Retsafgiftslovens kapitel 3 indeholder regler om betaling af retsafgift for bl.a. udlægsforretninger, herunder udlægsforretninger, som foretages af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder.

Det foreslås at flytte reglerne om retsafgift for restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeders udlægsforretninger fra retsafgiftsloven til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. de foreslåede §§ 12 a-12 g i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det foreslås i tilknytning hertil at indsætte en ny § 20 a i retsafgiftslovens kapitel 3, som fastslår, at reglerne i dette kapitel ikke finder anvendelse på udlæg, som foretages af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder.

I § 19, stk. 4, 1. pkt., i lov om kontantydelse er bestemt, at tilbagebetalingskrav, der efter stk. 3 opkræves af kommunen, bortfalder, når der er gået 3 år efter ydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Ved § 4 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 19 ff., blev der i § 19, stk. 4, i lov om kontantydelse med 2.-4. pkt. indsat nye bestemmelser, der præciserer, at hvis tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder i stedet forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. bestemmelsen om foreløbig afbrydelse af forældelsen i § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der samtidig blev indsat ved § 1, nr. 15, i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 10 ff. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås regler om et fordringskompleks indsat som § 18 a, stk. 2-6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorved den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 2, vil blive stk. 7.

Med lovforslagets § 3 foreslås den nødvendige konsekvensændring i § 19, stk. 4, 3. pkt., i lov om kontantydelse, således at henvisningen til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres til en henvisning til § 18 a, stk. 7, 1. pkt. Der er således udelukkende tale om en ændret paragrafhenvisning.

I § 70 f, stk. 11, 5. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er bestemt, at de tilbagebetalingskrav, som kommunen efter 1.-4. pkt. træffer afgørelse om, bortfalder, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Ved § 5 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 19 ff., blev der i § 70 f, stk. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 6.-8. pkt. indsat nye bestemmelser, der præciserer, at hvis tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 5. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder i stedet forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. bestemmelsen om foreløbig afbrydelse af forældelsen i § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der samtidig blev indsat ved § 1, nr. 15, i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 10 ff. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 5. pkt. på ny anvendelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås regler om et fordringskompleks indsat som § 18 a, stk. 2-6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorved den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 2, vil blive stk. 7.

Med lovforslagets § 4 foreslås den nødvendige konsekvensændring i § 70 f, stk. 11, 7. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at henvisningen til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres til en henvisning til § 18 a, stk. 7, 1. pkt. Der er således udelukkende tale om en ændret paragrafhenvisning.

I § 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er bestemt, at tilbagebetalingskrav, der omfattes af lovens kapitel 12 og opkræves af kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. § 95, stk. 1, bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Ved § 6 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 19 ff., blev der i § 95, stk. 2, med 2.-4. pkt. indsat nye bestemmelser, der præciserer, at hvis tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder i stedet forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. bestemmelsen om foreløbig afbrydelse af forældelsen i § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der samtidig blev indsat ved § 1, nr. 15, i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 10 ff. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås regler om et fordringskompleks indsat som § 18 a, stk. 2-6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorved den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 2, vil blive stk. 7.

Med lovforslagets § 5 foreslås den nødvendige konsekvensændring i § 95, stk. 2, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at henvisningen til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres til en henvisning til § 18 a, stk. 7, 1. pkt. Der er således udelukkende tale om en ændret paragrafhenvisning.

I § 19, stk. 3, 1. pkt., i lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. er bestemt, at tilbagebetalingskrav, der vedrører uberettiget modtaget jobpræmie efter stk. 1, bortfalder, når der er gået 3 år efter jobpræmieordningens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Ved § 7 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 19 ff., blev der i § 19, stk. 3, i lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. med 2.-4. pkt. indsat nye bestemmelser, der præciserer, at hvis tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder i stedet forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. bestemmelsen om foreløbig afbrydelse af forældelsen i § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der samtidig blev indsat ved § 1, nr. 15, i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 10 ff. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til Udbetaling Danmark, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås regler om et fordringskompleks indsat som § 18 a, stk. 2-6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorved den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 2, vil blive stk. 7.

