LOV nr 1234 af 18/12/2012
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter og lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber (Lempelse af annonceringspligten samt styrket mulighed for kommuners og regioners deltagelse i selskaber) § 2
I lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, som ændret ved lov nr. 620 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Stk. 2 gælder dog ikke, hvis opgavens værdi ikke overstiger den tærskelværdi, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.«
2. Tre steder i § 5, stk. 1, ændres »25 pct.« til: »50 pct.«, og i § 5, stk. 2, ændres »25 pct.« til: »50 pct.«