Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg) § 1

Til nr. 1

Efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 har energi-, forsynings- og klimaministeren ikke bemyndigelse til at midlertidigt suspendere afgørelse om og udbetaling af støtte under eksisterende støtteordninger og overgangsregler om støtteordninger, indtil Europa-Kommissionen har godkendt forlængelse af støtteordningernes og overgangsreglernes bagvedliggende statsstøttegodkendelser.

Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til energi-, forsynings-, og klimaministeren til midlertidig, at kunne suspendere støtteordninger og overgangsordninger om støtte.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at ministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at en eller flere støtteordninger eller overgangsordninger om støtte suspenderes midlertidigt fra datoen for udløbet af den bagvedliggende afgørelse fra Europa-Kommissionen, indtil en ny godkendelse foreligger. Den midlertidige suspension af støtteordninger eller overgangsordninger om støtte kan kun ophøre fra det tidspunkt og i det omfang det følger af Europa-Kommissionens afgørelse.

Det drejer sig om solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og med 6 kW samt husstandsvindmøller, samt de overgangsordninger, som knytter sig til disse støtteordninger, dvs. visse overgangsordninger i medfør af lov nr. 900 af 4. juli 2013 og lov nr. 744 af 1. juni 2015.

En midlertidig suspension betyder, at der alene kan ydes støtte til anlæg, som når at blive omfattet af en ordning inden den dato, fra hvilken energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter en suspension.

I tilfælde af, at der ikke opnås godkendelse fra Europa-Kommissionen til at videreføre en midlertidigt suspenderet støtteordning, herunder en overgangsordning, der giver ret til støtte, vil der kunne være potentielle støttemodtagere, som ikke vil have opnået ret til støtte forud for udløbet af statsstøttegodkendelsen. Efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse vil fastsættelse af regler om midlertidig suspension af støtteordninger, i det omfang sådanne regler vil udgøre et indgreb i rettigheder beskyttet af grundlovens § 73, ikke i almindelighed udgøre et ekspropriativt indgreb (”afståelse”) i forhold til de potentielle støttemodtagere, der efter gældende ret har mulighed for at søge støtte i henhold til ordningerne.

Uanset det anførte kan det efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor en bekendtgørelse, der fastsætter regler om midlertidig suspension af visse støtteordninger, kan ramme en potentiel støttemodtager, som har afholdt udgifter i tillid til muligheden for at erhverve ret til støtte, så økonomisk intensivt og atypisk, at der vil være tale om ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. I vurderingen vil bl.a. indgå den økonomiske betydning af de ændrede regler samt de nærmere omstændigheder, der ligger til grund for, at den potentielle støttemodtager ikke har kunnet opfylde støttebetingelserne forud for suspensionen. Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af grundlovens § 73. Kravet på erstatning må i mangel af enighed rejses ved domstolene.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 1, at enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive købstilbud. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Kravet om bopælsregistrering i CPR-registret betyder, at ejere af fritidsboliger ikke er købsberettigede, selvom fritidsboligen er beliggende som angivet ovenfor, medmindre ejerne har lovlig folkeregistreret fast bopæl på adressen. Det fremgår af § 15, stk. 3, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, heller ikke er berettigede til at afgive købstilbud. Hvis en person har indgået aftale med en opstiller om forkøbsret til køb af ejerandele, vil dette forhold være at sidestille med ejerskab, og disse personer vil ikke efterfølgende også kunne købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet.

Det foreslås, at der indsættes som nyt 2. pkt ., at når havvindmøller etableres uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes endvidere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst to år, før udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

Den foreslåede ændring gælder ved havvindmøller etableret uden for udbud. Det omfatter den situation, hvor en projektudvikler har indsendt en ansøgning om opstilling af havvindmøller på en selvvalgt placering.

Udbuddet afholdes i en periode på minimum otte uger. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres

Køberetsordningen foreslås udvidet for at øge det lokale engagement i forhold til etablering af havvindmøller uden for udbud. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale beboere med fast bopæl have udsigt til havvindmøllerne, hvis møllerne opstilles nær fritidsboligen. Det vurderes i den forbindelse, at ejere af fritidsboliger også indgår i lokalmiljøet, og samtidig har stor interesse i, hvorvidt der opstilles havvindmøller i nærheden af deres ejendom.

Kravet om to års ejerskab er foreslået for at undgå misbrug af ordningen, f.eks. ved at en eller flere personer køber en fritidsbolig alene for at købe ejerandele i et vindmølleprojekt. Sådanne personer vil savne tilknytning til lokalområdet. Køberetsordningen er i sin nuværende form i overensstemmelse med EU’s indre markedsregler om den frie etableringsret, jf. TEUF artikel 49. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en ordning rettet mod lokale beboere med henblik på at fremme accepten af opstilling af vindmøller i nabolaget. Ejere af fritidsboliger, der udelukkende har opkøbt med henblik på køb af andele i vindmølleprojekter, vurderes ikke at have den fornødne lokale tilknytning. Kravet om to års ejerskab tager højde for, at forudsætningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et krav om, at personer, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig udlejning, fortsat ikke er omfattet af køberetsordningen, da de ligeledes vil savne den fornødne lokale tilknytning, som er en forudsætning for, at køberetsordningen er i overensstemmelse med EU-retten. Privatpersoner, der foretager ikke-erhvervsmæssig udlejning af deres fritidsbolig i overensstemmelse med sommerhuslovens regler herom, er således omfattet af køberetsordningen.

