Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende lovs § 5, stk. 1, at heste ikke må opstaldes i spiltov. Heste kan dog opbindes i op til 2 timer under tilsyn, hvis formålet er at lære hesten at stå opbundet uden tilsyn, jf. stk. 2. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at såfremt hesten har lært at stå opbundet, kan hesten opbindes i op til 2 timer uden tilsyn, ligesom den ved transport, stævner, dyrskuer mv. kan opbindes i længere tid. Bestemmelsen stk. 2 og 3, 1. pkt., kan fraviges hvis veterinære hensyn taler derfor, jf. stk. 4.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om hold af heste (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7209 ff.), at baggrunden for forbuddet mod opstaldning i spiltov er, at opstaldning i spiltov ikke opfylder hestens behov for bevægelse og begrænser hestens normale adfærdsmønster. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til bestemmelsen, at hesten om nødvendigt kan opbindes i op til to timer mere end én gang om dagen, og at der ved transport, stævner, dyrskuer mv. kan ske opbinding i mere end to timer, da der ved sådanne lejligheder ofte vil være behov for, at kunne opbinde hesten i længere tid.

Reglerne om opbinding er omfattet af en overgangsordning og har været gældende for alle hestehold siden 1. januar 2011, jf. lovens § 36, stk. 2.

Med lovforslaget foreslås indført et nyt stk. 4, der giver mulighed for, at heste, der gruppeopstaldes hele døgnet, og som har lært at stå bundet uden tilsyn, kan opbindes i op til 5 timer én gang i døgnet, hvis opbinding ud over 2 timer er nødvendig af sikkerhedsmæssige hensyn mv. Opbinding af sikkerhedsmæssige hensyn mv. vil især være relevant i tilfælde, hvor en rideskole gruppeopstalder deres heste og opbinder dem, mens der færdes elever, ofte børn og unge, i stalden i forbindelse med undervisning, pasning og pleje af hestene. Formålet med at tilføje ”mv” efter ”sikkerhedsmæssige hensyn” er at give mulighed for, at man som led i opbindingen (i op til 5 timer) også afvikler fodring, så man ikke behøver at slippe hestene løs og opbinde dem på ny, hvis man kan afvikle både undervisning og fodring indenfor maksimalt 5 timer.

Ved opbinding i op til 5 timer forstås 5 på hinanden følgende timer, hvis opbinding ud over 2 timer er nødvendig af sikkerhedsmæssige hensyn mv. Selv om bestemmelsen indfører mulighed for at opbinde heste, der gruppeopstaldes, i op til 5 timer, forudsættes det, at hestene ikke står opbundet længere end nødvendigt.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende lovs § 5, stk. 4, at bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., kan fraviges, hvis veterinære hensyn taler herfor.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i stk. 4, om mulighed for fravigelse, hvis veterinære hensyn taler herfor, der med forslaget bliver stk. 5, udvides til også at omfatte opbinding i op til 5 timer, jf. det foreslåede stk. 4.

Ved veterinære hensyn forstås eksempelvis hensynet til en hest, som er halt eller på anden vis er ramt af sygdom, og hvor begrænsningen af hestens mulighed for bevægelse anses for at være af betydning for helbredelse.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende lovs § 6, stk. 1, at der i stalden skal være mindst 2,60 m i frihøjde målt over eventuel strøelse. Kravet om, at højden skal måles over strøelse, skal sikre, at loftshøjden ved et tykt lag strøelse ikke er mindre end 2,60 m.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om hold af heste (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7209 ff.), at kravet om loftshøjde i hestestalde har til formål at sikre, at loftshøjden, uanset opstaldningsform, alle steder skal være således, at hesten kan stå i sin naturlige stilling og ikke kan komme til skade.

Kravet om loftshøjde gælder for hestehold, der er etableret efter den 1. juli 2007, men træder først i kraft den 1. januar 2020 for hestehold etableret før den 1. juli 2007, jf. lovens § 36, stk. 4.

Med lovforslaget foreslås en nyaffattelse af § 6. Som stk. 1 foreslås indført en bestemmelse, hvoraf følger, at loftshøjden i stalden skal være mindst hestens stangmål plus 75 cm i frihøjde målt over eventuel strøelse. For en hest med et stangmål på 1,85 m eller derover kan loftshøjden dog være 2,60 m målt over eventuel strøelse. En loftshøjde i stalden på hestens stangmål plus 75 cm målt over eventuel strøelse svarer i det væsentligste til de krav, som følger af bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde. Kravet svarer ligeledes til det krav, der gælder ved transport af heste, når de transporteres på køretøjer med mere end et dæk, jf. bilag 1, kapitel III, pkt. 2.3 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter mv.

