Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 8 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsministeren sikrer kapacitet til de almengymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne.

Af stk. 2 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regioner opdelt på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser og pre-ib og efter indstilling fra institutionerne og i samarbejde med regionerne de enkelte institutioners eller afdelingers kapacitet for hver enkelt gymnasial uddannelse og pre-ib på den pågældende institution eller afdeling, jf. dog stk. 4. Større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner eller afdelinger skal ske gradvis.

Af stk. 3 fremgår det, at hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling mindst skal have en kapacitet på 84 elever. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte minimumskapaciteten til færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre geografiske områder. På institutioner eller afdelinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser.

Af stk. 4 fremgår det, at regionsrådet om nødvendigt kan hæve en institutions eller afdelings kapacitet med en eller flere elevpladser.

Af stk. 5 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag.

Af stk. 6 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedure og regionsrådets tildeling af kapacitet efter stk. 4.

Ved § 1, nr. 3, i lov nr. 880 af 21. juni 2022 om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser, blev § 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. parallelaffattet. Parallelaffattelsen var med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2026.

Det fremgår af den i § 1, nr. 3, i lov nr. 880 af 21. juni 2022 affattede § 8, som træder i kraft den 1. juli 2026, at børne- og undervisningsministeren sikrer kapacitet til de almengymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regioner for hver af de fire gymnasiale ungdomsuddannelser og pre-ib.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at inden for rammerne af børne- og undervisningsministerens beslutning efter stk. 2 tildeler regionsrådet efter indstilling fra institutionerne og, hvor det er relevant, i dialog med naboregionerne hver institution eller afdeling en kapacitet for hver enkelt gymnasial uddannelse på den pågældende institution eller afdeling. Større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner eller afdelinger skal ske gradvis.

Af bestemmelsens stk. 4 fremgår det, at hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling skal mindst have en kapacitet på 84 elever. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra et regionsråd tillade, at regionsrådet fastsætter minimumskapaciteten, jf. 1. pkt., til færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre geografiske områder. På institutioner eller afdelinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser.

Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at regionsrådet efter ansøgningsfristens udløb skal tilpasse institutionernes eller afdelingernes kapacitet, hvis det er nødvendigt.

Af bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan tilpasse den kapacitet, som regionsrådet har tildelt de enkelte institutioner og afdelinger, efter ansøgningsfristens udløb med det formål at understøtte en balanceret elevsammensætning.

Af bestemmelsens stk. 7 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, og pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag.

Og endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 8, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedure, tildeling af overkapacitet, gradvis indfasning af større kapacitetstilpasninger og institutionernes indstilling om kapacitet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke hensyn regionsrådene skal tage i forbindelse med fastsættelse af de enkelte institutioners og afdelingers kapacitet, hvilken periode institutionernes og afdelingernes kapacitet fastsættes for, og regionsrådets efterfølgende tilpasning af institutionernes og afdelingernes kapacitet, herunder institutionernes og afdelingernes indberetninger til regionen om ledig kapacitet.«

Det foreslås, at § 8, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 880 af 21. juni 2023, og som er sat til at træde i kraft den 1. juli 2026, nyaffattes. Det er hensigten, at nyaffattelsen af § 8 skal træde i kraft den 1. juli 2026, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, dvs. fra og med optag til skoleåret 2026/27. For skoleårene 2023/24, 2024/25 og 2025/26 fastsættes kapaciteten af børne- og undervisningsministeren i dialog med regionerne og efter indstilling fra institutionerne.

Den foreslåede nyaffattelse er med undtagelse af § 8, stk. 6, som affattet ved § 1 nr. 3, i lov nr. 880 af 21. juni 2022, en videreførelse af § 8, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 880 af 21. juni 2022. Herudover er det af ordensmæssige hensyn i § 8, stk. 3, præciseret, at regionsrådet tildeler hver institution eller afdeling kapacitet for såvel hver enkelt gymnasial uddannelse som pre-ib på den pågældende institution eller afdeling. Bemærkningerne til bestemmelsen, der fremgår nedenfor, tager udgangspunkt i bemærkningerne til § 8, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 880 af 21. juni 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, Tillæg A, L 157 som fremsat, side 35-38, men med de justeringer der følger af, at forældreindkomst afskaffes som fordelingskriterium, at transporttiden er ændret fra 60 til 45 minutter, og at det af ordensmæssige hensyn er præciseret, at regionsrådets tildeling af kapacitet også omfatter pre-ib.

Det foreslås i § 8, stk. 1 , at børne- og undervisningsministeren sikrer kapacitet til de almengymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne. Det foreslåede er en videreførelse af den bestemmelse, som blev fastsat i loven i 2007 som led i de amtskommunale gymnasieskolers overgang til statsligt regi.

Det foreslås i § 8, stk. 2 , at børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regioner for hver af de fire gymnasiale ungdomsuddannelser samt pre-ib.

Kapaciteten vil blive fastsat for hver af de omfattede uddannelser (3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen og 2-årig hf) samt pre-ib, så kapaciteten svarer til det forventede antal 1.-prioritetsansøgere på landsplan for hver af de gymnasiale ungdomsuddannelser samt pre-ib. Der vil dog i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen bl.a. skulle tages hensyn til muligheden for at danne hele klasser, og derfor vil den fastsatte kapacitet ikke komme til at svare præcist til det forventede antal ansøgere. Det forventede antal ansøgere til hver uddannelse vil blive vurderet på baggrund af de seneste års søgetal kombineret med viden om den demografiske udvikling m.v.

I kapacitetsfastsættelsen vil børne- og undervisningsministeren tage højde for, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) vil få en vis forrang i form af en mindre overkapacitet. I den samlede kapacitet vil der på den baggrund blive indarbejdet en mindre overkapacitet til de erhvervsgymnasiale uddannelser i form af, at kapaciteten fastsættes en smule højere end det forventede antal 1.-prioritetsansøgere til disse uddannelser.

Ud over at fastsætte kapaciteten på landsplan vil børne- og undervisningsministeren fordele kapaciteten for hver af de omfattede uddannelser mellem de fem regioner. Antallet af elevpladser (kapaciteten) i de enkelte regioner vil ligeledes blive vurderet på baggrund af de senere års søgetal i kombination med viden om den demografiske udvikling samt ud fra viden om de konkrete afdelinger i regionen, herunder forventet frafald m.v. Demografien vil i særdeleshed kunne spille en rolle i forhold til fordeling af kapaciteten mellem regionerne, fordi prognoser forudser, at det vil være meget forskelligt, hvordan antallet af forventede ansøgere udvikler sig forskellige steder i landet.

