Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af tilskudsloft for elever på private gymnasier)

Kilde

Til nr. 1

Der er tale om en ny bestemmelse i kapitel 3 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. For en beskrivelse af gældende ret på området henvises til afsnit 2.

Det foreslås, at der efter § 11 k indsættes en ny § 11 l , hvoraf det fremgår, at for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24 er alle zoner afstandszoner uanset § 11 d, stk. 2, og ansøgerne inddeles ikke i lav-, mellem- og højindkomstkategori uanset § 11 e, stk. 1.

Det foreslåede vil indebære en midlertidig fravigelse af den ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 etablerede elevfordelingsmodel. Da alle zoner i forbindelse med fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24 i medfør af det foreslåede vil blive til afstandszoner, og der således ikke vil være fordelingszoner, afskaffes ansøgernes forældres indkomst dermed som fordelingskriterium i den pågældende periode. Som konsekvens heraf vil ansøgere til det pågældende skoleår heller ikke skulle inddeles i indkomstkategorier ud fra deres forældres indkomst. Der vil således med forslaget ikke blive indhentet oplysninger om forældreindkomst, og disse oplysninger vil ikke indgå i elevfordelingsmekanismen.

Det betyder, at det grundlæggende fordelingskriterium til skoleåret 2023/24 ud over ansøgernes prioriteter vil være transporttid i hele landet, hvis der er flere ansøgere til en institution, end institutionen har kapacitet (elevpladser) til at optage. Konkret vil alle ansøgere, som er omfattet af elevfordelingsmodellen, således for skoleåret 2023/24 blive fordelt efter § 11 h i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Dette gælder også for ansøgere til de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. henvisningen i § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser, hvoraf fremgår, at §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen samt uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslåede om, at alle zoner uanset § 11 d, stk. 2, er afstandszoner ved fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24, vil indebære, at uanset hvilken forskel der måtte være mellem forældreindkomsten for tilgåede elever på mindst en af de gymnasiale uddannelser på institutioner eller afdelinger i zonen og forældreindkomsten for elever med bopæl i zonen, som er tilgået en gymnasial uddannelse, så vil alle zoner ved fordeling af elever til skoleåret 2023/24 være afstandszoner.

Det foreslåede om, at ansøgerne uanset § 11 e, stk. 1, ikke inddeles i lav-, mellem- og højindkomstkategori, vil indebære, at Styrelsen for It og Læring ikke til brug for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24 på regionernes vegne vil inddele ansøgerne i lav-, mellem- og højindkomstkategori på baggrund af forældreindkomst. Da der ikke vil være fordelingszoner til fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24, vil det foreslåede som afledt konsekvens også indebære, at det ikke efter § 11 e, stk. 2, i nogen zoner vil blive opgjort for hver uddannelse, hvor stor en andel af 1.-prioritetsansøgere til den pågældende uddannelse med bopæl i zonen der er i henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstkategorien.

Det foreslåede vil derudover medføre yderligere en række afledte konsekvenser i forhold til andre bestemmelser i loven for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24.

Det foreslåede om, at alle zoner er afstandszoner ved fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24 vil således have den konsekvens, at der ikke er nogen ansøgere til skoleåret 2023/24, der vil skulle angive et bestemt antal uddannelsesønsker efter lovens § 11 g, stk. 1, da dette kun gælder for ansøgere, der som førsteprioritet har en gymnasial uddannelse i en fordelingszone.

Det foreslåede om, at alle zoner er afstandszoner ved fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24, vil endvidere indebære, at ingen ansøgere til skoleåret 2023/24 vil blive fordelt efter § 11 i, som fastsætter reglerne om fordeling af ansøgere i fordelingszoner. Som konsekvens heraf vil der for optag til det pågældende skoleår heller ikke blive foretaget en opdeling af kapaciteten i tre dele forbeholdt hhv. lav-, mellem- og højindkomstkategori på nogen institutioner eller afdelinger. Det betyder, at der ikke vil være nogen ansøgere, som til skoleåret 2023/24 får reserveret en plads på baggrund af deres forældres indkomst. Som anført vil der med lovforslaget ikke efter lovens § 11 b, stk. 2, blive indhentet og ikke indgå oplysninger om forældreindkomst.