Med lovforslagets § 6 foreslås den nødvendige konsekvensændring i § 19, stk. 3, 3. pkt., i lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., således at henvisningen til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres til en henvisning til § 18 a, stk. 7, 1. pkt. Der er således udelukkende tale om en ændret paragrafhenvisning.

I § 93, stk. 2, 1. pkt., i dagtilbudsloven er bestemt, at krav på tilbagebetaling efter stk. 1 bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, uden at der efter reglerne i § 94 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Ved § 8 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 19 ff., blev der i § 93, stk. 2, i dagtilbudsloven med 2.-4. pkt. indsat nye bestemmelser, der præciserer, at hvis tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder i stedet forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. bestemmelsen om foreløbig afbrydelse af forældelsen i § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der samtidig blev indsat ved § 1, nr. 15, i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 10 ff. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås regler om et fordringskompleks indsat som § 18 a, stk. 2-6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorved den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 2, vil blive stk. 7.

Med lovforslagets § 7 foreslås den nødvendige konsekvensændring i § 93, stk. 2, 3. pkt., i dagtilbudsloven, således at henvisningen til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres til en henvisning til § 18 a, stk. 7, 1. pkt. Der er således udelukkende tale om en ændret paragrafhenvisning.

I § 165, stk. 2, 1. pkt., i lov om social service er bestemt, at tilbagebetalingskrav, der efter stk. 1 opkræves af kommunen, bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Ved § 9 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 19 ff., blev der i § 165, stk. 2, i lov om social service med 2.-4. pkt. indsat nye bestemmelser, der præciserer, at hvis tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder i stedet forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. bestemmelsen om foreløbig afbrydelse af forældelsen i § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der samtidig blev indsat ved § 1, nr. 15, i lov nr. 551 af 29. maj 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 226 som fremsat, side 10 ff. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås regler om et fordringskompleks indsat som § 18 a, stk. 2-6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorved den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 2, vil blive stk. 7.

Med lovforslagets § 8 foreslås den nødvendige konsekvensændring i § 165, stk. 2, 3. pkt., i lov om social service, således at henvisningen til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres til en henvisning til § 18 a, stk. 7, 1. pkt. Der er således udelukkende tale om en ændret paragrafhenvisning.

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 15. november 2019, jf. dog den foreslåede regel i stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 11, 12 og 17-20, og §§ 3-8 og herunder skal kunne fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Lovforslagets § 1, nr. 1, omhandler fremgangsmåden for overdragelse af en fordring til inddrivelse for yderligere skyldnere, efter at fordringen er sendt til inddrivelse for én eller flere andre skyldnere.

Lovforslagets § 1, nr. 11, omhandler ændringen i § 5 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der har sammenhæng med den foreslåede indførelse af det forældelsesmæssige begreb »fordringskompleks«, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Lovforslagets § 1, nr. 12, omhandler den foreslåede regel i § 7 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter det offentliges modregning i udbetalinger fra Skatteforvaltningen skal have forrang, når disse udbetalinger er omfattet af en transport.

Lovforslagets § 1, nr. 17-19, vedrører forslaget om indførelsen af et fordringskompleks, herunder nødvendige ændringer i henholdsvis overskriften før § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 2, der bliver stk. 7, om foreløbig afbrydelse af forældelsen af fordringer, der modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.

Endelig vedrører lovforslagets § 1, nr. 20, forslaget om at kunne afbryde forældelsen af fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden med en afgørelse om, skyldneren er uden den betalingsevne, der er nødvendig for at foretage lønindeholdelse, eller fordi skyldneren modtager en indkomst, hvori lønindeholdelse som følge af indkomstens art ikke kan ske.

Lovforslagets §§ 3-8 vedrører konsekvensændringer i en række love, der hører under Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Socialministeriets ressort.

