udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og ATP videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke på sin hjemmeside offentliggør oplysningerne der fremgår af bilag 3, punkt 1, til ESG-vurderingsforordningen, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

§ 8

Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lovens titel i lov om firmapensionskasser)

Den gældende fodnote til titlen i lov om firmapensionskasser indeholder en opregning af de direktiver og forordninger, som loven helt eller delvist gennemfører.

Det foreslås i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1,« indsættes »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, nr. L 333, side 153-163,«.

Det foreslåede vil medføre, at der indsættes en henvisning til, at der med denne lov foretages en implementering af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor. Denne henvisning tilføjes, idet lovforslaget vil implementere dele af artikel 8 i direktivet, der vedrører ændringer til artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (herefter IORP II-direktivet). Direktivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (herefter DORA-forordningen).

Til nr. 2 (§ 29, stk. 1, nr. 8, i lov om firmapensionskasser)

§ 29, stk. 1, i lov om firmapensionskasser fastsætter krav om, at en firmapensionskasse skal have effektive former for virksomhedsstyring. Dette inkluderer bl.a. betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området efter § 29, stk. 1, nr. 8.

§ 29, stk. 1, vil implementere blandt andet artikel 21, stk. 5, i IORP II-direktivet.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 8, efter »it-området« at indsætte »og, når det er relevant, navnlig net- og informationssystemer, der oprettes og styres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en firmapensionskasse skal have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger navnlig hvad angår net- og informationssystemer, der oprettes og styres i overensstemmelse med DORA-forordningen, når det er relevant. DORA-forordningen foreskriver i artikel 2, stk. 3, litra c, at forordningen ikke finder anvendelse på firmapensionskasser, som forvalter pensionsordninger, som tilsammen ikke har mere end 15 medlemmer i alt. Derfor gælder kravene i den foreslåede bestemmelse heller ikke for disse firmapensionskasser.

DORA-forordningen fastsætter ensartede krav til sikkerheden i de net- og informationssystemer, der understøtter finansielle enheders forretningsprocesser.

Ved net- og informationssystem forstås efter § 2, nr. 1, i lov om net- og informationssikkerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester a) elektronisk kommunikationsnet i form af radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af tjenester, b) enhver anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller beslægtede anordninger, hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automatisk behandling af digitale data, eller c) digitale data, som lagres, behandles, fremfindes eller overføres af elementer i litra a og b med henblik på deres drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse.

Bestemmelsen vil implementere dele af artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, der er et følgedirektiv til DORA-forordningen, der ændrer i artikel 21, stk. 5, i IORP II-direktivet.

Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at påse overholdelsen af DORA-forordningen, jf. § 97 i lov om firmapensionskasser.

DORA-forordningen har fundet anvendelse siden den 17. januar 2025.

§ 9

Til nr. 1 (§ 8 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti)

Det fremgår af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (herefter betalingskontodirektivet), at medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutter ikke forskelsbehandler forbrugere, der har lovligt ophold i Unionen, på grund af deres nationalitet eller bopæl eller af nogen anden grund omhandlet i artikel 21 i chartret, når sådanne forbrugere ansøger om eller anvender en betalingskonto i Unionen. Betingelserne for at have en betalingskonto med basale funktioner må på ingen måde medføre forskelsbehandling.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder.

Forskelsbehandling i strid med betalingskontodirektivets artikel 15 vil også være i strid med kravet om, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder efter § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder er en generalklausul, der omfatter alle diskriminerende grunde, der er nævnt i artikel 15 i betalingskontodirektivet, herunder i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders artikel 21 (chartret). Generalklausulens formulering om, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder, indebærer, at al adfærd nævnt i betalingskontodirektivets artikel 15, det være sig ulovlig forskelsbehandling i relation til forbrugernes ansøgning om eller anvendelse af en betalingskonto eller forskelsbehandling i relation til basale betalingskonti, vil være i strid med bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Det fremgår af chartrets artikel 21, stk. 1, at enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt. Det fremgår endvidere af chartrets artikel 21, stk. 2, at inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af deres særlige bestemmelser er enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet forbudt.

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 3 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti om forbud mod forskelsbehandling i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti. Det forslåede kapitel indeholder den foreslåede bestemmelse § 8 a.

Det foreslås i § 8 a, at et pengeinstitut ikke må forskelsbehandle forbrugere med lovligt ophold i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, på grund af forbrugernes nationalitet, bopæl eller af anden grund omhandlet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når forbrugerne ansøger om eller anvender en betalingskonto i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Betingelserne for at have en basal betalingskonto må på ingen måde medføre forskelsbehandling.

