Kilde

Til nr. 1

AFI-loven indeholder i § 2, stk. 1, 2 og 3, bemyndigelser til at fastsætte regler til transportministeren. Transportministeren er i loven benævnt transport-, bygnings- og boligministeren.

Det foreslås, at transport-, bygnings- og boligministeren overalt i loven ændres til transportministeren. Forslaget vedrører AFI-lovens § 2, stk. 1, 2 og 3.

Ændringen af betegnelsen for ministeren følger allerede af kongelig resolution af 27. juni 2019. Forslaget er derfor en rent sproglig ændring.

Til nr. 2

AFI-loven finder anvendelse for offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer, offentligt tilgængelige tankstationer og optankningsfaciliteter til strømforsyning fra land til søfartøjer, jf. lovens § 1.

Lovens anvendelsesområde er fastlagt med udgangspunkt i AFI-direktivets artikel 2 og artikel 4-6 om henholdsvis definitioner, elektricitetsforsyning til transport, brintforsyning til vejtransport og naturgasforsyning til transport. Med undtagelse af AFI-direktivets artikel 2 omhandler de nævnte artikler medlemsstaternes forpligtelse til at gøre de forskellige drivmidler tilgængelige på medlemsstaternes område.

En offentligt tilgængelig tankstation er i bemærkningerne til AFI-lovens § 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som fremsat, side 7, defineret som en optankningsfacilitet, hvor et alternativt brændstof kan tankes via et fast eller mobilt anlæg, en offshorefacilitet eller et andet system. Alternative drivmidler er endvidere i bemærkningerne til AFI-lovens § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som fremsat, side 7, defineret som brændstoffer eller energikilder, som i det mindste delvist erstatter fossile oliekilder i energiforsyningen til transport, bidrager til dekarbonisering, og som bidrager til forbedring af miljøpræstationerne i transportsektoren, herunder bl.a. elektricitet, brint, biobrændstoffer, syntetiske og paraffinholdige brændstoffer, naturgas (CNG og LNG), flydende gas (LPG) m.v.

Brint- og naturgastankstationer og optankningsfaciliteter til f.eks. skibe på havneanlæg er således omfattet af loven. Afgrænsningen af, hvornår en tankstation er at betragte som offentligt tilgængelig og dermed omfattet af lovens anvendelsesområde, afgøres ud fra de samme principper som for ladestandere, jf. bemærkningerne til AFI-lovens § 1, nr. 1, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som fremsat, side 7.

Der er ikke hjemmel i AFI-loven til at fastsætte regler om forhold, der vedrører tankstationer, hvor der alene kan tankes fossile brændstoffer såsom benzin og diesel. Loven indeholder endvidere ikke hjemmel til at fastsætte regler om forhold, der vedrører ikke-offentligt tilgængelige tankstationer.

En tankstation er i AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, defineret som en optankningsfacilitet, hvor ethvert brændstof, med undtagelse af LNG, kan tankes via et fast eller mobilt anlæg. LNG er naturgas eller biogas i flydende form.

En offentligt tilgængelig tankstation er i direktivets artikel 2, nr. 7, defineret som en tankstation til forsyning med et alternativt brændstof, som giver ikkediskriminerende adgang i hele Unionen for brugere. Ikkediskriminerende adgang kan omfatte forskellige vilkår for godkendelse, anvendelse og betaling.

En LNG-tankstation er i AFI-direktivets artikel 2, nr. 9, defineret som en optankningsfacilitet, hvor LNG kan tankes, bestående af enten en fast eller mobil facilitet, en offshorefacilitet eller et andet system.

Det foreslås, at AFI-lovens § 1, nr. 2, nyaffattes, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, således at loven finder anvendelse for tankanlæg.

