Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) § 9

Forarbejder til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) § 9

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren 1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og 2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at der skal stilles større krav til elever ved optagelse til gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser ved at indføre en afgangseksamen i folkeskolen, som skal være bestået, for at en ansøger kan optages til en ungdomsuddannelse.

Efter forslaget skal ansøgere have bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve for at kunne optages direkte i en erhvervsuddannelse. Hertil kommer fortsat, at de pågældende skal være vurderet uddannelsesparate.

Dette er en ændring i forhold til gældende ret, idet der i dag ikke er krav om, at ansøgerne skal have bestået folkeskolens afgangsprøve, som efter aftalen af 3. juni 2016 bliver til en afgangseksamen. Efter gældende ret kan ansøgere optages direkte i en erhvervsuddannelse, hvis de ved folkeskolens afgangsprøver eller 10.-klasseprøver have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Dermed får den nye folkeskolens adgangseksamen betydning for alle, som ikke har en uddannelsesaftale, og som ønsker en erhvervsuddannelse. Der henvises dog til bemærkningerne til forslagets § 9, nr. 3, om mulighederne for at blive optaget på en erhvervsuddannelse uden folkeskolens afgangseksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren 1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og 2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om, at ansøgere ud over deres uddannelsesparathedsvurdering skal indsende et nyt element i elevplanen: En studievalgportfolio. Studievalgportfolien skal anvendes til at dokumentere, at eleverne i udskolingen har arbejdet systematisk med sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked. Der henvises herom til forslaget i § 12, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det foreslåede nye 2. pkt. indebærer, at ansøgere, som ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, men som opfylder de hidtil gældende karakterkrav for optagelse (dvs. kravet om at have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, som fremover bliver folkeskolens afgangsprøve, ved 10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve) alligevel kan optages af den ansøgte uddannelsesinstitution ud fra en helhedsvurdering.

Det foreslås i relation til disse ansøgere, at helhedsvurderingen som hidtil foretages på baggrund af de opnåede resultater i dansk og matematik og en samtale. Disse ansøgere skal således fortsat ikke aflægge den centralt stillede prøve i fagene, men dog vurderes i forhold til ansøgerens muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse på baggrund af en samtale.

For ansøgere, som hverken opfylder kravet om bestået folkeskolens afgangseksamen eller kravet til karaktergennemsnit, vil det som hidtil gælde, at de vil kunne optages, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering, som omfatter både den centralt stillede prøve og en samtale med ansøgeren, vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Der lægges endvidere med det foreslåede nye 3. pkt. – som noget nyt og uden reference til gymnasieaftalen – op til, at den centralt stillede prøve endvidere udelades for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, dvs. kravet om bestået folkeskolens afgangseksamen eller kravet til karaktergennemsnit ved denne eller en tilsvarende prøve, men som gennem anden undervisning på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9. klasseprøver, kan dokumentere faglige kvalifikationer, der i niveau og resultat svarer hertil. Det foreslås samtidig, at denne mulighed dog alene gælder, for så vidt der ikke har været mulighed for at afslutte den pågældende undervisning med en prøve, dvs tilfælde, hvor der er tale om prøvefri undervisning, eller fordi det pågældende fag ikke blev udtrukket til prøve.

Forslaget er begrundet i ønsket om at undgå den uheldige konsekvens, der kan ligge i, at elever, som ikke har aflagt prøve i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve, men som efterfølgende har modtaget undervisning i dansk og matematik på samme eller højere niveau, ikke vil kunne optages i en erhvervsuddannelse, fordi det ikke har været muligt at afslutte den pågældende undervisning med en prøve.

Der lægges således med bestemmelsen op til, at de pågældende ansøgere – som i øvrigt antages at være begrænset i antal – på anden vis skal dokumentere tilstrækkelige kompetencer og faglige kvalifikationer i et fag, hvor der ikke aflægges prøve, fx almen voksenuddannelse (avu), eller anden ungdomsuddannelse, fx helt eller delvist gennemført gymnasial uddannelse, der i niveau varer hertil disse resultater. I det omfang der evt. foreligger årskarakter, fx fra et gymnasialt forløb, vil dette kunne indgå i dokumentationen af, hvorvidt ansøgeren har tilstrækkelige kompetencer til at blive optaget.

Der lægges i alle tilfælde op til, at der også for disse ansøgere foretages en helhedsvurdering, som tillige omfatter en samtale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det præciseres med forslaget om at ændre »en erhvervsuddannelse« til »erhvervsuddannelsen«, at skolen ved optagelse af en elev til grundforløbets 2. del skal vurdere elevens muligheder for at gennemføre den erhvervsuddannelse, som eleven har søgt. Det har sammenhæng med, at grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i en bestemt uddannelses hovedforløb, og ikke alene består af introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning, som grundforløbets 1. del omfatter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis kan erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 7.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragrafhenvisningen er der tale om en lovteknisk ændring, hvorved en forkert henvisning rettes. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte paragrafhenvisning skulle have haft konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6-8

I overskriften til kapitel 4 a og i de gældende bestemmelser i § 33 a, stk. 1, 2 og 4, samt § 33 b i lov om erhvervsuddannelser fremgår betegnelsen studiekompetencegivende eksamen, og der henvises til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse (eux).

Med de foreslåede ændringer i kapiteloverskriften og bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne i lovforslagets § 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 og 10

Efter den gældende bestemmelse i § 34 i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at 8 medlemmer udpeges til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. Det fremgår endvidere, at 1 medlem udpeges efter indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen ophæves retten for Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) til at udpege 1 medlem til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, da Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger ikke længere eksisterer.

Det foreslås, at Dansk Arbejdsgiverforening overtager denne udpegningsret af 1 medlem til rådet, således at Dansk Arbejdsgiverforening udpeger 9 medlemmer til rådet mod i dag 8 medlemmer.

Forslaget indebærer ikke ændringer i fordelingen af antal udpegningsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer til rådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 66, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at elever under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, er omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden. Det fremgår endvidere, at elevers skader under skolepraktik eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om arbejdsskadeforsikring har ændret titel til lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om erhvervsuddannelser om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om erhvervsuddannelser, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe eud-loven i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler, § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.