Når det konkrete ansøgertal er kendt efter ansøgningsfristens udløb den 1. marts, kan der være behov for at tilpasse kapaciteten i op- eller nedadgående retning, fx hvis de faktiske søgetal afviger markant fra de regionale kapacitetsrammer, børne- og undervisningsministeren har fastsat for den samlede kapacitet for hver region. Ministeriet kan i disse tilfælde efter ansøgningsfristen foretage justeringer af de udmeldte regionale kapacitetsrammer. Regionerne vil derefter skulle lave opfølgende op- eller nedjusteringer i forhold til de enkelte afdelinger, jf. det foreslåede stk. 5.

Det foreslås som stk. 3, 1. pkt. , at regionsrådet inden for rammerne af børne- og undervisningsministerens beslutning efter stk. 2 efter indstilling fra institutionerne og, hvor det er relevant, i dialog med naboregionerne, tildeler hver institution eller afdeling en kapacitet for hver enkelt gymnasial uddannelse og pre-ib på den pågældende institution eller afdeling.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil indebære, at regionsrådet inden for den regionale kapacitet, som børne- og undervisningsministeren har besluttet at fordele til regionen efter stk. 2, efter indstilling fra institutionerne i regionen tildeler hver institution eller afdeling i regionen en kapacitet for hver af de omfattede gymnasiale uddannelser og pre-ib på institutionen eller afdelingen. Kapaciteten fastsættes for institutionen, hvis institutionen ikke har afdelinger, og ellers for hver afdeling.

Der vil være en lang række forhold, som regionerne i relevant omfang skal tage hensyn til, når de fastsætter de enkelte institutioners eller afdelingers kapacitet. Regionerne vil bl.a. skulle tage hensyn til det samlede antal ansøgere i et geografisk område sammenholdt med antallet af afdelinger i området. Det vil også skulle indgå i regionernes vurdering, om der er afdelinger, som gennem de seneste år har haft et markant fald eller stigning i antallet af 1.-prioritetsansøgninger og om der er afdelinger, som er meget overansøgte eller underansøgte i forhold til deres kapacitet.

Regionerne vil endvidere skulle tage hensyn til institutionernes og afdelingernes bygningsmasse, herunder også for at sikre den bedst mulige udnyttelse af de gymnasiale institutioners fysiske rammer. Regionerne vil i den forbindelse også skulle tage hensyn til, hvor mange ansøgere og elever, der forventes at falde fra uddannelsen før eller efter uddannelsesstart.

Regionerne vil bl.a. skulle fastsætte kapaciteten med udgangspunkt i afdelingernes typiske klassestørrelse og under hensyntagen til det fleksible klasseloft. Regionerne vil samtidig skulle tage højde for, at der kan være afdelinger, som har klasser med færre elever, fx klasser for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF-klasser).

Regionerne vil også i relevant omfang skulle tages hensyn til, at der på afdelinger med kostafdeling vil skulle være kapacitet til både kostelever og dagselever, hvis dagseleverne ellers vil få langt til nærmeste alternative afdeling.

Regionerne vil endvidere ved kapacitetsfastsættelsen skulle sikre, at der er plads på 2-årig hf på et VUC, hvis ansøgeren har ønsket det som 1.-prioritet og eventuelt 2.-prioritet, hvis der inden for 45 minutters transporttid fra ansøgerens bopæl er flere VUC´er med 2-årig hf.

Derudover vil regionerne skulle tage hensyn til en vis stabilitet i kapaciteterne, så de som udgangspunkt fastsættes for 2-3 år af gangen, jf. nærmere nedenfor.

Der vil endvidere kunne være andre forhold, herunder lokale forhold, som regionerne forventes at skulle tage hensyn til ved kapacitetsfastsættelsen på de enkelte afdelinger.

De mange elementer, som regionerne forventes at ville skulle tage hensyn til, kan i visse tilfælde være modsatrettede, når regionerne skal forholde sig til den samlede kapacitet på regionsniveau, og det er ikke alle hensyn, som er relevante for alle afdelinger. Regionerne vil således skulle anlægge en samlet helhedsvurdering i forbindelse med fastsættelse af kapaciteten på de enkelte afdelinger inden for de rammer og prioriteringer, som forventes at blive fastsat af børne- og undervisningsministeren i medfør af det foreslåede stk. 7.

Regionernes kapacitetsfastsættelse for den enkelte afdeling vil skulle ske efter indstilling fra de berørte institutioner. Institutionerne vil bl.a. i forbindelse med indstillingen skulle angive, hvor mange elever de fysisk har plads til på de enkelte afdelinger, og om der er særlige forhold på afdelingen, som har betydning i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen. Det er regionerne, som fastsætter kapaciteten på den enkelte afdeling, og regionerne vil således ikke være bundet af institutionernes indstillinger ud over, at de ikke kan tildele en afdeling flere elever, end institutionen har angivet fysisk at have plads til, dog skal regionerne tage højde for forventet frafald m.v., jf. afsnittet ovenfor om de hensyn, som regionerne skal lægge vægt på. Det foreslås i stk. 7, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om institutionernes indstillinger.

I de tilfælde, hvor kapacitetsfastsættelsen på en eller flere afdelinger kan have betydning for kapacitetsfastsættelsen på en eller flere afdelinger i en anden region, fx fordi afdelingerne grænser op til en anden region, eller hvis ansøgernes søgemønstre i ikke ubetydeligt omfang går på tværs af regionsgrænser, skal de implicerede regioner gå i dialog med hinanden omkring kapacitetsfastsættelsen på relevante afdelinger.

Kapaciteten, som regionerne vil skulle fastsætte, vil som udgangspunkt fastlægges for to-tre år af gangen for at styrke institutionernes planlægningshorisont. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor det vil kunne være nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at regionerne kan justere kapaciteterne oftere end hver tredje år. Det foreslås i stk. 8, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt ., at større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner eller afdelinger skal ske gradvist. Hvis regionerne vurderer, at der skal ske en større kapacitetstilpasning på en institution eller afdeling, så institutionen eller afdelingen forholdsmæssig vil få et stort fald i antallet af elever, vil dette skulle ske gradvist over to eller eventuelt flere år, så institutionen ikke oplever en stor kapacitetsnedgang fra det ene år til det andet. Det foreslås i stk. 7, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvornår regionerne vil skulle foretage en gradvis tilpasning af kapaciteten.

