Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.) § 3

Forarbejder til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.) § 3

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, kan undervisningsministeren tilbagekalde en godkendelse af en skole eller et kursus, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene i lovens § 2, stk. 6, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Bestemmelsen kan anvendes, hvor det efter undervisningsministerens vurdering ikke på tilstrækkelig måde kan sandsynliggøres, at lovens krav om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler til gavn for skolens elever eller kursets kursister og undervisning er opfyldt. For nye skoler eller kurser følger det af lovens § 2, stk. 6, at ministeren kan undlade at godkende en ny skole eller et nyt kursus under de før nævnte betingelser.

I den gældende § 1, stk. 3, nr. 1-4, er en ikke udtømmende oplistning af forhold, der navnlig kan lægges vægt på ved vurderingen. De anførte forhold er, 1) om skolen eller kurset indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler eller kurser, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, 2) om skolens eller kursets midler anvendes til formål uden for skolen eller kurset, 3) om skolens eller kursets ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl., eller 4) om skolens elever eller kursets kursister udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

Undervisningsministerens beslutning kan efterfølgende indbringes for Folketingets Ombudsmand samt prøves ved domstolene.

Det foreslås at indføje et nyt nr. 2 i § 1, stk. 3, hvorefter undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravene om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, at skolen eller kurset indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen eller kurset styres af andre.

Forslaget indebærer en præcisering af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, nr. 1-4, så det eksplicit kommer til at fremgå, at lejeforhold eller andre aftaler kan indgå blandt de forhold, der kan indgå i vurderingen af, hvorvidt der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af skolens midler.

Forslaget tilsigter at sikre, at staten ikke yder tilskud til skoler eller kurser, der ikke opfylder kravet om uafhængighed, og afledt heraf værner forslaget skolerne eller kurserne mod uhensigtsmæssige lejeaftaler og andre aftaler, der kan skabe risiko for skolens eller kursets uafhængighed.

Med ændringen kommer affattelsen af oplistningen til at svare til de tilsvarende bestemmelser i § 47 i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 21 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Det bemærkes, at ændringen ikke betyder, at oplistningen i § 1, stk. 3, er en udtømmende oplistning af forhold, der navnlig kan lægges vægt på ved vurderingen af en skoles eller et kursus' uafhængighed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan undervisningsministeren godkende, at private opretter gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der giver undervisning i uddannelsen til den almene studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser. Der er i gældende lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser ikke bestemmelser, hvorefter skolerne eller kurserne er omfattet af et frihed og folkestyre-krav svarende til det, som gælder for frie grundskoler efter § 1, stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven.

Det følger derimod af § 1, stk. 4, i lov om de gymnasiale uddannelser, at de gymnasiale uddannelser og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Af bestemmelsen følger videre, at undervisningen og hele institutionens dagligliv derfor må bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Endvidere følger det af bestemmelsen, at eleverne derigennem skal opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det globale perspektiv.

Private institutioner for gymnasiale uddannelsers institutionelle, herunder tilskudsmæssige og styringsmæssige forhold, er således reguleret af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, men rammerne for indhold af deres gymnasiale uddannelser er reguleret i lov om de gymnasiale uddannelser.

Forslaget vil indebære, at der i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser indsættes en ny § 1 a , hvorefter skolen eller kurset efter sit formål og hele sit virke skal forberede eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes eller kursisternes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Der vil med forslaget for private institutioner for gymnasiale uddannelser i den for dem gældende institutionslov komme til at gælde et eksplicit frihed og folkestyre-krav, der svarer til kravet i § 1, stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven.

Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal indføres et frihed og folkestyre-krav for private institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler svarende til det, som gælder for frie grundskoler efter § 1, stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven. Det foreslåede vil betyde, at private institutioner for gymnasiale uddannelser ligesom frie grundskoler som institutioner vil være omfattet af et eksplicit frihed og folkestyre-krav. Det vil bidrage til at sikre, at der ikke kan opstå en situation, hvor et forhold på en privat institution for gymnasiale uddannelser ikke kan påtales af tilsynet, fordi det ikke er omfattet af et krav i lov om de gymnasiale uddannelser, mens det på en fri grundskole ville være i modstrid med det frihed og folkestyre-krav, der følger af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og derfor kunne have været påtalt af tilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en generel styrkelse af tilsynet med private institutioner for gymnasiale uddannelser ved opstilling af et eksplicit frihed og folkestyre-krav i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Den eksplicitte fastsættelse af frihed og folkestyre-krav i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser ændrer ikke ved kravene til undervisningen efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 4, i lov om de gymnasiale uddannelser, men supplerer denne bestemmelse, så det er tydeligt, at frihed og folkestyre-kravet omfatter hele institutionens virke og ikke kun den del af aktiviteten, der er omfattet af lov om de gymnasiale uddannelser.

Det foreslåede frihed og folkestyre-krav vil indebære, at institutionerne omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser også efter deres institutionslov vil være udtrykkeligt forpligtigede til at undervise eleverne eller kursisterne på en sådan måde, at eleverne eller kursisterne vil kunne lære og bl.a. derigennem vil kunne komme til at respektere, at det danske samfund bygger på en række frihedsgrader samt forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig om køn, race, religion m.v. Dette vil indebære, at fx institutioner, der bygger på et religiøst grundlag, vil være forpligtigede til også at undervise eleverne eller kursister i det grundlæggende princip om religionsfrihed. Institutionerne vil også være forpligtigede til at undervise eleverne eller kursisterne i principperne for det danske folkestyre.

Med angivelsen i bestemmelsen med »efter deres formål og i hele deres virke« vil det blive gjort tydeligt, at kravet om at forberede eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre omfatter hele institutionens virksomhed. Kravet vil således også omfatte institutionens praksis med hensyn til optagelse af elever eller kursister og ansættelse og afskedigelse af personale, herunder personalepolitik, hvis denne praksis kommer til udtryk over for eleverne eller kursisterne på en sådan måde, at institutionen herved ikke vil kunne leve op til kravet i bestemmelsen. Det vil som følge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis institutionen i sin optagelsespraksis eller ansættelsespolitik udøver diskrimination på baggrund af fx køn, handicap, eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskære institutioner, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra kun at have elever eller kurser med den samme religiøse overbevisning, som institutionen byger på eller kun at have elever eller kursister, hvis forældre har den samme overbevisning som institutionen bygger på.

Med angivelsen i bestemmelsen af »et samfund som det danske med frihed og folkestyre« understreges, at kravet tager udgangspunkt i den danske samfundsmodel og principperne for det danske folkestyre.

Bestemmelsens krav om »demokratisk dannelse« vil indebære, at enhver institution efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser reelt skal have det sigte med al sin undervisning og hele sit virke i øvrigt, at enhver elev eller kursist udvikler sig til demokratisk medborgerskab i et samfund som det danske. Dette vil ikke alene skulle fremgå formelt af institutionens formål m.v., men også af institutionens samlede faktiske liv og virke, herunder fx praksis for optagelse og bortvisning af elever eller kursister, institutionens generelle elev- og kursistinddragelse i og uden for undervisningen, studie- og ordensregler og omgangsformer – herunder mellem elever, kursister og lærere, mellem drenge og piger og mellem mandlige og kvindelige ansatte. Institutionerne vil således skulle udvikle og styrke elevernes eller kursisternes evner og lyst til som demokratiske borgere at leve i og selv bidrage til et retssamfund som det danske med frihed og folkestyre og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Med angivelsen af i bestemmelsen af »grundlæggende friheds- og menneskerettigheder« angives, at kravene til institutionerne er fokuseret på respekt for og forståelse af de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, jf. navnlig grundlovens kapitel VIII. Det er i den foreslåede bestemmelse særligt fremhævet for så vidt angår ligestillingen mellem kønnene.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hverken en institutions vedtægtsbestemte formål eller den undervisning, som institutionen faktisk giver eleverne eller kursisterne, må modvirke kravet om, at forberede eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund, der bygger på frihed og folkestyre eller være i strid med grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Dette ville være tilfældet, hvor en institutions undervisning fx ikke respekterer lighed mellem kønnene eller i øvrigt udviser intolerance over for andre holdninger end dem, som skolen eller kurset bygger på. Det vil efter forslaget være udtrykkeligt fastslået i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at en privat institution for gymnasiale uddannelser som institution er forpligtet til at undervise eleverne eller kursisterne på en sådan måde, at eleverne eller kursisterne vil kunne lære og bl.a. derigennem kunne komme til at respektere, at det danske samfund bygger på en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, herunder forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig om køn, handicap, race eller religion m.v. Institutionerne vil derfor ikke måtte foretage handlinger eller undladelser, som krænker kravet om, at institutionerne skal udvikle og styrke elevernes eller kursisternes kendskab til og respekt for fx ligestillingen mellem kønnene. Det vil derfor være uforeneligt med den foreslåede bestemmelse, at en institution fx bygger på en grundholdning om, at manden er kvinden overlegen. Det vil gælde uanset, om institutionen i sin undervisning samtidig sikrer, at eleverne eller kursisterne får kendskab til de principper for ligestilling mellem kønnene, som samfundet i øvrigt bygger på med henblik på, at eleverne eller kursisterne vil kunne komme til at respektere dette. Tilsvarende vil gælde, hvis en institution bygger på en holdning om, at et eller flere af principperne for det danske folkestyre er forkerte, eller at der ikke skal være religionsfrihed i Danmark eller andre lande. Forslaget vil indebære, at en institution, der bygger på en grundholdning eller overbevisning, som efter sit indhold er uforeneligt med kravet om at forberede eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre og med respekt af de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestillingen mellem kønnene, reelt ikke vil kunne opfylde dette helt grundlæggende krav.

Med den foreslåede tydeliggørelse af kravet til institutionernes forpligtelse til at forberede eleverne eller kursister til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, vil bestemmelsen som afledt konsekvens indebære, at en institutions bestyrelse til ledere, lærere og andre ansatte ligeledes efter omstændighederne må skulle præcisere rammerne for institutionens virksomhed for at sikre, at institutionen også altid i praksis vil kunne leve op til lovens krav på dette punkt. Tilsvarende vil bestemmelsen indebære, at institutionens krav, herunder dens til enhver tid gældende dekorumkrav til bestyrelsesmedlemmerne, må skulle præciseres. Betegnelsen dekorumkrav anvendes om sådanne krav og normer, som kan være fastsat eller må antages at gælde om graden af den værdighed, agtelse, anseelse og lign., som en person skal leve op til for troværdigt og tillidsfuldt at kunne varetage det hverv eller den stilling, som det konkrete dekorumkrav gælder for. Sådanne krav og normer omfatter normalt også den betydning for personens værdighed, agtelse, anseelse og lign., som personens handlinger m.v. uden for hvervet eller stillingen, herunder private handlinger m.v., kan have. Dekorumkravets nærmere indhold, udformning og beskrivelse vil som hidtil bero på forholdene på den enkelte institution, der efter omstændighederne vil være forpligtet til at gennemføre de nødvendige præciseringer og i praksis håndhæve dem tilstrækkelig effektivt til, at der ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt institutionen overholder frihed og folkestyre-kravet. Det er op til den enkelte institution om de vil udforme dekorumkravene skriftligt, men skriftlighed vil kunne have betydning i forhold til dokumentationen for, at institutionen overholder frihed og folkestyre-kravet. Rækkevidden af et dekorumkrav i forhold til den enkelte medarbejder vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, som i sidste instans kan prøves ved domstolene og ved voldgift.

Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en institutions undervisning og øvrige virke kan bygge på bestemte religiøse eller andre livsanskuelser eller politiske opfattelser, og på denne måde søge at påvirke eleverne eller kursisterne i retning af den enkelte institutions eget holdningsmæssige grundlag. Dette må dog ikke ske på en måde som ødelægger eller skader elevernes eller kursisterne demokratiske dannelse. Institutionens holdningspåvirkning af eleverne eller kursisterne skal dermed ske på en måde, som bidrager til udviklingen af deres demokratiske dannelse.

Overholdelsen af det eksplicitte frihed og folkestyre-krav i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser vil indgå i tilsynet med institutionerne, der varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis der i forbindelse med tilsyn konstateres, at en institution ikke overholder frihed og folkestyre-kravet vil styrelsen i medfør af den gældende § 24 kunne give institution et påbud om at foretage konkrete ændringer af den pågældende virksomhed. Hvis institutionen ikke ændrer den pågældende virksomhed, vil det kunne få tilskudsmæssige konsekvenser efter lovens § 25, stk. 1, hvorefter undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i loven som frihed og folkestyre-kravet. Tilsvarende kan undervisningsministeren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en institution ikke overholder et påbud, jf. lovens § 24. Endvidere vil ministeren, hvis forholdet er af sådan en karakter, at der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at institutionen overholder kravet i lovens § 2, stk. 6, om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler, kunne træffe beslutning efter lovens § 1, stk. 3, om, at godkendelsen tilbagekaldelse, hvorefter der ikke ydes tilskud til institutionen.

Det foreslåede frihed og folkestyre-krav vil omfatte både eksisterende private institutioner for gymnasiale uddannelser og nye private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan undervisningsministeren godkende, at private opretter gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der giver undervisning i uddannelsen til den almene studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser. Det følger af § 2, stk. 1, 1. pkt., at en skole eller et kursus skal være en selvejende institution.

Der er i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser fastsat regler om fremgangsmåde ved oprettelse af nye skoler eller kurser (herefter institutioner). Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det følger endvidere af § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at ansættelsen af rektor skal godkendes af undervisningsministeren. En ny institution skal således, inden den kan påbegynde sin skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed, have godkendt ansættelsen af rektor. Der skal til brug for godkendelse af rektors ansættelse fremsendes dokumentation for rektors undervisningskompetence i form af bevis for gennemført pædagogikum.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen), der på undervisningsministerens vegne i henhold til delegation påser, at det modtagne materiale til brug for godkendelse af nye private institutioner for gymnasiale uddannelser, indeholder de krævende oplysninger og som godkender vedtægter og ansættelse af rektor. Styrelsen kan i forbindelse med behandlingen af en sag om godkendelse af en ny institution udelukkende påse, om materialet indeholder de krævede oplysninger. Styrelsen skal ikke påse, om oprettelsen af den pågældende institution i øvrigt skønnes hensigtsmæssig, eller om der er et konkret behov for oprettelse af institutionen, fx i tilfælde hvor der i forvejen er et udbud af almene gymnasiale uddannelser i samme område.