Områder i stalden, som ikke er beregnet til, at hesten skal færdes, f.eks. sadelrum, foderrum, opbevaringsarealer til f.eks. halm og hø, anses ikke i relation til bestemmelsen om loftshøjde for værende en del af stalden. Dette betyder, at sådanne arealer ikke skal opfylde kravet til loftshøjde, jf. § 6, stk. 1, ligesom arealet ikke skal indregnes i staldens areal ved beregninger om fravigelse af kravet til loftshøjde, jf. det foreslåede § 6, stk. 2 og 3.

Idet den foreslåede § 6, stk. 1, fastsætter loftshøjden forholdsmæssigt ud fra hestens stangmål, foreslås bemyndigelsen til at fastsætte lavere loftshøjde i stalde med bestemte typer heste i den gældende § 6, stk. 2, samt tilhørende bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde ophævet.

Som § 6, stk. 2, foreslås indført en bestemmelse, der giver mulighed for, at kravet om loftshøjde i stk. 1 kan fraviges i op til 15 pct. af stalden, hvor loftshøjden på grund af spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner er lavere, forudsat at hesten ikke derved kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Dog må et areal med lavere loftshøjde ikke overstige 15 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal, der i medfør af lovens §§ 7-9 skal være til rådighed for den enkelte hest.

Ved spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner forstås bygningsdele, der er afgørende for bygningens stabilitet. Det vil sige dele af bygningens konstruktion, som ikke kan fjernes eller placeres anderledes, uden at det vil kræve større ombygning af stalden.

Der må ikke for den del af opstaldningsarealet, der udgør hestens minimumsgulvareal, som fastsat i §§ 7-9 (hestens opstaldningsareal kan være større end hestens minimumsgulvareal), være spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, der udgør mere end 15 pct. af minimumsgulvarealet. Det areal, der overstiger hestens minimumsgulvareal, kan således godt have lavere til loftet i større omfang end 15 pct., forudsat der ingen steder er lavere til loftet end 2,10 m over eventuel strøelse, jf. forslagets § 6, stk. 4. Det foreslåede stk. 2 giver mulighed for, at f.eks. ældre stalde med spærfødder eller bjælker fra ydervæg til ydervæg, der ikke vil leve op til kravet om loftshøjde i stk. 1 for hele stalden, fortsat vil kunne benyttes som staldbygning, såfremt spærfødder, bjælker eller lignende konstruktioner ikke overstiger 15 pct. af staldens areal eller den enkelte hests minimumsgulvareal, og konstruktionen ikke er til væsentlig ulempe eller skade for hesten. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering, om en staldkonstruktion, der kan begrunde en fravigelse af kravet om loftshøjde i stk. 1, er til væsentlig ulempe eller skade for hesten.

Som § 6, stk. 3, foreslås indført en bestemmelse, der giver mulighed for, at kravet til loftshøjde, jf. stk. 1, i stalde med taghældning kan fraviges i op til 30 pct. af stalden, hvis fravigelsen skyldes taghældningen, og der ikke er spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, der begrunder en fravigelse, jf. det foreslåede stk. 2. Fravigelsen af kravet om loftshøjde på grund af taghældningen må ikke overstige 30 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal, der i medfør af §§ 7-9 skal være til rådighed for den enkelte hest.

Det er således ikke muligt at fravige fra kravet om loftshøjde pga. taghældning, hvis der er spærfødder, tværgående bjælker og lignende konstruktioner. Baggrunden for, at det ikke skal være muligt at fravige kravet til loftshøjde i stk. 1, både efter stk. 2 og 3, hvis der både er spærfødder, tværgående bjælker og lignende konstruktioner samt taghældning, skyldes, at det i høj grad vil begrænse hestens mulighed for at stå naturligt, herunder strække hals mv., hvis loftshøjden fraviges både langs endevæggen pga. taghældning samt på tværs af boksen pga. spærfødder eller lignende konstruktioner.

Taghældning, der begrunder en fravigelse af kravet til loftshøjde i stk. 1, må uanset, at den ikke udgør mere end 30 pct. af hestens minimumsgulvareal, ikke være til væsentlig ulempe eller skade for hesten. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en staldkonstruktion, der fraviger kravet om loftshøjde i stk. 1, er til væsentlig ulempe eller skade for hesten.

På linje med det for stk. 2 anførte kan det areal, der overstiger hestens minimumsgulvareal, således godt have lavere til loftet i større omfang end 30 pct., forudsat at der ingen steder er lavere til loftet end 2,10 m over eventuel strøelse, jf. forslagets § 6, stk. 4.

Som § 6, stk. 4, foreslås indført en bestemmelse om, at der uanset kravet til loftshøjde, jf. det foreslåede stk. 1, og de med stk. 2 og 3 foreslåede muligheder for fravigelse af kravet i stk. 1, ingen steder i stalden må være en loftshøjde på under 2,10 m i frihøjde målt over eventuel strøelse.