Lovforslagets § 3 omhandler en konsekvensændring i § 19, stk. 4, 3. pkt., i lov om en kontantydelse, hvor der henvises til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 18, vil stk. 2, 1. pkt., blive stk. 7, 1. pkt.

Lovforslagets § 4 omhandler en konsekvensændring i § 70 f, stk. 11, 7. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der henvises til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 18, vil stk. 2, 1. pkt., blive stk. 7, 1. pkt.

Lovforslagets § 5 omhandler en konsekvensændring i § 95, stk. 2, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, hvor der henvises til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 18, vil stk. 2, 1. pkt., blive stk. 7, 1. pkt.

Lovforslagets § 6 omhandler en konsekvensændring i § 19, stk. 3, 3. pkt., i lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., hvor der henvises til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 18, vil stk. 2, 1. pkt., blive stk. 7, 1. pkt.

Lovforslagets § 7 omhandler en konsekvensændring i § 93, stk. 2, 3. pkt., i dagtilbudsloven, hvor der henvises til § 18 a, stk. 2,

1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 18, vil stk. 2, 1. pkt., blive stk. 7, 1. pkt.

Lovforslagets § 8 omhandler en konsekvensændring i § 165, stk. 2, 3. pkt., i lov om social service, hvor der henvises til § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 18, vil stk. 2, 1. pkt., blive stk. 7, 1. pkt.

Det forventes, at den systemmæssige understøttelse af de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 1, 11 og 17-20, vil være implementeret i det nye inddrivelsessystem ultimo 2019, hvorefter disse bestemmelser for fordringer, der er registreret i det nye inddrivelsessystem, forventes at skulle træde i kraft. Der pågår således fortsat et udviklingsarbejde, og den nye funktionalitet vil i efteråret og frem mod årsskiftet skulle testes, før løsningen kan implementeres endeligt i systemet. Når bestemmelsen i § 1, nr. 18, træder i kraft, vil de i §§ 3-8 anførte konsekvensændringer samtidig skulle træde i kraft.

Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler om, hvornår § 1, nr. 1, 11, 12 og 17-20, finder anvendelse for fordringer under inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, og herunder skal kunne bestemme, at reglerne finder anvendelse fra forskellige tidspunkter.

Herved forstås ikke alene fordringer, der systemisk er registreret i de to systemer, der anvendes i paralleldriftsperioden, dvs. DebitorMotorInddrivelse (DMI) og det nye it-system for inddrivelsen. Visse fordringer i Skatteforvaltningens opkrævningssystem SAP38 behandles således også som værende under inddrivelse. For fordringer, der hverken er registreret i det nye it-system for inddrivelsen eller DMI, skal de foreslåede bestemmelser anvendes fra det tidspunkt, som skatteministeren fastsætter som anvendelsestidspunkt for paralleldriftssystemet DMI.

I restanceinddrivelsesmyndighedens paralleldriftssystem DMI forventes den systemmæssige understøttelse af de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 1, 11 og 17-20, tidligst at kunne implementeres i 2020. Arbejdet med oprydning og retskraftvurdering af fordringer samt understøttelse af en fortsat paralleldrift nødvendiggør imidlertid en løbende prioritering, der kan medføre en længere implementeringsfase. Anvendelsestidspunktet for disse bestemmelser for så vidt angår paralleldriftssystemet forventes tidligst at være primo 2020.

Det forventes, at den systemmæssige understøttelse af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 12, vil være implementeret i både det nye inddrivelsessystem og i restanceinddrivelsesmyndighedens paralleldriftssystem DMI medio 2020, som derfor forventes at skulle være anvendelsestidspunktet for denne bestemmelse i begge systemer.

Bemyndigelsesbestemmelserne i stk. 2 og 3 giver mulighed for, at skatteministeren kan fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for henholdsvis § 1, nr. 1, 11, 12 og 17-20, og at bestemmelserne skal kunne finde anvendelse fra forskellige tidspunkter i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer.