Regeringen vil senere fremsætte et lovforslag, som varigt fjerner forældreindkomst som kriterium, så det kan have virkning fra fordeling til skoleåret 2024/25. Derudover er det hensigten, at der senere vil blive fremsat et lovforslag med henblik på en langsigtet model, der modvirker en skæv elevsammensætning.

Henset til at regeringen således senere vil fremsætte et lovforslag, som varigt fjerner forældreindkomst som fordelingskriterium, så det kan have virkning fra fordeling til skoleåret 2024/25, vil der ikke blive indhentet forældreindkomstoplysninger for så vidt angår ansøgere vedrørende skoleåret 2023/24. Oplysninger om forældreindkomst vil ikke indgå i forbindelse med fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24, jf. ovenfor.

Det fremgår af lovens § 11 a, stk. 2, at regionsrådet i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen og løbende monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning. Regionsrådets frist for at give meddelelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om godkendelse af profilgymnasier med virkning for skoleåret 2023/24 var den 15. december 2022. Da processen med godkendelse af profilgymnasier for skoleåret 2023/24 således er afsluttet, vil det i dette lovforslag foreslåede om, at alle zoner ved fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24 er afstandszoner, ikke få afledte konsekvenser for regionsrådenes godkendelse af profilgymnasier til skoleåret 2023/24.

At alle zoner for skoleåret 2022/23, jf. det foreslåede, gøres til afstandszoner, vil heller ikke få afledte konsekvenser for de private gymnasier, der jf. § 8 b, stk. 1 og 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser er underlagt et tilskudsloft. Dette følger af, at ingen private gymnasier overgår fra at være beliggende i en fordelingszone til at være beliggende i en afstandszone i henhold til § 11 d, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og således ikke vil være omfattet af nævnte § 8 b, stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. februar 2023.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at fordelingen til skoleåret 2023/24 i alle zoner vil ske efter de grundlæggende fordelingskriterier for afstandszoner, dvs. prioritet og transporttid.

De vil endvidere indebære, at perioden, i hvilken ansøgere kan søge om optagelse til en ungdomsuddannelse i foråret 2023 bliver kortere end hidtidige år, og at ansøgningsfristen bliver udskudt. Afkortning og udskydelse af ansøgningsfristen er nødvendig, hvis ændringerne skal kunne nå at finde anvendelse for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24. Det vil omfatte alle ansøgere til alle ungdomsuddannelser, ikke kun ansøgere til de gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelserne og 10. klasse, herunder efterskoler, omfattes således blandt andet af den afkortede ansøgningsperiode og den udskudte ansøgningsfrist.

Fristen for ansøgning til ungdomsuddannelser er reguleret i bekendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om Uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørelsen). Da lovforslaget vil indebære, at ansøgningsfristen for ansøgning til en ungdomsuddannelse i skoleåret 2023/24 udskydes, vil der blive udstedt bekendtgørelse om fravigelse af fristen i procedurebekendtgørelsen, for så vidt angår optagelse til skoleåret 2023/24.

Det foreslås i stk. 2, at § 11 l i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar 2024.

Den foreslåede ophævelse vil indebære, at de bestemmelser (§ 11 d, stk. 2, og § 11 e, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.), som efter det foreslåede § 11 l sættes ud af kraft for skoleåret 2023/24, igen finder anvendelse. Fra den 1. januar 2024, dvs. for optag til skoleåret 2024/25, vil fordelingen af elever til de gymnasiale ungdomsuddannelser i fordelingszoner således ske med udgangspunkt i forældrenes indkomst, prioritet og transporttid, jf. lovens § 11 i. Det bemærkes dog, at det fremgår af S, V og M’s regeringsgrundlag »Ansvar for Danmark«, at kriteriet om forældres indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere skal være gældende, og at regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer. Regeringen vil på den baggrund senere fremsætte et lovforslag, som varigt fjerner forældreindkomst som kriterium, så det kan have virkning fra fordeling til skoleåret 2024/25. Derudover er det hensigten, at der senere vil blive fremsat et lovforslag med henblik på en langsigtet model, der modvirker en skæv elevsammensætning.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da loven, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget ved kongelig anordning.