Det fremgår af den gældende lovs § 6, stk. 3, at staldrumfanget pr. hest skal være minimum 30 m3. Bestemmelsen har til formål at sikre en god ventilation i stalden.

Med lovforslaget foreslås lovens § 6, stk. 3, om rumfang pr. hest i stalden ophævet. Kravet skal ses i sammenhæng med lovens § 13 om indeklima og foreslås ophævet, da kravet til rumfang pr. hest efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse bliver overflødigt som følge af den foreslåede ændring af lovens § 13. Det vurderes således, at den forslåede nyaffattelse af lovens § 13 i tilstrækkelig grad vil sikre et passende indeklima i stalden.

De foreslåede bestemmelser i § 6 foreslås omfattet af den eksisterende overgangsordning, jf. den foreslåede ændring af § 36, stk. 4.

Til nr. 4

Det følger af den gældende lovs § 7, at gulvarealet ved opstaldning enkeltvis i boks skal være mindst (2,0 x hestens stangmål)², og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hestens stangmål.

Af bemærkningerne til lov om hold af heste (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7209 ff.) fremgår, at der ikke på tidspunktet for hestelovens tilblivelse fandtes videnskabeligt anerkendte undersøgelser vedrørende betydningen af boksens størrelse for hestens velfærd.

Kravene til boksstørrelser gælder for hestehold, der er etableret efter den 1. juli 2007, men træder først i kraft den 1. januar 2020 for hestehold etableret før den 1. juli 2007, jf. lovens § 36, stk. 4.

Det foreslås, at lovens § 7 ændres således, at gulvarealet ved opstaldning enkeltvis i boks skal være mindst (1,7 x hestens stangmål)2. Kravet om, at den korteste side skal være mindst 1,7 x hestens stangmål, fastholdes. Den foreslåede bestemmelse lægger til grund, at boksen skal have en størrelse, der tillader, at hesten kan vende sig, lægge sig ned på siden og komme op igen, uden at komme til skade.

Bestemmelsen foreslås omfattet af den eksisterende overgangsordning, jf. den foreslåede ændring af § 36, stk. 4.

Til nr. 5

Det følger af den gældende lovs § 9, stk. 1, at foling skal ske i folingsboks. Af bestemmelsens stk. 2 følger, at gulvarealet i folingsboksen skal være mindst (2,5 x hoppens stangmål)2.

Derudover følger af den gældende lovs § 9, stk. 3, at hoppe og føl skal opholde sig i folingsboks den første måned efter folingen.

Af bemærkninger til lov om hold af heste (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7209 ff.) fremgår, at kravet om, at hoppe og føl skal opholde sig i folingsboksen den første måned efter foling, ikke indebærer et forbud mod, at hoppe og føl må komme på fold, og at lovens regler om foldophold også gælder hoppe og føl i denne periode. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at for hoppe og føl, der opstaldes sammen ud over den første måned, gælder arealkravene ved gruppeopstaldning, jf. den gældende lovs § 8.

Kravene til boksstørrelser gælder for hestehold, der er etableret efter den 1. juli 2007, men træder først i kraft i 1. januar 2020 for hestehold etableret før den 1. juli 2007, jf. lovens § 36, stk. 4.

Den gældende lovs § 9, stk. 2 og 3, foreslås nyaffattet således, at der indføres et stk. 2, hvoraf fremgår, at gulvarealet i en folingsboks skal være mindst (2,0 x hestens stangmål)2, samt at den korteste side af boksens skal være 1,7 x hestens stangmål. Der foreslås endvidere indført et stk. 3, hvoraf følger, at hoppe og føl, når de er på stald, indtil fravænning, dog maksimalt 6 måneder, skal opholde sig i folingsboks eller en boks med tilsvarende størrelse, medmindre de opstaldes efter bestemmelsen i § 8 om gruppeopstaldning.

Det betyder, at hoppe og føl indtil fravænning, dog maksimalt 6 måneder, kan opstaldes sammen i folingsboksen eller i en boks af tilsvarende størrelse. Der stilles derimod ikke krav om, at hoppe og føl, når de er på stald, skal opholde sig i den boks, hvor foling fandt sted. Ønsker man således at flytte hoppe og føl efter foling, betyder bestemmelsen blot, at hoppe og føl herefter skal opstaldes i en boks, der mindst opfylder arealkravene til en folingsboks. Hoppe og føl kan således også opstaldes som beskrevet i den gældende lovs § 8 om gruppeopstaldning. Dette giver mulighed for, at en hoppe med sit føl allerede kort tid efter foling kan opstaldes f.eks. i en kendt løsdriftsflok, hvor reglerne om gruppeopstaldning finder anvendelse. Når kravet om ophold i folingsboks den første måned efter foling ophæves, skal det ses i lyset af, at både hoppe og føl hurtigt er på benene efter foling, og at hoppen under naturlige forhold forholdsvis hurtigt vil søge væk fra folingsstedet, hvor blod, fosterhinder mm. kan tiltrække rovdyr, for igen at tilslutte sig flokken.