Private ejere af fritidsboliger skal have tilladelse til at udleje eller fremleje til ferieformål, hvis det sker erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år. Har ejeren mere end to fritidsboliger, vil udlejning heraf blive anset for at være erhvervsmæssig. Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning gives som altovervejende hovedregel ikke. Der findes dog undtagelser til dette udgangspunkt.

Personer, der har tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje deres fritidsbolig er ikke berettigede til at erhverve køberetsandele i vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Udlejning af 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, anses normalt ikke som erhvervsmæssig udlejning og kræver derfor ikke tilladelse. Personer der udlejer 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, hvor udlejningen sker for mindre end et år, vil derfor være berettigede til at erhverve køberetsandele i vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er samtlige ejere berettiget til at afgive købstilbud. Ejere af fritidsboliger, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, får med lovforslaget, ligesom personer med fast bopæl, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, fortrinsret til køb af op til 50 andele af vindmølleprojektet hver, jf. den gældende § 15, stk. 4. Fortrinsretten gælder alle ejere af en fritidsbolig, dvs. hvis to personer sammen ejer en fritidsbolig, har begge personer fortrinsret til køb af op til 50 andele hver.

Ved en ”fritidsbolig” forstås i denne sammenhæng en fritidsbolig af enhver art, uanset zonestatus

f. eks. traditionelle sommerhuse i sommerhusområder, fleksboliger, fritidshuse og fritidslejligheder i landzone og byzone, som lovligt anvendes til feriebolig hvor det gælder, at der ikke er tilladelse til helårsbeboelse. ”

Til nr. 3

Efter den gældende § 15, stk. 2, er enhver person over 18 år, som har fast bopæl i den kommune, hvori en vindmølle opstilles, berettiget til at afgive købstilbud. Det følger endvidere af bestemmelsen, at personer med fast bopæl i en kommune, der har kyststrækning op til 16 km fra opstillingsstedet, er berettiget til at afgive købstilbud ved opstilling af havvindmøller etableret uden for udbud og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at såfremt der opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Kravet om bopælsregistrering i CPR-registret betyder, at ejere af fritidsboliger ikke er købsberettigede, selvom fritidsboligen er beliggende som angivet ovenfor, medmindre ejerne har lovlig folkeregistreret fast bopæl på adressen. Det fremgår af § 15, stk. 3, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, heller ikke er berettigede til at afgive købstilbud. Hvis en person har indgået aftale med en opstiller om forkøbsret til køb af ejerandele, vil dette forhold være at sidestille med ejerskab, og disse personer vil ikke efterfølgende også kunne købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet.

Det foreslås at ændre § 15, stk. 2, så der indføres et nyt 2. pkt . i bestemmelsen hvoraf det fremgår, at når havvindmøller etableres uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes endvidere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst to år før udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

Den foreslåede ændring gælder ved havvindmøller etableret uden for udbud.

Udbuddet afholdes i en periode på minimum otte uger. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres.

Køberetsordningen foreslås udvidet for at øge det lokale engagement i forhold til etablering af havvindmøller uden for udbud. Det omfatter den situation, hvor en projektudvikler har indsendt en ansøgning om opstilling af havvindmøller på en selvvalgt placering. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale beboere med fast bopæl have udsigt til havvindmøllerne, hvis møllerne opstilles nær fritidsboligen. Det vurderes i den forbindelse, at ejere af fritidsboliger også indgår i lokalmiljøet og samtidig har stor interesse i, hvorvidt der opstilles havvindmøller i nærheden af deres ejendom.

Kravet om to års ejerskab er foreslået for at undgå misbrug af ordningen f.eks. ved, at en eller flere personer køber en fritidsbolig, alene for at købe ejerandele i et vindmølleprojekt. Sådanne personer vil savne tilknytning til lokalområdet. Køberetsordningen er i sin nuværende form i overensstemmelse med EU’s indre markedsregler om den frie etableringsret, jf. TEUF artikel 49. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en ordning rettet mod lokale beboere med henblik på at fremme accepten af opstilling af vindmøller i nabolaget. Ejere af fritidsboliger, der udelukkende har opkøbt med henblik på køb af andele i vindmølleprojekter, vurderes ikke at have den fornødne lokale tilknytning. Kravet om to års ejerskab tager højde for, at forudsætningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et krav om, at personer, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig udlejning, fortsat ikke er omfattet af køberetsordningen, da de ligeledes vil savne den fornødne lokale tilknytning, som er en forudsætning for, at køberetsordningen er i overensstemmelse med EU-retten. Privatpersoner, der foretager ikke-erhvervsmæssig udlejning af deres fritidsbolig i overensstemmelse med sommerhuslovens regler herom, er således omfattet af køberetsordningen.

Private ejere af fritidsboliger, skal have tilladelse til at udleje eller fremleje til ferieformål, hvis det sker erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år. Har ejeren mere end to fritidsboliger vil udlejning heraf blive anset for at være erhvervsmæssig. Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning gives som altovervejende hovedregel ikke. Der findes dog undtagelser til dette udgangspunkt.

Personer, der har tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje deres fritidsbolig er ikke berettigede til at erhverve køberetsandele i vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Udlejning af 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, anses normalt ikke som erhvervsmæssig udlejning og kræver derfor ikke tilladelse. Personer der udlejer 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, hvor udlejningen sker for mindre end et år, vil derfor være berettigede til at erhverve køberetsandele i vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er samtlige ejere berettiget til at afgive købstilbud. Personer der er berettiget til at afgive købstilbud efter § 15, stk. 2, kan først købe andele når berettigede personer efter § 15, stk. 1, har haft mulighed for at købe op til 50 andele af vindmølleprojektet hver.