Ved tankanlæg forstås der i lovforslaget en optankningsfacilitet, hvor ethvert brændstof kan tankes via et fast eller mobilt anlæg, en offshorefacilitet eller et andet system. Ved den foreslåede afgrænsning af lovens anvendelsesområde er der taget udgangspunkt i AFI-direktivets artikel 2, nr. 7, 8 og 9. Tankanlæg vil være en samlet betegnelse for de tankstationer, der er omhandlet i AFI-direktivets artikel 2, nr. 7, 8 og 9. Ethvert brændstof omfatter både fossile brændstoffer og alternative drivmidler. Anvendelsesområdet vil både omfatte offentligt tilgængelige og ikke-offentligt tilgængelige tankanlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de tankstationer, der i dag er omfattet af den gældende bestemmelse i AFI-lovens § 1, nr. 2, om offentligt tilgængelige tankstationer, herunder bl.a. brint- og naturgastankstationer og optankningsfaciliteter til f.eks. skibe på havneanlæg, og den foreslåede bestemmelse erstatter derfor denne bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse vil herudover omfatte offentligt tilgængelige og ikke-offentligt tilgængelige tankstationer, hvor der kan tankes fossile brændstoffer, alternative drivmidler eller fossile brændstoffer og alternative drivmidler. Offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer vil fortsat være omfattet af AFI-lovens § 1, nr. 1, ligesom optankningsfaciliteter til strømforsyning fra land til søfartøjer fortsat vil være omfattet af AFI-lovens § 1, nr. 3.

Det er hensigten, at det på bekendtgørelsesniveau nærmere vil kunne afgrænses, hvilke tankanlæg de enkelte bestemmelser i bekendtgørelserne gælder for. Det vil f.eks. kunne bestemmes, at en bestemmelse alene finder anvendelse for offentligt tilgængelige tankstationer til forsyning med et alternativt brændstof. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis bekendtgørelsen skal gennemføre bestemmelser i AFI-direktivet, der gælder for offentligt tilgængelige tankstationer som defineret i direktivets artikel 2, nr. 7. Det vil fortsat kunne afgøres ud fra de samme principper som for ladestandere, om et tankanlæg er at betragte som offentligt tilgængelig.

Det vil endvidere på bekendtgørelsesniveau kunne afgrænses, hvis en bekendtgørelsesbestemmelse ikke skal finde anvendelse for optankningsfaciliteter til specifikke drivmidler. Det vil f.eks. kunne være relevant at afgrænse, at en bestemmelse ikke skal gælde for LNG-tankstationer, hvis bestemmelsen skal implementere regler i AFI-direktivet, der gælder for tankstationer som defineret i AFI-direktivets artikel 2, nr. 8. AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, omfatter ikke optankningsfaciliteter, hvor LNG kan tankes.

Til nr. 3

Det følger af AFI-lovens § 2, stk. 1, at transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale konventioner eller EU-regler om forhold vedrørende infrastruktur til transmission af alternative drivmidler. Bestemmelsen er udnyttet til at fastsætte regler, der gennemfører dele af AFI-direktivet.

De gældende regler om ad hoc-opladning og om priser for opladning ved offentligt tilgængelige ladestandere er fastsat ved §§ 5 a og 9 a i bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018, som ændret ved bekendtgørelse nr. 473 af 8. maj 2018. Reglerne gennemfører AFI-direktivets artikel 4, stk. 9 og 10.

De gældende regler om brugerinformation ved tankstationer, ladestandere og i motorkøretøjsmanualer er fastsat i bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018 om krav til tekniske specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer. Regler om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere er fastsat i bekendtgørelse nr. 259 af 5. april 2018 om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere om alternative brændstoffer. Regler om brugerinformation i motorkøretøjer, der kan anvende alternative brændstoffer, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december 2016 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Reglerne om brugerinformation gennemfører dele af AFI-direktivets artikel 7. Der findes foreløbigt ingen national regulering, der implementerer AFI-direktivets artikel 7, stk. 3.

AFI-direktivets artikel 4, stk. 9, fastsætter, at alle offentligt tilgængelige ladestandere skal give brugere af elektriske køretøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, uden at de skal indgå en kontrakt med den pågældende elektricitetsleverandør eller operatør.

Efter direktivets artikel 4, stk. 10, skal medlemsstaterne sørge for, at de priser, der opkræves af operatører af offentligt tilgængelige ladestandere, er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende.

AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, fastsætter, at såfremt brændstofpriser angives på en tankstation, skal en sammenligning af de relevante enhedspriser, når det er relevant, og navnlig for naturgas og brint, angives til orientering. Angivelse af disse oplysninger må ikke vildlede eller forvirre brugeren. Det fremgår endvidere, at Kommissionen er tillagt beføjelse til ved gennemførelsesretsakter at vedtage en fælles metode til sammenligning af enhedspriserne på alternative brændstoffer for at øge forbrugerens bevidsthed og gøre brændstofpriserne gennemsigtige på konsekvent vis i hele Unionen.

AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, finder anvendelse, når der angives brændstofpriser på en tankstation. Efter artikel 7, stk. 3, skal skiltning med brugerinformationen finde sted, når det er relevant. Det er dermed op til den enkelte medlemsstat at fastlægge, hvilke konkrete tankstationer der bør omfattes af kravet om skiltning.

I juni 2018 trådte Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/732 af 17. maj 2018 i kraft. Gennemførelsesforordningen fastsætter en fælles metode til sammenligning af enhedspriserne for alternative brændstoffer i overensstemmelse med AFI-direktivet. Gennemførelsesforordningen supplerer således reglerne i AFI-direktivets artikel 7, stk. 3.

Den konkrete fælles metode til sammenligning af enhedspriser for fossile brændstoffer og alternative drivmidler og beregningsmodellen bag prissammenligningsværktøjet findes i bilagene til gennemførelsesforordningen og i Programme Support Action’s (PSA) (”FPC4Consumers”) anbefalinger.

Den første faktor i beregningsmodellen vedrører køretøjsforbrug (Vehicle Consumption) og baseres på køretøjernes brændstofforbrug (WLTP-forbrug) (Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure) med afsæt i de forskellige typer fossile brændstoffer og alternative drivmidler, der findes på det danske marked. Den anden faktor i beregningsmodellen vedrører prisen på de sammenholdte drivmiddeltyper. På baggrund af de to beregningsfaktorer udregnes gennemsnitsprisen udtrykt i DKK pr. 100 km (FPC-priser) (DKK/100 km) og offentliggøres for de drivmiddeltyper, der er tilgængelige i Danmark i udvalgte bilsegmenter.

Brugerinformationen skal gøre det muligt for forbrugerne at sammenligne de løbende udgifter til fossile brændstoffer og alternative drivmidler for udvalgte biler, der anvender forskellige drivmidler, i DKK pr. 100 km. Brugerinformationen om priserne på drivmidler skal opdateres og offentliggøres hvert kalenderkvartal, så forbrugeren præsenteres for priser, der tilnærmelsesvis afspejler en eventuel udvikling i markedsprisen. Da det ikke vil være muligt at vise en gennemsnitlig pris for alle biler, skal bilerne inddeles i bilsegmenter. Priserne for fossile brændstoffer og alternative drivmidler skal derfor vises for udvalgte bilsegmenter, der består af biler, der anvender et af de drivmidler, der er tilgængelige på det danske marked. Den brugerinformation, som ejere af infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler skal skilte med, skal således indeholde en oversigt over de gennemsnitlige priser (baseret på det seneste kalenderkvartal) for udvalgte drivmidler pr. 100 km for udvalgte bilsegmenter.

Det følger af præambelbetragtning (2) i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/858 og af Programme Support Action’s (PSA) anbefalinger, at brugerinformationsordningen ikke bør være byrdefuld for små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås, at det i AFI-lovens § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, tilføjes, at transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om ad hoc-opladning, priser for opladning samt om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler, herunder krav om videregivelse af data om solgte køretøjer og priser på fossile brændstoffer og alternative drivmidler.

Det foreslås, at det indsættes i bestemmelsen i AFI-lovens § 2, stk. 1, at transportministerens bemyndigelse omfatter fastsættelse af regler om ad hoc-opladning og priser for opladning.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at gennemføre AFI-direktivets bestemmelser om ad hoc-opladning og priser for opladning i direktivets artikel 4, stk. 9 og 10. Der er allerede i bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018, som ændret ved bekendtgørelse nr. 473 af 8. maj 2018, fastsat regler med henblik på at gennemføre disse direktivbestemmelser efter bemyndigelse i den gældende AFI-lovs § 2, stk. 1. Hensigten bag den foreslåede ændring er at sikre, at det fremgår direkte af loven, at der kan fastsættes regler om ad hoc-opladning og priser for opladning.

