Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre, at for at opnå godtgørelse efter stk. 1, skal ansøgeren være diagnosticeret med lungehindekræft (malignt pleura mesotheliom), bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller testikelhindekræft (malignt mesotheliom i testikelhinden), der er bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævsprøve. Herudover skal ansøgeren have været udsat for indirekte eksponering med asbestfibre, og være eller have været en del af husstanden til en person, der erhvervsmæssigt har været direkte udsat for asbestfibre. Ansøgeren skal endvidere have haft en tidsmæssig relevant og tæt kontakt til en person, der erhvervsmæssigt har været direkte eksponeret for asbestfibre, og ikke med overvejende sandsynlighed have været udsat for anden relevant eksponering, der er årsag til sygdommens opståen, herunder ved egen direkte erhvervsmæssig eksponering.

Det foreslås, at der i § 1, indsættes et nyt stk. 3, hvoraf fremgår, at ansøgeren, udover i de tilfælde der fremgår af stk. 2, endvidere kan opnå godtgørelse efter stk. 1, hvis ansøgeren er diagnosticeret med lungehindekræft (malignt pleura mesotheliom), bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller testikelhindekræft (malignt mesotheliom i testikelhinden), der er bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævsprøve. Ansøgeren skal herudover have været udsat for en industriel smittekilde gennem ikke erhvervsmæssigt ophold i nærheden af en sådan kilde og ikke med overvejende sandsynlighed have været udsat for anden relevant eksponering, der er årsag til sygdommens opståen, herunder ved egen direkte erhvervsmæssig eksponering.

Ændringen medfører, at godtgørelsesordningen udvides til at omfatte alle personer, der ikke har været en del af husstanden til en person, der erhvervsmæssigt har været direkte udsat for asbestfibre. Ansøgeren skal være diagnosticeret med lungehindekræft (malignt pleura mesotheliom) bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller testikelhindekræft (malignt mesotheliom i testikelhinden), og ikke selv have været udsat for erhvervsmæssig eksponering, men have været udsat for en industriel smittekilde. Ansøgeren vil have mulighed for at ansøge om en godtgørelse på 170.000 kr., på lige fod med andre personer, der har udviklet asbestudløst kræft efter andenhåndseksponering for asbestfibre.

En industriel smittekilde betegner i denne sammenhæng en fabrik eller virksomhed, hvor der har været fremstillet asbestholdige produkter.

For så vidt angår ophold i nærheden af industriel smittekilde, henvises til, at personer, der ikke er omfattet af den eksisterende godtgørelsesordning, men hvis arbejdsplads, bolig, dagtilbud eller skole har været beliggende i en radius af 750 meter fra kilden til eksponering og som derfor har opholdt sig i området, vil være omfattet af begrebet.

Til nr. 2

Det fremgår af lovens § 3, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed modtager, oplyser og afgør sager efter asbestloven. Af § 3, stk. 2, fremgår, at det alene er den person, som har været indirekte eksponeret for asbestfibre, der kan ansøge om godtgørelse. Afgår ansøgeren ved døden, efter ansøgningen er modtaget i Styrelsen for Patientsikkerhed, træder eventuelle arveberettigede efterladte i ansøgerens sted. Af § 3, stk. 3, fremgår, at afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter loven, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at i § 3, stk. 1, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, ændres Styrelsen for Patientsikkerhed til Styrelsen for Patientklager.

Der er tale om en følge af, at Styrelsen for Patientklager har overtaget varetagelse af opgaven fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Det fremgår af § 5 i asbestloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Derfor vil denne lov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland, og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.