Ved en ”fritidsbolig” forstås i denne sammenhæng en fritidsbolig af enhver art, uanset zonestatus f. eks. traditionelle sommerhuse i sommerhusområder, fleksboliger, fritidshuse og fritidslejligheder i landzone og byzone, som lovligt anvendes til feriebolig hvor det gælder, at der ikke er tilladelse til helårsbeboelse.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 5, at udbud af ejerandele til de købsberettigede som minimum skal ske ved tydelig annoncering i enten mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 5, efter 1. pkt., indsættes en bestemmelse om, at ved udbud af ejerandele i havvindmøller etableret uden for udbud skal annoncering ske i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.

Ændringen foreslås gennemført som en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, foreslås at indføre, at ejere af fritidsboliger bliver berettigede til at erhverve køberetsandele i havvindmøller uden for udbud, jf. forslaget til ændring af § 15, stk. 1 og stk. 2.

Formålet med ændringen er at skabe størst mulig sikkerhed for, at ejere af fritidsboliger kan gøre sig bekendt med annonceringen af udbuddet. Det forventes, at der er større sandsynlighed for dette, hvis udbuddet både annonceres i en lokal avis og en regional avis frem for to lokale aviser. Det vil også være tilfældet, hvis udbuddet afholdes i vinterhalvåret, hvor ejere af fritidsboliger eventuelt ikke opholder sig i området og derfor ikke læser lokalavisen.

Det fremgår endvidere af ændringen, at avisernes distributionsområde skal dække hele det købsberettigede område, dvs. de kommuner, som har kyststrækning, der ligger inden for en afstand af 16 km fra opstillingsstedet. Det kan i visse tilfælde føre til, at der skal annonceres i flere aviser.

Til nr. 5

Efter den gældende § 18 i VE-loven er der oprettet en grøn ordning, hvorefter kommuner kan søge om tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere. Der ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle. Udbetaling af tilskud er betinget af, at den pågældende vindmølle nettilsluttes. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at tilsagn om tilskud søges hos Energinet.dk, og at der kan gives tilsagn om tilskud til udgifter til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.

Den foreslåede ændring af § 18 indebærer, at der indføres et nyt stk. 2 og stk. 3 i bestemmelsen.

Det foreslås i det nye stk. 2 , at havvindmøller etableret uden for udbud, som er nettilsluttet efter denne bestemmelses ikrafttræden, og som opstilles op til 8 km fra kysten, er omfattet af den grønne ordning, jf. stk. 1. Der ydes tilskud med et beløb, som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Udbetaling er betinget af, at pågældende vindmølle er nettilsluttet.

Ændringen omfatter således alene vindmøller, der opstilles op til 8 km fra kysten. Grænsen på 8 km er valgt, da det vurderes, at vindmøller opstillet længere væk end 8 km ikke påvirker kyststrækningen væsentligt. Vindmøller placeret mere end 8 km fra kysten kan stadig ses, men sigtbarheden vil spille en stor rolle, hvor dis kan sløre eller helt fjerne synligheden af vindmøllerne. Der ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle.

Det foreslås i det nye stk. 3, at hvis flere kommuner er berettiget til tilskud efter stk. 2, skal tilskudsbeløbet fordeles ligeligt mellem de tilskudsberettigede kommuner.

Ændringen har til formål at øge det lokale engagement i forhold til opstilling af vindmøller, der placeres nær kysten. Den grønne ordning indebærer, at kommuner, hvorfra der er udsigt til disse vindmøller kan søge om tilskud til projekter, der er til gavn for borgerne i kommunen.

Der afsættes en samlet pulje for hvert projekt, og beløbet fordeles ligeligt mellem alle berørte kommuner. Der kan opstå en situation, hvor to kommuner har kyststrækning op til 8 km fra en havvindmøllepark, men hvor der alene er udsigt til en lille del af parken fra den ene kommune, mens der er udsigt til hele parken fra den anden kommune. Risikoen for dette scenarie vurderes dog at være meget lille. De fleste havvindmølleprojekter har desuden en vis størrelse, hvilket medfører, at puljen forventes at være relativt stor, og hver kommune får derfor gode muligheder for at etablere projekter, der er i overensstemmelse med den grønne ordning. Det vurderes, at en ligelig fordeling er administrativt mest hensigtsmæssig, da det ikke på forhånd er muligt at opstille en model, der tager højde for alle mulige scenarier i fremtiden.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 18, stk. 2, der bliver stk. 4, at en kommunalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilsagn kan indgives i forbindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af landvindmøller i medfør af lov om planlægning eller senere.

Det foreslås i det nye 3. pkt., at for havvindmøller omfattet af stk. 2, kan ansøgningen om tilskud indgives fra det tidspunkt, hvor elproduktionstilladelse er givet efter § 29, stk. 1.

Det foreslås for at sikre, at det korrekte beløb fremgår af kommunens tilsagnsramme. Ved opstilling af havvindmølleparker er det først på et sent tidspunkt klart, hvor mange vindmøller projektet omfatter, og dermed hvor mange midler der skal indsættes på tilsagnsrammen. Det er vurderet, at tidspunktet efter udstedelse af elproduktionstilladelse, giver den mest retvisende billede af det endelige projekt, og dermed de midler kommunen vil kunne disponere i henhold til den grønne ordning.

