Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) § 8

Forarbejder til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) § 8

Til nr. 1-3

Efter den gældende lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af

1. september 2014, har den gymnasiale eksamen, som man kan opnå i forbindelse med erhvervsuddannelse, ikke en særlig betegnelse. Det er dog fastsat, at eksamenen forkortes med eux.

Den foreslåede ændring af lovens titel og de foreslåede ændringer af overskriften til kapitel 1 og §§ 1-2 indebærer, at den eksamen, der kan opnås efter et gennemført eux-forløb, får betegnelsen erhvervsfaglig studentereksamen. Forslaget skal ses i sammenhæng med udbredelsen af betegnelsen studentereksamen til eksamen fra alle de tre treårige gymnasiale uddannelser.

Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse, der fortsat forkortes eux, giver i lighed med almen, merkantil og teknisk studentereksamen generel studiekompetence, jf. lovens § 1. Der gives således giver adgang til alle videregående uddannelser, idet muligheden for optagelse på en bestemt videregående uddannelse dog på samme måde som i dag er afhængig såvel af den enkelte elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende videregående uddannelses specifikke adgangskrav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Den gældende lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) indeholder i § 3 bestemmelser om de overordnede krav til et eux-forløb. Det fremgår af stk. 1, at et eux-forløb skal omfatte undervisning i dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik og samfundsfag på C-niveau samt i yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, herunder løft af ovennævnte fag til et højere niveau. Det fremgår videre, at forløbet ud over de obligatoriske fag skal omfatte mindst to fag på mindst B-niveau, og at den enkelte elev selv skal kunne vælge mindst et af fagene i forløbet. Endelig fremgår det, at forløbet skal omfatte en større skriftlig opgave og et skriftligt eksamensprojekt, der udarbejdes i to eller tre fag. Af stk. 2 fremgår det, at den samlede uddannelsestid for de fag m.v., der fremgår af stk. 1, skal svare til uddannelsestiden for uddannelse til højere forberedelseseksamen, jf. dog stk. 4, hvoraf det fremgår, at uddannelsestiden, jf. stk. 2, for et eux-forløb kan afkortes på baggrund af de kompetencer, som eleven kan opnå fra undervisning i erhvervsuddannelsen.

Af den gældende stk. 3 fremgår det, at et eux-forløb udformes i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse, så de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence. Nærmere regler om det konkrete eux-forløb fastsættes i reglerne om den enkelte erhvervsuddannelse.

Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, ændres referencen fra, at omfanget af de gymnasiale elementer i et eux-forløb, eksklusiv den i stk. 4 forudsatte afkortning med udgangspunkt i de studierettede kompetencer, som eleverne kan opnå gennem undervisning i fagene fra erhvervsuddannelsens fagrække, skal svare til indholdet i en højere forberedelseseksamen. I stedet fastsættes det, at omfanget af den erhvervsfaglige studentereksamen skal være ca. 1.625 timer (eksklusiv afkortning). Dette vil være en videreførsel af hidtidig praksis, da omfanget af fag og niveauer m.v. på gymnasialt niveau i de nuværende eux-forløb har været vurderet i forhold til dette omfang.

Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, anvendes begrebet uddannelsestid fortsat i lovteksten. Dette skal ses i sammenhæng med, at reformen af de gymnasiale uddannelser omdefinerer tidsbegreberne i de gymnasiale uddannelser fra hhv. ”uddannelsestid” og ”elevtid”/”kursisttid” til ”undervisningstid” og ”fordybelsestid”. Den fortsatte anvendelse af begrebet ”uddannelsestid” er begrundet i, at eux skal evalueres i 2016, og at det vurderes, at eventuelle begrebsmæssige ændringer bør afvente evalueringsresultatet og de efterfølgende politiske drøftelser. Såfremt de nye tidsbegreber fremover ønskes indført i forhold til gymnasiale fag på eux-forløb, vil det kræve ny ændring af eux-loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 3 a i den gældende lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) gælder, at der kan fastsættes regler om eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for en erhvervsuddannelses hovedforløb. I sådanne forløb får eleverne et bevis for opnået generel studiekompetence, når de krævede prøver er aflagt ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb, og eksamen er bestået.

Den omtalte bestemmelse er i overensstemmelse med bemærkningerne til den gældende lov anvendt på det merkantile erhvervsuddannelsesområde. De merkantile eux-forløb består således af grundforløbets 1. og 2. del (i alt et år), et studiekompetencegivende forløb (et år) og et hovedforløb (to år). Når uddannelserne afsluttes, udstedes erhvervsuddannelsesbevis og eux-bevis. Efter det studiekompetencegivende forløb udstedes bevis for opnået generel studiekompetence (bevis for eux 1. del), dvs. efter de to første år af den samlede uddannelse. Det betyder, at eleverne allerede på dette tidspunkt, hvis de ønsker det, f.eks. fordi de ikke kan opnå en praktikplads, kan vælge at søge om optagelse på en videregående uddannelse med udgangspunkt i det udstedte bevis for eux 1. del.