Det foreslås, at der i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser indsættes en ny § 1 b , hvorefter den nuværende godkendelsesordning frem til den 1. august 2029, dvs. indtil skoleåret 2028/29, udbygges med de elementer, der indgår i den midlertidige godkendelsesordning for frie grundskoler, jf. § 7 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Der er således i lighed med godkendelsesordningen for frie grundskoler tale om en midlertidig ordning gældende frem til den 1. august 2029, hvorefter den bortfalder, medmindre Folketinget ved lov vedtager andet.

Den foreslåede § 1 b indebærer, at således, at ved godkendelse af nye institutioner med henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029 skal undervisningsministeren påse om 1) den nye skoles eller det nye kursus' formål og virke må skønnes at ville være i overensstemmelse med § 1 a, 2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole eller det nye kursus har eller har haft et virke, der ikke er forenelig med § 1 a, og som konkret må skønnes at kunne få betydning for den nye skoles eller det nye kursus' opfyldelse af § 1 a, 3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel skolekreds el. lign., og 4) den nye skole eller det nye kursus vil kunne opfylde kravet i § 2, stk. 6, 1. pkt. Undervisningsministeren vil endvidere skulle fastsætte nærmere regler ved behandling af en ansøgning om godkendelse efter stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen og frister herfor, om personlig underskrift på materialet og om personligt fremmøde ved aflevering af materialet.

Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal indføres en midlertidig supplering af de gældende ordninger med godkendelse af godkendelse til tilskud af nye efterskoler og frie fagskoler, således, at disse ordninger suppleres frem til den 1. august 2029, dvs. indtil skoleåret 2028/29, udbygges med de elementer, der indgår i den midlertidige godkendelsesordning for frie grundskoler, jf. § 7 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v., der blev indsat i loven ved lov nr. 397 af 2. maj 2018 om ændring af friskoleloven og lov om folkeskolen (Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler m.v.). Med det foreslåede vil godkendelsesordningen for private institutioner for gymnasiale uddannelser indeholde de samme elementer som indgår i godkendelse af frie grundskoler, så der ikke kan oprettes en ny privat institution for gymnasiale uddannelser, hvis forhold til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet er af sådan en karakter, at den ikke ville have kunnet oprettes som en ny fri grundskole.

Den midlertidige godkendelsesordning vil omfatte alle nye institutioner, der anmeldes til godkendelse frem til den 1. august 2029, dvs. indtil skoleåret 2028/29, jf. den forslåede § 4, stk. 2. Nye institutioner, som er anmeldt med henblik på godkendelse og start pr. 1. august 2019 (skoleåret 2019/20), vil ikke blive omfattet af den nye ordning, idet lovgivningen om ordningen først vedtages i 1. halvår 2019. Der henvises til den foreslåede § 4, stk. 2. Styrelsen vil i sin løbende tilsynsvirksomhed i 2019/20 have særlig opmærksomhed på forholdene for nye institutioner, der starter op pr. 1. august 2019 (skoleåret 2019/20).

Den midlertidige godkendelsesordning vil også omfatte institutioner, hvor undervisningsministeren i medfør af den gældende § 1, stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser har tilbagekaldt deres godkendelse, men som søger om en ny godkendelse efterfølgende.

Den midlertidige supplering af godkendelsesordningen ændrer ikke ved de gældende bestemmelser om godkendelse, herunder om depositummet. Hvis en institution således ikke godkendes, vil depositummet kunne genanvendes ved en eventuel genanmeldelse, hvorved iværksættes en ny godkendelsesproces, herunder i henhold til den foreslåede midlertidige godkendelsesordning.

Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, vil medføre, at der etableres en midlertidig godkendelsesprocedure for institutioner, der vil godkendes med henblik på godkendelse og start af undervisningen inden den 1. august 2029. Proceduren vil indebære en vurdering af de i de foreslåede nr. 1-4 nævnte forhold. Det vil indebære, at der indføres en midlertidig supplering af godkendelsesproceduren for nye private institutioner for gymnasiale uddannelser, der bygger ovenpå den gældende godkendelsesordning for nye private institutioner for gymnasiale uddannelser. Suppleringen af godkendelsesordningen er af midlertidig karakter som følge af dens indgribende virkning over for institutionerne.

Ordningen skal sikre, at de betingelser, der følger af det foreslåede frihed og folkestyre-krav og det gældende uafhængighedskrav er opfyldt ved oprettelsen af en ny institution. Det vil være Styrelsen, der på undervisningsministerens vegne forestår godkendelsesprocessen, og som træffer afgørelse om en godkendelse.

Godkendelsesordningen vil alene indebære supplerende krav for godkendelse for at drive skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, men berører ikke rammerne for at drive sådanne institutioner. Den midlertidige godkendelsesordning ændrer ikke ved den frie etableringsret for institutionerne inden for rammerne af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Der skal således fortsat ikke foretages en hensigtsmæssigheds- eller behovsvurdering af den enkelte nye institution, men alene påses, at de opstillede krav til institutionens virksomhed er opfyldt. Det bemærkes særligt, at godkendelsesordningen ikke vil indebære en forudgående kontrol med den påtænkte undervisning på den nye institution.

En afgørelse om, at en institution ikke kan godkendes som privat institution for gymnasiale uddannelser forudsætter, at der er tale om væsentlige forhold, der har en ikke ubetydelig vægt i forhold til institutionens samlede virksomhed, således at der er proportionalitet mellem manglen og retsvirkningen. Vurderingen skal derfor træffes på et velunderbygget grundlag og må bygge på en helhedsvurdering af de foreliggende oplysninger. En ny institutions undladelse af at fremsende dokumenter med de fastsatte oplysninger til ministeriet vil imidlertid altid være et væsentligt forhold. Fx hvis den nye institution ikke søger at afhjælpe en manglende oplysning, vil det kunne være en tilstrækkelig grund for ministeren til at konkludere, at det ikke er dokumenteret, at institutionen kan forvente at overholde kravene i loven.

Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, vil indebære, at det i forbindelse med en godkendelse af en ny institution skal påses, at en ny institution kan forventes at tilrettelægge sin virksomhed, så den lever op til frihed og folkestyre-kravet i den foreslåede § 1 a, jf. forslagets § 3, nr. 2, hvorefter institutionerne efter deres formål og i hele deres virke skal forberede eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Ved godkendelsen skal det endvidere påses, at nye institutioner vil kunne opfylde det gældende uafhængighedskrav i lovens § 2, stk. 6, 1. pkt., hvorefter institutionen i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og dens midler må alene komme dens skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Ved godkendelsen skal den nye institution derfor vurderes i forhold til de forhold, der er nævnt i de foreslåede § 1 b, stk. 1, nr. 1-4.

Det foreslåede nr. 1 vil indebære, at styrelsen skal påse, om det kan forventes, at den nye institutions formål og virke vil være i overensstemmelse med den foreslåede § 1 a, jf. forslagets § 3, nr. 2, dvs. frihed og folkestyre-kravet. Styrelsen skal derfor ved godkendelsen påse, at det er dokumenteret, at det kan forventes, at den nye institution vil opfylde betingelserne. Det skal derfor som led i godkendelsesprocessen undersøges, hvorvidt en ny institution kan forventes at tilrettelægge sin virksomhed, så den lever op til frihed og folkestyre-kravet om, at institutionerne i hele deres virke forbereder eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Det foreslåede nr. 2 vil indebære, at styrelsen skal påse, om personkredsen bag oprettelsen af den nye institution har eller har haft et virke, der ikke er forenelig med frihed og folkestyre-kravet, og som konkret må vurderes at kunne få betydning for den nye institutions opfyldelse af frihed og folkestyre-kravet.

Styrelsen skal ved godkendelsen påse, hvorvidt personkredsen bag den nye institution kan forventes at påvirke institutionen på en måde, så den ikke overholder frihed og folkestyre-kravet. Det kan fx være, hvis der i bestyrelsen eller blandt institutions medarbejdere er personer, der har eller tidligere har haft tilknytning til en anden institution eller en fri grundskole, efterskoler eller fri fagskole, der ikke længere er godkendt eller som har fået påbud som følge af, at den ikke opfyldte frihed og folkestyre-kravet eller som lukkede under et tilsyn hermed, uden at der blev taget stilling til overholdelsen af kravet. Det kan også være tilfældet, hvis de pågældende har eller har haft tilknytning til en forening, hvis tilknytning til en anden institution eller en fri grundskole, efterskoler eller fri fagskole har haft betydning i en tilsynssag om opfyldelsen af frihed og folkestyre-kravet, hvor der var sanktioner overfor den anden institution eller en fri grundskole, efterskoler eller fri fagskole. Det vil derfor indgå i vurderingen, hvorvidt personkredsen eller væsentlige dele deraf bag en ny institution tidligere har været involveret i aktiviteter på en anden institution eller en fri grundskole, efterskoler eller fri fagskole, der har indebåret overtrædelse af frihed og folkestyre-kravet, hvorfor der kan være risiko for, at der vil kunne opstår tilsvarende problemer på den nye institution.

Hvis der blandt bestyrelsesmedlemmer eller medarbejdere på en ny institution er personer, der har haft sådan en tilknytning, skal det overvejes, hvorvidt denne tilknytning må vurderes at have konkret betydning for den nye institutions overholdelse af frihed og folkestyre-kravet. Elementer i sådan en vurdering vil bl.a. være de pågældendes funktion på den tidligere institution eller skole, herunder i forhold til det forhold, der gav anledning til, at der blev indledt en tilsynssag med dens overholdelse af frihed og folkestyre-kravet, og de pågældendes funktioner på den nye institution. Endvidere vil indgå, hvorvidt der er tale om nyere forhold eller ældre forhold.

Som eksempler på forhold, der vil kunne give anledning til bekymring, kan nævnes ansættelse af en rektor eller lærer, der tidligere har været rektor, skoleleder eller lærer på en anden institution eller skole, hvor fx vedkommendes udtalelser eller brug af undervisningsmateriale har været et element i en tilsynssag om frihed og folkestyre-kravet. Som eksempler på forhold, der normalt ikke vil give anledning til bekymring vil være en ny institutions ansættelse af en lærer eller pedel, der tidligere har været lærer eller pedel på en anden institution eller skole, hvor der blev truffet afgørelse om, at institutionen eller skolen ikke længere var omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler eller lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser som følge af overtrædelse af frihed- og folkestyrekravet, men hvor vedkommende ikke havde noget at gøre med de forhold, der var baggrunden for afgørelsen herom.

Det foreslåede nr. 3 vil indebære, at styrelsen skal påse, om der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel skolekreds el. lign. En eventuel skolekreds er den kreds af personer, der står bag oprettelsen af en ny institution, og som er enige i institutionens idegrundlag, og som har interesse for at støtte det arbejde, der skal foregå på institutionen. Sammensætningen af en eventuel skolekreds er derfor af interesse for undervisningsministerens vurdering af institutionens forhold til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. For tilsynet med frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet vil sammensætningen af skolekredsen kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt der er personer, der tidligere har haft tilknytning til en anden institution, fri grundskole, efterskoler eller fri fagskole, der ikke overholdt frihed og folkestyre-kravet eller uafhængighedskravet eller foreninger, der havde tilknytning til en sådan institution eller skole.

Det foreslåede nr. 4 vil indebære, at styrelsen skal påse, om den nye institution vil kunne opfylde uafhængighedskravet i lovens § 2, stk. 6, 1. pkt. Styrelsen skal ved godkendelsen påse, hvorvidt den nye institution kan forventes at kunne opfylde uafhængighedskravet. Det skal derfor som led i godkendelsesprocessen undersøges, hvorvidt en ny institution kan forventes i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution at være uafhængig, og om dens midler alene kan forventes at komme dens skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Ved vurderingen heraf må indgå om institutionen vil indgå i fællesskaber eller samarbejder, hvor institutionen vil kunne blive udsat for en påvirkning, der ikke er forenelig med uafhængighedskravet, herunder fx påvirkning i forhold til institutionens pædagogiske linjer eller dens forvaltning af sine midler. I vurderingen heraf må også for en ny institution indgå, hvorvidt institutionen vil indgå aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, på vilkår, der er ringere for institutionen end sædvanlige markedsvilkår eller andre økonomiske arrangementer, hvorved institutionens midler kan bruges til formål uden for institutionen. Det vil også indgå i undersøgelserne, hvorvidt den nye institution påtænker at leje lokaler fra en udlejer, der tidligere har udlejet lokaler til en anden privat institution for gymnasiale uddannelser eller fri grundskole, efterskoler eller frie fagskoler, hvor der blev truffet afgørelse om, at institutionen eller skolen som følge af manglende overholdelse af uafhængighedskravet i forhold til den pågældende udlejer ikke længere kunne være en privat institution for gymnasiale uddannelser eller fri grundskole, efterskole eller fri fagskole og således modtage statstilskud som sådan. Endvidere kan den nye institutions budgetter indgå i vurderingen, fx hvis budgetterne forudsætter store donationer, kan det være et tegn på, at institutionen ikke er uafhængig.

Med den foreslåede § 1 b, stk. 2 , vil undervisningsministeren kunne fastsætte nærmere regler ved behandlingen af en ansøgning om godkendelse, herunder om kravene til materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen og frister for indsendelse heraf, om personlig underskrift på materialet og om personligt fremmøde ved aflevering af materialet.

Reglerne vil med hensyn til kravene til materialet blive udformet inden for de samme rammer som de tilsvarende regler for frie grundskoler, hvor der har været nedsat en ekstern arbejdsgruppe, der har givet input og rådgivning til, hvilke grundlovssikrede rettigheders overholdelse en ny fri grundskole skal forholde sig til i forbindelse med dens oprettelse.

På baggrund af Arbejdsgruppens anbefalinger er der udarbejdet bekendtgørelse nr. 1162 af 25. september 2018 om godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud. Af bekendtgørelsen fremgår, at initiativkredsen til en ny fri grundskole senest den 15. august året forud for det skoleår, hvor skolen skal begynde skal indsende følgende materiale til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, i) en oversigt over de personer, der udgør initiativkredsen og en liste over medlemmerne af en eventuel skolekreds og øvrige personer, organisationer, foreninger m.v., der er involveret i skoleinitiativet, ii) referat af det stiftende møde for den nye skole og eventuelle efterfølgende møder, iii) initiativkredsens medlemmers udfyldte erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v., hvor de skal forholde sig til en række udsagn om initiativets forhold og om deres kendskab til konsekvenser af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, og iv) til brug for en samlet vurdering af skoleinitiativet initiativkredsens medlemmers besvarelse af spørgsmål om initiativets baggrund, overvejelser i forbindelse med den påtænkte nye fri grundskole og om initiativkredsens og om kendte eller forventede fremtidige medlemmer af ledelsen eller bestyrelsens forhold, herunder bl.a. med tilknytning til skoler, som ikke længere er en fri grundskole eller offentligt udtrykt tilslutning til antidemokratiske aktiviteter eller undsagt

Det følger af bekendtgørelsen, at der ved initiativkredsen forstås de fysiske personer, som står bag skoleinitiativet. I den udstrækning denne personkreds overstiger 10 personer, forstås ved initiativkredsen de 10 personer, som spiller den vigtigste rolle for skoleinitiativets praktiske gennemførelse. Hvis initiativkredsen ændrer sammensætning under behandlingen af en ansøgning om godkendelse, skal tilkomne medlemmer tillige afgive den ovenfor nævnte erklæring umiddelbart efter deres indtræden i initiativkredsen.