De foreslåede bestemmelser er indsat med henblik på at understøtte inddrivelsen i restanceinddrivelsesmyndighedens nye inddrivelsessystem, hvorfor bestemmelserne forventes at skulle finde anvendelse her først. I det omfang bestemmelserne kan understøttes ved funktionalitet i paralleldriftssystemet DMI, kan skatteministeren beslutte, at reglerne også skal finde anvendelse for fordringer i DMI. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt sikkert, at en sådan funktionalitet i alle tilfælde kan understøttes eller udvikles i DMI, og skatteministeren kan derfor beslutte, at reglerne ikke skal finde anvendelse i DMI.

Det foreslås i stk. 4, at den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 12, om forrang for det offentliges modregning ved modregning i Skatteforvaltningens udbetalinger, når disse omfattes af en overdragelse (transport), ikke skal finde anvendelse på overdragelser (transporter), hvorom der er givet underretning før datoen for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 12.

Det foreslås i stk. 5, at § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som denne bestemmelse foreslås affattet ved § 1, nr. 18, i dette lovforslag, også skal finde anvendelse for fordringer, der på dagen for ikrafttræden af bestemmelsen i § 1, nr. 18, er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For disse fordringer foreslås forældelsesdatoen for fordringskomplekset som udgangspunkt at skulle regnes fra den 20. november 2018, når bestemmelsen i § 1, nr. 18, træder i kraft. Dermed vil hovedkravet og dets tilhørende rente eller renter (»fordringskomplekset«), der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden på dagen for ikrafttræden af bestemmelsen i § 1, nr. 18, som udgangspunkt få en ny forældelsesdato, der på dagen for den nævnte ikrafttræden regnes fra den 20. november 2018.

Fra dette udgangspunkt foreslås dog den undtagelse, at forældelsesfristen for fordringskomplekset skal regnes fra den nye dato, fra hvilken forældelsesfristen skal regnes, hvis der senest på dagen for ikrafttræden af bestemmelsen i § 1, nr. 18, er sket en sådan afbrydelse af forældelsen af den fordring, hvis forældelsesdato skal gælde for fordringskomplekset, at den nye forældelsesfrist endnu ikke er begyndt at løbe på dagen for ikrafttræden af bestemmelsen i § 1, nr. 18. Ved denne undtagelse skal fordringskompleksets forældelsesfrist regnes fra den dato, hvorfra den nye forældelsesfrist igen begynder at løbe.

En sådan undtagelse kan opstå, hvor forældelsen af den fordring, hvis forældelse skal styre fordringskompleksets forældelse, dvs. som udgangspunkt hovedkravet, jf. den foreslåede regel i § 18 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, senest på dagen for ikrafttræden af bestemmelsen i § 1, nr. 18, er blevet afbrudt ved foretagelsen af retslige skridt, jf. herom forældelseslovens § 16. I et sådant tilfælde regnes ifølge forældelseslovens § 19, stk. 3, den nye frist fra den dag, da retsforlig indgås, dom afsiges, betalingspåkrav påtegnes af fogedretten, eller anden afgørelse træffes.

Er forældelsen afbrudt ved anmeldelse af fordringen i et konkursbo, ved anmeldelse af fordringen til rekonstruktøren i forbindelse med rekonstruktionsbehandling, ved anmeldelse af fordringen i forbindelse med indledning af gældsaneringssag eller ved anmeldelse af fordringen i et dødsbo efter dettes udstedelse af proklama, jf. forældelseslovens § 17, stk. 1, nr. 2-4, regnes den nye frist fra boets slutning, tvangsakkordens vedtagelse eller gældssaneringskendelsens afsigelse, hvis fordringen er anerkendt i henholdsvis konkurs- eller dødsboet, i den vedtagne tvangsakkord eller i den afsagte gældssaneringskendelse, jf. § 19, stk. 4.

Hvis forældelsen er afbrudt ved anmeldelse af fordringen, efter at skyldneren har udstedt proklama, jf. forældelseslovens § 17, stk. 1, nr. 5, regnes den nye forældelsesfrist fra dagen for anerkendelsen, hvis fordringen anerkendes efter anmeldelsen, jf. § 19, stk. 5.