Efter den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om ad hoc-opladning vil der således kunne fastsættes regler om, at offentligt tilgængelige ladestandere skal give brugere af elektriske køretøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, uden at de skal indgå en kontrakt med den pågældende elektricitetsleverandør eller operatør. Efter den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om priser for opladning vil der kunne fastsættes regler om, at de priser, der opkræves af operatører af offentligt tilgængelige ladestandere, skal være rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende.

Den foreslåede indsættelse af bemyndigelse til at fastsætte regler om ad hoc-opladning og priser for opladning i AFI-lovens § 2, stk. 1, medfører ikke i sig selv ændringer i de regler, der fastsættes, og det påtænkes derfor, at der fortsat vil være regler om ad hoc-opladning og priser for opladning i ovenstående bekendtgørelse. Det vil dog være muligt at justere eller fastsætte yderligere regler med henblik på at gennemføre bestemmelserne i direktivets artikel 4, stk. 9 og 10, efter bemyndigelse i den foreslåede bestemmelse, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Det er således hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at operatører af offentligt tilgængelige ladestandere skal opsætte et permanent klistermærke, der henviser til en onlineplatform med henblik på at understøtte gennemførelsen af AFI-direktivets artikel 4, stk. 10. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i de almindelige bemærkningers afsnit 2.3.2.

Med forslaget til ændring af § 2, stk. 1, får transportministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler, herunder krav om videregivelse af data om solgte køretøjer og priser på drivmidler. Hensynet bag den foreslåede ændring er at sikre, at transportministeren har den fornødne hjemmel til administrativt at implementere AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, og fastsætte supplerende regler til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/732, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/858. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at gennemføre andre fremtidige retsakter vedrørende brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler.

Den foreslåede lovændring indebærer, at transportministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om krav og vilkår for gennemførelse og fysisk opsætning af brugerinformation som reguleret i AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/732, regler om beregningsmodellen bag prissammenligningsværktøjet, regler om krav om videregivelse af relevant data fra fysiske og juridiske personer samt om offentliggørelse af brugerinformation.

Kompetencen til at fastsætte de nærmere regler om brugerinformation i § 2, stk. 1, og administrationen af ordningen påtænkes delegeret til Færdselsstyrelsen.

Efter den foreslåede bemyndigelse kan der fastsættes regler om, hvilken infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler der forpligtes til at skilte med brugerinformationen. Det forventes, at hovedparten af dansk infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler til vejtransport vil blive omfattet af forpligtelserne. Det forventes således, at tankanlæg som defineret i den foreslåede bestemmelse i AFI-lovens § 1, nr. 2, omfattes af ordningen, herunder både tankstationer, hvor der kan tankes alternative drivmidler og tankstationer, hvor der kan tankes fossile brændstoffer.

Tankanlæg som defineret i den foreslåede bestemmelse i AFI-lovens § 1, nr. 2, omfatter såvel offentligt tilgængelige som ikke-offentligt tilgængelige tankstationer. Kravet om brugerinformation har imidlertid bl.a. til formål at gøre brændstofpriserne mere gennemskuelige for forbrugerne. Forbrugerne vil normalt ikke anvende tankstationer, der ikke er offentligt tilgængelige, og det er derfor hensigten, at kravet om skiltning alene skal finde anvendelse for offentligt tilgængelig infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler.

Tankanlæg som defineret i den foreslåede bestemmelse i AFI-lovens § 1, nr. 2, omfatter bl.a. optankningsfaciliteter, hvor LNG kan tankes. Det er hensigten, at LNG-tankstationer ikke omfattes af ordningen, idet det påtænkes, at brugerinformationsordningen skal finde anvendelse for tankstationer som defineret i AFI-direktivets artikel 2, nr. 8. LNG-tankstationer er ikke omfattet af AFI-direktivets artikel 2, nr. 8. LNG er naturgas eller biogas i flydende form.

Det er hensigten, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat kriterier til brug for udvælgelse af de konkrete tankstationer, der omfattes af ordningen. Ligeledes er det hensigten, at det på bekendtgørelsesniveau fastsættes, hvorvidt den type af prissammenligningsskilt, der skal vises, er et permanent klistermærke med henvisning til onlineplatformen eller det egentlige prissammenligningsskilt, der skal opdateres hvert kalenderkvartal.

