Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.) § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 31. december 2023, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, 3, 4, 8, 22, 24-27, 29-47 og 49, og §§ 2-4 skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 1 og 2 har lovteknisk karakter. I lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås en ophævelse af §§ 9 og 11 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.).

Med § 9, nr. 1, i lov nr. 679 af 3. juni 2023 foretages en nyaffattelse af § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, mens der med nr. § 9, nr. 3 og 4, foretages konsekvensændringer i § 1 a, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og 4. § 9, nr. 1, 3 og 4, træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 45, stk. 3, i lov nr. 679 af 3. juni 2023. Med § 9, nr. 2, foretages en nyaffattelse af § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og skatteministeren fastsætter ifølge § 45, stk. 4, tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 9, nr. 2. De ændringer, der med § 9, nr. 1, 3 og 4, sker den 1. januar 2024 i § 1 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås dog i stedet at skulle ske med de regler, der foreslås i nærværende lovforslags § 1, nr. 1, 3 og 4, ligesom den nyaffattelse, der sker af § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, når skatteministeren i medfør af § 45, stk. 4, i lov nr. 679 af 3. juni 2023 fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af denne lovs § 9, nr. 2, i stedet skal ske med den ændrede nyaffattelse, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, og som skatteministeren også skal fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for. Det er derfor af lovtekniske grunde nødvendigt med den bestemmelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1, at ophæve § 9 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 med virkning fra den 31. december 2023, og dette skal ske med det foreslåede stk. 1, mens stk. 2 skal fastslå ikrafttrædelsen for de øvrige bestemmelser, som lovforslaget indeholder, og som ikke omfattes af det foreslåede stk. 3.

Med § 11 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 indsættes et nyt nummer, nr. 8, i opkrævningslovens § 16. I stedet skal indsættelsen af nr. 8 med virkning fra den 1. januar 2024 gennemføres med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 3, hvilken skal træde i kraft den 1. januar 2024. Forinden skal § 11 dog ophæves, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, og dette skal ske med det foreslåede stk. 1, mens stk. 2 skal fastslå ikrafttrædelsen for de øvrige bestemmelser, som lovforslaget indeholder, og som ikke omfattes af det foreslåede stk. 3.

Det foreslås således i stk. 3, at skatteministeren skal fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 2, 5-7, 9-21, 23, 28, 48, 50 og 51.

Der er med hensyn til § 1, nr. 2, tale om den foreslåede nyaffattelse af § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter også andre fortrinsberettigede kommunale fordringer end de i § 1 a, stk. 1, nr. 1-3, nævnte skal omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og derfor vil skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der er med hensyn til § 1, nr. 5, 13-15, 50 og 51, tale om de regler, der vedrører rentestoppet for ikkeinddrivelsesparate fordringer. Det forventes, at reglerne vil kunne sættes i kraft i efteråret 2024.

Der er med hensyn til § 1, nr. 6, 9-12, 16-21, 28 og 48, tale om de regler, der vedrører lønindeholdelse, herunder muligheden for tværgående lønindeholdelse. § 1, nr. 7, vedrører op- og nedskrivninger af fordringer omfattet af afdragsordninger. Disse regler forudsætter udvikling i begge af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, dvs. DMI og PSRM, og af den særlige komponent, der skal anvendes ved tværgående lønindeholdelse.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke siges med sikkerhed, hvornår inddrivelsessystemerne teknisk kan være parate til at håndtere de foreslåede nye regler for lønindeholdelse. Det er vurderingen, at dette formentlig vil ske omkring midten af 2024.

Når datoen for ikrafttrædelse kendes, vil Gældsstyrelsen på sin hjemmeside vejlede om de nye regler om tværgående lønindeholdelse og ændringerne for skyldnere, der alene har lønindeholdelse i PSRM. For skyldnere, der er i lønindeholdelse i PSRM, vil afgørelsesbrevet indeholde en henvisning til hjemmesiden.