Regionerne opfordres til det første år, de skal fastsætte kapaciteterne, at der tages udgangspunkt i de kapaciteter, som børne- og undervisningsministeren har fastsat de forudgående år. Det udelukker ikke, at regionerne kan justere kapaciteterne, hvis de forskellige hensyn tilsiger det, jf. foran.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt. , at hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling mindst skal have en kapacitet på 84 elever.

Det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil indebære, at regionerne vil skulle tildele hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling en kapacitet på mindst 84 elever svarende til tre 1.g. /1.hf-klasser med 28 elever i hver klasse. Minimumskapaciteten vil indebære, at de pågældende afdelinger - i modsætning til i dag - i al væsentlighed vil blive sikret et antal elever svarende til minimuskapaciteten. Det forventes især at ville have betydning for en række afdelinger i tyndtbefolkede områder. Det endelige elevtal vil dog fortsat kunne være mindre end minimumskapaciteten, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange ansøgere inden for 45 minutters transporttid eller som følge af frafald m.v.

Der er tale om en minimumskapacitet, og langt de fleste afdelinger forventes således at få tildelt en kapacitet, som er større end minimumskapaciteten, forudsat der er tilstrækkeligt elevgrundlag herfor i det pågældende geografiske område.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt ., at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra et regionsråd kan tillade, at regionsrådet fastsætter minimumskapaciteten, jf. 1. pkt., til færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre geografiske områder.

Det foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil indebære, at regionsrådet efter dialog med en institution vil kunne indstille til børne- og undervisningsministeren, at ministeren tillader, at kapaciteten på en institution eller afdeling i regionen bliver fastsat til under minimumskapaciteten, dvs. til færre end 84 elever. Ministeren vil efter indstilling fra regionsrådet kunne tillade dette for en eller flere konkrete afdelinger, hvis der vurderes ikke at være tilstrækkeligt elevgrundlag i området til så mange elever, og hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i det pågældende geografiske område, herunder i andre geografiske områder.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår kapaciteten kan fastsættes til under minimumskapaciteten for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning. Det vil fx kunne være tilfældet, hvis eleverne i lokalområdet ellers ville kunne få uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, eller hvis det er for at sikre, at der ikke i unødvendigt omfang bliver udfaset kapacitet, som der forventes at blive behov for de efterfølgende år fx på grund af den forventede demografi.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt. , at på institutioner eller afdelinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser.

Det foreslåede stk. 4, 3. pkt., vil indebære, at minimumskapaciteten vil blive opgjort samlet for de omfattede gymnasiale uddannelser, hvis en institution eller afdeling har flere af disse uddannelser. Nogle afdelinger har flere af de gymnasiale uddannelser, som er omfattet af den nye elevfordelingsmodel, fx både stx og 2-årig hf eller hhx og htx. Hvis det er tilfældet, vil minimumskapaciteten bliver opgjort for disse uddannelser samlet. Det kunne fx være en afdeling, som får kapacitet svarende til to hhx-klasser og en htx-klasse. Hvis afdelingen derudover har andre uddannelser, fx voksenuddannelser eller erhvervsuddannelser, vil disse ikke indgå i opgørelsen af minimumskapaciteten.

Det foreslås som stk. 5, at regionsrådet, efter søgetallet er kendt, skal tilpasse institutionernes eller afdelingernes kapacitet, hvis det er nødvendigt.

Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at regionerne vil skulle tilpasse de enkelte afdelingers kapacitet, hvis der er behov herfor, når de konkrete søgetal til et skoleår er kendt omkring marts måned. Den nye elevfordelingsmodel er baseret på, at der i det store hele bliver fastsat en kapacitet, som samlet set svarer til det faktiske antal ansøgere. Inden ansøgerne søger om optagelse senest den 1. marts, vil afdelingerne have fået tildelt en kapacitet af regionerne på baggrund af det forventede antal 1.-prioritetsansøgere på de enkelte uddannelser i regionen. Hvis det efter ansøgningsfristen viser sig, at antallet af estimerede 1.-prioritetsansøgere afviger fra det faktiske antal 1.-prioritetsansøgere i regionen, er der behov for, at regionerne tilpasser kapaciteten, inden fordelingsmekanismen fordeler eleverne forventeligt i maj måned. Der vil kunne være behov for at tilpasse kapaciteten i op- eller nedadgående retning, fx hvis de faktiske søgetal afviger markant fra de regionale kapacitetsrammer, børne- og undervisningsministeren har fastsat for den samlede kapacitet for hver region. Ministeriet kan i disse tilfælde (efter ansøgningsfristen) foretage korrektioner af de udmeldte regionale kapacitetsrammer, jf. det foreslåede stk. 2, hvorefter regionerne skal lave op- eller nedjusteringer i forhold til de enkelte afdelinger.

Regionerne vil endvidere kunne hæve kapaciteten på en afdeling med en eller flere ansøgere, hvis en genoptagelse eller klage i forlængelse heraf efter § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., munder ud i, at en ansøger skal have plads på en konkret afdeling, og afdelingen ikke har ledige pladser inden for den fastsatte kapacitet.

Yderligere vil regionerne kunne hæve kapaciteten for at skabe plads til en omgænger på en konkret afdeling, der ikke har ledige pladser til den pågældende inden for den fastsatte kapacitet.

Det foreslåede stk. 5 vil tillige indebære, at regionerne efter første uge af november efter en konkret vurdering vil kunne hæve en institutions eller afdelings kapacitet med en eller flere elever, hvis institutionen eller afdelingen anmoder regionen herom for at kunne optage en ansøger, som søger om optagelse efter dette tidspunkt, jf. bemærkningerne til § 11 k i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. Folketingstidende 2021-22, Tillæg A, L 157 som fremsat, side 56 og 57. Regionerne vil endvidere kunne hæve kapaciteten i perioden frem til og med første uge i november for at få plads til en elev eller ansøger omfattet af § 14 og 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser.