Den foreslåede ændring i § 3 a indebærer, i sammenhæng med de i forslagets § 8, nr. 9-12, foreslåede ændringer, at bevis for eux

1. del omdefineres, nærmere bestemt således, at dette bevis fremover alene giver studiekompetence på linje med en hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen uden overbygning og således ikke længere giver generel studiekompetence. Hensigten hermed er, at de merkantile eux-forløb ikke fremstår som en genvej til studiekompetence for unge. Det må dertil formodes, at gennemførselsgraden i de merkantile erhvervsuddannelser vil stige, da færre elever antages at ville vælge uddannelsen med planlagt afbrydelse efter to år. Ændringen underbygger, at de merkantile eux-forløb er samlede uddannelsesforløb, herunder at eux-forløb er erhvervsuddannelser.

Intentionen med de merkantile eux-forløb vil fortsat være, at eleverne efter det studiekompetencegivende forløb fortsætter i hovedforløbet. Når hovedforløbet og dermed det fulde eux-forløb er gennemført, udstedes fortsat erhvervsuddannelsesbevis samt eux-bevis, som giver generel studiekompetence. Elever, der ikke kan finde en praktikplads, kan optages i skolepraktik på de uddannelser, der udbydes med skolepraktik.

Elever, der ikke kan finde en praktikplads på uddannelser uden skolepraktik (finansuddannelsen og eventkoordinatoruddannelsen), eller elever, som ikke kan finde en praktikplads og fravælger skolepraktik, og som derfor falder fra deres merkantile eux-forløb, vil kunne benytte beviset for eux 1. del til at søge ind på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Derudover vil disse personer få mulighed for gennem gymnasial enkeltfagsundervisning at opnå en overbygning til beviset, således at de kan få generel studiekompetence og dermed adgang til at søge ind også på universitetsbacheloruddannelser. En overbygning vil, ligesom i forhold til de fremtidige hf-eksamener og højere forberedelseseksamener, indholdsmæssigt mindst svare til forskellen på en fagpakke uden overbygning og en udvidet fagpakke på den toårige uddannelse til hf-eksamen.

En overbygning kan opnås enten gennem egentlige supplerende overbygningsforløb, jf. § 65, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser bestemmelsens stk. 1), eller ved at den pågældende uden nærmere aftale med en institution om et supplerende overbygningsforløb på eget initiativ gennemfører hf-enkeltfag i tilstrækkeligt omfang (bestemmelsens stk. 2). Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om indholdet af en overbygning for personer med bevis for eux 1. del. (bestemmelsens stk. 3).

Bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler, der sikrer, at overbygningen på samme måde som en overbygning på en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning sikrer en øget faglig tyngde i forhold til den fagrække på gymnasialt niveau, som den pågældende har haft i sit hidtidige uddannelsesforløb, og at den har et tilsvarende omfang. De gymnasiale fag vil derfor skulle repræsentere en uddannelsestid på mindst 250 timer. Minimumskravet forventes som udgangspunkt at ville være mindst to løft af niveau i fag fra beviset for eux 1. del. Der vil normalt skulle være tale om mindst ét løft til A-niveau, medmindre den pågældende i sit studiekompetencegivende forløb fra det afbrudte eux-forløb allerede har haft hævet niveauet i et andet fag end dansk til A-niveau.

Fordelene ved at efterspørge et egentligt supplerende overbygningsforløb inden for rammerne af gymnasial supplering kan være, at man på denne måde får institutionens hjælp i forhold til at sammensætte et forløb, der fagligt set er hensigtsmæssigt set i relation til den eller de specifikke universitetsbacheloruddannelser, som man påregner at søge ind på, at et supplerende overbygningsforløb kan give adgang til SU, og at et supplerende overbygningsforløb under bestemte betingelser er vederlagsfrit. Ud over minimumskravet til en overbygning kan et supplerende overbygningsforløb efter omstændighederne indeholde yderligere fag eller løft, som kan medvirke til, at den pågældende kursist kan leve op til specifikke adgangskrav på den universitetsbacheloruddannelse, som vedkommende ønsker optagelse på.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 5 i den gældende lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) gælder, at en eux-eksamen skal omfatte seks prøver i fag på gymnasialt niveau, en større skriftlig opgave og en mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt.