Bestemmelsen vil styrke gennemsigtigheden om retstilstanden, således at rettighederne og forpligtelserne i artikel 15 i betalingskontodirektivet tydeliggøres i dansk ret.

Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af retstilstanden, idet forskelsbehandling i strid med betalingskontodirektivets artikel 15 er i strid med kravet om, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder efter § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et pengeinstitut ikke må forskelsbehandle forbrugere med lovligt ophold i EU/EØS på grund af forbrugernes nationalitet, bopæl eller forhold nævnt i chartrets artikel 21, når forbrugerne ansøger om eller anvender en betalingskonto i EU/EØS. Bestemmelsen vil endvidere medføre, at betingelserne for at have en basal betalingskonto på ingen måde må medføre forskelsbehandling.

Den foreslåede § 8 a omfatter både forskelsbehandling i forbindelse med ansøgning og anvendelse af en betalingskonto samt i forbindelse med betingelserne for at have en basal betalingskonto. Selvom det ikke udtrykkeligt fremgår af den danske oversættelse af artikel 15 i betalingskontodirektivet, vil en forskelsbehandling skulle udgøre en diskrimination af kunden for at være omfattet af forbuddet i den foreslåede § 8 a. I den engelske, tyske og franske version af betalingskontodirektivet, er det diskrimination, som forbydes i artikel 15 og ikke enhver forskelsbehandling. Det vil altid bero på en konkret vurdering om en praksis medfører forskelsbehandling i strid med den foreslåede § 8 a.

Ved vurderingen vil der kunne lægges vægt på, om der er tale om diskrimination eller en forskelsbehandling med en saglig begrundelse. En forskelsbehandling, der er sagligt begrundet, vil ikke udgøre diskrimination. I forhold til vurderingen af, om der foreligger en forskelsbehandling i strid med bestemmelsen, vil det derfor bl.a. være afgørende, om der kan være en saglig grund til at behandle grupper af kunder forskelligt, og om forskelsbehandlingen er rimelig og proportional.

Ved en vurdering af, om der foreligger usaglig forskelsbehandling, vil der f.eks. kunne lægges vægt på, om der er objektive forskelle på de berørte forbrugere. Det vil for eksempel ikke nødvendigvis være en usaglig forskelsbehandling at behandle kunder henholdsvis inden for og uden for et pengeinstituts særlige forretningsområde forskelligt, hvis det skyldes, at det er forbundet med ekstra omkostninger at foretage kontrol med efterlevelse af reglerne i hvidvasklovgivningen, når kunder har bopæl uden for pengeinstituttets sædvanlige forretningsområde. Ved vurderingen af, om der er tale om usaglig forskelsbehandling vil der endvidere kunne ses på, om forskelsbehandlingen er rimelig og proportional.

§ 10

Til nr. 1 (§ 21, stk. 7, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere)

Det følger af § 21, stk. 7, i lov om kreditservicevirksomhed og kreditkøbere, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering af en klageinstans for klager fra låntagere vedrørende kreditkøbere, kreditservicevirksomheder og kreditserviceleverandører, for så vidt angår aktiviteter omfattet af loven.

Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er at give erhvervsministeren mulighed for at etablere en klageinstans, hvor låntagere kan indgive klager relateret til kreditkøberes, kreditservicevirksomheders og kreditserviceleverandørers aktiviteter omfattet af loven. Dette skal sikre implementering af artikel 24, stk. 3, og artikel 10, stk. 2, litra i, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (herefter NPL-direktivet).

Bemyndigelsen i § 21, stk. 7, i lov om kreditservicevirksomhed og kreditkøbere er ikke udnyttet.

Det foreslås, at § 21, stk. 7, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen til, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering af en klageinstans, hvortil låntagerne kan indgive klager vedrørende kreditkøbere, kreditservicevirksomheder og kreditserviceleverandører, for så vidt angår aktiviteter omfattet af loven, bortfalder.

Bestemmelsen foreslås ophævet, fordi det ved efterfølgende fortolkning af artikel 24, stk. 3, og artikel 10, stk. 2, litra i, i NPL-direktivet vurderes, at der ikke er behov for at etablering af en klageinstans for at opfylde NPL-direktivets krav vedrørende låntageres klageadgang.

Låntageres klager vedrørende kreditkøberes, kreditservicevirksomheders og kreditserviceleverandørers aktiviteter vil, som det allerede er tilfældet i dag, kunne indgives til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil som kompetent myndighed skulle behandle disse klager i overensstemmelse med kravene i NPL-direktivet.