For at undgå at pålægge mindre virksomheder unødige økonomiske og administrative byrder er det dog hensigten, at mindre offentligt tilgængelige tankstationer med få standere ikke pålægges krav om skiltning. Der vil endvidere kunne fastsættes andre udvælgelseskriterier på bekendtgørelsesniveau, f.eks. således at ejere af offentligt tilgængelig infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler, der samlet set ejer et mindre antal tankstationer, helt fritages fra ordningen uanset antallet af standere på tankstationerne.

Det forventes, at der fastsættes regler om, at en myndighed hvert kalenderkvartal til brug for beregningen bag prissammenligningsværktøjet kan indhente data om priser for fossile brændstoffer og alternative drivmidler samt hvert kalenderår at indhente data om solgte biler i Danmark. Private virksomheder vil dermed blive pålagt krav om videregivelse af oplysninger. Det forventes dog, at data om solgte biler i Danmark som udgangspunkt indkøbes for at minimere de økonomiske og administrative omkostninger forbundet med lovforslaget for danske bilimportører.

Det er hensigten, at den myndighed, der bemyndiges dertil, vil indsamle data og gennemføre beregningen via en digital løsning. Det er således hensigten at fastsætte regler om, at den data, der indhentes fra danske bilimportører, ejere af infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler og operatører af ladestandere, skal indgå i en database og anvendes som faktorer i den beregningsmodel, der ligger bag prissammenligningsværktøjet.

Det forventes endvidere, at der fastsættes nærmere regler om forhold vedrørende prissammenligningsværktøjet, herunder indhold og placering af prissammenligningen samt prissammenligningsværktøjets fysiske format. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om beregningsmodellen bag prissammenligningsskiltet, herunder bl.a. segmenteringsmetode, hvilke bilsegmenter der skal indgå i beregningen, hvilke køretøjsteknologier der inddrages (f.eks. mono-, bi-, og flex-fuel samt hybrider og mildhybrider), inddragelse af biobrændstofforbrugsværdier, samt hvilke enhedspriser på fossile brændstoffer og alternative drivmidler der indgår i beregningsmodellen.

Endvidere indebærer den foreslåede ændring, at transportministeren kan fastsætte regler om, at ejerne af den offentligt tilgængelige infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler, der omfattes af kravet, skal offentliggøre de beregnede priser udtrykt i DKK pr. 100 km (FPC-priser) hvert kalenderkvartal. Den foreslåede bemyndigelse indebærer endvidere, at transportministeren kan fastsætte regler om, at ejere af mindre offentligt tilgængelige tankstationer, der omfattes af kravet, skal offentliggøre et permanent prissammenligningsskilt (et permanent klistermærke).

Det er hensigten, at Færdselsstyrelsen hvert kalenderkvartal offentliggør de beregnede FPC-priser via en digital løsning, og at ejere af infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler kan tilgå disse data via en onlineplatform. Det er hensigten, at ejere af infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler umiddelbart herefter kan tilgå onlineplatformen med et login og få adgang til de beregnede FPC-priser i PDF-format.

Ejere af infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler beslutter, hvilket fysisk format de ønsker at offentliggøre de beregnede FPC-priser i for det egentlige prissammenligningsskilt, men prissammenligningsskiltet skal som minimum være i A4-størrelse. Det påtænkes at give metodefrihed med hensyn til det fysiske format for offentliggørelse for det fulde prissammenligningsskilt. Det fysiske skilt kan således bl.a. være en plakat, et klistermærke eller vises på en digital skærm.

Det er hensigten, at prissammenligningsskiltet ikke skal være så omfattende for en andel af de offentligt tilgængelige tankstationer, der omfattes af ordningen. Det forventes således, at kravet om skiltning kan opfyldes for en andel af de offentligt tilgængelige tankstationer, der omfattes af ordningen, ved at opsætte et permanent klistermærke med henvisning til den digitale AFI-onlineplatform, frem for at opsætte et fuldt prissammenligningsskilt, der skal opdateres hvert kalenderkvartal. Det er hensigten, at de nærmere regler om det permanente klistermærke vil blive fastsat ved bekendtgørelse, herunder bl.a. størrelsen på skiltet.