Er forældelsen afbrudt ved indgivelse af anmodning til fogedretten om udlæg, ved pantefogedens foretagelse af udlægsforretning, ved indgivelse af anmodning til fogedretten om foretagelse af arrest, ved fremsættelse af krav for fogedretten om andel i et auktionsprovenu eller ved indgivelse af anmodning til fogedretten om tilbagetagelse af en løsøregenstand, der er solgt med ejendomsforbehold, jf. forældelseslovens § 18, stk. 1-3, regnes den nye forældelsesfrist fra fogedforretningens eller auktionens afslutning eller, når arrest er forfulgt ved anlæggelse af justifikationssag, i overensstemmelse med reglen i § 18, stk. 3, jf. herved § 19, stk. 6, 1. pkt.

Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om lønindeholdelse, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra det tidspunkt, da der træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, eller senest fra det tidspunkt, da lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år, jf. § 19, stk. 6, 2. pkt.

Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om modregning, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra den dag, da afgørelsen om modregning træffes, jf. § 19, stk. 6, 3. pkt.

For en række fordringer i inddrivelsessystemet vil forældelsesfristen allerede i dag tidligst regnes fra den 20. november 2018, jf. den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. For fordringer, der først er modtaget til inddrivelse efter den 20. november 2018, eller for hvilke forældelsen efter denne dato er afbrudt, vil forældelsesfristen derimod på dagen for ikrafttræden af bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 18, skulle regnes fra et tidligere tidspunkt – nemlig den 20. november 2018 – end før dagen for ikrafttræden af bestemmelsen i § 1, nr. 18. For fordringer, der modtages til inddrivelse i dag, indtræder forældelse således tidligst 3 år efter fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Den 3-årige forældelsesfrist i den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, vil derudover indebære, at forældelsesfristen for visse typer af fordringer vil blive forkortet, hvis fordringen på dagen for ikrafttræden af bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 18, havde en forældelsesfrist på mere end 3 år. I det omfang gælden ikke er betalt, vil det derfor for disse fordringer i alle tilfælde være nødvendigt at afbryde forældelsen inden den 23. november 2021, hvor forældelse – medmindre afbrydelse forinden er sket – vil indtræde for fordringer med en 3-årig forældelsesfrist, der skal regnes fra den 20. november 2018. Forældelsesfristen vil udløbe lørdag den 20. november 2021, men som følge af forældelseslovens § 27, stk. 2, udskydes datoen for forældelsesfristens udløb til førstkommende hverdag, dvs. mandag den 22. november 2021, der derfor vil være sidste dag, hvor forældelsen vil kunne afbrydes.

Det er forudsat, at skatteministeren kan sætte de bestemmelser, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 17-20, i kraft i det nye inddrivelsessystem først. Skatteministeren kan desuden beslutte, at reglerne ikke sættes i kraft i paralleldriftssystemet DMI, hvis den nødvendige funktionalitet ikke kan understøttes eller udvikles. I så fald vil de hidtil gældende regler finde anvendelse i DMI i hele paralleldriftsperioden.

Aktuelt arbejdes der med retskraftvurdering og oprydning af fordringer i paralleldriftssystemet DMI, og fordringerne forventes løbende at blive konverteret til det nye inddrivelsessystem, i takt med at fordringshaverne tilsluttes dette system. Når fordringer flyttes fra DMI til det nye inddrivelsessystem, vil disse fordringer blive omfattet af de regler, der er gældende i det nye inddrivelsessystem. Hvis den regel, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 18, på datoen for konvertering alene er sat i kraft i det nye inddrivelsessystem, er forældelsesdatoen for det konverterede hovedkrav og dets tilhørende rente eller renter (»fordringskomplekset«) den for hovedkravet i DMI gældende forældelsesdato på tidspunktet for konverteringen. Har hovedkravet ved konvertering mere end én forældelsesdato i DMI, er forældelsesdatoen for fordringskomplekset den tidligste af disse datoer. Forældelsesfristen er dog højst 3 år regnet fra konverteringen for de fordringer, der er omfattet af § 18 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. den foreslåede regel i lovforslagets § 1, nr. 18.