§ 11

Til nr. 1 (§ 21, stk. 1, 1. og 8. pkt., og stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder)

Det følger af § 21, stk. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder, at tilsynsreaktioner givet efter § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed omfattet af denne lov skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, og virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin eventuelle hjemmeside. Det følger endvidere, at reaktioner givet i henhold til § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven til politimæssig efterforskning, skal offentliggøres som resumé på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn.

Det følger af § 21, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder, at reaktioner givet i henhold til § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn.

I lov nr. 1563 af 27. december 2019 om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love blev der indsat fem nye stykker i § 345 i lov om finansiel virksomhed, som medførte en rykning af de dagældende stk. 3-15, som blev stk. 8-20.

Dette medførte en konsekvensrettelse i § 15, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder, men samme konsekvensændring blev fejlagtigt ikke foretaget i § 21, stk. 1 og 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder. Fejlen har dog ikke haft praktisk betydning.

Det foreslås derfor i 21, stk. 1, 1. og 8. pkt., og i stk. 2 at ændre »§ 345, stk. 7,« til »§ 345, stk. 12,«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 21, stk. 1 og 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder henvises til det rette stykke i § 345 i lov om finansiel virksomhed om, dels at bestyrelsen træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger, dels at bestyrelsen træffer beslutning om at overgive sager omfattet af til politimæssig efterforskning.

Den foreslåede ændring medfører ingen materiel ændring af § 21, stk. 1 og 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder.

§ 12

Til nr. 1 (§ 4, stk. 2, 1. og 3. pkt., og § 6, stk. 2, i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)

Det fremgår af § 4, stk. 2, i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed.

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler, jf. stk. 1.

Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. og 3. pkt., og § 6, stk. 2, at »en finansiel rådgiver,« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det ved lov nr. 1668 af 30. december 2024 om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) blev besluttet at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver.

Afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver blev sat i kraft ved ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 828 af 23. juni 2025 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) og i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love vedrørende afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælleseuropæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.).

§ 13

Til nr. 1 (§ 38 b i hvidvaskloven)

I forhold til § 38 b i hvidvaskloven som affattet ved § 4, nr. 3, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 er bestemmelsen uændret. Da § 4, nr. 3, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 endnu ikke er trådt i kraft, er det for at justere i bemærkningerne til § 38 b nødvendigt at affatte bestemmelsen i sin helhed i dette lovforslags § 13, samtidig med at § 4, nr. 3, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 ophæves, jf. § 14, nr. 1.

Formålet hermed er at ændre på det i bemærkningerne anførte om, hvem advokater ved behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto vil skulle indhente identitetsoplysninger på, og hvilke oplysninger der vil skulle indhentes og stilles til rådighed for pengeinstitutterne, i de tilfælde, hvor en advokats klient er en juridisk person, således at advokaten i sådanne tilfælde alene skal indhente oplysninger på den juridiske person som f.eks. navn og cvr-nummer.

Om den nærmere baggrund for den foreslåede ændring henvises til lovforslagets pkt. 2.15.2.

Efter gældende ret finder hvidvaskloven anvendelse for advokater, i det omfang advokater udfører de opregnede typer af bistand m.v., der fremgår af lovens § 1, stk. 1, nr. 13. Når en advokat yder bistand i en sag, der er omfattet af hvidvaskloven, er advokaten bl.a. forpligtet til at gennemføre såkaldte kundekendskabsprocedurer efter kapitel 3, hvilket bl.a. indebærer at indhente klientens identitetsoplysninger. Advokater har dog ikke en generel forpligtelse til at indhente identitetsoplysninger om deres klienter.

Det følger videre af hvidvaskloven, at når en advokats klient har midler stående på advokatens samleklientbankkonto, skal pengeinstituttet indhente identitetsoplysninger på klienten (den eller de reelle ejere) og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere klientens identitet, så pengeinstituttet med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er.

Advokater er imidlertid underlagt tavshedspligt vedrørende oplysninger, som er kommet til deres kundskab under udførelsen af deres hverv, jf. retsplejelovens § 129, jf. straffelovens §§ 152-152 e. Tavshedspligten gælder både, når advokaten yder bistand m.v., som er omfattet af hvidvaskloven, og når advokaten yder bistand m.v., som ikke er omfattet af hvidvaskloven. Tavshedspligten omfatter således f.eks. også oplysning om, at en klient i det hele taget har søgt bistand hos advokaten.