Det er hensigten, at der på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i AFI-lovens § 2, stk. 2, fastsættes regler om tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne, der udstedes i medfør af loven. Det forventes endvidere, at der i medfør af AFI-lovens § 2, stk. 3 og 4, der med dette lovforslag bliver stk. 5 og 6, vil blive fastsat regler om påbud ved manglende overholdelse af reglerne samt straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Da hovedparten af offentligt tilgængelig infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler i Danmark er ejet af selskaber eller lignende, vil der kunne være behov for at pålægge selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar i medfør af lovens § 2, stk. 5, der med dette lovforslag bliver stk. 7.

Det er endvidere hensigten, at kravet om skiltning vil finde anvendelse for såvel nyopført som allerede etableret offentligt tilgængelig infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler, jf. herved den foreslåede bestemmelse i AFI-lovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Eksisterende offentligt tilgængelige tankstationer vil dermed skulle opfylde kravet om skiltning, og ejeren af tankstationen vil dermed kunne straffes, hvis kravet ikke opfyldes. Det bemærkes, at der ikke vil være tale om straf med tilbagevirkende kraft, idet kravet om brugerinformation først vil gælde fra tidspunktet for reglernes udstedelse.

Ejere af eksisterende offentligt tilgængelige tankstationer har ikke haft mulighed for at tage højde for de nye krav, da tankstationen blev etableret. Det er derfor bebyrdende, når der pålægges nye krav, der skal gælde for eksisterende offentligt tilgængelige tankstationer.

Brugerinformationsordningen har bl.a. til formål at fremme bæredygtige indkøbsvalg på vejtransportområdet og øge forbrugernes kendskab til og brug af alternative drivmidler ved at stille krav om opsætning af prissammenligningsskiltet. Dette formål kan kun opnås, hvis de tankstationer, som forbrugerne anvender, omfattes af ordningen. Muligheden for at pålægge straf for manglende overholdelse af kravene skal endvidere være med til at sikre, at ordningen opnår effekt. Det er Transportministeriets opfattelse, at hensynet til, at ordningen er effektiv, taler for at omfatte eksisterende infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler af ordningen, herunder af muligheden for at pålægge straf ved manglende overholdelse af kravene.

Til nr. 4

AFI-lovens § 1 indeholder en bestemmelse om lovens anvendelsesområde. Det følger af bemærkningerne til AFI-lovens § 1, at regler udstedt i medfør af loven ikke vil finde anvendelse for allerede opført infrastruktur, men alene vil fastlægge krav til senere opført offentligt tilgængelige ladestandere og tankstationer eller optankningsfaciliteter fra land til søfartøjer, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som fremsat, side 7.

Bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018 om krav til tekniske specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer indeholder i § 8 en bestemmelse om brugerinformation på tankstationer. Bestemmelsen gennemfører AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 2, litra a. Bekendtgørelsens § 5 a gennemfører AFI-direktivets artikel 4, stk. 9, og indeholder en bestemmelse om ad hoc-opladning ved offentligt tilgængelige ladestandere. Bekendtgørelsens § 9 a, som er en gennemførelse af AFI-direktivets artikel 4, stk. 10, indeholder en bestemmelse om oplysning om prisen for opladning ved offentligt tilgængelige ladestandere.

Det følger af bekendtgørelsens § 12, stk. 3, 2. pkt., at bestemmelsen i § 8 finder anvendelse fra den 12. oktober 2018, hvorefter den finder anvendelse på både eksisterende og nye tankstationer. Det følger endvidere af § 12, stk. 3, 3. pkt., at bestemmelserne i §§ 5 a og 9 a finder anvendelse fra den 1. juli 2018, hvorefter de finder anvendelse på både nye og eksisterende ladestandere.

Ifølge AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 2, litra a, skal der på alle tankstationer, fra den dato, hvor brændstofferne bringes i omsætning, på en klart synlig måde på de tilsvarende pumper og dyser angives brugerinformation.

