LOV nr 814 af 09/06/2020
Skatteministeriet
Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordringer med dataproblemer, forældelse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontingent i arbejdsløshedskasser) § 4
I lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001, som ændret ved § 13 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 1 i lov nr. 252 af 30. marts 2011, § 2 i lov nr. 114 af 31. januar 2017, § 5 i lov nr. 670 af 8. juni 2017 og § 10 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 2, ændres »fordringens modtagelsesdato« til: »at fordringen er under inddrivelse«.
Ikrafttræden m.v.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordringer med dataproblemer, forældelse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontingent i arbejdsløshedskasser) § 4
Det følger af § 5, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., at udlægsforretninger, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder, er omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 45-47 (dvs. §§ 478-526), medmindre andet er bestemt i loven.
Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. gælder for inddrivelse af skatter, afgifter, bøder og andre ydelser, der opkræves eller inddrives af det offentlige, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, jf. lovens § 1.
Der er hjemmel til udpantning i § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger således af § 11, at fordringer, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan inddrives ved udpantning, medmindre andet følger af lovens bilag 1.
Efter retsplejelovens § 493, stk. 1, underretter fogedretten så vidt muligt skyldneren om tid og sted for udlægsforretningen. Skal forretningen foretages uden for rettens kontor, angives tid og sted så bestemt som foreneligt med tilrettelæggelsen af rettens arbejde. Underretningen kan ske ved tilsigelse til forretningen, jf. § 494.
Det følger af § 493, stk. 2, at underretning kan undlades, hvis fogedretten finder det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til skyldneren, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet. Fogedretten kan i sidstnævnte tilfælde betinge fuldbyrdelsen af forudgående sikkerhedsstillelse.
Hvis fuldbyrdelse forlanges på grundlag af udpantningsret, skal meddelelse om forretningen forkyndes for skyldneren, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om kravets grundlag og størrelse og sidste rettidige betalingsdag. Ved senere forretninger for samme krav gives alene meddelelse efter reglerne i retsplejelovens § 493, stk. 1 og 2, jf. stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden anvender som udgangspunkt tilsigelser efter retsplejeloven til brug for sine udlægsforretninger. Efter retsplejelovens § 486, stk. 1, 2. pkt., kan forkyndelse af meddelelse efter § 493, stk. 3, tidligst ske dagen efter sidste rettidige betalingsdag. Forkyndelse kan alene undlades, hvis skyldner samtykker, eller det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 486, stk. 2.
Efter retsplejelovens § 493, stk. 3, 2. pkt., skal en meddelelse om udlægsforretning blandt andet indeholde oplysning om fordringens sidste rettidige betalingsdag. Ved lov nr. 551 af 25. april 2018 blev kravene til restanceinddrivelsesmyndighedens meddelelse i forbindelse med pantefogedudlæg imidlertid ændret, så retsplejelovens § 493, stk. 3, 2. pkt., ikke i dag finder anvendelse i disse tilfælde, jf. § 5, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Ifølge § 5, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. skal restanceinddrivelsesmyndigheden i stedet oplyse skyldneren om blandt andet fordringens modtagelsesdato.
Ændringen af kravene til restanceinddrivelsesmyndighedens tilsigelse skyldtes, at der i flere tilfælde havde været usikkerhed om den registrerede sidste rettidige betalingsdato, som efter retsplejelovens § 493, stk. 3, skal oplyses ved forkyndelser om udlægsforretninger. Der blev i forarbejderne til lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, lovforslag nr. L 226 som fremsat, side 29, lagt vægt på, at sidste rettidige betalingsdag skal være overskredet, før fordringer kan overdrages til inddrivelse. Det er således bestemt i § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at fordringer først kan overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er udløbet, og der samtidig er gennemført den for fordringshaver sædvanlige rykkerprocedure, uden at betaling er sket.