Med den foreslåede § 9, stk. 3, er det endvidere præciseret, at reglerne for hoppe og føls ophold i folingsboks eller en boks af tilsvarende størrelse alene gælder, når hoppe og føl er på stald. Reglerne i den gældende lovs § 17 om adgang til motion og foldophold finder således også anvendelse for hoppe og føl.

Bestemmelsen foreslås omfattet af den eksisterende overgangsordning, jf. den foreslåede ændring af § 36, stk. 4.

Skulle der være det tilfælde, hvor et hestehold bliver atypisk hårdt ramt af længdekravet til den korteste side af boksen, jf. den foreslåede § 9, stk. 2, findes der en dispensationsmulighed i lovens § 1, stk. 3, som efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor et hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, og som har indrettet sig efter kravene til boksstørrelser, der først træder i kraft d. 1. januar 2020 for hestehold etableret før den 1. juli 2007, jf. lovens § 36, stk. 4, ikke opfylder længdekravet til den korteste side af boksen, jf. lovforslagets § 9, stk. 2.

Til nr. 6

Det følger af den gældende lovs § 13, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for heste, og stalden skal have ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte.

Af bemærkningerne til den gældende § 13 fremgår, at bestemmelsens formål er at sikre tilstrækkelig ventilation og luftsammensætning i stalden for at hindre luftvejslidelser hos heste.

For hestehold etableret efter den 1. juli 2007 har kravet i lovens § 13 været gældende fra den 1. januar 2008, mens det for hestehold etableret før den 1. juli 2007 først trådte i kraft den 1. januar 2011, jf. § 36, stk. 2.

Med ændringen af den gældende lovs § 13 præciseres, at ventilation, som skal sikre et tilstrækkeligt luftskifte, skal være naturlig eller mekanisk ventilation. Den foreslåede affattelse af § 13 skal sikre et passende staldklima som følge af, at den gældende lovs § 6, stk. 3, om rumfang pr. hest foreslås ophævet. For så vidt angår ophævelse af den gældende § 6, stk. 3, kan der henvises til bemærkningerne til nr. 1 ovenfor.

De forskellige parametre, der indgår i vurderingen af et passende staldklima, vil variere over tid, bl.a. afhængig af udendørsklima, staldens størrelse, antal heste i stalden og ventilationsforhold. Ofte vil man uden videre kunne vurdere, om klimaet i en stald er godt og ikke er skadeligt for hestene, eller om det modsatte gør sig gældende, f.eks. ved at luften føles tung og ubehagelig.

I tvivlstilfælde kan det blive nødvendigt at fortage målinger. Her vil det især være måling af relativ luftfugtighed og luftens indhold af ammoniak og kuldioxid, der kan være relevant.

Ved en høj relativ luftfugtighed vil luften især i varme stalde føles tung og ubehagelig, mens den i kolde, fugtige perioder kan føles rå, ligesom der kan være kondensproblemer.

Kuldioxid (CO2), der er en lugtløs gasart, forekommer i hestestalde, især fra hestens udåndingsluft som et biprodukt fra hestens stofskifte og fra omsætning af organisk materiale i en gødningsmåtte. Under normale omstændigheder vil CO2 ikke i sig selv være skadeligt for hestene. En stigning i CO2 koncentrationen vil imidlertid typisk være ensbetydende med en samtidig stigning af skadelige gasarter som f.eks. ammoniak og svovlbrinte. CO2 kan derfor bruges som en indikator for luftkvaliteten i hestestalden.

Ammoniak har en ubehagelig lugt og virker selv i lave koncentrationer irriterende på slimhinder især i øjne og luftveje. I høje koncentrationer er ammoniak skadeligt eller ligefrem dødelig.

I rapporten ”Opstaldning og hold af heste, Danske anbefalinger” fra 2002 fra Danmarks JordbrugsForskning (nu Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab) anbefales det, at den relative luftfugtighed bør være mellem 50-70 pct. og ikke overstige 80 pct., at koncentrationen af ammoniak maksimalt er 20 ppm, og at koncentrationen af kuldioxid maksimalt er 3.000 ppm. Disse anbefalinger kan anvendes som retningslinjer ved vurderingen af staldklimaet. Målingerne bør foretages i hestenes opstaldningsmiljø.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 13, at bestemmelsen ikke indebærer, at ejere af stalde skal installere et ventilationssystem, men at bestemmelsen kan opfyldes ved, at der sikres tilstrækkelig ventilation gennem åbne døre, vinduer mv. Det foreslås ved nyaffattelse af § 13 præciseret, at et tilstrækkeligt luftskifte i stalden skal sikres enten ved mekanisk eller naturlig ventilation eller en kombination heraf. Den nyaffattede § 13 præciserer, at såfremt den naturlige ventilation, f.eks. gennem åbne døre og vinduer, ikke er tilstrækkelig til at sikre et passende staldklima, er det nødvendigt at supplere med mekanisk ventilation.

