LOV nr 1746 af 27/12/2016
Børne- og Undervisningsministeriet
Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) § 13
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 5 og 9, ændres »§ 14, stk. 1-3« til: »§ 14, stk. 1, 2 og 5«.
2. I § 13, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »udfærdiger et«: »digitalt«.
3. I § 14, stk. 1, indsættes efter »folkeskolens«: »afgangseksamen og«, og »9.-klasseprøver, der kan gennemføres« ændres til: »9.-klasseprøver. Der gennemføres 9.-klasseprøver«.
4. I § 14, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »i faget dansk«: »(en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver)«, og efter »af fagene matematik« indsættes: »(en skriftlig bestående af et antal delprøver)«.
5. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af gennemsnittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.
Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
6. To steder i § 14, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »folkeskolens 9.-klasseprøver« til: »de prøver, som er nævnt i stk. 1-5«, og »bevisernes« ændres til: »eksamens- og prøvebevisernes«.
7. § 14 affattes således:
»§ 14. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens 9.-klasseprøver, der kan gennemføres i følgende fag:
-
Dansk.
-
Engelsk.
-
Kristendomskundskab.
-
Historie.
-
Samfundsfag.
-
Matematik.
-
Geografi.
-
Biologi.
-
Fysik/kemi.
-
Idræt.
-
Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.
Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af gennemsnittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.
Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.
Stk. 5. Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i håndværk og design samt madkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-5, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om, hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-5 for visse elever. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver og foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.«
8. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »de obligatoriske temaer« til: »kompetenceområder«.
9. I § 16 b, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 5« til: »§ 3, stk. 7«.
10. I § 19 f, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 5« til: »§ 14, stk. 7«.
11. Efter § 51 c indsættes i kapitel 9:
»§ 51 d. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
12. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14, stk. 5«.
13. § 57 a, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
| Lov | Paragraffer |
|---|---|
| FolkeskolelovenLBK nr 1100 af 05/09/2025 |
Forarbejder til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) § 13
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 5 og 9, i lov om folkeskolen sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer) for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der for lader skolen efter 7. klassetrin.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af § 13, nr. 6, hvor der indsættes nye stykker i folkeskolelovens § 14, hvorfor henvisninger til § 14 må ændres. Der henvises til bemærkningerne til § 13, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 9, 1. pkt., i lov om folkeskolen udfærdiger skolens leder et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin.
Det fremgår af den foreslåede ændring af bestemmelsen, at beviset fremover bliver digitalt. De nærmere regler herom fastsættes i medfør af bemyndigelsen i § 14, stk. 4, som bliver stk. 6.
Der henvises til bemærkningerne til § 13, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, i lov om folkeskolen, følger det, at ved afslutningen af undervisningen på 9.-klassetrin aflægger eleverne folkeskolens 9.-klasseprøver, der kan gennemføres i følgende fag. Herefter følger opregning af prøvefagsrækken i 9. klasse.
Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 1, fastsættes, at der indføres en afgangseksamen i folkeskolen. De obligatoriske 9.-klasseprøver ændres ikke med dette lovforslag. Der er således på dette punkt tale om en videreførelse af retstilstanden i den gældende § 14, stk. 1.
Det er nyt i forhold til gældende ret, at folkeskolens grundskoleundervisning afsluttes med en afgangseksamen med tilhørende beståkrav. Alle elever, der færdiggør folkeskolen vil fortsat i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 9, få et bevis, som bl.a. indeholder de senest givne standpunktskarakterer og oplysninger om bedømmelse i forbindelse med prøverne (et såkaldt prøvebevis). Herudover vil skolens leder efter forslaget skulle udstede et afgangseksamensbevis til elever, som har taget folkeskolens afgangseksamen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkeskolen skal hver elev aflægge to prøver i faget dansk, en prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen præciseres det, at de to prøver i dansk består af én mundtlig prøve og én skriftlig prøve, som består af et antal delprøver, og at den obligatoriske prøve i matematik består af én skriftlig prøve bestående af et antal delprøver. Forslaget svarer til gældende ret. Antallet af delprøver er fastsat administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Bestemmelsen er ny.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at eleven for at bestå folkeskolens afgangseksamen skal have opnået karakteren mindst 2,0 i gennemsnit i de obligatoriske prøver til 9.-klasseprøven. De nærmere regler herom fastsættes i medfør af bemyndigelsen i § 14, stk. 4 , som bliver stk. 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 13, nr. 6.
