Til nr. 1
Der findes ikke regler i gældende ret, der giver mulighed for, at miljøministeren kan fastsætte regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.
Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en ny § 35 i husdyrbrugloven.
Det følger af den foreslåede § 35, stk. 1, at miljøministeren efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.
Erhvervsmæssige dyrehold skal forstås i overensstemmelse med definitionen i bekendtgørelse nr. 2243 af 29. november 2021 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Af bekendtgørelsen fremgår det, at erhvervsmæssigt dyrehold er et dyrehold, som overskrider størrelsesgrænserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold i henhold til bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter (miljøaktivitetsbekendtgørelsen). Ifølge denne bekendtgørelse er et dyrehold ikke erhvervsmæssigt, hvis det består af en begrænset mængde dyr. Til eksempel er et dyrehold bestående af kvæg og svin ikke erhvervsmæssigt, hvis dyreholdet består af op til 2 malkekøer eller ammekøer med tilhørende kalve (op til 6 måneder), op til 4 stykker kvæg, op til 2 søer med tilhørende smågrise (op til 40 kg) eller op til 15 producerede slagtesvin.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministeren kan fastsætte regler, som retter sig direkte mod anlægget, f.eks. til husdyranlægget eller til gødningsanlægget, men også regler der retter sig til driften af anlægget. Regler, der retter sig mod indretning af anlæg, kan f.eks. være krav til at staldanlæg indrettes med automatisk udslusning, mens regler der retter sig mod drift, eksempelvis kan være krav om særlig fodring af husdyrene i anlægget eller krav om reduktioner i drivhusgasser fra dyreholdet i anlægget.
Den foreslåede bemyndigelse i forslaget til § 35, stk. 1, vil kunne anvendes til at fastsætte regler om tiltag i en bekendtgørelse, som alle de virksomheder, der har erhvervsmæssige dyrehold vil skulle opfylde.
Det forventes, at miljøministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte regler om hyppig udslusning i svinestalde, der er et tiltag, som fremgår af Aftale om grøn omstilling af landbruget. Reglerne forventes udmøntet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen med ikrafttrædelse samme dato som lovforslaget.
Hyppig udslusning vil kunne begrænse gyllens opholdstid i stalden, idet den flyttes til et udendørs lager, hvor den lavere temperatur medfører, at udledningerne reduceres.
Det forventes således, at der vil blive fastsat krav om ugentlig udslusning af gyllen fra stalden til lageret (minimum hver syvende dag) enten ved automatisk eller manuel udslusning. Det forventes endvidere, at kravet vil blive stillet til alle nye svinestalde (inklusiv slagtegrise-, smågrise- og sostalde) og alle eksisterende slagtesvinestalde. Nye stalde forventes at omfatte staldafsnit i husdyrbrug, hvor en ansøgning om etablering, ændring eller udvidelse efter husdyrbruglovens § 16 a eller § 16 b er indgivet til kommunalbestyrelsen efter reglernes ikrafttræden. Der vil være mulighed for at installere en anden staldteknologi, hvis den har en dokumenteret effekt på udledningen af drivhusgasser, herunder f.eks. staldforsuring. Ved godkendelser af nye teknologier, som kan anvendes som alternativer til hyppig udslusning, vil der blive tilstræbt en hurtig myndighedsbehandling.
Herudover forventes det, at miljøministeren vil anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler med henblik på at opnå det aftalte drivhusgasreduktionskrav i forhold til kvæg, som fremgår af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Hvis der bliver adgang til flere virkemidler såsom f.eks. nye fodertilsætningsstoffer, og der ikke er juridiske barrierer, herunder f.eks. statsstøtte- og konkurrenceretlige regler m.v., der forhindrer det, forventes det at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at udmønte regler om et generelt reduktionskrav vedrørende udledningen fra kvægs fordøjelse, som kan nås ved valgfrihed mellem forskellige virkemidler. Viser det sig ikke muligt, fordi der ikke bliver adgang til forskellige virkemidler eller på grund af juridiske barrierer, vil bemyndigelsen i stedet kunne blive anvendt til f.eks. at fastsætte regler om et krav om tilsætning af en højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer og kvier. Dette krav vil i så fald skulle udmøntes og træde i kraft fra 2025.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i husdyrbruglovens § 35 vil skulle benyttes til at udmønte Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug vedrørende reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold, herunder tiltag, der allerede er besluttet og tiltag der måtte blive besluttet med udgangspunkt i aftalen. Det er hermed hensigten, at udstedelse af en bekendtgørelse i medfør af den foreslåede § 35 som udgangspunkt skal bygge på aftaler i forligskredsen, og at en bekendtgørelse inden udstedelse vil blive forelagt forligskredsen.
For at kunne imødekomme udviklingen inden for tiltag, som kan medvirke til at reducere udledninger af drivhusgasser, særligt metan, fra erhvervsmæssige dyrehold, er det dog hensigten, at miljøministeren med den foreslåede bestemmelse kan fastsætte regler om mindre ændringer, justeringer, præciseringer m.v. Sådanne ændringer vil også blive forelagt for forligskredsen inden udstedelse. Er et eller flere partier bag Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug ikke længere repræsenteret i Folketinget, og har de resterende partier flertal i Folketinget vil miljøministeren kunne udmønte de aftalte tiltag efter forelæggelse for disse partier.
Det følger videre af den foreslåede stk. 1, at ministeren kan fastsætte regler om hvilke typer anlæg, der skal være omfattet, metoder for beregning af effekt samt krav til dokumentation og egenkontrol, som den, der er ansvarlig for anlægget skal foretage for egen regning samt om adgang til dispensation.