Når en advokats klient har midler stående på advokatens samleklientbankkonto, kan advokaten således alene stille identifikationsoplysninger m.v. om klienten til rådighed for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres, hvis advokaten enten har indhentet et samtykke fra klienten, eller ét af tilfældene omfattet af straffelovens § 152 e er opfyldt.

Med stk. 1 i den foreslåede bestemmelse foreslås det, at der indføres en bestemmelse om, at advokater ved behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto skal indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne, uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.

Udtrykket ”reelle ejere” skal forstås i overensstemmelse med definitionen i hvidvasklovens § 2, nr. 9, hvilket i denne sammenhæng er advokatens klienter.

De oplysninger, der skal indhentes efter den foreslåede bestemmelse, vil være sammenfaldende med identitetsoplysningerne nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1, litra a.

Identitetsoplysninger skal således omfatte navn og cpr-nummer el.lign., hvis den pågældende ikke har et cpr-nummer. Har den pågældende ikke et cpr-nummer el.lign., skal identitetsoplysninger omfatte fødselsdato.

For personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, vil et alternativ til cpr-nummer f.eks. kunne være et lignende nationalt id-nummer eller, hvis et sådan ikke haves, oplysning om fødselsdato, hvilket også bl.a. fremgår af bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, i forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven), jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 99. Såfremt advokaten vil anvende en klients nationale id-nummer, er det væsentligt, at denne kan sikre, at der er tale om et unikt nummer, og at nummeret er varigt eller i hvert fald klientens aktive nationale nummer, idet det i enkelte lande er muligt at få et nyt nationalt id-nummer. Fødselsdato vil alene kunne anvendes i det relativt sjældne tilfælde, hvor der ikke i øvrigt foreligger et unikt nummer.

I de tilfælde, hvor advokatens klient er en juridisk person, vil de oplysninger, som advokaten skal indhente efter den foreslåede bestemmelse, være sammenfaldende med identitetsoplysningerne nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1, litra b.

Identitetsoplysninger skal dermed omfatte navn og cvr-nummer el.lign., hvis den juridiske person ikke har et cvr-nummer.

For juridiske personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, kan lignende identifikation være en anden form for identificerbart registreringsnummer, f.eks. TIN-nummer (Tax Identification Number), LEI-kode (Legal Entity Identifier) eller et nationalt unikt registreringsnummer, jf. også bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 1, litra b, i forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven), jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 99. Som fremgår samme sted, er det for klienter, der ikke har et cvr-nummer, endvidere afgørende, at advokaten har oplysninger om klientens juridiske status.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke kravene til advokaters opbevaring og sletning af indhentede identitetsoplysninger m.v. efter hvidvasklovens § 30. En advokat vil således kun være omfattet af bestemmelsen i tilfælde, hvor der ydes bistand m.v. omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 13.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at advokater ved behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto skal gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet, således at advokaten med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er, uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.

De identitetsoplysninger, som skal indhentes om den eller de reelle ejere af midlerne, skal af advokaten kontrolleres ved dokumenter, data eller oplysninger.

Kontrollen kan f.eks. bestå i en undersøgelse af offentligt udstedte legitimationsdokumenter, som f.eks. pas, kørekort, legitimationskort, sundhedskort, dåbs- eller navneattest. Elektroniske identifikationsmidler kan benyttes, herunder eksempelvis relevante tillidstjenester eller enhver anden sikker form for fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt, godkendt eller accepteret af de kompetente nationale myndigheder.

I de tilfælde, hvor advokatens klient er en juridisk person, kan kontrollen bestå af opslag i Det Centrale Virksomhedsregister, udskrifter fra SKAT indeholdende oplysninger om klientens identitet eller et sammenskrevet selskabsresumé fra Erhvervsstyrelsen.

Der må i den konkrete situation ikke være anledning til tvivl om den eller de reelle ejeres identitet.

Der henvises til bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 3, i forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven), jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 100 f, hvor det bl.a. fremgår, at kravet om gennemførsel af ”rimelige foranstaltninger” for at kontrollere en reel ejers identitetsoplysninger eksempelvis vil kunne opfyldes ved, at der indhentes legitimationsdokumenter fra en pålidelig og uafhængig kilde. Begrebet ”med sikkerhed ved” skal forstås således, at der ikke må foreligge omstændigheder, som giver anledning til tvivl om, at oplysningerne om den eller de reelle ejere er forkerte.