Det følger endvidere af direktivets artikel 7, stk. 3, at hvis der på en tankstation angives brændstofpriser, skal en sammenligning af de relevante enhedspriser, når det er relevant, og navnlig for naturgas og brint, angives til orientering. Der findes foreløbigt ingen national regulering, der implementerer AFI-direktivets artikel 7, stk. 3.

AFI-direktivets artikel 4, stk. 9, fastsætter, at alle offentligt tilgængelige ladestandere skal give brugere af elektriske køretøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, uden at de skal indgå en kontrakt med den pågældende elektricitetsleverandør eller operatør.

Efter direktivets artikel 4, stk. 10, skal medlemsstaterne sørge for, at de priser, der opkræves af operatører af offentligt tilgængelige ladestandere, er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende.

Det følger af AFI-direktivets artikel 11, stk. 1, at medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 18. november 2016.

AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 2, litra a, og artikel 7, stk. 3, om brugerinformation, samt artikel 4, stk. 9, om ad hoc-opladning, og artikel 4, stk. 10, om priser for opladning, finder både anvendelse for infrastruktur til transmission af drivmidler, der er etableret før og efter fristen for gennemførelse af AFI-direktivet i dansk ret den 18. november 2016. Det følger således ikke af de pågældende artikler, at de alene finder anvendelse for infrastruktur, der etableres efter en bestemt dato. I modsætning hertil følger det f.eks. af direktivets artikel 5, stk. 2, om brintforsyning til vejtransport, at denne bestemmelse finder anvendelse for offentligt tilgængelige brinttankstationer, der er etableret eller fornyet den 18. november 2017 eller derefter.

AFI-loven administreres i dag i overensstemmelse med direktivet, og det følger derfor af bekendtgørelse om krav til tekniske specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer, at visse bestemmelser om brugerinformation, ad hoc-opladning og priser for opladning finder anvendelse for både eksisterende og nyopførte tankstationer og ladestandere, jf. ovenfor.

Det foreslås i AFI-lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., som er ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, at transportministeren kan bestemme, at regler fastsat efter § 2, stk. 1, 1. pkt., også skal gælde for allerede etableret infrastruktur til transmission af drivmidler.

Ved allerede etableret infrastruktur sigtes der til infrastruktur til transmission af drivmidler etableret inden AFI-lovens ikrafttræden samt infrastruktur til transmission af drivmidler etableret inden fristen for gennemførelse af AFI-direktivet i dansk ret den 18. november 2016.

Det er hensigten, at bestemmelsen i første omgang vil blive udnyttet til at bestemme, at regler om ad hoc-opladning, priser for opladning og visse bestemmelser om brugerinformation, der fastsættes efter bemyndigelsen i AFI-lovens § 2, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 1, 1. pkt., også skal gælde for allerede etableret infrastruktur til transmission af drivmidler. Bestemmelsen vil dog også kunne anvendes til at bestemme, at regler om øvrige forhold om infrastruktur til transmission af alternative drivmidler og om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler ligeledes skal gælde for allerede etableret infrastruktur til transmission af drivmidler, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Transportministeren kan i medfør af bemyndigelsen i AFI-lovens § 2, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 1, 1. pkt., fastsætte regler om forhold vedrørende infrastruktur til transmission af alternative drivmidler, ad hoc-opladning, priser for opladning og om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler. Den foreslåede ændring medfører, at transportministeren i de regler, der fastsættes efter 1. pkt., kan bestemme, at disse regler ligeledes får virkning for eksisterende infrastruktur til transmission af drivmidler. De indholdsmæssige regler vil fortsat skulle fastsættes efter bemyndigelse i lovens § 2, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse medfører dermed, at det kan bestemmes, at regler om forhold vedrørende infrastruktur til transmission af alternative drivmidler, ad hoc-opladning, priser for opladning og om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler, skal gælde for tankanlæg og offentligt tilgængelige ladestandere, uanset hvornår tankanlægget eller ladestanderen er etableret.

Det er derimod ikke hensigten, at de indholdsmæssige regler skal kunne gives tilbagevirkende kraft. Det vil således f.eks. ikke i medfør af bestemmelsen kunne bestemmes, at en regel om opsætning af brugerinformation skal være opfyldt inden reglens ikrafttræden.