Regionerne vil også kunne hæve kapaciteterne på de enkelte institutioner eller afdelinger efter §§ 11 j og 11 k i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Regionernes fordeling af ansøgere og elever efter disse bestemmelser forudsætter, at institutionerne og afdelingerne løbende ind til og med første uge af november måned orienterer den region, hvori afdelingen er beliggende, om ledige pladser på afdelingen inden for afdelingens kapacitet. Ledige pladser kan fx opstå, hvis den centrale fordelingsmekanisme ikke har kunnet fordele ansøgere til afdelingen inden for 45 minutters transporttid, hvis ansøgere, som har fået reserveret en foreløbig plads, ikke opfylder adgangsforudsætningerne til uddannelsen, eller hvis ansøgere eller elever i øvrigt før eller efter uddannelsesstart falder fra uddannelsen, fordi de ombestemmer sig eller lignende. Det foreslås i stk. 7, at børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås i stk. 6 , at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag. Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås endeligt i stk. 7, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedurer, tildeling af overkapacitet, gradvis indfasning af større kapacitetstilpasninger og institutionernes indstilling om kapacitet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke hensyn regionsrådene skal tage i forbindelse med fastsættelse af de enkelte institutioners og afdelingers kapacitet, hvilken periode institutionernes og afdelingernes kapacitet fastsættes for og for regionsrådets efterfølgende tilpasning af institutionernes og afdelingernes kapacitet, herunder institutionernes og afdelingernes indberetninger til regionen om ledig kapacitet.

Det foreslåede stk. 7 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om procedure. Det er forventningen, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, hvornår børne- og undervisningsministeren udmelder kapacitet på landplan og på regionsniveau, hvornår og hvordan institutionerne skal afgive indstilling om kapaciteten for institutionens afdelinger til regionerne, hvornår og hvordan regionsrådet skal afgive indstilling om, at kapaciteten fastsættes til under minimumskapaciteten på 84 elever, samt hvornår afdelingernes kapacitet kan blive tilpasset, efter søgetallet er kendt. Der vil i den forbindelse også kunne blive fastsat regler om, at institutionerne og afdelingerne løbende skal indberette ledig kapacitet til regionerne med henblik på, at regionerne kan fordele ansøgere og elever efter §§ 11 j og 11 k i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Ministeren vil også kunne fastsætte nærmere regler om tildeling af overkapacitet til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Det forventes, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, hvor stor overkapaciteten samlet set skal være på landsplan og på regionsniveau, og hvordan regionerne skal fordele overkapaciteten mellem de erhvervsgymnasiale afdelinger i regionen.

Den foreslåede hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om gradvis indfasning af større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning, forventes bl.a. at blive udmøntet i regler om, hvor stor kapacitetsnedgangen kan være om året.

Ministeren vil derudover kunne fastsætte regler om institutionernes indstilling om kapacitet. Det forventes, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, hvilke oplysninger institutioner skal afgive i forbindelse med indstillingen, og at regionerne, hvis institutionen ikke afgiver indstilling, eller denne ikke er fyldestgørende, kan fastsætte kapaciteten uden indstilling.

Med den foreslåede hjemmel til at kunne fastsætte regler om, hvilke hensyn regionerne skal tage i forbindelse med fastsættelse af de enkelte afdelingers kapacitet, er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at regionerne bl.a. skal inddrage de hensyn, som er nævnt i bemærkningerne til det foreslåede stk. 3. Der forventes bl.a. fastsat regler om, at regionerne ved fastsættelse af den enkelte afdelings kapacitet i relevant omfang skal tage hensyn til : a) det samlede antal ansøgere i et område sammenholdt med antallet af afdelinger/institutioner i området, b) institutionernes bygningsmasse m.v., c) at der på afdelinger med kostafdeling er kapacitet til både kostelever og dagselever, hvis dagseleverne ellers vil få langt til nærmeste alternative afdeling, d) om der er institutioner, som gennem de seneste år har haft et markant fald eller stigning i antallet af 1.-prioritetsansøgninger, og e) om der er afdelinger, som er meget overansøgte eller underansøgte i forhold til deres kapacitet. Der vil også kunne fastsættes regler om andre hensyn, som regionerne skal inddrage. Det er endvidere forventningen, at der vil blive fastsat regler om, hvordan regionerne skal vægte disse hensyn i forhold til hinanden og eventuelt i forhold til andre hensyn.

Med den foreslåede nyaffattelse vil ministeren kunne fastsætte regler om, hvilken periode regionerne skal fastsætte afdelingernes kapacitet for.

Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler for regionernes efterfølgende tilpasning af afdelingernes kapacitet. Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler om, hvornår og hvordan regionerne, efter søgetallet er kendt, vil kunne tilpasse de enkelte afdelingers kapaciteter.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1-3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil samt afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 8 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsministeren inden fristen for at søge om optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse kan beslutte at flytte dele af kapaciteten til et eksisterende uddannelsesudbud fra en institution eller afdeling til en anden institution eller afdeling for at understøtte en balanceret elevsammensætning, herunder til en institution eller afdeling, der ikke udbyder uddannelsen i forvejen.

Bestemmelsen, der var en nyskabelse i forbindelse med den elevfordelingsmodel, der trådte i kraft den 1. juli 2022, har aldrig fundet anvendelse i praksis.

Det foreslås, at § 8 b ophæves.

Det foreslåede om at ophæve § 8 b, som skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 13, vil indebære, at hjemlen til, at børne- og undervisningsministeren inden for fristen for at søge om optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse kan beslutte at flytte dele af kapaciteten til et eksisterende uddannelsesudbud, ophæves. Med ophævelse af bestemmelsen findes der ikke længere udtrykkelige regler om flytning af kapacitet mellem de forskellige uddannelsesudbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 11 a, stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for alemgymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet ved godkendelsen og som led i den løbende monitorering, jf. stk. 2, kan fastsætte og ændre et loft over institutionens eller afdelingens andel af profilelever.

Det foreslås, at § 11, a, stk. 1, 4. pkt., ændres således, at »som led i den løbende monitorering, jf. stk. 2,« ændres til »løbende«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor regionsrådets forpligtelse til at monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning, ophæves.

Regionsrådet vil med den foreslåede ændring fortsat have mulighed for at fastsætte et loft over andelen af profilelever. Det gælder ikke alene i forbindelse med selve godkendelsen men også efterfølgende. Regionsrådet vil dermed fortsat have mulighed for løbende at fastsætte et loft over andelen af profilelever eller ændre på et allerede fastsat loft.

Et loft vil fx kunne fastsættes, hvis andelen af profilelever bliver så høj, at der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, og disse ansøgere dermed får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 11 a, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen, og løbende monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning.