I de tilfælde, hvor betroede klientmidler bliver indsat på en samleklientbankkonto af en anden end advokatens klient, f.eks. en modpart som opfølgning på et forlig eller en retsafgørelse eller en inkassodebitor som led i afvikling af skyldforhold, vil advokatens klient være at anse som den reelle ejer af midlerne. Derfor vil advokaten også efter den foreslåede bestemmelse skulle indhente og kontrollere advokatens klients identitetsoplysninger – og ikke den indbetalende tredjemands identitetsoplysninger.

Det foreslås i stk. 3, at advokater ved behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto uden ugrundet ophold efter indbetalingen skal stille identitetsoplysninger og kopi af dokumenter, data eller oplysninger efter stk. 1 og 2 til rådighed for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres. I særlige tilfælde kan advokaten stille identitetsoplysninger og kopi af dokumenter, data eller oplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne til rådighed for pengeinstituttet inden for rimelig tid efter indbetalingen, forudsat at advokaten uden ugrundet ophold giver pengeinstituttet skriftlig meddelelse med angivelse af de forhold, der ligger til grund herfor.

En advokats indhentelse, kontrol og tilgængeliggørelse af identitetsoplysninger og kontroldokumenter vil kunne ske forud for, at klientens midler indsættes på advokatens samleklientbankkonto, f.eks. hvis klienten eller evt. dennes modpart er blevet givet en frist til at indbetale midlerne. En advokat vil således kunne indhente de pågældende oplysninger og dokumenter allerede ved en sags påtagelse, hvis advokaten på baggrund af de indledende drøftelser med klienten eller de øvrige foreliggende oplysninger i sagen vurderer, at der er en mulighed for, at advokatens samleklientbankkonto kan komme i anvendelse i forbindelse med advokatens behandling af sagen. Advokaten bør dog først stille de pågældende identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed for pengeinstituttet inden for en vis tidsmæssig sammenhæng med indbetalingen. En antagelse om, at en klient sandsynligvis på et senere tidspunkt vil modtage midler, som skal indsættes på kontoen, vil ikke være tilstrækkelig til, at et pengeinstitut vil kunne betragte klienten som reel ejer af midler på samleklientbankkontoen. Der vil således skulle være en vis aktualitet i advokatens dokumentation for klienter med midler på kontoen, som advokaten vil skulle stille rådighed for pengeinstituttet. I forbindelse med tilgængeliggørelsen vil advokaten skulle sikre sig, at identitetsoplysninger og kontroldokumenter, der er indhentet på et tidligere tidspunkt, forsat er aktuelle og gyldige, da klientens identitetsoplysninger, f.eks. navn, vil kunne have ændret sig, og kontroldokumenter vil kunne være udløbet.

I tilfælde, hvor der løbende indbetales midler tilhørende en klient på samleklientbankkontoen, vil advokaten ikke være forpligtet til at gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere klientens identitet ved hver indbetaling. Advokaten vil dog skulle foretage kontrol i et omfang, der er tilstrækkeligt til at sikre, at identitetsoplysningerne og kontroldokumenterne fortsat er aktuelle og gyldige. Advokaten vil desuden i forbindelse med hver indbetaling til klienten skulle stille identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed for pengeinstituttet.

Der vil kunne være tilfælde, hvor det ikke viser sig muligt for advokaten at stille identitetsoplysningerne og kontroldokumenterne til rådighed forud for indbetalingen. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis klienten har indbetalt midler til advokatens samleklientbankkonto, uden at advokaten har anmodet herom eller har været bekendt med det. Da formålet med at indhente identitetsoplysninger på klienterne (den eller de reelle ejere) og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere deres identitet imidlertid er at sikre øget gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvirke til at hindre hvidvask og finansiering af terrorisme, anses en hurtig tilgængeliggørelse for at være nødvendig. Tilgængeliggørelse vil derfor ikke uden særlig anerkendelsesværdig grund kunne vente flere dage, men skal som udgangspunkt ske samme dag, som midlerne indbetales på kontoen for at sikre aktualitet i pengeinstituttets oversigt over reelle ejere af midler på advokatens samleklientbankkonto.

I situationer, hvor det ikke er muligt for advokaten at stille identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med indbetalingen af midlerne, vil advokaten uden ugrundet ophold skulle give pengeinstituttet skriftlig meddelelse herom med angivelse af de forhold, der ligger til grund herfor. Hermed sikres, at pengeinstituttet i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med pengeinstituttets overholdelse af hvidvaskloven vil kunne godtgøre over for Finanstilsynet, hvorfor oplysningerne om den eller de reelle ejere ikke var til rådighed for pengeinstituttet i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med indbetalingen af midlerne.