Herudover vil der på Gældsstyrelsens hjemmeside blive suppleret med en beskrivelse af lønindeholdelse efter de regler, der er i § 1, nr. 16, med henblik på at der kan henvises hertil i afgørelser om lønindeholdelse. Der vil således ikke ske særskilt underretning til de enkelte skyldnere herom.

Reglen i § 1, nr. 23, vedrører indførelsen af en bagatelgrænse på 2.000 kr. ved afskrivning af ikkeinddrivelsesparat gæld. En ikrafttræden af reglen forudsætter udvikling af funktionalitet i inddrivelsessystemet DMI. Det kan på nuværende tidspunkt ikke siges med sikkerhed, hvornår denne funktionalitet er udviklet, således at reglen vil kunne sættes i kraft. Det er vurderingen, at dette formentlig vil ske omkring midten af 2024.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30-36, fra den 1. januar 2024 skal finde anvendelse for fordringer i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer PSRM og DMI.

De ændringer, der med § 1, nr. 30-36, foreslås gennemført i § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, har til formål at tilpasse reglerne om fordringskomplekset de systemmæssigt betingede karakteristika for inddrivelsessystemet DMI, herunder navnlig anvendelsen af beløbsmæssige opjusteringer af en fordring, der af fordringshaver ønskes opskrevet, frem for anvendelsen af særskilte opskrivningsfordringer, som det er tilfældet for det nye inddrivelsessystem, PSRM.

Med ændringerne vil reglerne i § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om fordringskomplekset skulle finde anvendelse for fordringer, hvad enten de befinder sig i PSRM eller DMI, og denne anvendelse foreslås af skulle ske fra og med den

1. januar 2024. Den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 2, blev sammen med stk. 3-6 indsat i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige med § 1, nr. 18, i lov nr. 1110 af 13. november 2019, og disse bestemmelser har allerede – fra og med den 17. december 2019 – fået anvendelse for fordringer i PSRM, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019 om ikrafttræden af § 1, nr. 1, 11 og 17-20, og §§ 3-8 i lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.).

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at for fordringer, der den 20. november 2027 er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemet DMI, regnes forældelsesfristen for fordringskomplekset i § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved lovens § 1, nr. 30, fra den 20. november 2027, medmindre den nye forældelsesfrist efter en afbrydelse, der senest den 20. november 2027 er sket af forældelsen for den fordring, hvis forældelsesdato er gældende for fordringskomplekset, endnu ikke er begyndt at løbe den 20. november 2027. I så fald regnes forældelsesfristen for fordringskomplekset fra den dato, hvorfra en ny forældelsesfrist igen begynder at løbe, jf. forslaget i stk. 4, 3. pkt.

En undtagelse som anført, jf. »medmindre«, kan opstå, hvor forældelsen af den fordring, hvis forældelse skal styre fordringskompleksets forældelse, dvs. som udgangspunkt hovedkravet, senest den 20. november 2027 er blevet afbrudt ved foretagelsen af retslige skridt, jf. herom forældelseslovens § 16. I et sådant tilfælde regnes ifølge forældelseslovens § 19, stk. 3, den nye frist fra den dag, da retsforlig indgås, dom afsiges, betalingspåkrav påtegnes af fogedretten, eller anden afgørelse træffes.

Er forældelsen afbrudt ved anmeldelse af fordringen i et konkursbo, ved anmeldelse af fordringen til rekonstruktøren i forbindelse med rekonstruktionsbehandling, ved anmeldelse af fordringen i forbindelse med indledning af gældssaneringssag eller ved anmeldelse af fordringen i et dødsbo efter dettes udstedelse af proklama, jf. forældelseslovens § 17, stk. 1, nr. 2-4, regnes den nye frist fra boets slutning, tvangsakkordens vedtagelse eller gældssaneringskendelsens afsigelse, hvis fordringen er anerkendt i henholdsvis konkurs- eller dødsboet, i den vedtagne tvangsakkord eller i den afsagte gældssaneringskendelse, jf. § 19, stk. 4.

