Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om frikommunenetværk (lovbekendtgørelse nr. 831 af den 25. juni 2018 med senere ændringer), at lovens formål er at give kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk, jf. § 2, mulighed for at gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021 med henblik på at kunne bidrage til en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne. Det fremgår videre af § 1, stk. 2, i samme lov, at aftaler indgået inden for rammerne af §§ 26 f og 26 k kan have varighed ud over den 31. december 2021.

Det følger af den foreslåede ændring af § 1, stk. 1 , i lov om frikommunenetværk, at der efter »den 31. december 2021« indsættes et ”, jf. dog stk. 2-4,”.

Den foreslåede indsættelse vil medføre, at det tydeliggøres, at § 1, stk. 1, i lov om frikommunenetværk alene udgør en hovedregel om, at kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk, har mulighed for at gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021, og at såvel den gældende § 1, stk. 2, som de i dette lovforslags § 1, nr. 2 og 3, foreslåede § 1, stk. 3 og 4, udgør undtagelser hertil.

Der er alene tale om en teknisk ændring af § 1, stk. 1, i lov om frikommunenetværk. Der rettes således op på, at der ikke tidligere i § 1, stk. 1, er blevet henvist til den gældende undtagelse i § 1, stk. 2. Ændringen skal videre ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 3 og 4, der ligeledes udgør undtagelser til § 1, stk. 1.

Der henvises til § 1, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1 i lov om frikommunenetværk, at lovens formål er at give kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk, jf. § 2, mulighed for at gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021 med henblik på at kunne bidrage til en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne. De pågældende kommuner og frikommunenetværk er beskrevet i lovens § 2.

Den foreslåede indsættelse af stk. 3 i § 1 vedrører frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger, frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde, frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource, frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde og frikommunenetværket om sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder.

Efter § 9 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats tilbyde støtte i form af tilskud og rentefrie lån (mikrolån) til opstart af virksomhed til personer med en realistisk forretningsidé.

Efter § 9 d i lov om frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats fritages for at lave en revurdering, når en fleksjobvisiteret person har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder.

Efter § 10 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource fritages for en række procesregler og administrative procedurer i serviceloven i det socialfaglige arbejde med udsatte børn og deres familier.

Efter § 25 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger og frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde udvide brugen af udslusningsboliger til at omfatte flere målgrupper og boligtyper. Dertil kan kommunerne forlænge støtteperioden i udslusningsboliger fra to til fem år.

Efter § 26 e i lov om frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger give tilladelse til etablering af midlertidige boliger i en periode på indtil 30 år, selvom der sker fornyet opstilling af boligen inden for denne periode. Målgruppen for boligerne er socialt udsatte unge.

Efter § 27 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger betale for indretning af deleboliger i almene familieboliger, herunder inventar, samt for varmeudgifter, så den ene lejer ikke er ansvarlig, hvis den anden flytter.

Efter § 27 a i lov om frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde delegere myndighedsopgaven i forbindelse med tildeling af hjemmesygepleje til borgere, der henvises til den fælles kommunale akutfunktion, til de øvrige kommuner i netværket.

Efter § 27 b i lov om frikommunenetværk kan sygeplejersker i den tværkommunale akutfunktion i frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde opbevare og udlevere lægemidler, der ikke er udstedt recept på til en bestemt person, i den fælles akutfunktion.

Efter § 29 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder gennemføre anmeldte frem for uanmeldte tilsyn med plejehjem.

Efter § 30 a i lov om frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats tilbyde psykologbehandling i jobcenterregi til visse målgrupper af sygedagpengemodtagere.

Gældende ret for de enkelte forsøgshjemler er beskrevet nærmere i afsnit 2.1.1.

Det vil følge af det foreslåede § 1 , stk. 3, i lov om frikommunenetværk, at de pågældende forsøg efter §§ 9, 9 d, 10, 25, 26 e, 27-27 b, 29 og 30 a i lov om lov om frikommunenetværk uanset samme lovs § 1, stk. 1, kan gennemføres indtil den 31. december 2022.

Med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 3 i § 1 vil kommuner i frikommunenetværkene, som gennemfører forsøg efter de nævnte bestemmelser, kunne fortsætte disse udvalgte forsøg indtil den 31. december 2022, mens den endelige opfølgning afklares, eller ny lovgivning, som udbreder forsøg til generelle ordninger, forberedes. Øvrige forsøg, som ikke foreslås forlænget i dette lovforslags § 1, nr. 3, og som ikke har hjemmel i anden lovgivning, vil skulle indstilles den 31. december 2021.

Det bemærkes fsva. kommuner i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger og frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde, at forlængelsen vil betyde, at aftaler om udlejning af udslusningsboliger efter § 25, stk. 3, vil kunne have gyldighed op til fem år efter den 31. december 2022. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Ligeledes vil kommunalbestyrelserne i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger efter § 26 e i lov om frikommunenetværk kunne meddele byggetilladelse til midlertidigt byggeri indtil den 31. december 2022. Byggetilladelsen vil fortsat kunne gælde i 30 år.

Kommunerne i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger vil ikke kunne afholde udgifter til indretning af bofællesskaber efter § 27 i lov om frikommunenetværk efter den 31. december 2022. Det gælder også for udgifter til fornyelse og vedligeholdelse af de installationer og ting, som kommunen oprindelig sørgede for, samt dækning af udgifter til varme.