Et pengeinstitut bør være påpasselig med at spærre for enkelte ind- og udbetalinger af midler på en advokats samleklientbankkonto med henvisning til, at advokaten ikke inden for rimelig tid har stillet identitetsoplysninger og kontroldokumenter m.v. på en eller enkelte klienter, der har midler stående på kontoen, til rådighed for pengeinstituttet. Dette skal dels ses i lyset af de ovenfor nævnte tilfælde, dels at en advokats samleklientbankkonto bl.a. anvendes til indbetaling af retsafgifter, og at det hænder, at retssager skal anlægges med meget kort varsel, eksempelvis samme dag som advokaten modtager henvendelsen fra klienten, f.eks. i sager angående midlertidige afgørelser om forbud og påbud, jf. retsplejelovens kapitel 40, eller ved advokatskift i ankesager. Spærring for enkelte ind- og udbetalinger af midler kan dog være nødvendig af hensyn til pengeinstituttets overholdelse af love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Hvis advokaten flere gange ikke stiller identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed for pengeinstituttet inden for rimelig tid efter indbetalingen, eller i en konkret sag ikke stiller sådanne oplysninger til rådighed inden for rimelig tid, selv om der ikke er en egentlig hindring herfor, bør pengeinstituttet nærmere overveje, hvilken reaktion pengeinstituttet skal iværksætte over for advokaten, herunder om samleklientbankkontoen skal opsiges eller afvikles i henhold til hvidvasklovens § 14, stk. 5, og § 15.

I den forbindelse må pengeinstituttet ikke gennemføre yderligere transaktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 14

Til nr. 1 og 3 (Lov nr. 712 af 20. juni 2025)

Den foreslåede ophævelse af § 4, nr. 3, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love er en konsekvens af lovforslagets § 13.

Der henvises til pkt. 2.15. i de almindelige bemærkninger, lovforslagets § 13 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2 (Lov nr. 712 af 20. juni 2025)

Det følger af § 6, nr. 1, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love, at der foretages en række ændringer til fodnoten i lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås at § 6, nr. 1, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 1, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, idet bestemmelsen med dette ændringsnummer foreslås ophævet, men genindsat i § 1, nr. 1, i nærværende lovforslag grundet en fejlagtig fastsættelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 712 af 20. juni 2025.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4 (Lov nr. 712 af 20. juni 2025)

§ 22 i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre er lovens ikrafttrædelsesbestemmelse.

Det følger af § 22, stk. 12, at en række ændringer træder i kraft den 10. januar 2030, heriblandt § 6, nr. 1, der vedrører fodnoten til lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås i § 22, stk. 12, at »nr. 1,« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 14, nr. 2, hvortil § 6, nr. 1, i lov nr. 712 af 20. juni 2025, foreslås ophævet. Da § 6, nr. 1, foreslås ophævet, skal henvisningen til § 6, nr. 1, i ikrafttrædelsesbestemmelsen ligeledes udgå.

Det foreslåede vil medføre, at § 22, stk. 12, i lov nr. 712 af 20. juni 2025, er korrekt affattet.

§ 15

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2-13.

Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 15, træder i kraft den 11. januar 2026.

§ 2, nr. 15, vedrører §§ 356 a-c i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (herefter CRD VI) artikel 2, stk. 1, at implementeringen skal træde i kraft den 11. januar 2026.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 7, nr. 1, skal træde i kraft den 1. marts 2026.

§ 7, nr. 1, vedrører § 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Baggrunden herfor er, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (herefter ESG-vurderingsforordningen) fastslår, at medlemsstaterne senest den 2. april 2026 skal udpege en kompetent myndighed i forbindelse med denne forordning. Ikrafttrædelsen den 1. marts 2026 er i overensstemmelse med lov nr. 712 af 20. juni 2025, jf. lovens § 22, stk. 5.

Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 20, skal træde i kraft den 5. marts 2026.

§ 1, nr. 20, vedrører § 253 c i lov om kapitalmarkeder.

Den foreslåede bestemmelse udgør en fravigelse fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering. Baggrunden herfor er, at lovforslagets § 1, nr. 20, foreslår at ændre § 253 c i lov om kapitalmarkeder, der strafbelægger visse bestemmelser i prospektforordningen, ved at lade artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel 15, stk. 1, udgå. Det skyldes, at både artikel 14 og 15 i prospektforordningen ophæves, jf. artikel 1, nr. 11 og 13, i ændringsforordning 2024/2809. Ophævelsen af de to bestemmelser i prospektforordningen sker med virkning fra 5. marts 2026, jf. artikel 4, nr. 2, i ændringsforordningen, hvorfor lovændringen først bør træde i kraft på denne dato.