Hvis forældelsen er afbrudt ved anmeldelse af fordringen, efter at skyldneren har udstedt proklama, jf. forældelseslovens § 17, stk. 1, nr. 5, regnes den nye forældelsesfrist fra dagen for anerkendelsen, hvis fordringen anerkendes efter anmeldelsen, jf. § 19, stk. 5.

Er forældelsen afbrudt ved indgivelse af anmodning til fogedretten om udlæg, ved pantefogedens foretagelse af udlægsforretning, ved indgivelse af anmodning til fogedretten om foretagelse af arrest, ved fremsættelse af krav for fogedretten om andel i et auktionsprovenu eller ved indgivelse af anmodning til fogedretten om tilbagetagelse af en løsøregenstand, der er solgt med ejendomsforbehold, jf. forældelseslovens § 18, stk. 1-3, regnes den nye forældelsesfrist fra fogedforretningens eller auktionens afslutning eller, når arrest er forfulgt ved anlæggelse af justifikationssag, i overensstemmelse med reglen i § 18, stk. 3, jf. herved § 19, stk. 6, 1. pkt.

Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om lønindeholdelse, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra det tidspunkt, da der træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, eller senest fra det tidspunkt, da lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år, jf. § 19, stk. 6, 2. pkt.

Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om modregning, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra den dag, da afgørelsen om modregning træffes, jf. § 19, stk. 6, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at § 18 a, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 37, fra den 1. januar 2024 skal finde anvendelse for fordringer i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at skatteministeren skal fastsætte, fra og med hvilken dag § 18 a, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 37, skal finde anvendelse for fordringer under inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at indtil § 18 a, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 37, skal finde anvendelse, skal for fordringer under inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM gælde, hvad der bestemmes i § 18 a, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022.

Indtil den dag, som skatteministeren skal fastsætte som virkningstidspunkt for den med § 1, nr. 37, nyaffattede bestemmelse i § 18 a, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 3, derfor skulle finde anvendelse for fordringer i PSRM.

Der er behov for at foretage nødvendige systemtilpasninger i PSRM, før bestemmelsen kan finde anvendelse for PSRM. Det præcise tidspunkt for færdiggørelsen af disse systemtilpasninger kendes ikke endnu. Det forventes, at bestemmelsen vil kunne finde anvendelse for PSRM omkring medio 2024.

Nyaffattelsen i § 1, nr. 37, af § 18 a, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skal gøre det muligt fuldt ud at systemunderstøtte bestemmelsen, der omhandler interne opskrivninger.

Det foreslås i stk. 6, at § 18 a, stk. 4-6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved § 1, nr. 18, i lov nr. 1110 af 13. november 2019, fra den 1. januar 2024 finder anvendelse for fordringer i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI.

De gældende regler i § 18 a, stk. 4-6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige blev som nævnt indsat i loven med § 1, nr. 18, i lov nr. 1110 af 13. november 2019, der trådte i kraft den 17. december 2019, men fra denne dato skulle reglerne alene finde anvendelse for fordringer i PSRM, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019.

Efter § 9, stk. 3, i lov nr. 1110 af 13. december 2019 kan skatteministeren fastsætte regler om, hvornår denne lovs § 1, nr. 1, 11, 12 og 17-20, finder anvendelse for fordringer under inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, og skatteministeren kan herunder bestemme, at reglerne finder anvendelse fra forskellige tidspunkter. Da denne lovs § 1, nr. 18, ikke kun indsatte § 18 a, stk. 4-6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, men tillige indsatte § 18 a, stk. 2 og 3, der med nærværende lovforslag foreslås henholdsvis ændret og nyaffattet, vurderes det, at en fastsættelse af virkningen af § 18 a, stk. 4-6, for fordringer i DMI bør ske ved lov, og med forslaget i stk. 4, 2. pkt., vil § 18 a, stk. 4-6, fra og med den 1. januar 2024 skulle finde anvendelse også for fordringer i DMI. I forvejen finder § 18 a, stk. 4-6, som nævnt anvendelse for fordringer i PSRM, og det vil fortsat være tilfældet fra og med den 1. januar 2024.