Datoen for lovens ikrafttræden og direktivets gennemførelsesfrist vil ikke have betydning for de indholdsmæssige krav, der skal fastsættes. Det vil dermed være de samme regler, der vil gælde for infrastruktur til transmission af drivmidler, uanset om infrastrukturen er etableret før eller efter de pågældende datoer.

Til nr. 5

Det følger af § 9 i bekendtgørelse nr. 1520 af 13. december 2019 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang (Færdselsstyrelsens delegationsbekendtgørelse), at transportministerens beføjelser i AFI-lovens § 2 udøves af Færdselsstyrelsen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 11, at medmindre andet følger af bestemmelserne i §§ 12-18, kan Færdselsstyrelsens afgørelser påklages til transportministeren.

I dag kan Færdselsstyrelsens afgørelser i forbindelse med tilsyn truffet efter regler udstedt i medfør af AFI-loven påklages, f.eks. afgørelser truffet efter bekendtgørelse nr. 259 af 5. april 2018 om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere om alternative brændstoffer.

Det foreslås i AFI-lovens § 2, stk. 3, som er ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at transportministeren kan bemyndige myndigheder under Transportministeriet til at udøve ministerens beføjelser i medfør af loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf.

Transportministeren kan således både delegere sin kompetence til at træffe afgørelser i medfør af denne lov og til at udstede forskrifter udstedt i medfør heraf.

Det forventes, at ministeren som hidtil vil delegere sine beføjelser til Færdselsstyrelsen i Færdselsstyrelsens delegationsbekendtgørelse.

Det foreslås i AFI-lovens § 2, stk. 4, som er ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet i medfør af loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder at afgørelserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørelserne ikke kan påklages.

Der vil herefter på bekendtgørelsesniveau kunne fastsættes regler om afskæring af klageadgang, hvorefter afgørelser truffet i medfør af loven eller forskrifter udstedt i medfør af denne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Transportministeren vil fastsætte eventuelle regler om afskæring af klageadgang i Færdselsstyrelsens delegationsbekendtgørelse.

Den overvejende del af de afgørelser, som vil kunne træffes efter regler udstedt i medfør af AFI-loven, vil være af teknisk karakter og vil ofte forudsætte betydelig teknisk indsigt på området. Denne tekniske indsigt findes i Færdselsstyrelsen og ikke i Transportministeriets departement, og på denne baggrund lægges der op til at indføre hjemmel til at afskære klageadgangen.

Hvis bemyndigelsen udnyttes til ved bekendtgørelse at afskære den administrative klageadgang, vil dette ikke medføre en ændring af myndighedens forpligtelser efter officialprincippet. Færdselsstyrelsen er, uanset om den administrative klageadgang afskæres, forpligtet til at genoptage en sag, hvis parten efter afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger til sagen og ønsker genoptagelse, eller hvis myndigheden ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt inden afgørelsen.

Bestemmelserne begrænser ikke den almindelige domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser efter grundlovens § 63.

Kilde

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslaget har til formål at bemyndige transportministeren til at fastsætte regler, der skal gennemføre AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, og til at fastsætte supplerende regler til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/732. Gennemførelsesforordningen har virkning fra den 7. december 2020, jf. artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/858. For at lovforslaget kan træde i kraft hurtigst muligt efter vedtagelse, således at fristen for implementering af EU-reglerne i dansk lovgivning ikke overskrides yderligere, foreslås det, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslaget har direkte konsekvenser for erhvervslivet og er derfor omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering. Det er hensigten, at Transportministeriet vil fravige de fælles ikrafttrædelsesdatoer for lovforslaget som følge af, at der er tale om regulering, hvor det følger af Danmarks EU-retlige eller andre internationale forpligtelser, at de nationale regler skal træde i kraft snarest muligt eller på et bestemt tidspunkt.

Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi AFI-loven ikke gælder for og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 4.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 2, stk. 3, jf. lov nr. 1537 af 19. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 2, stk. 5.

Det følger af AFI-lovens § 2, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte regler om påbud om lovliggørelse ved manglende overholdelse af regler, der er udstedt i medfør af loven.