Den grønne ordning opererer med to økonomiske rammer: en tilsagnsramme og en udbetalingsramme. Tilsagnsrammen opgøres på baggrund af planlagte vindmøller, og giver kommunerne et overblik over det økonomiske potentiale. Udbetalingsrammen udgør den faktiske sum, som kommunen kan disponere over ved ansøgning om udbetaling fra ordningen.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 18, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan vælge at ansøge om tilskud som nævnt i § 18, stk. 1, for en eller flere vindmøller. Derved kan kommunalbestyrelsen efter eget valg anvende tilskudsmidler til en samlet aktivitet eller flere successive aktiviteter. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at tilskudsbeløbet for en vindmølle ifølge tilsagnet bortfalder, hvis det efterfølgende vurderes, at vindmøllen ikke vil blive opstillet. Dette kan eksempelvis bygge på, at der i en længere periode ikke er truffet skridt til at gennemføre projektet, eller at meddelte tilladelser senere bortfalder. Afgørelsen træffes af Energinet.dk efter en konkret vurdering.

Det foreslås i § 18, stk. 4, der bliver stk. 6, at stk. 1 ændres til stk. 1 og 2 og at stk. 2 ændres til stk. 4.

Konsekvensen af ændringerne bliver, at havvindmøller etableret uden for udbud, jf. det foreslåede § 18, stk. 2, også er omfattet af bestemmelsen. Mens ”stk. 2” ændres til ”stk. 4”, som en konsekvens af, at § 18, stk. 2, bliver til stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 19, stk. 2, at tilskud udbetales inden for en udbetalingsramme for hver kommune, som beregnes af Energinet.dk. Denne udbetalingsramme udgøres af et beløb, som nævnt i § 18, stk. 1, dvs. summen af 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for vindmøller som er blevet nettilsluttet, idet rammen samtidig reduceres med allerede udbetalte tilskud.

Udbetalingsrammen består således af tilskudsmidler, som kommunalbestyrelsen kan få udbetalt efter godkendt ansøgning. Beløbet beregnes uden forrentning.

Det foreslås, at i § 19, stk. 2 , ændres henvisningen til § 18, stk. 1 til § 18 stk. 1 og 2.

Ændringen medfører, at bestemmelsen også omfatter havvindmøller etableret uden for udbud, jf. det foreslåede § 18, stk. 2.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende § 20, stk. 1, at Energinet.dk’s afgørelser om meddelelse af tilsagn om tilskud, som nævnt i den gældende § 18, stk. 3, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at i § 20, stk. 1 , ændres henvisningen til § 18, stk. 3 til § 18, stk. 5, og derudover foreslås det, at det skal fremgå, at afgørelser om fordeling af tilskud truffet efter § 18, stk. 3 også er omfattet af § 20, stk. 1.

Ændringen foreslås, som en konsekvens af at det i lovforslaget foreslås at indføre et nyt stk. 2 og 3 i § 18, og den gældende stk. 3 derefter bliver stk. 5.

Til nr. 10

VE-loven indeholder i dag ikke regler om kommunal indsigelsesret.

Det foreslås, at der i loven indsættes en § 22 b, stk. 1-3, som er ny.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1 , at en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod, at der gives tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevante myndigheder inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indføres en betinget kommunal indsigelsesret. Indsigelsesretten medfører, at kommunalbestyrelser har mulighed for at fremsætte en betinget indsigelse mod opstilling af havvindmøller etableret uden for udbud i en afstand af 8 km fra kommunens kyststrækning. At den kommunale indsigelsesret er betinget indebærer, at klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn, herunder eksempelvis hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse.

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1, at en indsigelse skal frembringes inden der gives tilladelse til forundersøgelser. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal fremsætte sin eventuelle indsigelse senest i forbindelse med myndighedshøringen af ansøgningen. Dette foreslås for, at det på et så tidligt stadie som muligt kan afklares, hvorvidt en kommunalbestyrelse ikke er interesseret i et vindmølleprojekt. Dette sikrer, at projektudvikleren ikke gennemfører forundersøgelser, hvorefter projektet senere bremses. En forundersøgelsestilladelse er dog ikke en garanti for, at projektet senere modtager en etableringstilladelse, da forundersøgelserne kan vise, at projektet ikke kan lade sig gøre, eksempelvis pga. miljøhensyn.

Det er energi-, forsynings- og klimaministeren, der træffer den endelige afgørelse, jf. det foreslåede § 23, stk. 4. Det indebærer, at ministeren træffer afgørelse om udstedelse af forundersøgelsestilladelse under inddragelse af de hensyn, som varetages efter loven. Det fremgår af den gældende § 23, stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt udnyttelse af energi er relevant.

I tilfælde af, at der foreligger en kommunal indsigelse, vil det endvidere bero på en konkret vurdering, om der foreligger tungtvejende hensyn til klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, herunder hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og hensynet til forsyningssikkerheden, at et projekt bør gennemføres på trods af den kommunale indsigelse.

Den kommunale indsigelsesret foreslås indført med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelser får mulighed for at få indflydelse på, om der skal opstilles havvindmøller langs kommunens kyststrækning.

Det fremgår af forslaget til stk. 2 , at kommunalbestyrelsen skal underrette energi-, forsynings- og klimaministeren, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at anvende indsigelsesretten.

Når energi-, forsynings og klimaministeren modtager en ansøgning om forundersøgelsestilladelse, sendes den i myndighedshøring hos relevante myndigheder og kommuner. Det er i forbindelse med denne myndighedshøring, at kommunalbestyrelser får mulighed for at fremsætte deres eventuelle indsigelse.

Det foreslås i stk. 3 , at Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget skal orienteres om en kommunalbestyrelses indsigelse inden energi-, forsynings- og klimaministeren giver tilladelse til forundersøgelser efter 23, stk. 4, jf. § 22.

Bestemmelsen foreslås indført for at sikre, at udvalget inddrages og får mulighed for at kommentere sagen. Hvis udvalget ikke kan tilslutte sig ministerens beslutning, om enten at give forundersøgelsestilladelse på trods af den kommunale indsigelse eller afvise ansøgningen om forundersøgelsestilladelse, er ministeren ikke bundet heraf.