Bestemmelsen er en konsekvens af, at de obligatoriske 9.-klasseprøver suppleres med folkeskolens afgangseksamen, jf. bemærkningerne til § 13, nr. 3.
Ved beregningen af gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk, én karakter for skriftlig matematik, én karakter for mundtlig dansk, én karakter for mundtlig engelsk samt én karakter for den praktisk/mundtlige fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Efter bestået afgangseksamen modtager eleverne et eksamensbevis.
Med beståkravet i bestemmelsen forstås et ikke-vægtet gennemsnit på mindst 2,0 i de bundne prøvefag til 9. klasseprøven, dvs. skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og praktisk/mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.) samt de to prøver, som udvælges efter udtrækning (§ 14, stk. 2. 2. pkt.).
Prøven i skriftlig dansk består af to delprøver (læsning og retskrivning samt skriftlig fremstilling). Prøven i matematik består af to delprøver (prøve med hjælpemidler og prøve uden hjælpemidler). I gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk, beregnet som et ikke-vægtet gennemsnit af de to delprøver i skriftlig dansk, og én karakter for skriftlig matematik, beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit for de to delprøver i skriftlig matematik. Herudover indgår der én karakter for mundtlig dansk, én karakter for mundtlig engelsk og én karakter for den praktisk/mundtlige fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Alle elever, uanset om de består afgangseksamen eller ej, vil fortsat skulle have et bevis i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 9, som bl.a. indeholder de senest givne standpunktskarakterer og oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne (et såkaldt prøvebevis).
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at der udfærdiges et digitalt eksamensbevis til elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen. Eksamens- og prøveresultaterne vil således fremadrettet blive registreret elektronisk. Denne digitalisering forventes at lette tilgangen for borgerne til deres beviser, herunder bidrage til at lette situationer, hvor bevis måtte være blevet forlagt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om folkeskolen fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling regler om folkeskolens 9.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om bevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver for visse elever. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter endvidere regler om censorer.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 4, hvorefter den obligatoriske 9.-klassesprøve suppleres med folkeskolens afgangseksamen. Bemyndigelsesbestemmelsen vedrører således både folkeskolens afgangseksamen, de obligatoriske 9.-klasseprøver og 9.-klasseprøver i valgfag. Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om den elektroniske registrering af prøveresultater.
Der henvises til pkt. 2.12. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, i lov om folkeskolen skal hver skole mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i de obligatoriske temaer i børnehaveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal).
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at obligatoriske temaer i børnehaveklassen i 2014 blev ændret til kompetenceområder. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte henvisning skulle have haft konsekvenser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i § 16 b, stk. 2, i lov om folkeskolen skal kommunalbestyrelsen, hvis bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragrafhenvisning er der tale om en konsekvensændring af en fejlagtig paragrafhenvisning. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte paragrafhenvisning skulle have haft konsekvenser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse i § 19 f, stk. 4, i lov om folkeskoleloven finder § 14, stk. 5, tilsvarende anvendelse for 10.-klasseprøver.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragrafhenvisning er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, nr. 6, hvorefter § 14, stk. 5, bliver § 14, stk. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Der findes ikke særskilte bestemmelser i folkeskoleloven om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i folkeskoleloven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og prøveadministration i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe folkeskoleloven i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter den gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkeskolen træffer elever, der er undergivet forældrenes myndighed, selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 3, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4 og § 27, stk. 1.
Med den foreslåede ændring af paragrafhenvisning i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, nr. 5, hvorefter § 14, stk. 3, bliver § 14, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Efter den gældende bestemmelse i § 57 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om folkeskolen udpeges de medlemmer, der skal have særlig indsigt i forhold vedrørende dagtilbud, efter høring af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Der foreslås en ophævelse af bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 a, stk. 2, 3. pkt., om, at de medlemmer af Rådet for Børns Læring, der skal have en særligt indsigt i forhold vedrørende dagtilbud udpeges af ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter høring af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, idet dagtilbudsområdet fra 2015 har hørt under ministeren for børn, undervisning og ligestilling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.