Til nr. 7

Det følger af den gældende § 14, stk. 1, at der i stalden skal være tilstrækkeligt naturligt lys til at opfylde hestens adfærdsmæssige og fysiologiske behov, og at det samlede areal af vinduer el. lign. skal udgøre mindst 7 pct. af staldens gulvareal. Derudover stilles der i § 14, stk. 2, krav om, at der ud over det naturlige lys skal være lyskilder, der sikrer, at hestene på ethvert tidspunkt kan tilses nøje, samt at lyskilderne skal placeres, så de ikke medfører ulempe eller er til skade for hestene.

Kravet i § 14, stk. 1, 2. pkt., om at det samlede areal af vinduer el. lign skal udgøre mindst 7 pct. af staldens gulvareal gælder for hestehold, der er etableret efter den 1. juli 2007, men træder først i kraft den 1. januar 2020 for hestehold etableret før den 1. juli 2007, jf. lovens § 36, stk. 4. Bestemmelserne i § 14, stk. 1, 1. pkt., og § 14, stk. 2, trådte i kraft den 1. januar 2008, jf. § 36, stk. 1.

Det følger af bemærkningerne til lov om hold af heste (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7209 ff.), at bestemmelsen har til formål at sikre, at heste ikke holdes i konstant mørke eller elektrisk lys, samt at der i form af vinduer, døre mv. skal være tilstrækkeligt naturligt lys i stalden. For at sikre naturligt lysindfald skal det samlede areal af vinduer eller lignende svare til mindst 7 pct. af staldens guldareal. Det fremgår endvidere, at det beror på en konkret vurdering, hvorvidt der er tilstrækkeligt naturligt lys i stalden til at opfylde hestens adfærdsmæssige og fysiologiske behov.

Det foreslås, at lovens § 14, stk. 1, nyaffattes således, at der ikke længere stilles krav om, at vinduesarealet skal udgøre mindst 7 pct. af staldens gulvareal. I stedet foreslås det, at der stilles krav om, at der i stalden skal være tilstrækkeligt naturligt lys, om nødvendigt suppleret med kunstigt lys, til at opfylde hestes adfærdsmæssige og fysiologiske behov. For at sikre, at lyset i stalden er tilstrækkeligt til at opfylde hestens adfærdsmæssige og fysiologiske behov, som foreslået i § 14, stk. 1, er der opstillet en række krav til lys og indretning af stalden i den foreslåede bestemmelses stk. 2.

Af den foreslåede § 14, stk. 2, nr. 1, fremgår, at belysningen skal være jævnt fordelt således, at alle heste kan se hinanden og få et visuelt overblik over deres omgivelser. Hvor stor en lysstyrke, der er behov for, afhænger af formålet med at have lys. Et orienteringslys, hvor hestene skal have mulighed for at se hinanden og orientere sig i deres omgivelser, behøver ikke nødvendigvis at være så kraftigt, som det lys, der er behov for i forbindelse med arbejdet med hestene. Ved vurdering af om, der er tilstrækkeligt orienteringslys, bør udgangspunktet være en lysstyrke på mindst 50 lux.

Af den foreslåede § 14, stk. 2, nr. 2, fremgår, at det skal tilstræbes, at belysningen følger en døgnrytme, dog skal der altid sikres passende sammenhængende perioder med lys og mørke. Da der er stor forskel på de daglige rutiner i hestestalde alt efter hvilken type stald, der er tale om (f.eks. rideskole, stutteri, væddeløbsstald mv.), ligesom der er store variationer afhængig af årstid, er det ikke er muligt at stille krav om, at lyset i stalden skal følge en døgnrytme og derved følge lyset udenfor. Det bør tilstræbes, at belysningen i stalden i videst muligt omfang følger en døgnrytme, dog således at der altid sikres en minimumsperiode med henholdsvis lys og mørke. Af hensyn til at sikre opstaldede heste en tilstrækkelig aktivitetsperiode såvel som hvileperiode, bør belysningen følge en døgnrytme med en sammenhængende mørkeperiode, der ikke bør være kortere end 6 timer, samt en sammenhængende lysperiode, der ikke bør være kortere end 8 timer.