Det bemærkes, at oplistningen i reglerne af det materiale, som en ny institution skal indsende, ikke vil indebære, at en ny institution ikke kan anmodes om yderligere oplysninger. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det fremsendte materiale giver anledning til, at der er yderligere forhold, der vurderes at burde afklares som led i godkendelsesprocessen.

Arbejdsgruppen har anbefalet, at det blev overvejet, om der kan etableres lovhjemmel til, at erklæringen kræves underskrevet ved personligt fremmøde i Undervisningsministeriet eller hos en myndighed under ministeriet. Et krav om personligt fremmøde skal understrege alvoren af frihed og folkestyre-kravets og uafhængighedskravets overholdelse og initiativkredsens oplevelse af personlig forpligtelse til bedst muligt at bane vejen herfor. Desuden vil det efter omstændighederne kunne være hensigtsmæssigt, at myndigheden kan danne sig et førstehåndsindtryk af den initiativkreds, der står bag initiativet. Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet, at det overvejes, om der kan etableres lovhjemmel til, at initiativkredsens erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. kræves offentliggjort på skolens hjemmeside, når skolen måtte blive en realitet. En sådan betingelse vil efter arbejdsgruppens vurdering understrege alvoren af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravets overholdelse og virke som en stadig påmindelse til bestyrelsen og ledelsen om loyalt at opfylde kravene, lige som det antages, at en pligt til at offentliggøre erklæringen på hjemmesiden kan bidrage til, at skolen søges af forældre, som har et positivt syn på frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Den foreslåede bemyndigelse vil derfor indebære, at der vil kunne fastsættes regler om personlig underskrift på materialet og personligt fremmøde ved underskriften på og ved aflevering af materialet. Der vil således kunne fastsættes, at materialet skal underskrives personligt, dvs. fysisk i hånden, af initiativkredsens medlemmer, og materialet underskrives og afleveres ved personligt fremmøde i Undervisningsministeriet eller hos en myndighed under ministeriet. Endvidere foreslås det, at der kan fastsættes regler om offentliggørelse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside, således at fx erklæringen fra initiativkredsens medlemmers om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v., hvor de skal forholde sig til en række udsagn om initiativets forhold og om deres kendskab til konsekvenser af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, skal offentliggøres på skolens hjemmeside senest ved undervisningens start. Erklæringerne fra initiativkredsens medlemmer skal være tilgængelige på skolens eller kursets hjemmeside, også selvom de pågældende ikke længere har en tilknytning til skolen eller kurset.

Behandlingen af ansøgninger om godkendelse af en ny privat institution for gymnasiale uddannelser vil indebære behandling af personoplysninger om medlemmer af initiativkredsen og andre med tilknytning til den nye institution som bestyrelsesmedlemmer, ledere, lærere, andre medarbejdere, evt. også om elever eller kurister og deres forældre eller andre med tilknytning til den nye institution. Der kan til brug for behandlingen af en ansøgning hos det nye skoleinitiativ eller hos andre myndigheder derfor indhentes personoplysninger om de pågældende personer i det omfang, at det er relevant og nødvendigt i forhold til behandlingen af ansøgningen.

Der henvises til afsnit 2.12.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Det indebærer, at et skoletilbud på en lokalitet ikke må ligge længere væk fra skolens bygningskompleks end ca. 1 kilometer, hvorved der sædvanligvis forstås, at eleverne kan opleve skolen som en samlet enhed.

Endvidere følger det af § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at skoler, der udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, jf. § 69, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, dog kan give denne undervisning i filialer. Dvs. i en adskilt bygningsmæssig og geografisk enhed, der ikke skal opfylde kravet om, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 4, 1. pkt., således, at der efter »hinanden« indsættes henvisningen »jf. dog 2. pkt., og § 2 c«.

Det foreslåede er en konsekvens af § 3, nr. 6, hvor der indsættes en ny § 2 c, således at undervisningsministeren kan godkende, at en skole eller et kursus (hovedinstitutionen), kan oprette en afdeling, hvor indskrevne elever eller kursister gives undervisning efter lov de gymnasiale uddannelser, og der ikke er krav om, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Endvidere kan skoler, der udbyder undervisning, der sigter mod en international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, give undervisning i filialer, jf. § 2, stk. 4, 2. pkt., der ikke skal opfylde kravet om, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I den gældende § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, er følgende fastsat: ”Dog kan skoler, der udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, jf. § 69, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, give denne undervisning i filialer”. Dvs. i en adskilt bygningsmæssig og geografisk enhed, der ikke skal opfylde kravet om, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.

I § 2, stk. 4, 2. pkt., foreslås »Dog kan skoler« ændret til: »Skoler«, og »give« ændres til: »kan give«.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den forslåede § 2 c, hvor undervisningsministeren kan godkende, at en skole eller et kursus (hovedinstitutionen), kan oprette en afdeling, hvor indskrevne elever eller kursister gives undervisning efter lov de gymnasiale uddannelser, og der ikke er krav om, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at en skole eller et kursus i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og skolens eller kursets midler alene må komme skolens eller kursets skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Undervisningsministeren kan undlade at godkende en skole eller et kursus, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet om uafhængighed og forvaltningen af midlerne. Beslutning herom træffes navnlig på grundlag af en vurdering af de forhold, der er nævnt i den gældende § 1, stk. 3, nr. 1-4.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 6, således, at henvisningen til »§ 1, stk. 3, nr. 1-4« bliver til »§ 1, stk. 3, nr. 1-5«.

Det foreslåede er en konsekvens af § 1, nr. 1, hvor der indsættes et nyt nr. 2 i oplistningen i § 1, stk. 3, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser således, at der fremover er 5 numre i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.14.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at en skoles bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, side 4091, jf. side 4089, indebærer geografisk nærhed, at en skoles bygninger skal ligge i en rimelig gåafstand fra hinanden, sådan at børnene kan opleve skolen som en samlet enhed.

Det følger af § 2, stk. 4, 2. pkt., at skoler, der udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, jf. § 69, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, kan give denne undervisning i filialer. Dvs. i en adskilt bygningsmæssig og geografisk enhed, der ikke opfylder kravet om, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.

Det følger endvidere af § 2, stk. 5, at en privat gymnasieskole med en grundskoleafdeling, der giver undervisning til elever, der samtidig modtager anden undervisning af en statslig institution, der ligger i skolekommunen eller en nabokommune, kan give undervisning i den statslige institutions bygning.

Det gældende krav om, at en privat institution for gymnasiale uddannelser skal udgøre en geografisk enhed, begrænser den enkelte institutioners mulighed for at etablere et tilbud i form af en afdeling på en lokalitet, der ligger længere væk fra hovedinstitutionen end ca. en km. Det kan afhængig af de lokale forhold være relevant for en privat institution for gymnasiale uddannelser at få mulighed for at oprette en afdeling, der vil bidrage til, at der kan være et privat gymnasialt uddannelsesudbud i et lokalområde, herunder områder, hvor der ikke er nærliggende offentlige gymnasier eller, hvor der er ønske om valgmulighederne for forældre og elever, der ønsker et alternativ til de offentlige gymnasier.

Etablering af en privat institution for gymnasiale uddannelser i sådanne områder kan efter de gældende bestemmelser kun ske ved oprettelse af en ny privat institution for gymnasiale uddannelser med egen bestyrelse, skoleleder, lærere, og opfyldelse af de øvrige krav, der følger ved oprettelse af en ny privat institution for gymnasiale uddannelser.

På den baggrund foreslås det at indføre en række nye bestemmelser i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorefter private institutioner for gymnasiale uddannelser vil kunne få godkendt, at de kan give gymnasial undervisning i en afdeling af hovedinstitutionen, der er i geografisk nærhed af hovedinstitutionen og dermed ikke opfylder kravet om, at institutionens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, jf. § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

I § 2 c, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at undervisningsministeren kan godkende, at en skole eller et kursus (hovedinstitutionen), der modtager tilskud efter denne lov, uanset bestemmelsen i § 2, stk. 4, 1. pkt., kan oprette og drive en afdeling, hvor indskrevne elever eller kursister gives undervisning efter lov om de gymnasiale uddannelser. Det vil således være et krav, at der på afdelingen gives gymnasial undervisning efter lov om de gymnasiale uddannelser til elever eller kursister, der er indskrevet til sådan undervisning på afdelingen. Adgangen til oprettelse af afdelinger indebærer således ikke en adgang for institutionerne til at flytte rundt på elevernes eller kursisternes undervisning for at udnytte bygningerne bedst muligt, men en adgang til at etablere et undervisningssted, hvor der kan gives gymnasiale undervisning. Eleverne vil imidlertid være indskrevet på afdelingen, der vil være elevens undervisningssted, og dér elevens daglige undervisning skal finde sted. Det vil ikke være til hinder for, at der arrangeres fælles begivenheder såsom idrætsdage, temadag eller lignende for alle elever på institutionerne, der afholdes samlet på fx hovedinstitutionen, men den daglige undervisning skal finde sted på afdelingen.

I § 2 c, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at hovedinstitutionen og afdelinger har den samme bestyrelse, jf. § 4, stk. 1, og den samme rektor, jf. § 5. Bestemmelsen skal understrege, at der er tale om en samlet institution bestående af en hovedinstitution og afdelinger.

I § 2 c, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1 sker efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler eller kurser. Der skal således gennemføres en godkendelsesproces efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler eller kurser. Der kan herom henvises til beskrivelsen i bemærkningerne til den foreslåede § 1 b, jf. forslaget § 3, nr. 2. Denne ordning skal sikre, at de forhold, der påses ved godkendelsesprocessen for oprettelse af nye skoler og kurser også påses ved etableringen af en afdeling. Der vil fx ved etablering af en afdeling være tale om, at institutionen skal bruge nye bygninger, hvorfor det kan være relevant at vurdere disse i forhold til uafhængighedskravet.

I § 2 c, stk. 2, 2. pkt. , foreslås det, at det er en betingelse for godkendelse af oprettelse af en afdeling, at den enkelte afdeling er beliggende i samme kommune (skolekommunen) som hovedinstitutionen, eller i en nabokommune til hovedinstitutionens skolekommune. Det betyder, at en afdeling skal ligge i samme kommune som hovedinstitutionen eller i en nabokommune til hovedinstitutionens beliggenhedskommune. Det foreslås endvidere, at det ved godkendelsen er en betingelse, at en hovedinstitution maksimalt har to afdelinger med enten gymnasiale undervisning eller grundskoleundervisning. Det betyder, at for en institution, der som kombineret institution både har både gymnasiale undervisning og grundskoleundervisning på hovedinstitutionen, at der på en afdeling alene må etableres og drives undervisning som enten fri grundskole eller privat gymnasium. Der kan således ikke oprettes og drives afdelinger med kombinationer af skoleformerne. Der kan ikke på afdelinger være aktiviteter efter anden lovgivning, herunder lov om efterskoler og frie fagskoler, selvom disse skoleformer skulle indgå i tilbuddene på hovedinstitutionen.

I § 2 c, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at hovedinstitutionens beslutning om at oprette en afdeling skal være truffet i overensstemmelse med skolens eller kursets procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. En beslutning om oprettelse af en afdeling skal således træffes i overensstemmelse med den procedure for vedtægtsændring, der fremgår af institutionens vedtægter, og den skal fremgå af vedtægterne, når oprettelsen er godkendt. Det er bestyrelsen, der har ansvaret for institutionens vedtægter, der skal offentliggøres på institutionens hjemmeside, jf. gældende § 2, stk. 3, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

I § 2 c, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at nedlæggelse af en afdeling skal være truffet i overensstemmelse med hovedinstitutionens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i skolens vedtægter. Bestemmelsen skal sikre, at en hovedinstitution ikke midt i et skoleår kan nedlægge en afdeling således, at eleverne eller kursister midt i skoleåret skal begynde et nyt undervisningssted. Hvis selve hovedinstitutionen med afdelinger nedlægges – fx ved en konkurs midt i et skoleår – vil det betyde, at undervisningsministeren har ansvaret for sikring af elevernes eller kursisternes fortsatte skolegang, jf. den gældende § 1, stk. 4, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

I § 2 c, stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at i tilfælde af en afdelings nedlæggelse, hvor eleverne eller kursisterne ikke kan forsætte deres skolegang på hovedinstitutionen, har undervisningsministeren ansvaret for sikring af elevernes eller kursisternes fortsatte skolegang. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at i forbindelse med nedlæggelse af en afdeling kan eleverne eller kursisterne tilbydes at fortsætte deres skolegang på hovedinstitutionen, eller de kan vælge at søge optagelse på en anden gymnasial uddannelsesinstitution i området. Hvis elever eller kursister imidlertid ikke kan fortsætte deres skolegang på hovedinstitutionen, har undervisningsministeren ansvaret for sikring af deres skolegang. Dette kan ske ved, at ministeren pålægger en institution for almengymnasiale uddannelser at optage alle eller en del af de elever eller kursister, der har påbegyndt skolegang i en almengymnasial uddannelse på den nedlagte afdeling, jf. bestemmelsen i gældende § 9, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at der for undervisning på en afdeling gælder de samme krav som til en skole eller et kursus. Eleverne eller kursisterne skal således have helt de samme rammer for undervisning med hensyn til dens tilrettelæggelse osv. uanset om den gennemføres på hovedinstitutionen eller en afdeling. Eleverne på en afdeling skal således have udbud af fx studieretninger og valgfag efter lov om de gymnasiale uddannelser inden for de samme rammer som gælder for hovedinstitutionen. Eleverne eller kursister på en afdeling vil også have ret til at danne elevråd eller kursistråd inden for de rammer som følger af gældende § 7 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det vil være op til eleverne og kursister, hvordan de evt. vil samarbejde mellem elevråd eller kursistråd på hovedinstitutionen og afdelinger.