Til nr. 11

Den gældende § 23, stk. 4, regulerer udstedelse af forundersøgelsestilladelser til havvindmøller, der etableres uden for udbud. Det fremgår af bestemmelsen, at klima-, energi- og bygningsministeren kan give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, og hvor ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne. Det fremgår endvidere, at hvis flere søger om tilladelse til samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt udnyttelse af energi er relevant.

Det foreslås i § 23, stk. 4, at der indsættes et 3. pkt. hvoraf det fremgår, at gør en kommunalbestyrelse indsigelse efter § 22 b, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren meddele afslag på ansøgning forundersøgelsestilladelse, med mindre der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område.

Den foreslåede ændring indebærer, at der indføres en tilføjelse til stk. 4, hvoraf det fremgår, at hvis en kommunalbestyrelse benytter sin indsigelsesret efter det foreslåede § 22 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, kan energi-, forsynings- og klimaministeren meddele afslag på ansøgning om tilladelse til forundersøgelser, jf. § 22 stk. 1, på baggrund af kommunalbestyrelsens indsigelse.

Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn. Det indebærer bl.a. hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden, der i det konkrete tilfælde kan være afgørende, at et projekt bør gennemføres trods kommunal indsigelse.

Tilføjelsen foreslås for at kommunalbestyrelser får større indflydelse ved vurderingen af, om der skal etableres havvindmøller tæt på kommunens kyststrækning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 12

Efter § 35, stk. 1, yder Energinet.dk betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 29.

Ifølge § 34 kan Energinet.dk påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktion, hvis dette er nødvendigt på grund af blandt andet kapacitetsbegrænsninger i det sammenhængende transmissionsnet.

Efter § 35, stk. 2, opgøres indtægtstabet ved fastsættelse af betalingen med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved:

1. en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og

2. en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 6, eller fravalgt efter § 53, stk. 2.

Efter den gældende § 35, stk. 3, ydes der ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Efter den gældende § 35, stk. 3, 2. pkt., ydes der ikke betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, eller af havvindmølleparken Horns Rev 3 som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.

Efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsættes markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 37 på timebasis som spotprisen for elektricitet i det pågældende område. Med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for det pågældende område, jf. § 51, stk. 3.

Det foreslås at nyaffatte § 35, stk. 3, 2. pkt., så bestemmelsen også omfatter havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

¬Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne for udbetaling af pristillæg, der gælder efter § 35, stk. 3, i VE-loven, også omfatter havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, således at det af bestemmelsen fremgår, at der ikke ydes betaling ved nedregulering af parkerne i timer, hvor den fastsatte markedspris ikke er positiv. Det fremgår tillige af de økonomiske vilkår for afregning i udbudsbetingelserne for udbuddet af både de kystnære havvindmølleparker, at der ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, 2. pkt., skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19 om den foreslåede ændring af § 37, stk. 4, 1. pkt., hvorefter der for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Der tilsigtes ingen ændringer for forholdene angående Anholt Havvindmøllepark og for havvindmølleparken Horns Rev 3.

Til nr. 13

I forhold til elproduktion fra havvindmølleparker, som er etableret efter udbud, yder Energinet.dk under visse nærmere angivne betingelser som udgangspunkt betaling for tab, der følger af nedregulering af elproduktionen, jf. VE-lovens § 35.

Efter den gældende § 35, stk. 1, yder Energinet.dk betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 29. Ifølge § 34 kan Energinet.dk påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktion, hvis dette er nødvendigt på grund af blandt andet kapacitetsbegrænsninger i det sammenhængende transmissionsnet.

Efter § 35, stk. 2, opgøres indtægtstabet ved fastsættelse af betalingen med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved:

1. en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og

2. en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 6, eller fravalgt efter § 53, stk. 2.

Efter § 35, stk. 3, ydes der ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Efter den gældende § 35, stk. 3, 2. pkt., ydes der ikke betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvindmølleparken Horns Rev 3 som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af havvindmølleparken Vesterhav Syd som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 5, eller af havvindmølleparken Vesterhav Nord som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 6, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.

Efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsættes markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 37 på timebasis som spotprisen for elektricitet i det pågældende område. Med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for det pågældende område, jf. § 51, stk. 3.

Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne for udbetaling af pristillæg, der gælder efter § 35, stk. 3, også omfatter havvindmølleparken Krigers Flak, således at det af bestemmelsen fremgår, at der ikke ydes betaling ved nedregulering af parkerne i timer, hvor den fastsatte markedspris ikke er positiv. Det fremgår tillige af de økonomiske vilkår for afregning i udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Krigers Flak, at der ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, 2. pkt., skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 om ændring af § 37, stk. 4, 1. pkt., hvorefter der for havvindmølleparken Krigers Flak ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Der tilsigtes ikke med lovforslaget ændringer for forholdene angående Anholt Havvindmøllepark, havvindmølleparken Horns Rev 3 og havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

§ 35, stk. 2, 2. pkt., nyaffates af lovtekniske årsager, da lovforslagets § 1, nr. 13, forventes at træde i kraft senere end lovforslagets § 1, nr. 12. Bestemmelserne i forslaget om havvindmølleparken Krigers Flak vil først blive sat i kraft fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Det foreslås, at det fremgår af § 35, stk. 3, 2. pkt., at der ikke ydes betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvindmølleparken Horns Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af havvindmølleparken Vesterhav Syd, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 5, havvindmølleparken Vesterhav Nord som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 6, eller af havvindmølleparken Kriegers Flak, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 7, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg. jf. § 37, stk. 5.«

Ændringen medfører, at der ikke ydes betaling for produktionstab som følge af nedregulering af elproduktionen i Anholt Havvindmøllepark samt havvindmølleparkerne Horns Rev 3, Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak i timer, hvor den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv, og der ikke ydes pristillæg i henhold til VE-lovens § 37, stk. 5. Den foreslåede bestemmelse afspejler udbudsvilkårene for de fem nævnte havvindmølleparker.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19, og den heri foreslåede ændring af VE-lovens § 37, stk. 5, hvorefter der ikke ydes pristillæg for elproduktion fra Anholt Havvindmøllepark samt havvindmølleparkerne Horns Rev 3, Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv.