Det foreslås i stk. 5, at § 2, nr. 7, 8, 13 og 14, § 3, nr. 3-6 og 9, og § 6, nr. 1, 2, 6 og 7, træder i kraft den 16. april 2026.

De oplistede ændringsnumre vedrører § 14, stk. 1, nr. 8, § 64 c, stk. 9, § 351, stk. 4 og 5, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed, § 9, stk. 1, nr. 4, § 10, stk. 1, nr. 4, § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., og nr. 6, § 57, stk. 9, § 172, stk. 1 og 3, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., og § 11, stk. 3, nr. 3, § 13, stk. 9, § 168, stk. 1 og 3, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-direktivet), at implementeringen skal træde i kraft senest den 16. april 2026.

Det foreslåede vil medføre, at der for investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde, investeringsforeninger og SIKAV’er fastsættes krav om, at virksomhederne fra den 16. april 2026 vil skulle overholde kravene både for at få tilladelse, og løbende for at opretholde tilladelsen. Virksomheder med tilladelse efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger m.v., skal til enhver tid overholde betingelserne for deres tilladelse. Dette følger af bemærkningerne til tilladelsesbestemmelserne, samt § 17, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., § 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 110, stk. 1, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. De nye krav betyder derfor, at de virksomheder, som i dag har tilladelse, eller som ansøger om tilladelse inden den 16. april 2026, også vil skulle overholde kravene i § 2, nr. 7, 8, 13 og 14, § 3, nr. 3-6, og 9, og § 6, nr. 1, 2, 6 og 7, fra den 16. april 2026.

Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets § 1, nr. 4, skal træde i kraft den 5. juni 2026.

§ 1, nr. 4, vedrører § 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

§ 1, nr. 4, vil gennemføre artikel 1, nr. 3, i ændringsforordning 2024/2809, der ændrer i prospektforordningen. Disse ændringer til prospektforordningen træder dog først i kraft den 5. juni 2026, jf. artikel 4, nr. 3, i ændringsforordningen. Lovændringen bør derfor først træde i kraft på denne dato.

Det foreslås i stk. 7, at § 1, nr. 2, 7, 8, 11-16, 18 og 19, § 2, nr. 16, og § 4, nr. 5, træder i kraft den 6. juni 2026.

De oplistede ændringsnumre vedrører § 3, nr. 6, § 76 a, overskriften før § 83, § 83, § 110, stk. 1 og 2, § 111, stk. 2, § 111, stk. 3, §§ 112 og 113, overskriften før § 222, § 222, § 232, stk. 4, og § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, § 361, stk. 2, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed og § 246 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Disse bestemmelser i lovforslaget implementerer ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer i MiFID II. Det følger af artikel 3 i ændringsdirektivet, at de implementerende bestemmelser skal anvendes fra den 6. juni 2026, hvorfor ikrafttrædelsesdatoen for de implementerende lovændringer bør sættes til denne dato.

Det foreslås i stk. 8, at lovens § 3, nr. 1, 2, 7 og 8, og § 4, nr. 2 og 4, skal træde i kraft den 25. juni 2026.

De oplistede ændringsnumre vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, nr. 29, § 147, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., § 152, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., og § 10, nr. 67, og § 239, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslåede stk. 8 vil medføre, at ændringerne til lov om investeringsforeninger m.v. og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der foreslås ved denne lovs § 3, nr. 1, 2, 7 og 8, og § 4, nr. 2 og 4, træder i kraft ved fristen for implementering af de ændringer til UCITS-direktivet, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner. Fristen for den nationale implementering er den 25. juni 2026.

Det foreslås i stk. 9, at lovforslagets § 7, nr. 3, 5 og 6, træder i kraft den 2. juli 2026.

De oplistede ændringsnumre vedrører § 27 e, § 32 a, stk. 2 og 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De foreslåede bestemmelser er en fravigelse fra de fælles ikrafttrædelser for erhvervsrettet regulering. Fravigelsen er nødvendig for at sikre rettidig supplering af ESG-vurderingsforordningen. Baggrunden herfor er, at følgebestemmelserne til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), skal finde anvendelse fra den 2. juli 2026.

Det foreslås i stk. 10, at lovforslagets § 1, nr. 3, 5, 9 og 10, § 2, nr. 1 og 3-6, § 4, nr. 3, og § 5, nr. 2, 3 og 6, træder i kraft den 5. december 2026.