I § 2 c, stk. 4, 2. pkt. , foreslås det, at for en afdeling gælder dog årselevtalskravet i § 17, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og regler om nyoprettede skolers eller kursers opfyldelse heraf fastsat i henhold til § 17, stk. 2. Det følger af gældende § 17, stk., 1, nr. 1, 1. pkt., at årselevtallet i året før finansåret eller som et gennemsnit af tallene af de 3 seneste år før finansåret for skoler skal være mindst 60 årselever og for kurser mindst 40 årselever. Der er i medfør af den gældende bemyndigelse i § 17, stk. 2, i § 7, stk. 5, bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser fastsat, at tilskud til nyoprettede institutioner og nyoprettede afdelinger på institutioner udbetales med virkning fra skoleårets begyndelse, når det er dokumenteret, at der er 1) mindst 20 tilskudsberettigende elever i alt på tælledagen efter det første skoleårs start, 2) mindst 40 tilskudsberettigende elever i alt på tælledagen efter det andet skoleårs start og 3) mindst 60 tilskudsberettigende elever i alt på tælledagen efter det tredje skoleårs start.

En afdeling skal således opfylde de krav til årselevtallet, der følger af § 17, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og reglerne fastsat i medfør af § 17, stk. 2, for nyoprettede skoler eller kurser. Det gælder også, selvom hovedinstitutionen er omfattet af § 17, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., hvorefter der er et lavere årselevtal for en skole eller et kursus, der har udbudt hf-kurser i skoleåret 2008-09.

I § 2 c, stk. 5, foreslås eleverne og kursister i en afdeling ikke tæller med ved beregningen af årselevtallet, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, for hovedinstitutionen eller andre afdelinger af hovedinstitutionen. Bestemmelsen indebærer, at ved opgørelsen af hovedinstitutionens eller en afdelings årselevtal indgår en afdelings elever ikke i beregningen heraf.

I § 2 c, stk. 6, foreslås det, at ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 3 betragtes hovedinstitutionen og afdelinger, jf. stk. 1, som en samlet skole, jf. dog den foreslåede stk. 5. Bestemmelsen betyder, at en hovedinstitution og dens afdelinger ved beregningen af de statslige tilskud betragtes som en samlet institution, men dog således, at hovedinstitutionen og afdelinger hver for sig skal opfylde årselevtalskravene til en skole eller et kursus. Det betyder også, at der ved beregningen af grundtilskud efter gældende § 8, stk. 1, alene ydes ét grundtilskud til hovedinstitutionen og dens afdelinger.

Undervisningsministeriet foretager en evaluering af den foreslåede ordning om etablering af afdelinger, når ordningen har virket i fem år i 2024.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger

Til nr. 7

Bestemmelsen er ny. Der er ikke i de gældende bestemmelser i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser bestemmelser om, at bestyrelsesmedlemmer kan pålægges at underskrive en erklæring i forbindelse med deres tiltrædelse.

I § 4, stk.7, foreslås det bestemmelsesmedlemmer på skoler, der er omfattet af godkendelsesordningen efter § 5 d ved deres tiltræden skal underskrive en erklæring, der skal offentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside. Forslaget vil virke som en stadig påmindelse om frihed og folkestyre-kravets og uafhængighedskravet vigtighed og bidrage til, at bestyrelsesmedlemmernes opmærksomhed fastholdes herpå i takt med, at personsammensætningen forandres.

I § 4, stk. 8, foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af den nævnte erklæring. Det er hensigten, at erklæringen i lighed med erklæringen til den foreslåede godkendelsesordning, jf. den foreslåede § 5 d, udformes med udgangspunkt i de erklæringer, der findes i bekendtgørelse nr. 1162 af 25. september 2018 om godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud i forbindelse med godkendelse af nye frie grundskoler. I erklæringerne skal bestyrelsesmedlemmerne således forholde sig til en række udsagn om skolens forhold til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. og om deres kendskab til konsekvenser af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Hvis skolen ikke overholder frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, kan undervisningsministeren træffe beslutning om at tilbageholde tilskud helt eller delvis, lade tilskud bortfalde helt eller delvis, kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis eller træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, 3. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at en skoles eller et kursus' rektor skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf's fagrække.

Det foreslås at ændre § 5, 3. pkt., således, at » gymnasiets eller hf's fagrække« bliver til »fagrække i uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen«.

Det foreslåede er en konsekvens af de ændrende betegnelser for de gymnasiale uddannelser med lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser, herunder også for de uddannelser, der er nævnt i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Der er således alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen, der ikke ændrer ved indholdet af de gældende krav til rektors undervisningskompetence.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.14. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 2, stk. 7, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at skoler og kurser med en kostafdeling, der ikke modtog tilskud i 1996, og skoler og kurser, der ikke modtog tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens eller kursets bygninger eller hovedparten heraf og ikke må eje bygninger sammen med andre.

En privat institution for gymnasiale uddannelser, der modtager statstilskud og ikke har en kostafdeling omfattet af § 2, stk. 7, kan derfor helt være beliggende i bygninger og lokaler, som den lejer. En sådan institution, der ejer sine bygninger og lokaler kan vælge at sælge disse og leje dem af køber eller flytte til andre bygninger og lokaler. Der er ikke krav om, at en institution, der sælger bygninger eller lokaler skal orientere undervisningsministeren herom.

Det følger af bestemmelsen i § 16, stk. 3, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at en skoles eller et kursus' beslutninger om køb, salg eller leje af bygninger og lokaler skal indgås på markedsvilkår eller bedre vilkår for skolen. Det indebærer, at aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Efter § 16, stk. 4, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der følger af lovens § 16, stk. 3. Bemyndigelsen i § 16, stk. 4, er ikke anvendt til fastsættelse af regler. En skoles eller kursus' indgåelse af aftaler om køb, salg eller leje af bygninger og lokaler skal endvidere vurderes på baggrund af uafhængighedskravet i lovens § 2, stk. 6, hvorefter en skole eller et kursus i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og dens midler alene må komme skolens skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed til gode.

Det foreslås, at der i § 16, stk. 3 , i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter en skole eller et kursus, der vil lade hovedparten af skole- eller kursus- og undervisningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger eller lokaler, som skolen eller kurset ejer, til at foregå i lejede bygninger eller lokaler, forinden skolen eller kurset indgår endelige salgs- og lejeaftaler, senest 4 uger før skriftligt skal orientere undervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler.

Baggrunden for det foreslåede er, at tilsynet med de private institutioner for gymnasiale uddannelser bør have de samme rammer som tilsynet med de frie grundskoler, hvor der er en tilsvarende orienteringspligt for de frie grundskoler.

Det foreslående 2. pkt. i § 16, stk. 3, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser vil indebære en styrkelse af tilsynet med skolers eller kursers leje af bygninger. Forslaget vil indebære, at der fastsættes krav om, at hvis en institution har til hensigt at flytte hovedparten af sin skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed fra bygninger eller lokaler, som institutionen ejer til lejede bygninger eller lokaler skal institution skriftlig senest 4 uger før indgåelse af endelig salgs- eller lejeaftale orienterer undervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler. Der vil ikke være noget til hinder for, at en institution foretager orienteringen mere end 4 uger før indgåelse af salgs- eller lejeaftaler.

Forslaget vil indebære en styrkelse af tilsynet med institutionernes overholdelse af uafhængighedskravet, hvor det kan være hensigtsmæssigt for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen), der varetager tilsynet på vegne af undervisningsministeren, at blive orienteret, forinden en institution indgår aftale om leje af bygninger. Det skal ses i sammenhæng med, at der kan være en vis risiko for, at institutioner kan komme i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til en udlejer, hvis institutionen har en svag økonomi, og udlejeren har en eventuel interesse i at styre eller påvirke institutionen i forhold til fx et bestemt holdningsmæssigt grundlag, der ikke er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet. Den foreslående ordning vil dermed indebære en styrkelse af det økonomiske tilsyn med institutioner ved, at styrelsen får mulighed for at forholde sig til salgs- og lejeaftaler i forbindelse med institutioners flytninger fra ejede bygninger og lokaler til lejede bygninger og lokaler. Ordningen vil indebære, at styrelsen bl.a. lettere løbende kan påse, at institutioner overholder uafhængighedskravet ved ikke at sælge eller leje fast ejendom på vilkår, der er ringere end sædvanlige markedsvilkår. Den foreslåede ændring vil alene indebære et nyt orienteringskrav til institutionerne, men indebærer ikke ændringer i rammerne for vilkårene for institutionernes beslutninger om salg eller leje af bygninger eller lokaler, der ikke allerede følger af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Med bygninger eller lokaler til hovedparten af en institutions skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed forstås den væsentligste del af kernefaciliteterne til institutionens daglige drift, dvs. de egnede og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter og tilhørende opholdsarealer for elever, kursister og medarbejdere. Ændringer vedrørende mindre dele af en institutions bygninger eller lokaler vil ikke være omfattet af kriteriet hovedparten af skole- eller kursus- og undervisningsvirksomheden. Det kan fx være salg og leje af særlige faciliteter som fx en idrætshal eller lign eller en anneksbygning, der udgør en selvstændig ejendom i forhold til institutionens kernefaciliteter.

Den foreslåede ordning omfatter situationer, hvor en institution ikke længere vil eje de bygninger eller lokaler, hvor hovedparten af skole- eller kursus og undervisningsvirksomheden foregår, men vil flytte den til lejede bygninger eller lokaler. Situationer, hvor en skole eller et kursus sælger fast ejendom i forbindelse med nybyggeri, som skolen eller kursus ejer, eller flytning til en anden fast ejendom, som institutionen køber, vil således ikke være omfattet af ordningen om orientering af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Hvis styrelsen vurderer, at aftalerne om salg og leje i forbindelse med en flytning af skole- eller kursus og undervisningsvirksomhed ikke er indgået på vilkår, der svarer til markedsvilkår eller i øvrigt er indgået på vilkår, der kan rejse tvivl om institutionens uafhængighed, vil styrelsen i medfør af den gældende § 24 kunne give institution et påbud om at foretage konkrete ændringer af den pågældende virksomhed. Hvis institutionen ikke ændrer den pågældende virksomhed, vil det kunne få tilskudsmæssige konsekvenser efter lovens § 25, stk. 1, hvorefter undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i loven som fx om, at aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Tilsvarende kan styrelsen tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en institution ikke overholder et påbud, jf. lovens § 24. Endvidere vil styrelsen, hvis forholdet er af sådan en karakter, at der efter styrelsens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at institutionen overholder kravet i lovens § 2, stk. 6, om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler kunne træffe beslutning efter lovens § 1, stk. 3, om, at godkendelsen tilbagekaldelse, hvorefter der ikke ydes tilskud til institutionen.

Det bemærkes, at det forhold, at styrelsen ikke har bemærkninger til salgs- og lejeaftaler i forbindelse med orientering efter den foreslåede ordning, ikke vil betyde, at styrelsen ikke efterfølgende kan inddrage disse aftaler i vurderingen af en institutionens overholdelse af uafhængighedskravet.

Den foreslåede ordning vil omfatte institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, herunder også skoler eller kurser, der ikke er under et økonomisk tilsyn af styrelsen.

Den foreslåede regulering vil omfatte hele institutionens virksomhed. Det vil sige, at for private institutioner for gymnasiale uddannelser, der som kombineret institution varetager andre former for skole- og undervisningsvirksomhed efter anden lovgivning vil kravet om underretning i forbindelse med flytning af undervisning fra ejede bygninger til lejede bygninger omfatte hele institutionens virksomhed også selvom en del af bygningerne bruges til undervisningsformål, der ikke er omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det følger af, at en kombineret institution skal opfylde betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed. Der henvises til § 5 a i friskoleloven, § 12 b i lov om efterskoler og frie fagskoler, § 3 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 10 i lov om folkehøjskoler.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til § 18, stk. 3, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., hvorom der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 7, i lovforslag nr. L 178 af 1. marts 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 178 som fremsat, side 28-29, som vedtaget som lov nr. 397 af 2. maj 2018.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Der er i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017, ikke særskilte bestemmelser om donationer til private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at en skole eller et kursus i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og at skolens midler alene må komme skolens eller kursets skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed til gode.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at undervisningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der giver undervisning i uddannelsen til den almene studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser. Det følger endvidere af § 1, stk. 2, i samme lov, at en godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen eller kurset ikke overholder fastsatte regler, herunder bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser eller meddelte påbud.

Endvidere følger det af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet i § 2, stk. 6, om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler.

Endelig følger det af § 24, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at hvis undervisningsministeren finder, at en skoles eller et kursus´ virksomhed ikke er i overensstemmelse med lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed.

Privat gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen skal oplyse i deres årsrapport om årets modtagne donationer, jf. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets Paradigme private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen for Årsrapporten for 2017, jf. § 3, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november 2016, om regnskab for efterskoler, frie fagskoler, frie grundskoler, private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) m.v. kombinerede skoler og produktionsskoler.

Der er i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017, ikke særskilte bestemmelser om donationer til private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det foreslås at indsætte en ny § 19 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 19 er at sikre større viden om, hvem der yder donationer til skolerne og kurserne og dermed overholdelse af det fastsatte krav om uafhængighed, jf. lovens § 2, stk. 6.

Det foreslås i § 19 stk. 1, at en skole eller et kursus ikke må modtage anonyme donationer.

Forslaget skal bidrage til at sikre en bedre gennemsigtighed med, hvem der støtter skolen eller kurset og dermed overholdelse af uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, stk. 1, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a. Forslaget indebærer, at skoler fremover ikke lovligt kan modtage og beholde anonyme donationer. Forslaget vil blandt andet skulle sikre, at udefrakommende interesser ikke påvirker skolerne i en retning, der er uforenelig med skolernes grundlæggende formål.

Forslaget indebærer, at det kun er donationer, der ydes anonymt, som omfattes af det foreslåede forbud. Ved anonyme donationer forstås i den forbindelse donationer, hvor skolen eller kurset reelt ikke er bekendt med donators identitet. Der er således tale om situationer, hvor donator ikke har givet sig til kende med navn i forbindelse med donationen, og hvor skolen eller kurset heller ikke på anden måde efterfølgende er eller burde være blevet bekendt med donators identitet.

Forbuddet mod at modtage anonyme donationer omfatter også anonyme donationer i form af andet end pengebeløb, fx undervisningsmateriale, computere etc., betalt af en anonym donator.

Forbuddet omfatter både anonyme donationer, der gives i form af kontantbeløb, men også anonyme donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsværdien.

Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende eftergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet donation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en donation med de oplysningskrav, som følger heraf.

Forslaget om forbud mod modtagelse af anonyme donationer vil indebære et generelt forbud mod modtagelse af anonyme donationer.