Af den foreslåede § 14, stk. 2, nr. 3, fremgår, at der skal være kunstig belysning af tilstrækkelig styrke til, at hestene til enhver tid kan tilses. Lyskilderne hertil skal placeres således, at de ikke medfører ulempe for hestene. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lovs § 14, stk. 2. Ved vurdering af, hvorvidt der er kunstig belysning af tilstrækkelig styrke til, at hesten kan tilses nøje, eksempelvis i forbindelse med vurdering af en skade, bør en lysstyrke som udgangspunkt være på mindst 100 lux. Der kan dog være steder i stalden, f.eks. dele af en boks, hvor det er vanskeligt med faste lyskilder at opnå 100 lux. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt med en mobil lyskilde. På steder, hvor der skal arbejdes med hesten, f.eks. hvor heste beskæres eller skos, bør der være en lysstyrke på mindst 200 lux.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende lovs § 16, stk. 1, at ethvert hestehold skal have adgang til en fold. Det følger af den gældende bestemmelses stk. 2, at folden skal have et areal på mindst 800 m2, hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m. Hvis folden benyttes af mere end fire heste på samme tid forøges arealkravet med 200 m2 pr. hest. Det fremgår desuden af § 16, stk. 2, 3. pkt., at en fold ikke må benyttes af mere end 20 heste.

Herudover følger af den gældende § 16, stk. 3, at folden ikke må indhegnes med pigtråd.

I arbejdsgrupperapporten om hold af heste fra 2006 er antallet på 20 heste anført for at indikere det antal heste, der højst i løbet af et døgn realistisk kan benytte en fold af minimumsstørrelse.

Som den gældende bestemmelse i stk. 2, 3. pkt., er formuleret gælder kravet om et maksimalt antal heste alle folde uanset størrelse. Af bemærkningerne til lov om hold af heste (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7209 ff.) fremgår, at bestemmelsen indebærer, at hestehold bestående af mere end 20 heste vil skulle have minimum to folde, der lever op til arealkravet i bestemmelsen.

Bestemmelsen indebærer således, at der maksimalt må gå 20 heste på en fold uanset foldens størrelse, hvilket hverken er hensigtsmæssigt eller fagligt velbegrundet, f.eks. hvor der er tale om større folde, naturområder mv. Da der allerede i den gældende lovs § 16, stk. 2, 1. og 2 pkt., er regler om, hvor stor en fold skal være i forhold til antallet af heste, der benytter folden, foreslås bestemmelsens 3. pkt. ændret, så det klart fremgår, at der er tale om et generelt krav om foldkapacitet, hvorefter en fold af minimumsstørrelse, jf. bestemmelsens 1. pkt., maksimalt må benyttes af 20 heste på et døgn. Det betyder, at en fold af minimumsstørrelse (800 m2), jf. § 16, stk. 2, 1. pkt., der maksimalt må benyttes af 4 heste ad gangen, jf. § 16, stk. 2, 2. pkt., kan benyttes af i alt 20 heste på et døgn, når der udskiftes heste fem gange. Som det fremgår af § 16, stk. 2, 2 pkt., forøges foldens areal med 200 m2 pr. hest, hvis folden benyttes af mere end 4 heste ad gangen. Det vil sige, at såfremt folden forøges med 200 m2, kan folden benyttes af yderligere 5 heste pr. døgn. Til eksempel kan nævnes, at en fold på 1.000 m2 kan benyttes af 5 heste ad gangen og i alt 25 heste på et døgn. Der er således tale om en præcisering af allerede gældende krav om foldkapacitet.

Til nr. 9

I § 16 indsættes som nyt stk. 4 en bestemmelse, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at kravet til foldstørrelse kan fraviges for bestemte typer af heste, eller i tilfælde, hvor veterinære hensyn eller hensyn til hestens adfærd tilsiger det.

Den foreslåede § 16, stk. 4, indebærer, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at f.eks. miniatureheste eller små ponyer kan opfylde kravet om foldophold, jf. lovens § 17, på folde, der er mindre end det fastsatte arealkrav i lovens § 16, stk. 2. Endvidere indebærer bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om, at heste af veterinære årsager, eller hvor hestens adfærd tilsiger det, kan opfylde kravet om foldophold, jf. § 17, på folde, der er mindre end det fastsatte arealkrav i lovens § 16, stk. 2. Dette kan f.eks. være tilfældet for heste, der på grund af skade ikke bør bevæge sig ret meget på fold, men alligevel med fordel kan komme ud og få frisk luft, eller i de tilfælde, hvor hesten har en særlig aggressiv adfærd, der gør, at den ikke kan være på fold med øvrige heste og derfor må gå alene på fold. I sidstnævnte tilfælde bør der gives mulighed for, at hesten kan gå på en fold, der ikke opfylder minimumskravet til foldareal i lovens § 16, stk. 2. En sådan undtagelsesmulighed vurderes at være hensigtsmæssig, da den, især i hestehold med begrænset foldkapacitet, kan betyde, at heste, der af adfærdsmæssige grunde bør være alene på fold, kan være på fold hele dagen i stedet for i kortere perioder.

Til nr. 10

Det følger af den gældende lovs § 17, stk. 1, at heste skal motioneres eller gives fri bevægelse på fold i mindst 2 timer om dagen 5 dage om ugen. Dette kan dog fraviges efter § 17, stk. 2, hvis veterinære eller vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.