Det bemærkes, at ændringen ikke berører § 35, stk. 3, 1. pkt. Der ydes således aldrig betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Til nr. 14

§ 35 a i VE-loven vedrører pristillæg og godtgørelse til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra vindmøller nettilsluttet senest den 1. januar 2014 eller senere, bortset fra husstandsvindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41 i VE-loven, og havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter, samt havvindmøller etableret efter udbud omfattet af henholdsvis §§ 35 b og 37 i VE-loven.

Bestemmelsen gælder således landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud (åben dør procedure) bortset fra husstandsvindmøller, der er omfattet af VE-lovens § 41, havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter, der er omfattet af VE-lovens § 35 b og havvindmøller etableret efter udbud omfattet af VE-lovens § 37.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres fra at omhandle elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere til at omhandle elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018. Med den foreslåede ændring af § 35 a, stk. 1, i VE-loven, tidsbegrænses muligheden for at opnå pristillæg og godtgørelse efter de gældende regler. Det foreslås således, at der alene kan ydes pristillæg og godtgørelse fra nettilslutningstidspunktet efter § 35 a, for vindmøller, der er nettilsluttet senest den 20. februar 2018. Den foreslåede ændring i stk. 1 skal ses i sammenhæng med, at støtteordningen er godkendt af Europa-Kommissionen til og med 20. februar 2018, jf. afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Formålet med den foreslåede ændring er, at det nu fremgår af § 35 a, stk. 1, at der alene gives pristillæg og godtgørelse til vindmøller, som nettilsluttes senest den 20. februar 2018.

Ændringen indebærer, at der ikke kan ydes pristillæg og godtgørelse til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra vindmøller, der er omfattet af § 35 a, stk. 1, hvis nettilslutningen sker den 21. februar 2018 eller senere.

Til nr. 15

I VE-lovens § 37 fastsættes regler om, at der udbetales pristillæg til elektricitet produceret af havvindmøller i de havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23. Af § 37, stk. 2, nr. 1-4, fremgår det hvilket pristillæg, der ydes til hhv. havvindmølleparkerne Horns Rev 2, Rødsand 2, Anholt og Horns Rev 3.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 37, stk. 2, indsættes et nyt nr. 5 og 6 :

Det foreslås at det af § 37, stk. 2, nr. 5 , fremgår, at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Syd udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.

Det foreslås at det af § 37, stk. 2, nr. 6 , fremgår, at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.

Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris (dvs. spotprisen på det nordiske elmarked, Nordpool) tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Med den foreslåede ændring bliver det muligt at udbetale pristillæg til vinderen af det kystnære udbud.

Til nr. 16

I VE-lovens § 37 fastsættes regler om, at der udbetales pristillæg til elektricitet produceret af havvindmøller i de havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23. Af § 37, stk. 2, nr. 1-6, fremgår det hvilket pristillæg, der ydes til hhv. havvindmølleparkerne Horns Rev 2, Rødsand 2, Anholt Havvindmøllepark, Horns Rev 3, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Pristillæg til havvindmølleparker, som udbydes efter VE-lovens § 23, fastsættes i forbindelse med udbuddet af den enkelte havvindmøllepark.

Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 1 , at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris (dvs. spotprisen på det nordiske elmarked Nordpool) tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.

Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 2 , at der til elektricitet på havvindmølleparken Rødsand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.

Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 3 , at der til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark udbudt den 30. april 2009 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh.

Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 4 , at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.

Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 blev offentliggjort den 6. december 2013 med modtagelse af endeligt bud den 16. februar 2015. Den endelige budpris blev godkendt af forligskredsen bag Energiaftalen 2012 den 26. februar 2015.

Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 5 , at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Syd udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.

Havvindmølleparken Vesterhav Syd er omfattet af udbuddet af de kystnære havvindmølleparker, der blev udbudt den 20. februar 2015.

Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 6 , at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.

Havvindmølleparken Vesterhav Nord er, ligesom havvindmølleparken Vestehav Syd, omfattet af udbuddet af de kystnære havvindmølleparker, der blev udbudt den 20. februar 2015.

Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes således, at det af § 37, stk. 2, nr. 7 , som er ny, fremgår, at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Kriegers Flak udbudt den 6. maj 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 37,2 øre pr. kWh. Havvindmølleparken Kriegers Flak blev udbudt den 6. maj 2015. Med den foreslåede ændring bliver det muligt at udbetale pristillæg til vinderen af udbuddet af havvindmølleparken Kriegers Flak.

For alle de nævnte havvindmølleparker gælder det, at den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris er spotprisen på det nordiske elmarked, Nordpool.

§ 37, stk. 2, nyaffattes af lovtekniske årsager da lovforslagets § 1, nr. 16, forventes at træde i kraft senere end lovforslagets § 1, nr. 15. Bestemmelserne i forslaget om havvindmølleparken Krigers Flak vil først blive sat i kraft fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Der tilsigtes ingen ændringer af § 37, stk. 2, nr. 1-6.