Som følge af bestemmelsen i § 5, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatte og afgifter m.v., skal restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med forkyndelser til en skyldner om en forestående pantefogedudlægsforretning, således blandt andet oplyse om den pågældende fordrings registrerede modtagelsesdato i inddrivelsessystemet.
Hvis den registrerede modtagelsesdato ikke altid er retvisende, som det nu under oprydningsarbejdet efter EFI/DMI-systemet er konstateret, er der fortsat risiko for, at forkerte oplysninger kommunikeres til skyldneren ved forkyndelse af en udlægsforretning, uanset at ændringen i § 5, stk., 2, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018, hvorefter modtagelsesdato skal oplyses i stedet for sidste rettidige betalingsdag, netop havde til formål at undgå lige præcis dette.
For at undgå, at forkyndelser til skyldneren om udlægsforretninger indeholder forkerte oplysninger om modtagelsesdatoen for en fordring, som skal forsøges inddrevet gennem udlæg, foreslås det i nærværende lovforslags § 2, nr. 1, at indføre en hjemmel i § 5, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. til fremover at erstatte oplysningen om en konkret fordrings modtagelsesdato i forbindelse med forkyndelser om udlægsforretninger med en oplysning om, at fordringen er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Med en sådan ændring af kravene til forkyndelsens indhold vil der fremover skulle gives den samme oplysning, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal give skyldneren ved meddelelse af en afgørelse om modregning eller lønindeholdelse, jf. § 9 a, stk. 2, og § 10, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Hvis det som foreslået oplyses i en forkyndelse, at en fordring er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, vil dens sidste rettidige betalingsdag være overskredet, ligesom den vil være modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Den foreslåede ændring vurderes derfor at være ubetænkelig i forhold til skyldneren, når blot skyldneren er klar over, hvilken fordring det drejer sig om. Det vil derfor stadig skulle være beskrevet på en sådan måde, at skyldneren vil kunne genkende fordringen. Det bemærkes i den forbindelse at fordringshaveren så vidt muligt skal have underrettet skyldneren om overdragelsen, jf. forslaget om præcisering af § 2, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Formålet med den i § 2, nr. 1, foreslåede ændring er at afhjælpe et problem, som restanceinddrivelsesmyndigheden er stødt på grundet usikkerhed om stamdatakvalitet i DMI-inddrivelsessystemet, og som aktuelt betyder, at der ligger et betydeligt antal fordringer i DMI, som hverken er inddrivelses- eller konverteringsparate i forhold til det nye inddrivelsessystem, PSRM. Det drejer sig om potentielt forkert registrerede modtagelsesdatoer for en pulje af fordringer, som blev sendt til inddrivelse før den
- september 2013, dvs. fordringer fra den ældste del af fordringsmassen. Disse fordringer er konverteret fra de tidligere inddrivelsessystemer KMD og KMD Ind i forbindelse med idriftsættelsen af EFI/DMI-systemet, og der var i den forbindelse ikke i alle tilfælde et sikkert grundlag for at identificere fordringernes faktiske modtagelsesdato, således som denne i dag er defineret i § 4, stk. 1, og § 49, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
De tidligere inddrivelsessystemer registrerede således ikke en modtagelsesdato på samme måde som i dag. Det er i den forbindelse oplyst af Skattestyrelsen, at den registrerede modtagelsesdato for Skattestyrelsens egne konverterede fordringer kan være udtryk for enten den dato, hvor skyldneren blev oprettet i inddrivelsessystemerne KMD eller KMD Ind, eller den dato, hvor skyldneren senere er »genoprettet« i inddrivelsessystemet, fordi pågældende har skiftet bopælskommune.
Der er således en generel risiko for, at de registrerede modtagelsesdatoer for fordringer, modtaget til inddrivelse før den 1. september 2013, ikke svarer til den dato, hvor fordringen faktisk blev modtaget i inddrivelsessystemet, dvs. den »korrekte modtagelsesdato«. Der er derfor behov for at ændre i § 5, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., så forkerte oplysninger ikke gives til skyldner.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.