LOV nr 1569 af 19/12/2017
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og skattekontrolloven (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger) § 1
I lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 5. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner (gebyrloven)«.
2. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte gebyrer kan højst udgøre 450 kr.«