For at minimere risiko for omgåelse af den foreslåede ordning gennem stråmænd, omfatter forslagene om generelt forbud mod modtagelse af anonyme donationer såvel indenlandske som udenlandske donationer til private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Baggrunden herfor er, at såvel indenlandske som udenlandske donationer kan være betænkelige for skolen eller kurset i forhold til kravet om uafhængighed, jf. § 2, stk. 6, i lov private institutioner for gymnasiale uddannelser. I og med at forslaget omfatter både indenlandske og udenlandske donationer, imødegås risikoen for omgåelse af forbuddet mod anonyme donationer, ved at en udenlandsk donator bruger en indenlandsk stråmand og vice versa.

Forslaget vil samlet set indebære, at private institutioner for gymnasiale uddannelser fremover ikke lovligt kan modtage anonyme donationer. Det vil være uden betydning, om donator er en fysisk person eller en juridisk person som fx en forening, en fond eller et selskab.

Et forbud mod anonyme donationer vil dog ikke kunne hindre, at en donator, der ønsker at være anonym, vil kunne bruge en stråmand, så donationen via stråmanden får status som ikke-anonym. Det vil være vanskeligt at føre tilsyn med, hvorvidt donator er stråmand.

Forslaget betyder også, at det i sådanne situationer vil være op til skolens eller kursets og Undervisningsministeriets tilsyn med skolen eller kurset at holde øje med, om der er tegn på, at donator er stråmand for skolen eller kurset eller andre, eller om donationen vil kunne påvirke skolens eller kursets overholdelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det foreslåede generelle forbud mod anonyme donationer som en tilskudsbetingelse for private institutioner for gymnasiale uddannelser skal ses i lyset af, at staten bidrager med en meget stor en del af skolernes og kursernes finansiering. Det er derfor særlig vigtigt at sikre, at skolerne og kurserne er helt uafhængige af alt andet end pædagogisk og holdningsmæssigt ideelle interesser.

Det foreslåede generelle forbud mod anonyme donationer forventes at bidrage til at sikre en bedre gennemsigtighed med, hvem der støtter skolen eller kurset, og dermed også med skolernes og kursernes overholdelse af kravet om skolernes eller kursernes uafhængighed af alt andet end pædagogisk og holdningsmæssigt ideelle interesser.

Endvidere forventes forslaget at ville kunne give et bedre og mere gennemsigtigt grundlag for tilsynet med skolernes og kursernes uafhængighed. De frie skoler er selvejende uddannelsesinstitutioner, som i deres virke skal være uafhængige. Gennemsigtighed om, hvem der støtter skolerne, må anses for at være en forudsætning for, at der kan føres effektivt tilsyn med, at skolerne overholder kravene om frihed og folkestyre og uafhængighed.

Med forslaget om et generelt forbud mod skolernes eller kursernes modtagelse af anonyme donationer vil det ikke længere være muligt anonymt at donere beløb på hverken over, lig eller under 20.000 kr. eksklusive moms til en privat institution for gymnasiale uddannelser

Det foreslåede generelle forbud mod skolernes og kursernes modtagelse af anonyme donationer uanset størrelse vil understøtte, at der ikke sker en omgåelse af den ordning, der foreslås i et forklar eller afvis-krav, hvorefter en skole eller et kursus, inden den modtager en donation, skriftligt vil skulle redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af donationen opfylder kravene i § 1 a om frihed og folkestyre og i § 2, stk. 6, 1-pkt., om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, ved, at den samme donator yder flere anonyme donationer under 20.000 kr. eksklusive moms.

Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer vil også indebære, at hvis en skole eller et kursus organiserer en indsamling, hvor alle bidrag tilfalder skolen eller kurset direkte, skal der for alle donerede beløb specificeres navn og adresse på donator. Det forhindrer dog ikke, at en forælder eller andre vil kunne organisere en indsamling, og at organisatoren af indsamlingen med angivelse af eget navn og adresse efterfølgende donerer det indsamlede beløb til skolen eller kurset. De enkelte bidrag til indsamlingen vil i det tilfælde ikke blive betragtet som særskilte donationer. Donationen vil være det samlede beløb, der er samlet ind.

Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer betyder, at det stadig vil være muligt for de enkelte klasser på private institutioner for gymnasiale uddannelser at have en ’klassekasse’, som er adskilt fra skolens eller kursets samlede økonomi, og som betaler for mindre udgifter såsom sodavand, slik mv. i forbindelse med klasseudflugter o. lign.

Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer omfatter ikke forældres frivillige arbejde som fx medvirken ved rengøring, reparationsarbejde mv. på en privat institution for gymnasiale uddannelser. Det samme gæler indsamling til klassekasser og andre lignende småindsamlinger, som ikke direkte vedrører skolens økonomi, men i stedet klassens økonomi. Dette vil med forslaget ikke blive anset som donationer.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, 1. pkt., at en skole eller et kursus i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Det betyder, at skolen eller kurset skal være uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder, institutioner, selskaber, foreninger m.fl. erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende. Skolen eller kurset må alene styres af interessen for at drive den pågældende skole til gavn for skolens egne elever, ligesom skolens eller kursets midler, herunder de offentlige tilskud, alene må anvendes til skolens eller kursets eget formål (dvs. skoleformålet). Skolerne og kurserne må ikke indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende eller udefra kommende interesser.

Det betyder, at en skole eller et kursus inden for bestemmelserne i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan modtage donationer fra organisationer m.v., så længe donationen ikke har et omfang og ikke gives på en måde, som kan så tvivl om, hvorvidt skolen eller kurset opfylder kravet om uafhængighed.

Det foreslås i et nyt § 19, stk. 2,

1. pkt., at en skole eller et kursus, inden den modtager en donation over 20.000 kr. eksklusive moms, skriftligt skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af donationen opfylder uafhængighedskravet i § 2, stk. 6. 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a.

Formålet med forslaget er i donationssituationer at styrke skolernes og kursernes overholdelse af uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a. Formålet med forslaget er endvidere i donationssituationer at styrke skolernes og kursernes overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Herudover er formålet at styrke åbenhed og gennemsigtighed omkring donationer til skolerne og kurserne. Formålet med forslaget er at også at imødegå risikoen for, at de grundlæggende krav til frie skoler, fx. frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, modarbejdes eller undermineres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbejdes og undermineres.

Forslaget vil indebære, at skolen eller kurset i sin redegørelse skal lægge vægt på, om der er knyttet betingelser eller vilkår til donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindelser til donator, der rejser tvivl om skolens overholdelse af uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a.

Forslaget vil betyde, at afgørende for, om en skole eller et kursus lovligt vil kunne modtage en donation, vil være påvirkningsrisikoen i forhold til uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a.

Forslaget indebærer, at skolen eller kurset ved modtagelsen af en donation vil skulle overveje påvirkningsrisikoen i forhold til uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a.

Forslaget vil medføre, at skolen eller kurset vil skulle redegøre for lovmedholdeligheden af en donation og afvise donationen, hvis den ikke er lovmedholdelig, et "forklar eller afvis-krav".

Forslaget betyder, at en skole, inden modtagelse af en donation vil skulle overveje, om der er knyttet betingelser til donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindeler til donator, der vil kunne rejse tvivl om skolens overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og kravet om uafhængighed. Såfremt skolen eller kurset vurderer, at modtagelse af en donation indebærer påvirkningsrisiko i forhold til uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a, vil skolen eller kurset skulle afvise donationen. Donationer, der er forenelige med disse krav, vil derimod fortsat kunne modtages af skolerne og kurserne.

Forslaget indebærer endvidere, at det vil være uden betydning, om donator er en fysisk person eller en juridisk person som fx en forening, en fond eller et selskab.

Forslaget omfatter både donationer, der gives i form af kontantbeløb, men også donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsværdien. Hvis donator giver et kontant beløb, vil der ikke være moms på. Der skal så ikke fratrækkes moms på gaven. Men hvis donator giver gaven i form af, at skolen fx kan indkøbe momsbelagt undervisningsudstyr m.v. hos en leverandør til 22.500 inklusive moms, mod at donator refunderer skolen den samlede udgift, så er gaven 18.000 kr. værd for skolen. Skolen har altså betalt 22.500 kr. og fået refunderet 22.500 kr. fra donator og fået udstyr til en værdi af 18.000 kr. ekskl. moms. Det betyder i så fald, at gaven er på 18.000 kr. ekskl. moms.

Forslaget vil indebære, at flere donationer fra samme donator som samlet udgør mindst 20.000 kr. eksklusive moms, vil være omfattet af forklar eller afvis-kravet.

Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende eftergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet donation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en donation med de oplysningskrav, som følger heraf.

Forslaget betyder, at en skole eller et kursus, inden den modtager en donation, vil skulle overveje, hvorvidt der er knyttet betingelser eller vilkår til donationen, eller om skolen eller kurset i øvrigt har forbindelser til donator, der vil kunne rejse tvivl om skolens eller kursets overholdelse af kravet om uafhængighed. Såfremt skolen eller kurset konkluderer, at der ved skolens eller kursets modtagelse af donationen vil kunne rejse tvivl om skolens eller kursets overholdelse af kravet om uafhængighed, vil skolen eller kurset skulle afvise donationen.

Såfremt undervisningsministeren har godkendt en konkret donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS til en skole, vil der ikke være behov for, at skolen efterfølgende for den samme konkrete donation udarbejder en skriftlig redegørelse i forhold til forklar eller afvis-kravet, idet skolen i og med sin ansøgning allerede har udarbejdet en redegørelse.

Det foreslås i § 19, stk. 2, 2. pkt., at skolens eller kursets skriftlige redegørelse skal underskrives af skolens bestyrelse.

Forslaget indebærer, at skolens eller kursets bestyrelse skal underskrive den skriftlige redegørelse.

Formålet med forslaget er at sikre gennemsigtighed om donationer til skolerne og kurserne samt at styrke skolernes og kursernes overholdelse af uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a.

Det foreslåede stk. 2 vil samlet set indebære, at donationer, der er forenelige med disse krav, fortsat vil kunne modtages af skolerne og kurserne.

Forslaget indebærer, at det vil være en betingelse, at skolen eller kurset dokumenterer sine overvejelser i en skriftlig redegørelse, hvilket vil blive påset af Undervisningsministeriet ved stikprøvetilsyn og i forbindelse med tilsynssager, hvor skolen eller kurset i øvrigt er under tilsyn.

For at minimere risiko for omgåelse af den foreslåede ordning gennem stråmænd, omfatter forslagene om regulering af donationer såvel indenlandske som udenlandske donationer til skolerne og kurserne.

Forældres frivillige arbejde på en skole eller et kursus som fx medvirken ved rengøring, reparationsarbejde m.v. vil fortsat ikke blive betragtet som donationer. Det samme gælder indsamling til klassekasser og andre lignende småindsamlinger, som ikke direkte vedrører skolens økonomi, men i stedet klassens økonomi.

Det foreslås, at forslagene i § 19 om et generelt forbud mod, at private institutioner for gymnasiale uddannelser modtager anonyme donationer og om, at en skole elle et kursus, inden den modtager en donation over 20.000 kr. eksklusive. moms, skriftligt skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder kravet i § 1 a om frihed og folkestyre og i § 2, stk. 6, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, på grund af dets indgribende virkning over for skolerne og kurserne bliver af midlertidig karakter og automatisk ophæves den 31. juli 2029, med mindre Folketinget vurderer, at dette skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov.

Baggrunden for forslaget om ophævelse af forslaget den 31. juli 2029 er initiativets særlige karakter som følge dets indgribende virkning overfor skolerne og kurserne.

Det foreslås i et nyt § 19, stk. 3, 1. pkt., at hvis en skole eller et kursus modtager anonyme donationer eller donationer, hvor der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a, skal skolen eller kurset returnere donationen til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen.

Forslaget vil indebære, at hvis en skole eller et kursus modtager anonyme donationer, hvor der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af donationen opfylder frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, vil skolen elle kurset skulle returnere donationen til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen.

Af hensyn til at en donator kan identificeres, vil det typisk indebære, at det skal være muligt for den skole eller det kursus, der har modtaget donationen, at være bekendt med navn og andre kontaktoplysninger (fx adresse eller bankoplysninger) med henblik på tilbageførsel af den anonyme donation. Hvis donationen derimod er modtaget via en bankoverførsel, vil skolen eller kurset skulle kontakte banken og eventuelt få hjælp af banken til at tilbageføre donationen til den konto, som donationen er modtaget fra. Hvis banken ikke kan være behjælpelig hermed, skal donationen i stedet for overføres til en konto hos Undervisningsministeriet.

Det foreslås i et nyt § 19, stk. 3, 2. pkt., at donationer i strid med stk. 1 og stk. 2, der ikke kan returneres til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en konto hos Undervisningsministeriet inden for samme frist.

Forslaget vil indebære, at hvis en skole eller et kursus modtager anonyme donationer eller donationer, hvor der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder kravet i § 2, stk. 1, 1. pkt., om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler, og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a, vil donationen skulle overføres til en konto hos Undervisningsministeriet inden for samme frist.

Anonyme donationer vil således alene skulle overføres til en konto hos Undervisningsministeriet, hvis det ikke er muligt at returnere donationen fordi skolen ikke er bekendt med identiteten på donator. Det forudsættes, at Undervisningsmisteriet til brug herfor opretter en særskilt konto i et pengeinstitut, hvor donationen kan indsættes.

Hvis der fx bliver sat en pose penge med over 20.000 kr. foran hovedøren på en skoles eller et kursus´ adresse, vil det formentlig ikke være muligt at identificere donatoren og dermed returnere donationen til donator. I dette tilfælde kan skolen eller kurset vælge at indsætte pengene fra posen på en konto, og skolen eller kurset skal derefter overføre beløbet til en konto hos Undervisningsministeriet.

Foreligger den anonyme donation rent undtagelsesvis i form af andet end pengebeløb, fx undervisningsmateriale, computere etc., betalt af en anonym donator, skal skolen eller kurset søge at få donationen værdisat eller sælge den, og herefter indsætte beløbet på en konto i Undervisningsministeriet.

Fristen for at returnere donationer til donator eller for at overføre dem til Undervisningsministeriet er efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 4, 2. pkt., 30 kalenderdage. Fristen er absolut og kan ikke forlænges.

Hvis en skole eller et kursus ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at modtagne anonyme donationer skal returneres til donatoren eller overføres til en konto hos Undervisningsministeriet, vil skolen af undervisningsministeren i medfør af lovens § 24 få et påbud om at foretage konkrete ændringer af den pågældende virksomhed, dvs. fremadrettet overholde bestemmelsen. Undervisningsministeren kan endvidere iværksætte en tilskudsmæssig sanktion efter lovens § 25, stk. 1, hvorefter ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for skoler, der ikke følger bestemmelserne i loven.