Til nr. 17

Efter den gældende § 37, stk. 4, ydes pristillæg efter stk. 2 og 3 for en elproduktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og 20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Den gældende § 37 regulerer således de pristillæg for elproduktion fra havvindmølleparker, der hidtil er realiseret efter afholdelse af EU-udbud, og som udmønter de vilkår, der er meddelt ved koncession.

Det foreslås i § 37, stk. 4,

1. pkt ., at der i bestemmelsen indsættes en angivelse af, at der for havvindmølleparken Vesterhav Syd, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, ydes pristillæg for en elproduktion som udgør 8,5 TWh, og at der for havvindmølleparken Vesterhav Nord, der er nævnt i stk. 2, nr. 6, ydes pristillæg for en elproduktion som udgør 9 TWh. ¬

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 4, indebærer, at bestemmelsen tillige omfatter regler om betaling af pristillæg for den el, der eventuelt måtte blive produceret af havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Antallet af TWh beregnes på følgende måde: antallet af MW*50.000 fuldlasttimer/ 1.000.000.

Det foreslås med lovforslaget, at der for havvindmølleparken Vesterhav Syd ydes et pristillæg for en elproduktion på 8,5 TWh. For havvindmølleparken Vesterhav Nord ydes et pristillæg for en elproduktion på 9 TWh.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i § 37, stk. 4, 2. pkt., hvorefter pristillægget ydes i højst 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkernes nettilslutning. Havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord vil således også blive omfattet af denne regel.

Ifølge udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker skal koncessionshaveren inden den 31. december 2020 nettilslutte den eller de kystnære havvindmølleparker, der er omfattet af det vindende tilbud, til det kollektive elnet.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker herudover indeholder en bestemmelse om, at den støttede elproduktion kan nedsættes, hvis parken ikke er nettilsluttet før den 31. december 2020. Hvis mindre end 95 pct. af parkens planlagte kapacitet er nettilsluttet på dette tidspunkt, reduceres den tilskudsberettigede produktion med 0,1 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af parkens kapacitet, vil den tilskudsberettigede produktion herefter blive reduceret med yderligere 0,1 TWh. Ved vurderingen af hvor stor en del af parkens kapacitet der er nettilsluttet, vil en mølles kapacitet blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kWh til det kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte sætte møllen ud af drift.

Det er dog også efter udbudsbetingelserne muligt for koncessionshaveren at få forlænget fristen for nettilslutning af hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse nærmere angivne omstændigheder. Det kan f.eks. være ændringer i etableringstilladelsen eller VVM-tilladelsen, som leder til forsinkelse, og som kræves af Energistyrelsen eller Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), forsinkelser i nettilslutning der ikke skyldes koncessionshaverens forhold, beslutning om opsættende virkning truffet af Energiklagenævnet i anledning af klage over eksempelvis etableringstilladelsen, eller ved nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn eller ved brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionshaveren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Såfremt der måtte opstå en situation, hvor etableringen af en eller flere af parkerne, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, bliver forsinket og koncessionshaveren som følge af udbudsbetingelserne alene bliver berettiget til pristillæg for en mindre elproduktion end de i koncessionsaftalen aftalte TWh, fremsætter energi-, forsynings- og klimaministeren et lovforslag om nedsættelse af den mængde elproduktion, hvortil der kan ydes pristillæg.

Til nr. 18

VE-lovens § 37 regulerer de pristillæg for elproduktion fra havvindmølleparker, der hidtil er realiseret efter afholdelse af EU-udbud, og som udmønter de vilkår, der er meddelt ved koncession.

Efter den gældende § 37, stk. 4, ydes for havvindmølleparken Horns Rev 2 og havvindmølleparken Rødsand 2 et pristillæg for en elproduktion på 10 TWh, for Anholt Havvindmøllepark og Havvindmølleparken ydes et pristillæg for en elproduktion på 20 TWh, for havvindmølleparken Vesterhav Syd ydes et pristillæg for en elproduktion på 8,5 TWh, og for havvindmølleparken Vesterhav Nord ydes et pristillæg for en elproduktion på 9 TWh.

En elproduktion på 10 TWh for havvindmølleparkerne Horns Rev 2 og Rørsand 2 svarer til en årlig elproduktion i 50.000 fuldlasttimer fra 200 MW vindmøller, som er den forudsatte produktion ifølge udbudsvilkårene. En fuldlasttime er produktionen i en time med vindmøllens installerede effekt.

Elproduktionen skal være fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet. Det indebærer, at det er en betingelse for at få pristillæg, at elproducenten har opfyldt vilkår i tilladelsen om, hvor stor en elproduktionskapacitet der skal være nettilsluttet inden en given frist fra udstedelsen af tilladelsen.

For samtlige havvindmølleparker omfattet af VE-lovens § 37 gælder endvidere, at pristillægget ydes i højst 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning, jf. VE-lovens § 37, stk. 4, 2. pkt., som ikke foreslås ændret ved dette lovforslag.

I forhold til Horns Rev 2, skal denne bestemmelse ses i sammenhæng med, at der i udbuddet var stillet vilkår om, at der skal opstilles en elproduktionskapacitet på 200 MW i havvindmølleparken Horns Rev 2. Det fremgik tillige af udbudsvilkårene, at der skulle være en mindste elproduktionskapacitet på 194 MW inden for en given frist og en maksimal kapacitet på 215 MW. Undergrænsen på 194 MW gav en vis fleksibilitet ved valget mellem vindmølletyper med forskellig kapacitet. Udbudsvilkårene for Horns Rev 2 indeholdt også andre elementer af betydning for beregning af pristillæg, herunder om måling af den leverede elektricitet og om opgørelse af den installerede elproduktionskapacitet.