I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det bestemt, at for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er forældelsesfristen 3 år, selv om hovedkravet, inden det kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordringen kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5, stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. og 3. pkt. For private underholdsbidrag og regioners og kommuners privatretlige fordringer gælder ifølge § 18 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige dog den forældelsesfrist, der var gældende ved fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, eller som under inddrivelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden måtte blive opnået efter forældelseslovens § 5, stk. 1. Denne forældelsesfrist gælder også for tilhørende renter under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

I § 18 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det bestemt, at hvis et hovedkrav og dets tilhørende rente eller renter tilbagesendes til fordringshaveren eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen, vil den forældelsesdato, der var gældende ved tilbagesendelsen, jf. stk. 2 og 3, fortsat være gældende, medmindre fordringshaveren eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen, i medfør af forældelsesloven eller andre forældelsesregler får udskudt forældelsesdatoen. Er forældelsesfristen efter tilbagesendelsen blevet forlænget, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, finder stk. 4, 1. pkt., kun anvendelse, hvis forældelsen afbrydes for fordringskomplekset, efter at dette på ny er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Genoverdrages hovedkravet til restanceinddrivelsesmyndigheden med en forældelsesdato, som er senere end 3 år fra den dato, hvor hovedkravet på ny modtages til inddrivelse, finder ifølge § 18 a, stk. 5, 3. pkt., stk. 4, 1. pkt., dog anvendelse, således at forældelsesfristen på 3 år skal regnes fra denne modtagelsesdato. 2. og 3. pkt. gælder ikke for fordringer omfattet af stk. 4, 2. pkt.

Endelig er det i § 18 a, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemt, at stk. 2-5 hverken gælder for bøder eller for udenlandske fordringer, for hvilke en international overenskomst eller konvention vil være til hinder for en sådan anvendelse.

Det foreslås i stk. 7, at opkrævningslovens § 16, nr. 9, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, også omfatter krav efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt., der er opkrævet inden den 1. januar 2024.

Lovforslagets § 3, nr. 3, omhandler opkrævningen af afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt. , via skattekontoen. Som anført i pkt. 2.10.2 vil Skatteforvaltningen, indtil der foreligger en lovhjemmel til at opkræve via skattekontoen, implementere en midlertidig løsning til håndtering i SAP38, hvilken forventes at være på plads medio oktober 2023. Den midlertidige løsning skal primært sikre, at opkrævningen på udestående krav fra og med maj 2022 sker hurtigst muligt. Opkrævningerne vil i den midlertidige løsning udelukkende bero på manuelle processer, herunder oprettelse af krav, opkrævning, rykkerudsendelse, renteberegning ved manglende betaling og oversendelse til inddrivelse. Afgiftskrav, der allerede er opkrævet via denne midlertidige løsning, vil med stk. 7 overgå til videre opkrævning via skattekontoen fra og med den 1. januar 2024, hvis de ikke inden da er blevet betalt. Overgangen til opkrævning via skattekontoen vil for sådanne allerede opkrævede afgiftskrav indebære, at de fra og med den 1. januar 2024 vil blive omfattet af reglerne om skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, herunder rentebestemmelsen i § 16 c, stk. 1, om renters rente.

Det foreslås i stk. 8, 1. pkt., at § 1 a, stk. 1, nr. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, alene finder anvendelse for ejendomsbidrag, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024, og at § 1 a, stk. 1, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, alene finder anvendelse for fortrinsberettigede kommunale fordringer, der ikke omfattes af nr. 1-3, og som stiftes fra og med den 1. januar 2024.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 1, om i lov nr. 679 af 3. juni 2023 at ophæve § 9, nr. 2, der med en nyaffattelse af § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til offentlige indsætter et nr. 3 om ejendomsbidrag efter gebyrlovens § 4. I § 45, stk. 6, i denne lov bestemmes, at 1 a, stk. 1, nr. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved denne lovs § 9, nr. 2, finder anvendelse for ejendomsbidrag, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024. Som følge af den foreslåede ophævelse af § 9 foreslås i lovforslagets § 5, nr. 3, en ophævelse af § 45, stk. 6, i lov nr. 679 af 3. juni 2023. Derfor foreslås med lovforslagets § 6, stk. 8, 1. pkt., en virkningsregel svarende til § 45, stk. 6, i lov nr. 679 af 3. juni 2023, idet den foreslåede virkningsregel dog også fastsætter virkningen for § 1 a, stk. 1, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, dvs. om fortrinsberettigede kommunale fordringer, der ikke omfattes af nr. 1-3.