Det foreslås i et nyt § 19, stk. 4, at en donator, hvis donation er overført til en konto hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 3, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kan kræve donationen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.

Forslaget indebærer, at en donator, hvis donation eller kontantbetaling er overført til en konto hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 3, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, vil kunne kræve donationen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.

Formålet med forslaget er at sikre, at en anonym donator vil få en rimelig mulighed for at kræve en donation tilbagebetalt, selvom donationen vil være overført til Undervisningsministeriet efter det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i et nyt § 19, stk. 5, at donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 4, tilfalder statskassen.

Forslaget vil indebære, at donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 4, vil tilfalde statskassen.

Forslaget vil sikre, at donationer, der ikke kræves tilbagebetalt inden for fristen på de seks måneder, jf. stk. 4, vil tilfalde statskassen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i om et generelt forbud mod, at private institutioner for gymnasiale uddannelser modtager anonyme donationer og forslaget om, at en skole eller et kursus, inden den fra en donator modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms, skriftligt skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af donationen opfylder frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet

Der er ikke i den gældende lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser et forbud mod donationer til skolerne eller kurserne fra offentlige myndigheder, fysiske og juridiske personer fra lande uden for EU eller EØS.

Det foreslås at indsætte en ny § 20 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Formålet med den foreslåede bestemmelse med forbud mod, at en skole eller et kursus modtager donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU eller EØS eller indgår aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU eller EØS, er at sikre skolerne og kurserne mod påvirkningsrisiko og derigennem sikre skolernes uafhængighed og overholdelse af frihed og folkestyre-kravet.

Det foreslås i et nyt § 20, stk. 1, at skolen eller kurset ikke må ikke modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.

Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at de grundlæggende krav til skolerne og kurserne om at overholde frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1 a, og kravet om uafhængighed, jf. § 2, stk. 6, 1. pkt., modarbejdes eller undermineres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbejdes og undermineres.

Forslaget indebærer, at forbuddet mod at modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS vil omfatte både donationer, der gives i form af kontantbeløb, men også donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsværdien. Hvis donator giver et kontant beløb vil der ikke være moms på. Der skal så ikke fratrækkes moms på gaven. Men hvis donator giver gaven i form af, at skolen eller kurset fx kan indkøbe momsbelagt undervisningsudstyr m.v. hos en leverandør til 22.500 inklusive moms, mod at donator refunderer skolen den samlede udgift, så er gaven 18.000 kr. værd for skolen. Skolen eller kurset har altså betalt 22.500 kr. og fået refunderet 22.500 kr. fra donator og fået udstyr til en værdi af 18.000 kr. ekskl. moms. Det betyder i så fald, at gaven er på 18.000 kr. ekskl. moms.

Forslaget vil indebære, at flere donationer fra samme donator som samlet udgør mindst 20.000 kr. eksklusive moms vil være omfattet af forbuddet mod at modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.

Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende eftergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet donation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en donation med de oplysningskrav, som følger heraf.

Ved offentlige myndigheder uden for EU og EØS forstås såvel stater uden for EU og EØS som offentlige institutioner og andre myndigheder i lande uden for EU og EØS.

Begrebet "fysiske og juridiske personer" omfatter såvel privatpersoner som fonde, banker, foreninger m. v., men også mere løst organiserede politiske eller religiøse bevægelser.

Forslaget indebærer et generelt forbud mod at skolerne og kurserne modtager donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS. Det betyder, at hvis der indbetales en donation fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS til en skole eller et kursus, vil det for skolen eller kurset være i modstrid med den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, at beholde eller anvende donationen.

Det forslås i et nyt § 20, stk. 2, at skolen eller kurset ikke må indgå aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.

Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at de grundlæggende krav til skolerne og kurserne om overholdelse af frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1 a, og kravet om uafhængighed, jf. § 2, stk. 6, 1. pkt., modarbejdes eller undermineres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbejdes og undermineres.

Forslaget indebærer et generelt forbud mod at skolerne og kurserne indgår aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.

Det betyder, at hvis en skole eller et kursus indgår en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, vil det for skolen eller kurset være i strid med den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2, at opretholde og anvende lejeaftalen.

Forslaget indebærer også, at hvis en skole eller et kursus modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, eller hvis en skole eller et kursus indgår en aftale i strid med stk. 2, vil undervisningsministeren kunne give skolen påbud om at tilbagebetale den pågældende donation til donator eller at opsige lejeaftalen, jf. § 24.

Det foreslås i et nyt § 20, stk. 3, at undervisningsministeren kan godkende, at en skole eller et kursus modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, og at en skole eller et kursus indgår aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS. Det er en betingelse for godkendelse, at der efter ministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1, og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt.

Forslaget indebærer, at skolerne og kurserne, hvis de ønsker dispensation fra forbuddet, af egen drift vil skulle rette henvendelse til Undervisningsministeriet. Skolerne eller kurserne vil i forbindelse med en ansøgning om dispensation være forpligtet til at give Undervisningsministeriet oplysning om ethvert forhold, som vil kunne være egnet til at rejse tvivl eller skabe risiko om skolens eller kursets overholdelse af lovens krav om overholdelse af frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1 a, og uafhængighedskravet, jf. lovens § 2, stk. 6.

Forslaget indebærer, at hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 eller indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt., vil dette være afslagsbegrundende i forhold til skolens ansøgning om godkendelse.

Formålet med forslaget er at sikre skolerne og kurserne mod risiko for påvirkning udefra, der skaber tvivl om eller risiko for skolens eller kursets overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Forslaget indebærer, at undervisningsministeren i forbindelse med en ansøgning om dispensation fra forbuddet vil skulle vurdere påvirkningsrisikoen for skolen eller kurset ved modtagelse af en donation eller indgåelse af en lejeaftale. Der vil skulle indgå i vurderingen heraf, om donator eller udlejer aktivt har modarbejdet eller udtrykt holdninger m. v., der er i modstrid med frihed og folkestyrekravet. Endvidere vil donators erklærede formål med sin egen organisation, virksomhed eller bevægelse skulle indgå i vurderingen af påvirkningsrisikoen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donators eller udlejers formål er at fremme udemokratiske synspunkter og en samfundsudvikling, der modarbejder eller underminerer demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder

Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og formålet med tidligere donationer fra samme donator eller lejeaftaler med samme udlejer vil også skulle indgå i vurderingen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donator eller udlejer har ydet støtte til organisationer eller formål, der søger at fremme antidemokratiske principper og værdier, som strider mod grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Der vil ved vurderingen heraf bl.a. kunne lægges vægt på, om donator systematisk yder støtte til organisationer i andre lande, og om donator har en organisatorisk relation til foreninger, bevægelser eller menigheder i Danmark

Det vil herudover skulle vurderes, om den konkrete donation eller lejeaftale kan skabe et afhængighedsforhold mellem skole eller kurset og donator/udlejer.

Undervisningsministeriets vurdering vil skulle inddrage relevant information fra nationale og internationale samarbejdspartnere.

Forslaget indebærer, at hvis en skole eller et kursus overtræder forbuddet mod at modtage donationer fra lande uden for EU eller EØS eller forbuddet mod at indgå lejeaftaler med myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU eller EØS, vil ministeren kunne give skolen eller kurset et påbud om, at den pågældende donation skal tilbagebetales, eller at den pågældende lejeaftale skal opsiges, jf. § 24.

Hvis en skole eller et kursus ikke efterkommer et sådant påbud, kan Undervisningsministeriet beslutte at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist, jf. § 25, stk. 1. Modtagelsen af en konkret donation eller indgåelse af en konkret lejeaftale kan desuden indgå i en samlet vurdering af skolens eller kursets overholdelse af frihed og folkestyrekravet.

Hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet i den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, 1. pkt., om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, kan ministeren tilbagekalde sin godkendelse af skolen eller kurset, jf. § 1, stk. 3. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1. skolen eller kurset indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

2. skolens eller kursets midler anvendes til formål uden for skolen eller kurset,

3. skolens eller krusets ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller

4. skolens elever eller kursets kursister udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

Der vil i denne forbindelse skulle foretages en vurdering af proportionaliteten i fastsættelsen af sanktioner.

Det foreslås i et nyt § 20, stk. 4, at skolen eller kurset i sin ansøgning om godkendelse af en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS eller godkendelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS skriftligt skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1, eller indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder frihed og folkestyre-kravet i § 1 a, og uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, 1. pkt.

Forslaget vil medføre, at en skole eller et kursus i sin ansøgning om godkendelse skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1, eller indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder stå mål med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Det betyder, at skolen eller kurset skal sandsynliggøre og betrygge, der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1, eller indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Formålet med forslaget er at sikre skolerne og kurserne mod risiko for påvirkning udefra, der skaber tvivl om eller risiko for skolens overholdelse af kravet om frihed og folkestyre og uafhængighedskravet.

Forslaget vil indebære, at skolen eller kurset i forbindelse med en ansøgning om dispensation fra forbuddet vil skulle vurdere påvirkningsrisikoen for skolen eller kurset ved modtagelse af en donation eller indgåelse af en lejeaftale. Der vil skulle indgå i skolens eller kursets vurdering heraf, om donator eller udlejer aktivt har modarbejdet eller udtrykt holdninger m. v., der er i modstrid med frihed og folkestyrekravet. Endvidere vil donators erklærede formål med sin egen organisation, virksomhed eller bevægelse skulle indgå i skolens eller kursets vurdering af påvirkningsrisikoen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donators eller udlejers formål er at fremme udemokratiske synspunkter og en samfundsudvikling, der modarbejder eller underminerer demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder

Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og formålet med tidligere donationer fra samme donator eller lejeaftaler med samme udlejer vil også skulle indgå i skolens eller kursets vurdering. Skolen eller kurset vil i den forbindelse skulle se på, om donator eller udlejer har ydet støtte til organisationer eller formål, der søger at fremme antidemokratiske principper og værdier, som strider mod grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Skolen eller kurset vil ved vurderingen heraf bl.a. kunne lægges vægt på, om donator systematisk yder støtte til organisationer i andre lande, og om donator har en organisatorisk relation til foreninger, bevægelser eller menigheder i Danmark

Skolen eller kurset vil herudover skulle vurdere, om den konkrete donation eller lejeaftale kan skabe et afhængighedsforhold mellem skolen eller kurset og donator/udlejer.

Det foreslås i et nyt § 20, stk. 5, at hvis en skole eller et kursus modtager donationer i strid med stk. 1, skal skolen eller kurset returnere donationen til donatoren inden 90 dage fra modtagelsen. Har skolen eller kurset inden 90 dage efter modtagelsen af en donation ansøgt undervisningsministeren om godkendelse heraf, jf. stk. 3 og 4, skal skolen eller kurset returnere donationen til donator inden 30 dage efter skolens eller kursets modtagelse af undervisningsministerens afslag på skolens ansøgning. Donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden for disse frister, skal overføres til en konto hos Undervisningsministeriet inden for samme frist.

Forslaget betyder, at skolen eller kurset inden 90 dage efter modtagelse af en donation enten skal returnere donationen til donator eller ansøge undervisningsministeren om godkendelse af donationen. Forslaget betyder også, at hvis skolen eller kurset får afslag på sin ansøgning, skal skolen eller kurset inden 30 dage efter skolens modtagelse af undervisningsministerens afslag på skolens eller kursets ansøgning returnere donationen til donator. Forslaget betyder også, at donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden for disse frister, skal overføres til en konto hos Undervisningsministeriet inden for samme frist.

Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende procedurer for skolernes eller kursernes returnering af donationer fra lande uden for EU eller EØS, som foreslås fremover at skulle gælde for modtagelse af donationer i strid med det foreslåede forbud mod anonyme donationer eller med de foreslåede regler om skolernes eller kursernes redegørelse for, hvorvidt en donation er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Det foreslås i et nyt § 20, stk. 6, at en donator, hvis donation er overført til en konto hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kan kræve donationen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.

Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende procedurer for skolernes returnering af donationer fra lande uden for EU eller EØS, som foreslås fremover at skulle gælde for modtagelse af donationer i strid med det foreslåede forbud mod anonyme donationer eller med de foreslåede regler om skolernes eller kursernes redegørelse for, hvorvidt en donation er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Det foreslås i et nyt § 20, stk. 7, at donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 6, tilfalder statskassen.

Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende procedurer for skolernes eller kursernes returnering af donationer fra lande uden for EU eller EØS, som foreslås fremover at skulle gælde for modtagelse af donationer i strid med det foreslåede forbud mod anonyme donationer eller med de foreslåede regler om skolernes eller kursernes redegørelse for, hvorvidt en donation er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Der henvises til afsnit 2.4., 2.5. og 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører på vegne af undervisningsministeren tilsyn med de private institutioner for gymnasiale uddannelser. Tilsynet omfatter både et indholdsmæssigt tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser efter den gældende bestemmelse i § 70, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, og et økonomisk-administrativt tilsyn med skoler og kurser. Det økonomisk-administrative tilsyn omfatter skolernes og kursernes overholdelse af lovens bestemmelser, herunder tilskudsbetingelserne i loven. Tilsynet omfatter bl.a. overholdelsen af kravet i § 2, stk. 6, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorefter skoler og kurser i deres virke som selvejende uddannelsesinstitutioner skal være uafhængig, og deres midler alene må komme skolens eller kursets skole- eller kursus og undervisningsvirksomhed til gode. Dette tilsyn med skolerne og kurserne er ikke lovfæstet i loven.

Det foreslåede stk. 1 i § 24 indebærer en lovfæstelse af det økonomisk-administrative tilsyn, så det kommer til at fremgå af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at undervisningsministeren fører tilsyn med, at skolerne og kurserne overholder bestemmelserne i loven, herunder betingelserne for statstilskuddene. Forslaget indebærer ikke ændringer i forhold til undervisningsministerens nuværende tilsyn med skolernes eller kursernes overholdelse heraf eller af skolernes eller kursernes forpligtelser i denne forbindelse, men er af ordensmæssig karakter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.14.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Bestemmelsen er ny. Der er ikke i de gældende bestemmelser i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser bestemmelser om, at bestyrelsesmedlemmer kan pålægges at underskrive en erklæring i forbindelse med tilsyn.

I § 52, stk. 2 , foreslås det, at undervisningsministeren som led i et tilsyn med en skole eller et kursus kan pålægge bestyrelsesmedlemmerne at underskrive en erklæring, der skal offentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside. Med den foreslåede ordning for undervisningsministeren mulighed for som led i et tilsyn at bede en skoles eller et kursus' bestyrelsesmedlemmer om at underskrive en erklæring, hvor de forholder sig til række udsagn om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. En sådan erklæring vil således indgå som en del af sagsoplysningen i forbindelse med tilsyn.