Det foreslås, at § 11 a, stk. 2, ophæves.

Det foreslåede om at ophæve 11 a, stk. 2, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 13. Det foreslåede vil for det første indebære, at forpligtelsen for regionsrådet til i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium at lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen, ophæves. Der ændres ikke i øvrigt på regionsrådets kompetence og forpligtelser i forbindelse med godkendelse af profilgymnasier.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at regionsrådets forpligtelse til løbende at monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning, ophæves.

Selvom forpligtelsen til løbende monitorering bortfalder, bevarer regionsrådet imidlertid sin kompetence til løbende at fastsætte eller ændre et loft over antallet af profilelever i det omfang, det er relevant, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Regionsrådene vil således ikke i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium skulle lægge vægt på, om godkendelsen kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 11 b, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at Styrelsen for IT og Læring til brug for beregninger, herunder af indkomstkategorier, zonetyper og ansøgernes placering i indkomstgrupper, indhenter oplysninger om ansøgernes forældres indkomst hos told- og skatteforvaltningen, jf. § 11 f.

Det foreslås, at § 11 b, stk. 2, ophæves.

Det foreslåede, skal ses i sammenhæng med, at der ikke længere skal fordeles på baggrund af forældreindkomst i fordelingszoner, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 13, og vil indebære, at hjemlen for Styrelsen for It og Læring til at indhente oplysninger om forældreindkomst hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregninger af bl.a. indkomstkategorier og zonetyper ophæves.

Oplysninger om forældreindkomst kan således ikke indhentes og indgå i forbindelse med fordelingen af ansøgere til skoleåret 2024/25 og frem.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 11 b, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger, som er nødvendige for regionernes opgaver i henhold til §§ 11 a, 11 c, 11 j, 11 k og 12, videregives til regionerne.

Det foreslås, at § 11 b, stk. 3, ændres, således at »og 2« udgår.

Det er med det foreslåede tale om en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at § 11 b, stk. 2, ophæves. Det bemærkes i den forbindelse, at Styrelsen for IT og læring ikke længere kan videregive oplysninger til regionerne med henblik på vurdering af mulig skævvridning af elevsammensætningen i forbindelse med godkendelse og monitorering af profilgymnasier, idet oplysninger om forældreindkomst fremover ikke indgår i datagrundlaget til elevfordelingen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 11 d, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsministeren opdeler landet i geografisk sammenhængende zoner. Zonerne skal afgrænses således, at ingen kommune geografisk henhører under mere end en zone. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at en zone er en fordelingszone, når forskellen mellem forældreindkomsten for tilgåede elever på mindst en af de gymnasiale uddannelser på institutioner, hvis institutionerne ikke har afdelinger, eller afdelinger i zonen og forældreindkomsten for elever med bopæl i zonen, som er tilgået en gymnasial uddannelse, overstiger en grænse, som fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Øvrige zoner er afstandszoner. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at børne- og undervisningsministeren er bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler om zoneopdelingen, herunder hvornår en zone bliver afstands- og fordelingszone, hvornår en zone skifter status, og hvordan forældreindkomst opgøres. Bemyndigelsen er i bekendtgørelse af 29. august 2022 om kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser udnyttet til at fastsætte regler om offentliggørelse af zonernes status som henholdsvis fordelingszone eller afstandszone, grænsen for, hvornår en zone er en fordelingszone, hvordan forældreindkomst opgøres, og regler om, hvornår en zone skifter status fra fordelingszone til afstandszone og omvendt. Samtidig fremgår zonernes sammensætning af bekendtgørelsens bilag 1.

Det fremgår af § 11 e, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at Styrelsen for It og Læring på regionernes vegne inddeler ansøgerne i lav-, mellem- og højindkomstkategori på baggrund af forældreindkomst. Lavindkomstkategorien består af ansøgere, der er blandt de 25 pct. med de laveste forældreindkomster. Mellemindkomstkategorien består af ansøgere, der er blandt de 50 pct. med de mellemste forældreindkomster. Højindkomstkategorien består af ansøgere, der er blandt de 25 pct. med de højeste forældreindkomster. Ansøgere, som er fyldt 20 år eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om optagelse, samt ansøgere, for hvem der ikke kan indhentes oplysninger om forældreindkomst hos told- og skatteforvaltningen, placeres i mellemindkomstkategorien uanset den faktiske forældreindkomst. Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at i fordelingszoner, jf. § 11 d, stk. 2, opgøres for hver uddannelse, hvor stor en andel af førsteprioritetsansøgere til den pågældende uddannelse med bopæl i zonen der er i henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstkategorien.

Det fremgår af § 11 f, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at forældreindkomsten består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. I indkomsten fradrages, i det omfang det fremgår af årsopgørelsen, jf. stk. 2, førtidig udbetaling af feriemidler efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Forældreindkomsten opgøres på grundlag af oplysninger i årsopgørelsen for det indkomstår, som ligger 2 år forud for det skoleår, ansøgningen vedrører, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det foreslås, at §§ 11 d, 11 e og 11 f ophæves.

Det foreslåede om at ophæve § 11 d skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5 og 13, hvorved muligheden for at indhente oplysninger om forældreindkomst og fordeling i fordelingszoner foreslås ophævet. Det foreslåede vil indebære, at hjemlen for børne- og undervisningsministeren til at opdele landet i geografisk sammenhængende zoner m.v. ophæves. Det indebærer også, at afgrænsningen af, hvilke zoner, der er fordelingszoner og hvilke zoner, der er afstandszoner, ophæves. Endeligt indebærer det, at hjemlen for børne- og undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler omkring zoner ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at de zoner, som landet blev opdelt i i forbindelse med den elevfordelingsmodel, der trådte i kraft den 1. juli 2022, og som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse af 29. august 2022 om kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser, bortfalder.

Formålet med at opdele landet i zoner var at identificere, hvor i landet der var en ubalanceret elevsammensætning målt på forældreindkomst. I de dele af landet, hvor elevsammensætningen var i ubalance, indgik forældreindkomst ud over transporttid som fordelingskriterium. I resten af landet indgik kun transporttid som fordelingskriterium.

Når zonerne bortfalder, vil der fremadrettet ikke være områder af landet, hvor kriterierne for fordeling af ansøgere til de gymnasiale uddannelser er anderledes end i andre dele af landet. For den enkelte ansøger betyder det, at ansøgeren bliver fordelt efter de samme fordelingskriterier, uanset i hvilket geografisk område den institution eller afdeling, ansøgeren søger om optagelse på, ligger i.