Frikommunerne vil ikke være forpligtet til at udføre forsøgene i hele perioden. Kommunalbestyrelserne i frikommunerne vil således – som det også er tilfældet efter de gældende regler – frit kunne træffe beslutning om at afslutte godkendte og igangsatte forsøg inden den 31. december 2022.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre, at eksisterende aftaler m.v. med borgere, foreninger m.v. som led i et frikommuneforsøg bortfalder eller automatisk forlænges. Det forudsættes således, at eksisterende aftaler m.v. om nødvendigt opsiges eller genforhandles i forbindelse med, at frikommunerne træffer beslutning om at videreføre forsøg ud over den oprindelige udløbsdato for frikommuneforsøget den 31. december 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 1 i lov om frikommunenetværk, at lovens formål er at give kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk, jf. § 2, mulighed for at gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021 med henblik på at kunne bidrage til en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne. De pågældende kommuner og frikommunenetværk er beskrevet i lovens § 2.

Den foreslåede indsættelse af stk. 4 i § 1 vedrører frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde og frikommunenetværket om sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder.

Efter § 14 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde anvende situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne på botilbud m.v.

Efter § 14 b i lov om frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde anvende særlige døråbnere på døre, der afgrænser enheder eller afdelinger i et botilbud eller lignende, for personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

Med § 14 c i lov om frikommunenetværk udvides målgruppen for forsøget med situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde til også at kunne omfatte børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som er i aflastning eller anbragt på opholdssted eller døgninstitution.

Med § 14 e i lov om frikommunenetværk udvides målgruppen for forsøget med situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde til også at kunne omfatte borgere, der er i målgruppen for, men ikke har ophold i et botilbud eller en plejebolig.

Efter § 14 f i lov om frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder anvende søvnmonitoreringsteknologi, herunder videobaseret kig-ind, for borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Gældende ret for de enkelte forsøgshjemler er nærmere beskrevet i afsnit 2.2.1.

Det vil følge af det foreslåede § 1, stk. 4, i lov om frikommunenetværk, at forsøg efter §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og § 14 f i lov om frikommunenetværk uanset samme lovs § 1, stk. 1, kan gennemføres indtil den 31. december 2023.

Med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 4 i § 1 vil kommuner i frikommunenetværkene, som gennemfører forsøg efter de nævnte bestemmelser, kunne fortsætte disse udvalgte forsøg indtil den 31. december 2023 med henblik på yderligere dataindsamling og evaluering, som kan danne grundlag for en endelig beslutning om evt. udbredelse af forsøgene til generelle ordninger.

Frikommunerne vil ikke være forpligtet til at udføre forsøgene i hele perioden. Kommunalbestyrelserne i frikommunerne vil således – som det også er tilfældet efter de gældende regler – frit kunne træffe beslutning om at afslutte godkendte og igangsatte forsøg inden den 31. december 2023.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre, at eksisterende aftaler m.v. med borgere, foreninger m.v. som led i et frikommuneforsøg bortfalder eller automatisk forlænges. Det forudsættes således, at eksisterende aftaler m.v. om nødvendigt opsiges eller genforhandles i forbindelse med, at frikommunerne træffer beslutning om at videreføre forsøg ud over den oprindelige udløbsdato for frikommuneforsøget den 31. december 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 25, stk. 5, i lov om frikommunenetværk, at kommunalbestyrelsen i en kommune i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger og frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde kan indgå aftaler efter § 25, stk. 3, frem til den 31. december 2021, og at aftaler indgået inden den 31. december 2021 kan have gyldighed højst fem år efter forsøgsperiodens udløb.

Det fremgår endvidere af § 25, stk. 3, i lov om frikommunenetværk, at støtteperioden i udslusningsboliger kan udvides fra to til op til fem år, såfremt kommunalbestyrelsen i frikommunen vurderer, at beboerens betalingsevne efter to år ikke kan dække den fulde husleje for boligen.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 25, stk. 5 , i lov om frikommunenetværk, at udtrykket »den 31. december 2021« i 1. og 3. pkt. ændres til: »den 31. december 2022«.

Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at det som følge af, at forsøg efter § 25 i lov om frikommunenetværk med forlænget støtteperiode i udslusningsboliger foreslås forlænget indtil den 31. december 2022, jf. det i lovforslagets § 1, nr. 2 foreslåede nye § 1, stk. 3, i lov om frikommunenetværk, vil være nødvendigt at konsekvensrette § 25, stk. 5, i lov om frikommunenetværk, således at den forlængede forsøgsperiode for det pågældende forsøg er afspejlet i de aftaler, der kan indgås om forsøgene.

Med den foreslåede ændring vil der således i overensstemmelse med den foreslåede tilføjelse af § 1, stk. 3, i lov om frikommunenetværk kunne indgås aftaler efter § 25, stk. 3, i lov om frikommunenetværk frem til den 31. december 2022. Kommunerne vil dermed kunne indgå aftaler om forlænget støtteperiode i udslusningsboliger efter § 25, stk. 3, i lov om frikommunenetværk, som har gyldighed op til fem år efter forsøgsperiodens udløb den 31. december 2022.

Kilde

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi lov om frikommunenetværk ikke gælder og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.