I § 52, stk. 3 , foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af den nævnte erklæring. Det er hensigten, at erklæringen i lighed med erklæringen i lighed med erklæringen til den foreslåede godkendelsesordning, jf. den foreslåede § 1 b, udformes med udgangspunkt i de erklæringer, der findes i bekendtgørelse nr. 1162 af 25. september 2018 om godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud. I erklæringerne skal bestyrelsesmedlemmerne således forhold sig til en række udsagn om skolens eller kursets forhold til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. og om deres kendskab til konsekvenser af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Hvis skolen eller kurset ikke overholder frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, kan undervisningsministeren træffe beslutning om at tilbageholde tilskud helt eller delvis, lade tilskud bortfalde helt eller delvis, kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis eller træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne og kurserne, herunder ved besøg på skolerne og kurserne, om uddannelserne, elever, kursister, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler samt om skolernes og kursernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Undervisningsministerens tilsyn med private institutioner for gymnasiale uddannelser omfatter bl.a. også bestyrelsesmedlemmers forhold til lovens bestemmelser, herunder uafhængighedskravet i gældende § 2, stk. 6, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og bestemmelserne i lovens gældende § 4, stk. 3, hvorefter en række personer ikke kan være medlem af bestyrelsen for en skole eller et kursus.

Det følger af lovens gældende § 4, stk. 4, at der kan fastsættes regler om, at § 4, stk. 3, nr. 1-4, ikke finder anvendelse, hvis lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Regler herom er fastsat i § 26 i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det følger af bekendtgørelsen, at et lejeforhold, herunder leasingforhold, er af uvæsentligt omfang, hvis lejen udgør 2,0 pct. eller derunder af institutionens samlede ejendomsudgifter inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inklusiv installationer.

Det kan derfor i forbindelse med tilsyn være relevant at indhente oplysninger om bestyrelsesmedlemmerne.

Det foreslås derfor tydeliggjort i § 26, stk. 1, 1. pkt. , at der kan indhentes oplysninger om bestyrelsens medlemmer, jf. lovens § 4, stk. 3 og 4. Bestemmelsen kommer dermed sprogligt til at svare til de tilsvarende bestemmelser i § 31, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 54, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 52 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.14.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan undervisningsministeren indhente alle oplysninger fra skolerne og kurserne, herunder ved besøg på skolerne og kurserne, om uddannelserne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for bl.a. gennemførelse af tilsyn. Den gældende bestemmelse giver ikke mulighed for, at der som led i tilsyn er adgang for undervisningsministeren til at beslutte, at Undervisningsministeriet skal deltage som observatør ved møder på skolen eller kurset.

Det foreslås, at der i § 26 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser indsættes nyt stk. 4 og 5 , hvorefter undervisningsministeren som led i et tilsyn kan beslutte, at Undervisningsministeriet deltager som observatør ved skolens eller kursets bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsamlinger og forældremøder. Der kan udpeges en observatør til at deltage i møderne på ministeriets vegne. Videregiver undervisningsministeren til brug for udøvelsen af tilsynet dokumenter, der ifølge lov om offentlighed eller forvaltningsloven er interne, til en udpeget observatør, mister dokumenterne ikke som følge heraf deres interne karakter. Dokumenter, der er udarbejdet af observatøren og ikke afgivet til udenforstående, anses i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven for interne dokumenter, selv om de videregivet fra observatøren til ministeren, hvis dette sker som led i udøvelsen af tilsynet. Det foreslåede indebærer, at interne dokumenter, der udveksles mellem en udpeget observatør og Undervisningsministeriet i forhold til aktindsigtsanmodninger ikke mister deres karakter af interne dokumenter selvom de har været videregivet mellem en udpeget observatør og Undervisningsministeriet.

Baggrunden for det foreslåede er, at der i forbindelse med tilsynet med de frie grundskoler, hvor der er en tilsvarende mulighed for tilsynet for at deltage i møder på skolerne, har været gode erfaringer hermed. Deltagelse i fx bestyrelsesmøder i forbindelse med tilsyn har givet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen) et godt indblik i, hvordan skolerne ledes og processerne i bestyrelsesarbejdet i forhold til påvirkning af skolerne. Deltagelse i fx generalforsamlingerne har givet styrelsen indblik i forældrekredsen og skolekredsens baggrund og interesser i forhold til skolen og dens daglige drift i forhold til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 4, 1. pkt. , vil indebære, at styrelsen som led i tilsyn med en skoles eller et kursus' (herefter institution) overholdelse af loven eller lov om de gymnasiale uddannelser kan deltage som observatør ved bestyrelsesmøder samt eventuelle generalforsamlinger og forældremøder.

Undervisningsministeriet kan med forslaget, for at vurdere om en institution lever op til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser, deltage som observatør på bestyrelsesmøder samt eventuelle generalforsamlinger og forældremøder. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt ministeriet som led i tilsynsprocessen vil bruge muligheden for at deltage som observatør i møderne. I praksis vil det være styrelsen, der på undervisningsministerens vegne fører tilsynet, der eventuelt deltager som observatør. Styrelsen vil kunne udpege en ekstern sagkyndig til at varetage observatøropgaven for styrelsen. Hensigten med at indsætte en observatør er, at observatøren kan indsamle oplysninger m.v. om drøftelser og beslutninger i forhold til institutionens aktiviteter og evt. relationer til interessenter m.v. til brug for vurderingen af institutionens overholdelse af fx frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Styrelsen vil derved kunne få bedre indblik i institutionens samlede virke, herunder indblik i hvordan bestyrelsen forholder sig til fx frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet i forbindelse med driften af institutionen.

Som led i et tilsyn med frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet vil styrelsen som udgangspunkt også gennemgå bestyrelsens protokol over sine beslutninger, herunder eventuelle dagsordener og referater fra bestyrelsesmøder med henblik på at identificere, om og hvordan bestyrelsen har taget beslutninger af betydning for vurderingen af institutionens overholdelse af kravene. Indsættelsen af en i forhold til institutionen ekstern observatør på bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder vil kunne være en del af det tilsyn, som styrelsen fører med en given institutions overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Det vil sige, at observatørrollen indgår på lige fod med de øvrige tilsynsaktiviteter i et sådan tilsyn, og oplysninger fremkommet på baggrund af observatørens observationer fra bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamling og forældremøder vil indgå i vurderingsgrundlaget for institutionens overholdelse af kravene. I kraft af observatørrollen og de øvrige tilsynsaktiviteter vil styrelsen kunne foretage en samlet faglig vurdering af, om og i givet fald hvordan institutionen lever op til kravene.

Fremfor at indhente oplysninger om institutionens bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder fra institutionen, gennemføres indsamlingen helt eller delvist ved, at ministeriet er til stede på de nævnte møder som observatør som led i tilsynet. Der vil i øvrigt i medfør af § 26, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kunne indhentes mødemateriale mv. til brug for observatøren samtidig med, at dette sendes til institutionens bestyrelse.

Der vil kunne være en observatør til stede på bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder i den periode, hvor institutionen er under tilsyn. Formålet med tilstedeværelsen på de enkelte møder er udelukkende at observere, hvad der foregår på mødet. Observatøren har således ingen stemmeret på bestyrelsesmøder eller generalforsamlinger, ligesom observatøren ikke vil rådgive, vejlede eller komme med løsningsforslag i forhold til mødets dagsorden eller institutionens forhold i øvrigt, dvs. observatøren har ikke taleret under mødet og kan ikke svare på spørgsmål under mødet.

Observatøren vil som udgangspunkt være en medarbejder fra styrelsen, men efter den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 4, 2. pkt. , vil ministeriet ligeledes kunne udpege en ekstern observatør til at deltage i de nævnte møder på institutionen på ministeriets vegne. Såfremt der er indsat en ekstern observatør uden et fast ansættelsesforhold i ministeriet vil der efter mødet ske en skriftlig tilbagerapportering til styrelsen. Observatøren virker for ministeriet, uanset om denne er en medarbejder i ministeriet eller en person uden fast ansættelse i ministeriet. En ekstern observatør vil således være omfattet af den samme tavshedspligt som en medarbejder i ministeriet, jf. forvaltningslovens § 27. En ekstern observatør vil i sin funktion som observatør være i et offentligt hverv. De dokumenter, som en ekstern observatør udarbejder som led i sit virke som sådan, vil ligeledes skulle indgå i ministeriets sag om tilsynet på samme måde, som dokumenter udarbejdet af medarbejdere i ministeriet.

Der vil i beslutningen om at gøre brug af en observatør uden fast ansættelse i ministeriet blive lagt vægt på, at den pågældende har de rette faglige kvalifikationer til at forestå denne del af det skærpede tilsyn. Styrelsen vil orientere institutionens leder og bestyrelse om, hvem der vil fungere som observatør under et tilsyn og samtidig oplyse om dennes funktion og beføjelser. Efter orienteringen af institutionens leder og bestyrelse vil styrelsen normalt indkalde til et møde med bestyrelsen og lederen, hvor rammerne for tilsynet og en forventet tidsplan gennemgås. Styrelsen vil i den forbindelse også orientere om observatørens funktion og beføjelser.

Vælger styrelsen at indsætte en observatør uden fast ansættelse i ministeriet, vil der være tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Styrelsen vil derfor i sådanne tilfælde partshøre institutionen over valget af observatør, særligt i forhold til den eksterne observatørs habilitet, og på denne baggrund træffe afgørelse i sagen.

Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 5, vil medføre, at der ikke er aktindsigt i interne dokumenter, der udveksles mellem en udpeget observatør og styrelsen. Det foreslåede har til formål at sikre, at spørgsmålet om, hvorvidt et dokument, der er udarbejdet af observatøren eller styrelsen, anses for internt i relation til offentlighedsloven og forvaltningsloven, ikke kommer til at afhænge af, om observatøren er ansat i eller udpeget af Undervisningsministeriet.

Det følger af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, og forvaltningslovens § 12, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående. Sådanne dokumenter mister imidlertid deres interne karakter, hvis de afgives til udenforstående, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 2, og forvaltningslovens § 12, stk. 2.

Det foreslåede i § 26, stk. 5, indebærer en fravigelse af disse regler. Det foreslås således, at når undervisningsministeren til brug for udøvelsen af tilsynet videregiver dokumenter, der ifølge lov om offentlighed i forvaltningen eller forvaltningsloven er interne, til en udpeget observatør, mister dokumenterne ikke som følge heraf deres interne karakter. Det foreslås endvidere, at dokumenter, der er udarbejdet af observatøren og ikke er afgivet til udenforstående, i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven anses for interne dokumenter, selv om de videregives fra observatøren til ministeriet, hvis dette sker som led i udøvelsen af tilsynet.

Der foreslås ikke herudover begrænsninger i adgangen til aktindsigt, herunder med hensyn til såkaldte ekstraheringspligtige oplysninger i interne dokumenter, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 1, og forvaltningslovens § 14 a, stk. 1. Det betyder, at der ved en aktindsigtsanmodning fra interne dokumenter i overensstemmelse med de almindelige aktindsigtsregler vil skulle udleveres eventuelle oplysninger om en sags faktiske grundlag.

I et tilsyn med overholdelsen af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser vil endvidere for at sikre et korrekt og dækkende grundlag for vurderingen af institutionens forhold kunne indgå samtaler med lærerne, forældrene, eleverne og kursister. For så vidt angår samtaler med eleverne eller kursister, kan de også foregå uden tilstedeværelse af rektor eller lærere. Baggrunden herfor er, at lærerenes, forældrenes, elevernes og kursisternes oplevelse af undervisningen og forholdene på institutionen i øvrigt vil kunne bidrage til at give et helhedsbillede af institutionens virksomhed i forbindelse med vurderingen af overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Samtalerne vil endvidere kunne give anledning til, at styrelsen undersøger konkrete elementer nærmere i institutionens virksomhed. Udtalelser fra forældrene, eleverne og kursisterne vil aldrig kunne stå alene i vurderingen af, om institutionen lever op til kravene, og deltagelse i samtaler med tilsynet vil altid være frivillig for forældrene, eleverne og kursisterne.

De nærmere rammer for eventuelle samtaler mellem elever eller kursister og tilsynsmedarbejderne vil blive søgt aftalt mellem rektor og tilsynsmedarbejderne. Der kan fx være tale om tilsynssamtaler med klasser, med elevråd eller tilsvarende grupper i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg. Samtalerne vil have en uformel karakter, og styrelsens spørgsmål og formen på samtalen vil blive afpasset i overensstemmelse med elevernes og kursisternes alder og modenhed og vedrøre frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet i forhold til påvirkning af undervisning og institutionens dagligdag for eleverne eller kursisterne. Styrelsen vil som altovervejende hovedregel tale med flere elever eller kursister ad gangen. Hvis en elev eller kursist selv ønsker en samtale alene, vil dette dog blive imødekommet. Det er frivilligt for eleverne eller kursister, om de ønsker at deltage i samtaler med styrelsen.

Styrelsen vil forud for et tilsynsbesøg, hvor det er planlagt, at der skal indgå samtaler med eleverne eller kursister, opfordre skolen eller kurset til at orientere eleverne, kursisterne og deres forældre, hvis elever og kurister er under 18 år herom, og at det betyder, at eleverne eller kursisterne kan møde tilsynsførende på institutionen, som de er velkommen til at kontakte selv, og som også kan forventes i et vist omfang at bede om samtaler med eleverne eller kursister om institutionen. Det vil i den forbindelse blive understreget over for forældre og elever eller kursister, at det er frivilligt for eleverne eller kursisterne, om de vil tale med de tilsynsførende. Hvis forældrene modsætter sig, at deres mindreårige børn taler med tilsynsmedarbejdere, vil det ligeledes blive accepteret. Hvis alle forældre, elever eller kursister ikke ønsker at deltage i sådanne samtaler, vil det kunne indgå i helhedsbilledet af institutionen.