Det følger af den gældende lovs § 17, stk. 3, at når føl og plage er på fold, jf. stk. 1, skal de, indtil de er 2 år gamle, på fold sammen med artsfæller, medmindre veterinære forhold taler afgørende herimod.

Med forslaget foreslås den gældende lovs § 17, stk. 2 og 3, ophævet, og i stedet foreslås indført stk. 2- 4.

Af forslagets § 17, stk. 2, fremgår, at når plage fra 1 til 2 år gamle er på fold, skal de på fold sammen med artsfæller. Dette krav gælder allerede for denne aldersgruppe i medfør af den gældende lovs § 17, stk. 3.

Med § 17, stk. 3, foreslås indført et krav om, at føl og plage, indtil de er 1 år gamle, skal på fold sammen med artsfæller mindst 2 timer om dagen 5 dage om ugen. Det foreslås endvidere, at dette krav kan fraviges i kortere perioder med træning. Muligheden for at fravige kravet om føl og plages adgang til foldophold med artsfæller, indtil de er 1 år gamle, skal fortolkes snævert af hensyn til føl og plages behov for social kontakt med artsfæller under foldophold. Ved træning forstås bl.a. træning, der er en etableret del af træningen til trav- eller galophest. Ved kortere perioder skal forstås sammenlagt maksimalt 30 dage det første leveår.

Af hensyn til de, der i dag alene har ét føl eller én plag eller har nærtforestående planer herom, foreslås det, at den foreslåede § 17, stk. 3, først træder i kraft den 1. januar 2020.

Med forslagets § 17, stk. 4, foreslås indført en bestemmelse om, at § 17, stk. 1-3, kan fraviges, hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold tilsiger det. Bestemmelsen svarer til den gældende § 17, stk. 2, dog er det præciseret, at der skal være tale om ekstreme vejrmæssige forhold, før det kan begrunde en fravigelse af kravene i stk. 1-3.

Af bemærkningerne til den gældende lovs § 17, stk. 2 (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7209 ff.), fremgår, at bestemmelsen f.eks. omfatter tilfælde, hvor en dyrlæge fraråder, at hesten kommer på fold eller motioneres, eller hvor en hest ikke kommer på fold, fordi folden er dækket af is.

De ekstreme vejrmæssige forhold for hesten kan udover is på folden, også være uvejr, som f.eks. storm, hvor der kan være risiko for, at både hest og personale kommer til skade, når hestene eksempelvis trækkes til og fra fold.

Med præciseringen af, at der skal være tale om ekstreme vejrmæssige forhold, tiltænkes ikke en ændring af den gældende retstilstand, men alene en tydeliggørelse af, at de vejrmæssige forhold skal være til fare for hesten eller personale, førend udgangspunktet om motion eller foldophold kan fraviges.

Der kan være situationer, f.eks. ved en skade i bevægeapparatet, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at føl og plage er på fold med artsfæller, idet de derved opfordres til leg og bevægelser, der kan forværre en skade.

Til nr. 11

Det følger af § 25, stk. 1, at enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret.

Af bemærkningerne til lov om hold af heste (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7209 ff.) fremgår, at der ved håndtering forstås opdragelse og oplæring, så føllet vænnes til at blive berørt af mennesker, at der går mennesker omkring det, at det kan få lagt grime på, trækkes ud af stalden mv. og med tiden lærer at få løftet ben, at rykke sig for menneskets tryk, vænne sig til at bære udstyr, rytter mv.

Det følger af § 25, stk. 2, at oplæring, træning og brug af heste skal være tilpasset hestens alder og deres fysiske og psykiske kapacitet, så de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Med lovforslaget foreslås indført et nyt stk. 3 i den gældende § 25, der undtager heste, der lever delvis vildt i særligt afgrænsede områder, fra kravet om i en tidlig alder at skulle oplæres til at blive håndteret, jf. § 25, stk. 1.

Baggrunden for den foreslåede undtagelse i stk. 3 er, at der visse steder i Danmark findes heste, der lever delvist vildt på afgrænsede arealer, og hvor det ikke er hensigtsmæssigt at stille krav til håndtering. Disse heste findes f.eks. på Sydlangeland og i Lille Vildmose i Østhimmerland, hvor hestene benyttes til naturpleje samtidig med, at der også er tale om en attraktion, der trækker besøgende til. Der er tale om heste af en hårdfør natur. Hestene lever naturligt som flokdyr og danner deres eget hierarki. De går ude hele året, og der tilstræbes mindst mulig indblanding fra menneskers side. Der er dog typisk adgang for publikum til de arealer, hvor hestene holdes, hvorfor det af sikkerhedsmæssige hensyn er vigtigt, at hestene naturligt holder en passende afstand til mennesker. Af denne grund er det væsentligt, at hestene ikke vænnes til at blive håndteret.