Det foreslåede stk. 1, vil medføre, at miljøministeren kan fastsætte regler om hvilke typer anlæg, der vil blive omfattet af reglerne om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at visse tiltag fastsat i medfør af stk. 1, alene vil gælde for svinebrug, mens andre tiltag vil gælde for kvægbrug. Der vil også kunne fastsættes regler om, at visse tiltag fastsat i medfør af stk. 1, alene vil gælde for husdyrbrug af en vis størrelse. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte generelle undtagelser, hvis en særlig type stald, f.eks. på grund af manglende gyllemængder i perioder ikke vil kunne etablere hyppig udslusning eller som følge af nødvendige hensyn til arbejdsmiljø.
Det påtænkes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om dispensation. Det vil være kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles dispensation til de fastsatte krav. De nærmere bestemmelser herom vil blive fastsat i bekendtgørelsesform og nærmere uddybet i en vejledning. Det forventes, at der bl.a. vil kunne meddeles dispensation, hvis en bedrift måtte blive ramt atypisk hårdt, f.eks. fordi hyppig udslusning ikke vil være muligt uden en komplet ombygning af stalden.
Området for adgangen til at meddele dispensationer og fastsættelsen af afgrænsning af typer omfattede anlæg vil under alle omstændigheder være begrænset af hensyn til reduktionseffekter.
Den foreslåede bestemmelse vil derudover kunne anvendes til at fastsætte regler om beregning af effekt samt de krav til dokumentation og egenkontrol, der vil skulle opfyldes. Det vil være den driftsansvarlige af husdyrbruget, der vil blive forpligtet til at foretage dokumentation og egenkontrol, og det skal foretages for egen regning.
Det er hensigten, at kommunalbestyrelsen som led i deres tilsyn med husdyrbrug, også vil skulle føre tilsyn med krav, der fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 35. Det fremgår af husdyrbruglovens § 44, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.
Det er endvidere hensigten, at der med hjemmel i husdyrbruglovens § 92 vil blive fastsat regler om, at overtrædelser af de krav til hyppig udslusning, der forventes fastsat i bekendtgørelsesform i medfør af den foreslåede § 35, samt andre krav, der måtte blive fastsat i medfør af bestemmelsen, kan straffes med bøde. Derudover vil der med hjemmel i § 92 blive fastsat en regel om, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter, landskaber, mennesker eller de øvrige interesser, som husdyrbrugloven tilsigter at beskytte, herunder luft, vand, jord og undergrund, eller hvis der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Det følger af den foreslåede § 35, stk. 2, 1. pkt., at miljøministeren efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fastsættelse af vilkår i godkendelser og tilladelser, herunder om kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af sagen, med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil for det første indebære, at der skabes hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at der i godkendelser eller tilladelser i medfør af husdyrbrugslovens §§ 16 a og 16 b, kan fastsættes vilkår om tiltag, der skal sikre reduktion af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt., vil endvidere kunne anvendes til at fastsættes regler om måden, hvorpå kommunalbestyrelsen skal behandle og vurdere ansøgninger om tilladelser eller godkendelser vedrørende husdyrbrug i medfør af husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b, i relation til reduktion af drivhusgasudledninger fra husdyrbrugene, herunder hvilke hensyn, som kommunalbestyrelsen skal varetage ved deres vurdering. Der vil eksempelvis kunne fastsættes krav til kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilke teknologier og virkemidler og særlige forhold i øvrigt, der skal til for at sikre reduktioner af drivhusgasudledninger.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes til at ministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser og tilladelser om etablering, ændring eller udvidelse efter husdyrbruglovens § 16 a eller § 16 b kan meddeles. Det vil indebære, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i nærmere bestemte tilfælde skal meddele afslag, godkendelse eller tilladelse på baggrund af vilkår fastsat med henblik på reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle anvendes i det tilfælde, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt, at tiltag med henblik på at indfri de med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug aftalte reduktioner af drivhusgasudledninger fra svine- og kvægbedrifter fastsættes som vilkår i det enkelte husdyrbrugs godkendelse eller tilladelse, frem for som generelle krav i bekendtgørelsesform, jf. bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 35, stk. 1. De nærmere retningslinjer herfor forventes fastsat i bekendtgørelse og nærmere uddybet i en vejledning.
Det følger af den foreslåede stk. 2, 2. pkt., at ministeren efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri endvidere kan fastsætte regler om, at der skal gælde særlige krav for bestemte erhvervsmæssige dyrehold. Det vil eksempelvis kunne blive relevant at fastsætte særlige krav til svinebrug med henblik på reduktion af drivhusgasudledninger, mens det vil kunne blive relevant med en anden type krav for kvægbrug.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2023.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. ikke gælder for disse dele af rigsfællesskabet, jf. § 112 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændring:
1. Efter § 34 a indsættes:
**»§ 35. ** Miljøministeren kan efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold, herunder om, hvilke typer af anlæg der skal være omfattet, metoder for beregning af effekt og krav til dokumentation og egenkontrol, som den, der er ansvarlig for anlægget, skal foretage for egen regning, og om adgang til dispensation.
Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om fastsættelse af vilkår i godkendelser og tilladelser efter §§ 16 a og 16 b, herunder om kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af sagen med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold. Miljøministeren kan endvidere efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, at der skal gælde særlige krav for bestemte erhvervsmæssige dyrehold.«
Loven træder i kraft den 1. maj 2023.
/ Magnus Heunicke