Den foreslåede bestemmelse er tilsvarende bestemmelserne i § 9 g, stk. 2 og 4, og § 20 b, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., hvorom der for så vidt § 9 g, stk. 2 og 4, henvises til bemærkninger til § 1, nr. 13, i lovforslag nr. L 36 af 6. oktober 2016, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 36 som fremsat, side 18-20, som vedtaget som lov nr. 1563 af 13. december 2016, og for så vidt § 20 b, stk. 3, henvises til bemærkninger til § 1, nr. 10, i lovforslag nr. L 178 af 1. marts 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 178 som fremsat, side 30-31, som vedtaget som lov nr. 397 af 2. maj 2018.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Der har hidtil ikke været fastsat bestemmelser om muligheden for, at borgere med bevarelse af anonymitet overfor andre kan rette henvendelse til Undervisningsministeriet om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en privat institution for gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeriet vil således, hvis en person henvender sig til ministeriet og oplyser sit navn eller anden identifikationsoplysning, være forpligtet til at notere det på sagen sammen med de oplysninger, som vedkommende fremkommer med. Hvis en person ikke oplyser navn eller anden identifikationsoplysning, vil der ikke kunne gøres notater om vedkommendes identitet.

Der er i § 41 b i lov om friskoler og private grundskoler hjemmel for en whistleblower-ordning på friskoleområdet, hvor enhver med bevarelse af anonymitet overfor andre kan henvende sig til Undervisningsministeriet om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en fri grundskole. Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal etableres en whistleblower-ordning vedrørende private institutioner for gymnasiale uddannelser tilsvarende den ordning, der ved lov nr. 397 af 2. maj 2018 blev etableret vedrørende de frie grundskoler.

Det foreslås derfor, at der etableres en whistleblower-ordning, hvorved enhver med bevarelse af anonymitet overfor andre kan henvende sig til Undervisningsministeriet om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en privat institution for gymnasiale uddannelser. Det vurderes, at det kan omhandle henvendelser til styrelsen om fx mistanke om skolens eller kursets manglende overholdelse af dansk lovgivning, om kriminelle forhold, om at skolen eller kurset er et samlingssted for lukkede og evt. kriminelle miljøer, om at skolens eller kursets samarbejde med kommunale myndigheder og andre offentlige instanser bærer præg af lukkethed og afstandtagen. Derudover kan henvendelser også dreje sig om bekymring for fx kvaliteten af skolens eller kursets undervisningsmateriale, kvaliteten og tilrettelæggelsen af undervisningen i flere eller enkelte fag og herunder lærernes/lærerens faglige kundskaber.

Den foreslåede whistleblower-ordning kan bidrage til at give et bedre grundlag for føre tilsyn med overholdelse af fx kravet om, at skolen eller kurset skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, jf. den med forslagets § 1, nr. 1, foreslåede nye § 1 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Endvidere kan ordningen også bidrage til fx tilsynet med overholdelse af kravene til den gymnasiale undervisning i lov om de gymnasiale uddannelser.

Personer, der henvender sig til Undervisningsministeriet, vil med den foreslåede whistleblower-ordning kunne vælge at få sikret anonymitet over for andre end ministeriet, uanset at deres identitet er kendt af ministeriet. Undervisningsministeriet må i sådanne tilfælde ikke oplyse over for skoler, kurser eller andre, at det har modtaget en sådan henvendelse. Det betyder, at den person, der henvender sig, er sikret anonymitet, og at det ikke er tilladt for ministeriet at give oplysninger om henvendelsen videre til fx skolens eller kursets bestyrelse eller leder, herunder i forbindelse med partsaktindsigt eller aktindsigt efter offentlighedsloven. Bestemmelsen omfatter fx oplysninger om henvendelsens indhold, oplysninger som identificerer pågældende, oplysninger om, at der er modtaget en henvendelse, og oplysninger om, at en tilsynssag iværksættes som følge af henvendelsen. I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmelsen, at ministeriets medarbejdere ikke må oplyse, om en tilsynssag iværksættes som følge af en henvendelse, eller at ministeriet har modtaget en henvendelse. En anmodning om sådanne oplysninger behandles i givet fald efter reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelsesforordningen. Bestemmelsen udvider den almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven og straffeloven. Særligt i forhold til anmodninger om aktindsigt efter offentlighedsloven bemærkes, at oplysninger som Undervisningsministeriet modtager via whistleblower-ordning, herunder identiteten på den person, der giver oplysningerne, vil være omfattet af offentlighedslovens § 35, hvorefter pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Whistleblower-ordningen betyder således, at når der startes en tilsynssag på baggrund af en henvendelse fra en whistleblower, må Undervisningsministeriet hverken meddele institutionen whistleblowerens identitet, indholdet af whistleblowerens henvendelse, eller at sagen er indledt som følge af en whistleblowerhenvendelse. Selvom ministeriet ikke må fortælle institutionen, at en tilsynssag er indledt på grund af en whistleblowerhenvendelse, vil institutionen imidlertid måske alligevel kunne regne ud, at tilsynssagen er startet, fordi der er modtaget en sådan henvendelse. Det skyldes, at en institution i alle andre tilfælde som udgangspunkt har krav på at blive gjort bekendt med, hvorfor der er indledt en tilsynssag. Hvem der har henvendt sig, og hvad henvendelsen nærmere går ud på, vil det derimod typisk være betydeligt vanskeligere for en institution at gætte sig til, og disse oplysninger må som beskrevet ovenfor ikke videregives til institutionen uden whistleblowerens tilladelse.

Det foreslås i § 26 a, stk. 1 , at Undervisningsministeriet skal have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil enhver kan henvende sig om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en skole eller et kursus. Det foreslås endvidere, at Undervisningsministeriet skal oplyse om ordningen på en hjemmeside på internettet. Med ordningen vil enhver, herunder ansatte på en privat institution for gymnasiale uddannelser, forældre til elever eller kursister og andre, have mulighed for at henvende sig anonymt om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en skole eller et kursus. Det vil i praksis være Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen), der varetager det statslige tilsyn med private institutioner for gymnasiale uddannelser, der vil etablere og modtage henvendelser omfattet af den foreslåede whistleblower-ordning, samt oplyse om ordningen på sin hjemmeside. Der vil ikke være noget til hinder for, at whistleblower-ordningens telefonnummer, e-postadresse og hjemmeside er fælles for flere skoleformer, hvor der er sådanne ordninger. Ordningen for private institutioner for gymnasiale uddannelser vil således kunne have fælles telefonnummer, e-postadresse og hjemmeside med den allerede eksisterede ordning for frie grundskoler og den foreslåede ordning for efterskoler og frie fagskoler.

Det vurderes, at den foreslåede whistleblower-ordning kan tilskynde nogle til at rette henvendelse til styrelsen, der ellers ville have undladt det pga. frygt for deres ansættelse, medieomtale m.v. Samtidig vil den foreslåede ordning kunne give styrelsen et bredere og bedre grundlag for tilsynet med den konkrete skole.

Det foreslås endvidere i § 26 a, stk. 2 , at myndigheder og personer, der modtager oplysninger efter den foreslåede § 26 a, stk. 1, samt enhver der i øvrigt yder bistand hertil, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e og har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af § 26 a, stk. 1, som de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse. Bestemmelsen skal sikre, at tavshedspligt efter straffeloven gælder for tilsynsmedarbejderne i styrelsen og andre i Undervisningsministeriet, der som led i sagsbehandling får kendskab til oplysningerne. Som for øvrige offentligt ansatte, må de nævnte personer ikke videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de bliver bekendt med som led i deres arbejde. Der er ved overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 f fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne.

Det bemærkes, at hvis Undervisningsministeriet modtager en henvendelse om et bekymrende forhold på en privat institution for gymnasiale uddannelser, der indeholder oplysninger, som ministeriet efter anden lovgivning er forpligtet til at videregive til anden myndighed, viger tavshedspligten og dermed anonymitetskravet efter § 26 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser for den videregivelsespligt, Undervisningsministeriet er pålagt efter anden lovgivning. Enhver, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, herunder tilsynsmedarbejderne i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og øvrige medarbejdere i Undervisningsministeriet, er eksempelvis efter servicelovens § 153 forpligtet til at underrette vedkommende kommunalbestyrelse, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb eller kan have behov for særlig støtte af de i bestemmelsen omhandlede grunde. Hvis Undervisningsministeriet derimod modtager oplysninger, som ministeriet har adgang til, men ikke pligt til at videregive, er oplysningerne stadig omfattet af anonymitetskravet i § 26 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det bemærkes videre, at den foreslåede § 26 a, stk. 2, ikke er til hinder for, at styrelsen videregiver oplysninger modtaget som led i whistleblower-ordningen til Undervisningsministeriet eller undervisningsministeren på hvis vegne styrelsen varetager tilsynet med de private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Den foreslåede § 26 a, stk. 3 , indebærer, at Undervisningsministeriet ikke over for skolen, kurset eller andre må oplyse, at der er modtaget en henvendelse i henhold til whistleblower-ordningen.

Bestemmelsen skal sikre den, som henvender sig til Undervisningsministeriet om forhold på en privat institution for gymnasiale uddannelser mod, at ministeriet, herunder styrelsen, videregiver oplysninger om henvendelsen til skolen eller kurset, herunder til bestyrelse og rektor. Bestemmelsen giver således henvenderen anonymitet. Undervisningsministeriet må således som følge af den særlige tavshedspligtsregel ikke over for skolen eller kurset oplyse, at der er modtaget en henvendelse, jf. den foreslåede § 26 a, stk. 3.

Beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger omfatter henvendelser, som kommer via det i den foreslåede § 26 a, stk. 1, nævnte telefonnummer eller e-postadresse. Bestemmelsen omfatter oplysninger om henvendelsens indhold, oplysninger som identificerer pågældende, oplysninger om, at der er modtaget en henvendelse, og oplysninger om, at et tilsynsbesøg foretages som følge af henvendelsen.

I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmelsen, at Undervisningsministeriets medarbejdere ikke må oplyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge af en henvendelse, eller at ministeriet har modtaget en henvendelse. En anmodning om sådanne oplysninger behandles i givet fald efter reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelsesforordningen.

Hvis en skole eller et kursus anmoder om aktindsigt i en sag, hvori indgår en whistleblower-henvendelse, afgøres skolens eller kursets aktindsigtsanmodning normalt efter forvaltningslovens § 9 og § 15 b, idet en skole eller et kursus i tilfælde, hvor der er klaget over forhold på skolen eller kurset, må være part i en evt. tilsynssag. Efter forvaltningslovens § 9, stk. 5, begrænser bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, ikke pligten til at give aktindsigt efter forvaltningsloven. I lighed med arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, må den foreslåede bestemmelses betydning ved en parts ønske om aktindsigt imidlertid tillægges betydning ved afgørelsen efter forvaltningslovens § 15 b, således at skolen, kurset m.v. efter omstændighederne kan nægtes aktindsigt i den pågældende tilsynssag for så vidt oplysninger om en henvendelse. Det bemærkes, at den foreslåede whistleblower-ordning ikke i øvrigt ændrer ved, at de almindelige forvaltningsretlige krav om sagsoplysning, partshøring m.v. stadig finder anvendelse, forinden der træffes en afgørelse. Det betyder bl.a., at hvis den undersøgelse, som en henvendelse giver anledning til, ikke afdækker forhold, hvorover skolen eller kurset kan partshøres, kan der normalt ikke træffes afgørelse om brug af sanktionsbestemmelser i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

En anmodning om aktindsigt fra andre end parter kan med forslaget afvises umiddelbart på grundlag af offentlighedslovens § 35, med henvisning til § 26 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

I det omfang at der foretages behandling af personoplysninger i medfør af den foreslåede § 26 a, vil det være databeskyttelsesforordningen, som finder anvendelse. Området vil være reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen), der suppleres af lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Behandling af personoplysninger, som Undervisningsministeriet modtager under den foreslåede whistleblower-ordning, vil skulle ske inden for rammerne i databeskyttelsesforordningen, herunder med hensyn til principper for behandling af personoplysninger, jf. artikel 5, om forudsætninger for lovlig behandling, jf. artikel 6, om samtykke, jf. artikel 7 og nedenfor om § 41 b, stk. 4, og om oplysning og indsigt i personoplysninger, jf. artikler 13-15.

Yderligere foreslås det i § 26 a, stk. 4 , at den, der har henvendt sig under den foreslående whistleblower-ordning til Undervisningsministeriet, over for ministeriet kan give samtykke til, at ministeriet over for skolen, kurset eller andre oplyser, at ministeriet har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i, at ministeriet over for skolen, kurset eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at ministeriet over for skolen, kurset eller andre videregiver henvendelsens indhold.

Den person, som har henvendt sig under den foreslående whistleblower-ordning til Undervisningsministeriet om et bekymrende forhold på en skole eller et kursus, kan således give samtykke til, at ministeriet kan oplyse vedkommendes navn og/eller indholdet af henvendelsen over for skolen, kurset eller andre i den udstrækning, vedkommende finder passende. Samtykket til videregivelse af henvendelsens indhold kan således begrænses til bestemte oplysninger eller til videregivelse til bestemte adressater.

Ved den foreslåede bestemmelse får den, der har henvendt sig under den foreslående whistleblower-ordning til Undervisningsministeriet om et bekymrende forhold på en skole eller et kursus, således mulighed for efter eget ønske helt eller delvis at fravige anonymiteten. Der findes ikke specifikke krav til formen for den vejledning, Undervisningsministeriet kan give borgeren, og vejledningen kan således både være mundtlig og skriftlig. Undervisningsministeriet kan, hvis det findes formålstjenligt, udarbejde en blanket, hvor konsekvenserne af samtykket fremgår. Undervisningsministeriet må ikke opfordre personen til at give samtykke til at fravige anonymiteten, men alene vejlede neutralt om muligheden.

Vedrører samtykket personoplysninger om den person, der har henvendt sig under den foreslåede whistleblower-ordning, skal betingelserne for samtykke i artikel 7 i databeskyttelsesforordningen være opfyldt.

Det følger endvidere af almindelige forvaltningsretlige principper, at Undervisningsministeriet, hvis en person henvender sig om et bekymrende forhold på en skole eller kursus, på given foranledning skal vejlede neutralt og uden opfordring om muligheden for at fravige anonymiteten.

Når Undervisningsministeriet modtager en henvendelse om mulige lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en privat institution for gymnasiale uddanneler, skal styrelsen, der fører tilsynet på ministeriets vegne, tage stilling til, hvilken reaktion henvendelsen giver anledning til. Åbenlyst grundløse henvendelser vil skulle henlægges, mens styrelsen i forbindelse med andre henvendelser igangsætter de tilsynsmæssige undersøgelser, som sådanne henvendelser giver anledning til. Styrelsen skal tilrettelægge den nærmere undersøgelse af en henvendelse på en måde, der sikrer anonymiteten for den person, som har henvendt sig.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til § 41 b i lov om friskoler og private grundskoler m.v., hvorom der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 15, i lovforslag nr. L 178 af 1. marts 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 178 som fremsat, side 34-37, som vedtaget som lov nr. 397 af 2. maj 2018.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.