Når terminologien ”lever delvist vildt” er valgt i stedet for ”lever vildt”, skyldes det især, at hestene, trods deres frie liv, bliver holdt på et afgrænset område og er under opsyn og fodres, såfremt der f.eks. under en meget streng vinter bliver knaphed på føde i det område, hvor de holdes. Ved afgrænsede områder forstås eksempelvis et naturreservat, dyrepark eller lignende.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende lovs § 36, stk. 1, at hesteloven træder i kraft den 1. januar 2008, med undtagelse af bestemmelsens stk. 2-4.

Af den gældende lovs § 36, stk. 2, fremgår, at for hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder §§ 5, 12 og 13 først anvendelse fra den 1. januar 2011. Af den gældende lovs § 36, stk. 3, fremgår, at for hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder §§ 11, 16 og 18 først anvendelse fra den 1. januar 2016.

Af den gældende lovs § 36, stk. 4, fremgår, at for hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder §§ 6, stk. 1 og stk. 3, §§ 7-9 og § 14, stk. 1, 2. pkt., først anvendelse fra den 1. januar 2020. Det vil sige, at kravene vedrørende loftshøjde og staldrumfang, jf. den gældende lovs § 6, stk. 1 og 3, kravene til opstaldning, jf. den gældende lovs §§ 7-9, og kravet til størrelsen af vinduesarealet, jf. den gældende lovs § 14, stk. 1, 2. pkt., først træder i kraft den 1. januar 2020 for hestehold etableret før den 1. juli 2007.

Det foreslås, at § 36, stk. 4, ændres således, at det fremgår, at §§ 6-9 først finder anvendelse fra den 1. januar 2020 for hestehold etableret før den 1. juli 2007.

Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med de enkelte forslag til ændringer af hesteloven overvejet, hvorvidt ændringerne er af en sådan karakter, at bestemmelserne vil kunne træde i kraft umiddelbart, eller om der fortsat vil være behov for en overgangsordning.

Det foreslås, at § 6 med de foreslåede ændringer omfattes af den eksisterende overgangsordning. Det vurderes, at kravene til loftshøjde i den foreslåede § 6, stk. 1 og 4, sammenholdt med de foreslåede undtagelser i stk. 2 og 3, fortsat vil være af en sådan karakter, at bestemmelsen i sin helhed bør omfattes af en overgangsordning. Da en nyaffattelse af § 6 vurderes at lempe kravene til loftshøjde, vurderes der ikke at være behov for at forlænge den eksisterende overgangsordning.

§§ 7-9 foreslås fortsat omfattet af den nuværende overgangsordning i § 36, stk. 4. De foreslåede ændringer til §§ 7 og 9 vurderes samlet set at udgøre en lempelse af kravene til boksstørrelse og opstaldning i forhold til den gældende §§ 7 og 9, hvorfor der ikke vurderes at være behov for at forlænge den eksisterende overgangsordning.

Den gældende lovs § 8 foreslås ikke ændret og er derfor fortsat omfattet af overgangsordningen i § 36, stk. 4.

Idet kravet i den gældende lovs § 14, stk. 1, 2 pkt., om at vinduesarealet i stalden skal udgøre 7 pct. af staldens gulvareal, ophæves, og de øvrige krav i lovens § 14 allerede gælder i dag for alle hestehold, bortfalder overgangsordningen. De øvrige foreslåede ændringer til § 14 vurderes ikke at kræve større omstilling for hesteholdene, og der er således ikke grundlag for at foreslå, at § 14 omfattes af en overgangsordning.

Kilde

Med lovforslagets § 2, stk. 1, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Med § 2, stk. 2, foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, om at føl og plage, indtil de er 1 år gamle, skal på fold mindst 2 timer 5 dage om ugen sammen med artsfæller, først træder i kraft den 1. januar 2020.

Baggrunden for at udskyde ikrafttrædelsen af den foreslåede ændring af bestemmelsen er, at indførelse af en bestemmelse om, at føl og plage, indtil de er 1 år gamle, skal på fold med artsfæller i mindst 2 timer om dagen 5 dage om ugen, er en stramning i forhold til den gældende bestemmelse, der kan få både praktiske og økonomiske konsekvenser for de, der alene har ét føl eller én plag eller har nærtforestående planer om kun at have ét føl eller én plag. Det estimeres, at kravet vil ramme et fåtal af hestehold og således have begrænsede konsekvenser for hesteholdene. På den baggrund, og sammenholdt med den dyrevelfærdsmæssige positive effekt, som kravet forventes at få, vurderes der ikke at være behov for en længere overgangsperiode, og det foreslås derfor, at bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2020 på linje med lovens eksisterende overgangsordning, jf. lovens § 36, stk. 4.