Herved adskiller bestemmelsen sig fra f.eks. den gældende gymnasielovs § 26, stk. 1, hvoraf det fremgår, at studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter ”mindst” ni prøver, herunder et studieretningsprojekt. Den formulering indebærer, at antallet af prøver i en studentereksamen under visse omstændigheder kan overstige ni. Det giver mulighed for at fastsætte, at elever med ekstra fag på A-niveau også skal aflægge ekstra prøver, som ligeledes tæller med ved beregning af eksamensresultatet. Dette sker for at sikre, at uforudsigeligheden i prøveudtrækket kan opretholdes, uanset at eleverne ved, at der altid udtrækkes mindst én prøve (dvs. skriftlig eller mundtlig) i fag på A-niveau. Det er med den aktuelle affattelse af § 5 i eux-loven ikke muligt at fastsætte noget tilsvarende for eux-forløb.

På den nævnte baggrund indsættes der med den foreslåede ændring på tilsvarende vis ordet ”mindst” i § 5. Forslaget har ikke nogen sammenhæng med aftalen om en gymnasiereform, men skal ses som en reaktion på en tidligere konstateret begrænsning ved den gældende eux-lov.

Den foreslåede ændring vil derudover give mulighed for at foretage en anden ændring i reglerne om eux-forløb. Det gælder således, at der i reglerne om eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse, dvs. uddannelsesbekendtgørelserne for de pågældende erhvervsuddannelser, i dag fastsættes, at de seks prøver i fag på gymnasialt niveau, der skal indgå i eux-eksamenen, alle skal ligge i hovedforløbet eller – på det merkantile erhvervsuddannelsesområde – i det studiekompetencegivende forløb. Derved indgår omvendt ikke prøver i erhvervsuddannelsesgrundfag på C-niveau, som er aflagt i grundforløbet, selvom der er tale om fag, der ikke på et senere tidspunkt i eux-forløbet løftes til B- eller A-niveau. Dette står i modsætning til, at årskarakteren i et sådant fag (f.eks. faget samfundsfag C for de mange eux-elever, som alene har dette fag på C-niveau) indgår i eux-eksamen, jf. herved eux-lovens § 5, stk. 3. At dette ikke er tilfældet for prøvekarakteren, blev indført med erhvervsuddannelsesreformen, og det skal ses som et middel til at sikre uforudsigeligheden i prøveudtrækket for eux-elever.

Med den foreslåede ændring vil det blive muligt at fastsætte, at selvom der skal være (mindst) seks prøver i fag på gymnasialt niveau, som aflægges i hovedforløbet eller i det studiekompetencegivende forløb, så skal også eventuelle prøver i erhvervsuddannelsesgrundfag på C-niveau, som aflægges i grundforløbet, tælle med i eux-eksamenen, i det omfang der er tale om fag, der ikke på et senere tidspunkt i eux-forløbet løftes til B- eller A-niveau.

Til nr. 7

Efter gældende ret udstedes beviser af den enkelte institution i fysisk form.

Det fremgår af de foreslåede ændringer, at beviset for eux 1. del og eux bliver digitalt, og at prøvekarakterer og standpunktskarakterer derfor vil blive registreret elektronisk. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter i medfør af lovens § 7, stk. 3, nærmere regler om de digitale beviser, herunder om elevers ret til efter anmodning at modtage en udskrift af beviset, jf. også den foreslåede ændring i § 8, nr. 10, med tilhørende bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 og 9

I den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) henvises der til bestemmelser om bl.a. skolens pædagogiske opgaver og ansvar og om lærerkvalifikationer i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen af lovhenvisningerne er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

I gældende bestemmelse i § 7, stk. 3, 1. pkt., i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) fremgår det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om bl.a. bevis for opnået generel studiekompetence.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen, hvorved bevis for opnået studiekompetence ændres til bevis for eux 1. del, og lovhenvisningen ændres til lov om de gymnasiale uddannelser, er der tale om konsekvensændringer som følge af ændringen af eux-lovens § 3 a, jf. forslagets § 8, nr. 5, samt af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

I overskriften til kapitel 4 i lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) benævnes kapitlet gymnasial supplering (GSK). Med forslaget foreslås kapitlet fremover benævnt gymnasial supplering. Ændringen har sammenhæng med ændringen i § 3 a i lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. forslagets § 8, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

I gældende bestemmelse i § 8, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) fremgår det, at personer, som har opnået bevis for opnået generel studiekompetence har samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), som personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen, hvorved bevis for opnået studiekompetence ændres til bevis for eux 1. del, og lovhenvisningen ændres til lov om de gymnasiale uddannelser, er der tale om konsekvensændringer som følge af ændringen af eux-lovens § 3 a, jf. forslagets § 8, nr. 5, samt af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Den foreslåede § 8 a er ny. Ændringerne har sammenhæng med ændringen i § 3 a i lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. forslagets § 8, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8 b, der er ny i eux-loven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe eux-loven i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.