Det foreslåede om at ophæve § 11 e skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5 og 13, hvorved muligheden for at indhente oplysninger om forældreindkomst og fordeling i fordelingszoner foreslås ophævet. Det foreslåede vil indebære, at hjemlen for Styrelsen for It- og Læring til på regionernes vegne at inddele ansøgerne i lav-, mellem- og højindkomstkategori m.v. ophæves. Det vil ligeledes indebære, at det ikke i nogen områder af landet vil blive opgjort for hver uddannelse, hvor stor en andel af førsteprioritetsansøgere til den pågældende uddannelse med bopæl i det pågældende område, der er i henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstkategorien.

Det foreslåede vil betyde, at ingen ansøger vil blive kategoriseret på baggrund af den pågældendes forældres indkomst, og ansøgerenes forældres indkomst vil dermed ikke få betydning i forbindelse med fordeling af ansøgerne.

Det foreslåede om at ophæve § 11 f skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5 og 13, hvorved muligheden for at indhente oplysninger om forældreindkomst og fordeling i fordelingszoner foreslås ophævet. Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen om, hvad forældreindkomsten består af, ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5 og 13 og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af § 11 g, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ansøgere, der som førsteprioritet har en gymnasial ungdomsuddannelse i en fordelingszone, skal angive et minimumantal uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge, jf. regler udstedt i medfør af stk. 5. Et uddannelsesønske er en kombination af en uddannelse og en afdeling.

Det foreslås, at § 11 g, stk. 1, ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter landet ikke længere inddeles i zoner. Det foreslåede vil indebære, at der fremadrettet ikke stilles krav om, at en ansøger vil skulle angive et bestemt antal uddannelsesønsker. Jo flere uddannelsesønsker en ansøger angiver, jo større indflydelse har ansøgeren imidlertid på, hvor ansøgeren får plads i de tilfælde, hvor ansøgeren ikke får opfyldt sit højest prioriterede uddannelsesønske. Det skyldes, at ansøgeren vil blive forsøgt placeret på sine uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge, jf. lovens § 11 g, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 11 g, stk. 3, 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ansøgere, som får forrang, kan få reserveret plads på en institution eller afdeling forud for øvrige ansøgere med samme prioritet, jf. regler fastsat i medfør af stk. 5.

Det foreslås, at »stk. 5« i § 11 g, stk. 3, 2. pkt., ændres til »stk. 4«.

Der er med det foreslåede tale om en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 11 g, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om procedure, antal uddannelsesønsker i fordelingszoner, forrang for visse elevgrupper og opgørelse af transporttid.

Ved lov nr. 157 af 11. februar 2023 blev alle zoner gjort til afstandszoner for så vidt angår skoleåret 2023/24. Ved at gøre alle zoner til afstandszoner blev kriteriet vedrørende forældrenes indkomst afskaffet i det pågældende skoleår.

Idet alle zoner i skoleåret 2023/24 var afstandszoner, har hjemlen til at fastsætte antallet af uddannelsesønsker i fordelingszoner ikke været udnyttet.

Det foreslås, at »antal uddannelsesønsker i fordelingszoner,« i § 11 g, stk. 5, udgår.

Det foreslåede, der er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke længere vil have hjemmel til at fastsætte regler om, hvor mange uddannelsesønsker en ansøger som minimum skal angive.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 11 h, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at alle ansøgere til institutioner og afdelinger i afstandszoner, som har prioriteret en institution eller afdeling som førsteprioritet, får reserveret en plads på institutionen eller afdelingen, hvis institutionen eller afdelingen ikke har flere førsteprioritetsansøgere, end institutionen eller afdelingen har kapacitet til at optage.

Det foreslås, at »i afstandszoner« i § 11 h, stk. 1, 1. pkt., udgår.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 13.

Det bemærkes, at alle ansøgere i landet fremover vil blive fordelt efter § 11 h.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 13, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af § 11 h, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af deres uddannelsesønsker, jf. stk. 1, får reserveret plads på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som førsteprioritet, på en institution eller afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, dog inden for maksimalt 45 minutter, jf. § 11 g, stk. 4. Hvis institutionen eller afdelingen ligger i en fordelingszone, kan en ansøger kun få reserveret plads i den del af institutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den indkomstkategori, ansøgeren er placeret i. Børne- og undervisningsministeren kan beslutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til en institution eller afdeling efter 1. pkt.

Det foreslås, at § 11 h, stk. 2, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at hvis institutionen eller afdelingen ligger i en fordelingszone, kan en ansøger kun få reserveret plads i den del af institutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den indkomstkategori, ansøgeren er placeret i, ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter zonerne bortfalder, og § 1, nr. 13, hvorefter fordelingen i fordelingszoner bortfalder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af § 11 i, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at på institutioner eller afdelinger i fordelingszoner bliver kapaciteten på den enkelte uddannelse opdelt i tre dele. En del er forbeholdt ansøgere i lavindkomstkategorien, en del er forbeholdt ansøgere i mellemindkomstkategorien, og en del er forbeholdt ansøgere i højindkomstkategorien. Fordelingen af kapaciteten svarer til indkomstfordelingen i de tre indkomstkategorier for den pågældende uddannelse i den zone, institutionen eller afdelingen ligger i. En ansøger kan kun få reserveret plads i den del af institutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den indkomstkategori, ansøgeren er placeret i. Dette gælder dog ikke for Sankt Annæ Gymnasium. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at på institutioner eller afdelinger i fordelingszoner får alle ansøgere, som har institutionen eller afdelingen som førsteprioritet, reserveret en plads på institutionen eller afdelingen, hvis der ikke er flere ansøgere i den indkomstkategori, som ansøgeren tilhører, end institutionen eller afdelingen har kapacitet til at optage i denne indkomstkategori. Hvis en institution eller afdeling har flere førsteprioritetsansøgere, end den har plads til at optage inden for ansøgernes indkomstkategori, får en ansøger, der har kortere transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, reserveret en foreløbig plads forud for en ansøger med længere transporttid. Hvis to eller flere ansøgere har samme transporttid og der ikke er kapacitet til at reservere plads til dem alle på institutionen eller afdelingen inden for ansøgernes indkomstkategori, bliver der trukket lod om, hvilke ansøgere der får reserveret plads på institutionen eller afdelingen. Ansøgere, som ikke får en foreløbig plads på deres førsteprioritet, fordeles så vidt muligt til en plads på et efterfølgende prioriteret uddannelsesønske, jf. § 11 g, stk. 2. 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved fordeling af ansøgere til efterfølgende prioriteter. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af deres uddannelsesønsker, jf. stk. 2, får reserveret plads på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som førsteprioritet, på en institution eller afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, dog inden for maksimalt 45 minutter, jf. § 11 g, stk. 4. Hvis institutionen eller afdelingen ligger i en fordelingszone, kan en ansøger kun få reserveret plads i den del af institutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den indkomstkategori, ansøgeren er placeret i. Børne- og undervisningsministeren kan for enkelte institutioner eller afdelinger beslutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til disse institutioner eller afdelinger efter 1. pkt.