Med forslaget vil ejendomsbidrag således skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis det pågældende ejendomsbidrag vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil også skulle inddrive fortrinsberettigede fordringer, der ikke omfattes af § 1 a, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, dvs. f.eks. byggesagsgebyrer, hvis de stiftes fra og med den 1. januar 2024. Det betyder, at hvis skatteministeren i medfør af § 6, stk. 3, i nærværende lov sætter denne lovs § 1, nr. 2, i kraft f.eks. den 1. juli 2024, vil også ejendomsbidrag, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024 til og med den 30. juni 2024, skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og det samme gælder fortrinsberettigede fordringer uden for anvendelsesområdet for § 1 a, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvis de stiftes i perioden fra og med den 1. januar 2024 til og med den 30. juni 2024. Overdragelsen af ejendomsbidragene og de øvrige fortrinsberettigede kommunale fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden vil dog forudsætte, at de lever op til restanceinddrivelsesmyndighedens stamdatakrav.

Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at § 1 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, ikke finder anvendelse på fortrinsberettigede kommunale fordringer, der den 2. februar 2017 var under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og som ikke den 2. februar 2017 eller senere er tilbagekaldt fra restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 2, stk. 11 eller 12, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at § 1 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige affattes således: »Loven gælder ikke for opkrævning og inddrivelse af kommunale fordringer, der ved deres stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret, jf. dog stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15 a.«

§ 1 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige blev indsat ved lov nr. 114 af 31. januar 2017 og har i stk. 1 det indhold, der foreslås indsat i det foreslåede § 1 a, stk. 1, 1. pkt. Som anført i pkt. 2.8.1 fremgår det af § 4, stk. 1, i lov nr. 114 af 31. januar 2017, at loven trådte i kraft den 2. februar 2017, mens det af stk. 2 fremgår, at loven ikke finder anvendelse på de i lovens § 1, nr. 2, nævnte fordringer (dvs. fortrinsberettigede kommunale fordringer), der den 2. februar 2017 var under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og som ikke den 2. februar 2017 eller senere er blevet tilbagekaldt fra restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 2, stk. 7 eller 8, (nu stk. 11 og 12) i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. For sådanne fordringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Lovforslagets § 6, stk. 8, 2. pkt., har som formål at fastholde denne retstilstand, således at restanceinddrivelsesmyndigheden fortsat vil skulle inddrive fortrinsberettigede kommunale fordringer, der den 2. februar 2017 var under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og som ikke den 2. februar 2017 eller senere er tilbagekaldt fra restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 2, stk. 11 eller 12, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det vil fortsat skulle gælde, at fortrinsberettigede kommunale fordringer, der bestod den 2. februar 2017, men denne dag enten ikke var under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller var det og den 2. februar 2017 eller senere er blevet tilbagekaldt fra restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 2, stk. 11 eller 12, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil falde uden for anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige – jf. dog undtagelserne i § 1 a, stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15 – og dermed vil skulle inddrives af kommunerne.

Af ordensmæssige grunde foreslås i stk. 9, at regler fastsat i medfør af § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, som ændret ved lov nr. 331 af 28. marts 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 10, stk. 12, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. denne lovs § 1, nr. 16.

Af ordensmæssige grunde foreslås i stk. 10, at regler fastsat i medfør af § 16, stk. 8, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, som ændret ved lov nr. 331 af 28. marts 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 16, stk. 9, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. denne lovs § 1, nr. 23.

Af ordensmæssige grunde foreslås i stk. 11, at regler fastsat i medfør af § 18 j, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 18 j, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. denne lovs § 1, nr. 50.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.