De oplistede ændringsnumre vedrører § 3, nr. 40 og 41, §§ 11-14, 92 a og 96 a i lov om kapitalmarkeder, fodnoten til lov om finansiel virksomhed og § 13, stk. 2-5, i lov om finansiel virksomhed, fodnoten til lov om forsikringsvirksomhed, § 40, stk. 2 og 3, og § 322 i lov om forsikringsvirksomhed, og § 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil være en fravigelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering. Denne fravigelse foreslås for at sikre rettidig implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD), jf. direktivets artikel 7, stk. 1. Fristen for implementering af direktivet er den 5. december 2026.

Det foreslås i stk. 11, at lovforslagets § 7, nr. 4, træder i kraft den 9. januar 2028.

§ 7, nr. 4, vedrører § 27 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse er en fravigelse fra de fælles ikrafttrædelser for erhvervsrettet regulering. Baggrunden herfor er, at medlemsstaterne, med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i disclosureforordningens artikel 18 a, stk. 1, tilgængelige på ESAP, skal udpege mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2, i forordning (EU) 2023/2859, senest den 9. januar 2028.

Det foreslås i stk. 12, at lovforslagets § 7, nr. 2, træder i kraft den 10. januar 2028.

§ 7, nr. 2, vedrører § 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Baggrunden herfor er, at fra den 10. januar 2028, skal de finansielle markedsdeltagere omfattet af disclosureforordningen, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan. De foreslåede bestemmelser er en fravigelse fra de fælles ikrafttrædelser for erhvervsrettet regulering.

Det foreslås i stk. 13, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 98, 117 og 128, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som affattet ved denne lovs § 6, nr. 3-5.

De foreslåede §§ 98, 117 og 128 vil først træde i kraft når erhvervsministeren fastsætter tidspunktet. Det skyldes, at artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår artikel 35 og 37-41 skal finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 14, at § 27 n, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved lovforslagets § 7, nr. 4, har virkning fra den 9. januar 2030.

De foreslåede bestemmelser er en fravigelse fra de fælles ikrafttrædelser for erhvervsrettet regulering. Baggrunden herfor er, at fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2859 (herefter ESAP-forordningen), og medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan for frivillige oplysninger senest den 9. januar 2030.

§ 16

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Lovforslagets §§ 5 og 8 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da forsikringsområdet på Færøerne er overtaget og dermed reguleres af færøske love. Lov om forsikringsvirksomhed og lov om firmapensionskasser gælder derfor ikke for Færøerne og indeholder ikke en anordningshjemmel.

Det foreslås, at § 7 ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke gælder for Færøerne Grønland.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-6 og 8-14 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det følger generelt af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for Grønland, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov om kapitalmarkeder er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 263, der ikke er udnyttet.

Lov om finansiel virksomhed er anordnet i Grønland ved kongelig anordning nr. 1252 af 15. december 2004.

Lov om investeringsforeninger m.v. er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 201, der ikke er udnyttet.

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 307, der ikke er udnyttet.

Lov om forsikringsvirksomhed er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 355, der ikke er udnyttet.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 202, der ikke er udnyttet.

Lov om firmapensionskasser er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 127, der ikke er udnyttet.

Lov om betalingskonti og basale erhvervskonti er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 28, der ikke er udnyttet.

Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 43, der ikke er udnyttet.

Lov om forbrugslånsvirksomheder er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 34, der ikke er udnyttet.

Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 30, der ikke er udnyttet.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) er anordnet i Grønland ved kongelig anordning nr. 812 af 12. august 2019.

Det foreslås i stk. 3, at §§ 1-4, 6 og 9-14 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det følger af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for Færøerne, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Lov om kapitalmarkeder er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 263, der ikke er udnyttet.

Lov om finansiel virksomhed er anordnet på Færøerne ved kongelig anordning nr. 86 af 10. februar 2006.

Lov om investeringsforeninger m.v. er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 201, der ikke er udnyttet.

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 307, der ikke er udnyttet.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 202, der ikke er udnyttet.

Lov om betalingskonti og basale erhvervskonti er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 28, der ikke er udnyttet.

Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 43, der ikke er udnyttet.

Lov om forbrugslånsvirksomheder er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 34, der ikke er udnyttet.

Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 30, der ikke er udnyttet.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) er anordnet på Færøerne ved kongelig anordning nr. 813 af 12. august 2019.

De dele af lovens § 2, nr. 2, 10, 11, 17 og 18, der er relevante for realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, kan ikke sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Det er en konsekvens af, at realkreditområdet og forsikringsområdet er overtaget af Færøerne.