Forslaget om, at forældelsesfristen for et fordringskompleks, der består af fordringer, der på dagen for ikrafttræden af bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 18, om fordringskomplekset er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, skal regnes fra den 20. november 2018, selv om fordringerne i fordringskomplekset efter denne dato har fået forældelsen afbrudt med den virkning, at den nye forældelsesfrist er begyndt at løbe efter den 20. november 2018, men inden dagen for ikrafttræden af bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 18, jf. forældelseslovens § 19, vil indebære en fremrykning af forældelsesdatoen i forhold til gældende ret.

Den forældelsesudskydelse, som § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige har givet fordringer, der den 19. november 2015 var eller senere er kommet under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, idet forældelsesfristen for disse fordringer tidligst regnes fra den 20. november 2018, vil formentlig være utilstrækkelig til at kunne nå en forældelsesafbrydelse af samtlige de fordringer, for hvilke forældelsen vil indtræde den 23. november 2021, medmindre forældelsen forinden afbrydes. Med forslaget om et fordringskompleks vil forældelsesfristen for fordringer, der på dagen for ikrafttræden af bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 18, er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, som udgangspunkt skulle regnes fra den 20. november 2018, jf. ovenfor, og dermed vil antallet af fordringer, for hvilke forældelse vil indtræde den 23. november 2021, medmindre forældelsen forinden er afbrudt, blive forøget i forhold til det antal, der følger af gældende regler. Det vil derfor være nødvendigt at overveje, om den forældelsesudskydelse, som et samlet Folketing bakkede op om med vedtagelsen af lovforslag nr. L 18 den 12. november 2015, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 18 som fremsat, skal forlænges, så utilsigtet forældelse af fordringer kan undgås.

Det foreslås i stk. 6, at § 3 B i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved § 1, nr. 6, i lov nr. 551 af 29. maj 2018 og foreslået ændret ved § 1, nr. 8, i nærværende lovforslag, skal finde anvendelse på de i bestemmelsen nævnte renter og gebyrer, der ikke på dagen for ikrafttræden af den bestemmelse, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8, er forældet, uanset hvornår disse er eller bliver modtaget til inddrivelse.

Dermed ændres omfanget af § 3 B i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som fastsat ved § 1, nr. 6, i lov nr. 551 af 29. maj 2018, der i § 11, stk. 3, bestemmer, at § 3 B i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ikke finder anvendelse på fordringer m.v., der modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden før den 1. juni 2018.

Det foreslås dog, at § 3 B i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved § 1, nr. 8, i nærværende lovforslag, ikke finder anvendelse på fordringer, der på dagen for ikrafttræden af den bestemmelse, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8, er forældet. Renter og gebyrer, der nævnes i § 3 B i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og som ved lovens ikrafttræden allerede er bortfaldet som følge af forældelse, herunder accessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2, er derfor ikke omfattet af lovforslaget. Er en fordring, herunder renter og gebyrer, forældet på ikrafttrædelsesdagen, eksisterer der således ikke længere nogen fordring. Renter og gebyrer, der nævnes i § 3 B i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og som på ikrafttrædelsesdagen fortsat er retskraftige og på denne dag allerede er modtaget eller senere modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er derimod omfattet af lovforslaget.

Bestemmelsen i § 3 B i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås således ændret for at understøtte arbejdet med at inddrive og konvertere fordringer, der i dag er under inddrivelse i DMI. Det har vist sig muligt i nogle tilfælde at retskraftvurdere de renter, der ikke i dag er relateret til et hovedkrav, så det i dag kan vurderes, at de ikke er forældet. Hvis disse renter og gebyrer også fremadrettet skal kunne håndteres af restanceinddrivelsesmyndigheden uden en oplyst relation til hovedkravet, er der behov for at udvide bestemmelsen, så denne ikke længere begrænses til fordringer modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden efter en bestemt dato.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.