Det foreslås, at § 11 i ophæves.

Det foreslåede, som følger af, at der ikke længere skal fordeles efter forældreindkomst, vil indebære, at hjemlen til på institutioner eller afdelinger i fordelingszoner at opdele kapaciteten på den enkelte uddannelse i tre (en del er forbeholdt ansøgere i lavindkomstkategorien, en del er forbeholdt ansøgere i mellemindkomstkategorien og en del er forbeholdt ansøgere i højindkomstkategorien) og fordele ansøgere på denne baggrund ophæves. Ingen ansøgere vil således fremover kunne blive fordelt på baggrund af deres forældres indkomst.

Som en konsekvens af ophævelsen af § 11 i og lovforslagets nr. 10, hvorved afstandszoner udgår af § 11 h, stk. 1, 1. pkt., vil alle ansøgere fremover blive fordelt efter § 11 h i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Det betyder, at det grundlæggende fordelingskriterium ud over ansøgeres prioriteter vil være transporttid i hele landet, hvis der er flere ansøgere til en institution eller afdeling, end institutionen eller afdelingen har kapacitet (elevpladser) til at optage. Det gælder også for ansøgere til de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. henvisningen i § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvoraf fremgår, at §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen, udbud af uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der henvises til §§ 1 og 2 i lov nr. 880 af 21. juni 2022 om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 11, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af § 11 j, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, fordeler de ansøgere, som ikke er blevet fordelt i den centrale fordelingsmekanisme efter §§ 11 h og 11 i.

Det foreslås, at »§§ 11 h og 11 i« i § 11 j, stk. 1 , ændres til »§ 11 h«.

Der er med det foreslåede tale om en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af § 11 k, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, fordeler til og med første hele uge af november de ansøgere, hvis ansøgning ikke er indgået i fordelingsrunden efter §§ 11h-11 j, og de ansøgere og elever, som bliver optaget på eller skifter til en gymnasial uddannelse frem til og med første uge af november.

Det foreslås, at »§§ 11 h – 11 j« i § 11 k, stk. 1, 1. pkt., ændres til »§§ 11 h og 11 j«.

Der er med det foreslåede tale om en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil samt afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af § 11 k, stk. 2, 2. pkt., at regionsrådet kan hæve kapaciteten på en institution eller afdeling, hvis det er nødvendigt for at tildele disse ansøgere og elever plads.

Det foreslås, at der i § 11 k, stk. 2, 2. pkt., efter »nødvendigt« indsættes »eller i ganske særlige tilfælde«.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen om, at regionerne kan hæve kapaciteten på en institution eller afdeling, hvis det er nødvendigt for at tildele disse ansøgere og elever plads, udvides, således at bestemmelsen kan rumme de særlige tilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt at hæve kapaciteten på en institution, selvom der findes ledig kapacitet på en anden institution med ansøgerens først prioriterede uddannelse inden for en transporttid på 45 minutter. Det kan eksempelvis dreje sig om tilfælde, hvor en ansøger søger om optagelse på en institution omfattet af reglerne om minimumskapacitet i en region, der ligger langt væk fra ansøgerens bopæl, fx i en anden landsdel. I et sådan tilfælde, hvor ansøgeren specifikt søger en institution omfattet af reglerne om minimumskapacitet i en anden landsdel, vil regionsrådet i samarbejde med den region, hvor institutionen ligger, og efter et samlet skøn over kapacitetsfastsættelsen på den pågældende institution og institutioner med ledig kapacitet inden for en transporttid på 45 minutter fra ansøgerens bopæl, kunne hæve kapaciteten på den søgte institution, hvis det findes hensigtsmæssigt i det pågældende særlige tilfælde. Det vil endvidere eksempelvis kunne dreje sig om tilfælde, hvor en ansøger, der er 20 år eller over, har søgt 2-årigt hf på et VUC, men hvor der kun er ledige pladser på et alment gymnasium. I et sådan tilfælde vil regionsrådet, hvis det efter et samlet skøn findes hensigtsmæssigt, kunne hæve kapaciteten på et VUC, på trods af at der findes ledige pladser på et alment gymnasium inden for en transporttid på 45 minutter fra ansøgerens bopæl.

Bestemmelsen tænkes primært anvendt i forhold til ansøgere til den toårige uddannelse til hf-eksamen, men det kan ikke udelukkes, at der vil kunne opstå tilsvarende særlige tilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt at anvende bestemmelsen i forhold til ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at § 8, stk. 2-4 og 6, om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af kapacitet og §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen samt uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås at, § 34 a, stk. 6, ændres, således at »§ 8 b om flytning af kapacitet« udgår.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslaget § 1, nr. 2, hvorved børne- og undervisningsministerens bemyndigelse til inden for fristen for at søge om optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse kan beslutte at flytte dele af kapaciteten til et eksisterende uddannelsesudbud fra en institution eller afdeling til en anden institution eller afdeling for at understøtte en balanceret elevsammensætning, herunder til en institution eller afdeling, der ikke udbyder uddannelsen i forvejen, ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil samt afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at § 8, stk. 2-4 og 6, om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af kapacitet og §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen samt uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Ved § 2, nr. 8, i lov nr. 880 af 21. juni 2022, blev § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse parallelaffattet. Parallelaffattelsen var med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2026.

Det fremgår af den i § 2, nr. 8, i lov nr. 880 af 21. juni 2022 affattede § 34 a, stk. 6, som træder i kraft den 1. juli 2026, at § 8, stk. 2-6 og 8, om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af kapacitet og §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen, udbud af uddannelsen til hf-eksamen, udbud af uddannelsen til merkantil studentereksamen og udbud af uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås, at § 34, a, stk. 6, nyaffattes, således, at § 8, stk. 2-5 og 7, om kapacitetsfastsættelse og §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen, udbud af uddannelsen til hf-eksamen, udbud af uddannelsen til merkantil studentereksamen og udbud af uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der er med nyaffattelsen tale om ændring af de bestemmelser, der henvises til i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i § 34 a, stk. 6.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1-3.

Nyaffattelsen sikrer via henvisningen fra lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til bestemmelser om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., der træder i kraft den 1. juli 2026, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) fortsat efter 1. juli 2026 omfattes af samme regelgrundlag som de almengymnasiale uddannelser i forhold til kapacitetsfastsættelse m.m. Institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af de erhvervsgymnasiale uddannelser vil således fra den 1. juli 2026 via nyaffattelsen være underlagt den fra dette tidspunkt gældende kapacitetsstyring m.m.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil samt afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 34 d, stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at regionsrådet ved godkendelsen og som led i den løbende monitorering, jf. stk. 2, kan fastsætte og ændre et loft over institutionens eller afdelingens andel af profilelever.

Det foreslås, at § 34 d, stk. 1, 4. pkt., ændres, således at »som led i den løbende monitorering, jf. stk. 2,« ændres til »løbende«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, hvor regionsrådets forpligtelse til at monitorere om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning ophæves.

Regionsrådet vil med den foreslåede ændring fortsat have mulighed for at fastsætte et loft over andelen af profilelever. Det gælder ikke alene i forbindelse med selve godkendelsen men også efterfølgende. Regionsrådet vil dermed fortsat have mulighed for løbende at fastsætte et loft over andelen af profilelever eller ændre på et allerede fastsat loft.

Et loft vil fx kunne fastsættes, hvis andelen af profilelever bliver så høj, at der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, og disse ansøgere dermed får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 34 d, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at regionsrådet i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen, og løbende monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning.

Det foreslås, at § 34 d, stk. 2, ophæves.

Det foreslåede om at ophæve 34 d, stk. 2, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 13. Det foreslåede vil indebære, at forpligtelsen for regionsrådet til i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium at lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen, ophæves. Der ændres ikke i øvrigt på regionsrådets kompetence og forpligtelser i forbindelse med godkendelse af profilgymnasier.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at regionsrådets forpligtelse til løbende at monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning, ophæves.

Selvom forpligtelsen til løbende monitorering bortfalder, bevarer regionsrådet imidlertid sin kompetence til løbende at fastsætte eller ændre et loft over antallet af profilelever i det omfang, det er relevant, jf. lovforslaget § 2, nr. 3.

Regionsrådene vil således ikke i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium skulle lægge vægt på om godkendelsen kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 8 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 880 af 21. juni 2022, at børne- og undervisningsministeren sikrer kapacitet til de almengymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regioner for hver af de fire gymnasiale ungdomsuddannelser og pre-ib.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at inden for rammerne af børne- og undervisningsministerens beslutning efter stk. 2 tildeler regionsrådet efter indstilling fra institutionerne og, hvor det er relevant, i dialog med naboregionerne hver institution eller afdeling en kapacitet for hver enkelt gymnasial uddannelse på den pågældende institution eller afdeling. Større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner eller afdelinger skal ske gradvis.

Af bestemmelsens stk. 4 fremgår det, at hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling mindst skal have en kapacitet på 84 elever. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra et regionsråd tillade, at regionsrådet fastsætter minimumskapaciteten, jf. 1. pkt., til færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre geografiske områder. På institutioner eller afdelinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser.

Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at regionsrådet efter ansøgningsfristens udløb skal tilpasse institutionernes eller afdelingernes kapacitet, hvis det er nødvendigt.

Af bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan tilpasse den kapacitet, som regionsrådet har tildelt de enkelte institutioner og afdelinger, efter ansøgningsfristens udløb med det formål at understøtte en balanceret elevsammensætning.

Af bestemmelsens stk. 7 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, og pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag.

Af bestemmelsens stk. 8 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedure, tildeling af overkapacitet, gradvis indfasning af større kapacitetstilpasninger og institutionernes indstilling om kapacitet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke hensyn regionsrådene skal tage i forbindelse med fastsættelse af de enkelte institutioners og afdelingers kapacitet, hvilken periode institutionernes og afdelingernes kapacitet fastsættes for, og regionsrådets efterfølgende tilpasning af institutionernes og afdelingernes kapacitet, herunder institutionernes og afdelingernes indberetninger til regionen om ledig kapacitet.«.

Bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2026, hvor kompetencen til at fastsætte kapaciteten på de enkelte institutioner og afdelinger overgår fra børne- og undervisningsministeren til regionsrådet.

Det foreslås, at § 1, nr. 3, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, og § 4, stk. 2, hvorved § 8 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. foreslås nyaffattet med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2026. Det foreslåede skal ligeledes ses i sammenhæng med § 3, nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som affattet ved § 2, nr. 8, i lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedrørende kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale uddannelser, at § 8, stk. 2-6 og 8, om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af kapacitet og §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen, udbud af uddannelsen til hf-eksamen, udbud af uddannelsen til merkantil studentereksamen og udbud af uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2026, hvor kompetencen til at fastsætte kapaciteten på de enkelte institutioner og afdelinger overgår fra børne- og undervisningsministeren til regionsrådet.

Det foreslås, at § 2, nr. 8, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, og § 4, stk. 2, hvorved § 34 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse foreslås nyaffattet med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2026. Det foreslåede skal ligeledes ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-2, og § 3, nr. 1 og 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 7, nr. 2, i lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedr. kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser, at § 1, nr. 3, og § 2, nr. 8, træder i kraft den 1. juli 2026.

Det foreslås, at § 7, nr. 2, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 2, og § 4, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. december 2023, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at fordelingen af elever til de gymnasiale uddannelser til skoleåret 2024/25 i lighed med skoleåret 2023/24 vil ske med prioritet og transporttid som hovedkriterier.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2026. Der er tale om de bestemmelser, der regulerer kapacitetsfastsættelsen, og hvorved fastsættelsen heraf overgår til regionsrådet. Det foreslåede vil indebære, at regionerne fra den 1. juli 2026 vil skulle fastsætte institutionernes kapacitet fsva. de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lovene, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget ved kongelig anordninger.