I forhold til havvindmølleparken Horns Rev 3 skal det bemærkes, at udbudsbetingelserne indeholder en bestemmelse om, at den støttede elproduktion på 20 TWh kan nedsættes, hvis parken ikke er nettilsluttet før den 1. januar 2020. Det fremgår således af udbudsbetingelserne, at koncessionshaver vil være forpligtet til at installere en kapacitet på mindst 390 MW og højst 410 MW med levering af en maksimal effekt på 400 MW til det kollektive elforsyningsnet. Hvis mindre end 95 pct. af parkens planlagte kapacitet er nettilsluttet før den 1. januar 2020, vil den tilskudsberettigede produktion ifølge udbudsbetingelserne kunne reduceres med 0,2 TWh til 19,8 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af den planlagte kapacitet, vil den tilskudsberettigede produktion ifølge udbudsbetingelserne kunne blive reduceret med yderligere 0,2 TWh. Ved vurderingen af, hvor stor en del af parkens kapacitet, der er nettilsluttet, vil en vindmølles kapacitet blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kWh til det kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte sætte møllen ud af drift. Vilkåret har til formål at give en kommende koncessionshaver økonomiske incitamenter til at opføre og tilslutte hele havvindmølleparken til det kollektive elforsyningsnet før den 1. januar 2020.

Det er dog også efter udbudsbetingelserne muligt for koncessionshaveren at få forlænget fristen for nettilslutning af hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse nærmere angivne omstændigheder. Det kan f.eks. være nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Det kan f.eks. også være forhold, der opstår uden koncessionshaverens skyld, og over hvilke koncessionshaveren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionshaveren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Såfremt der måtte opstå en situation, hvor koncessionshaveren som følge af udbudsbetingelserne alene bliver berettiget til pristillæg for en mindre elproduktion end 20 TWh, fremsætter energi-, forsyning- og klimaministeren et lovforslag om nedsættelse af den mængde elproduktion, hvortil der kan ydes pristillæg.

For havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, beregnes antallet af TWh på følgende måde: antallet af MW*50.000 fuldlasttimer/ 1.000.000.

Ifølge udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker skal koncessionshaveren inden den 31. december 2020 nettilslutte havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, til det kollektive elnet.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker herudover indeholder en bestemmelse om, at den støttede elproduktion kan nedsættes, hvis parken ikke er nettilsluttet før den 31. december 2020. Hvis mindre end 95 pct. af parkens planlagte kapacitet er nettilsluttet på dette tidspunkt, reduceres den tilskudsberettigede produktion med 0,1 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af parkens kapacitet, vil den tilskudsberettigede produktion herefter blive reduceret med yderligere 0,1 TWh. Ved vurderingen af hvor stor en del af parkens kapacitet der er nettilsluttet, vil en mølles kapacitet blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kilowatt-time til det kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte sætte møllen ud af drift.

Det er dog også efter udbudsbetingelserne muligt for koncessionshaveren at få forlænget fristen for nettilslutning af hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse nærmere angivne omstændigheder. Det kan f.eks. være ændringer i etableringstilladelsen eller ændringer i VVM-tilladelsen, som leder til forsinkelse, og som kræves af Energistyrelsen eller Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), forsinkelser i nettilslutning der ikke skyldes koncessionshaverens forhold, beslutning om opsættende virkning truffet af Energiklagenævnet i anledning af klage over eksempelvis etableringstilladelsen, eller ved nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn eller ved brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionshaveren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Såfremt der måtte opstå en situation, hvor etableringen af en eller flere af parkerne, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, bliver forsinket og koncessionshaveren som følge af udbudsbetingelserne alene bliver berettiget til pristillæg for en mindre elproduktion end de i koncessionsaftalen aftalte TWh, fremsætter energi-, forsynings- og klimaministeren et lovforslag om nedsættelse af den mængde elproduktion, hvortil der kan ydes pristillæg.

Det foreslås at nyaffatte § 37, stk. 4 således, at pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for havvindmølleparkerne Horns Rev 2 og Rørsand 2, 20 TWh for havvindmølleparkerne Anholt Havvindmøllepark og Horns Rev 3, 8,5 TWh for havvindmølleparken Vesterhav Syd, 9 TWh for havvindmølleparken Vesterhav Nord, og0 TWh for havvindmølleparken Kriegers Flak.

Den fåreslåede ændring indebærer, at der for havvindmølleparken Kriegers Flak ydes et pristillæg for en elproduktion på 30 TWh.

Der tilsigtes ingen ændringer af § 37, stk. 4 for så vidt angår bestemmelserne om havvindmølleparkerne Horns Rev 2, Rødsand 2, Anholdt Havvindmøllepark og havvindmølleparkerne Horn Rev 3, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Koncessionsaftalen, som er en del af udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Kriegers Flak, indeholder en bestemmelse om, at den støttede elproduktion på 30 TWh kan nedsættes, hvis havvindmølleparken ikke er nettilsluttet før den 1. januar 2022. Det fremgår således af udbudsbetingelserne, at hvis mindre end 95 pct. af havvindmølleparkens planlagte kapacitet er nettilsluttet på dette tidspunkt, reduceres den tilskudsberettigede produktion med 0,3 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af havvindmølleparkens kapacitet, vil den tilskudsberettigede produktion herefter blive reduceret med yderligere 0,3 TWh.

Ved vurderingen af, hvor stor en del af havvindmølleparkens kapacitet der er nettilsluttet, vil en havvindmølles kapacitet blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kilowatt-time til det kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte sætte havvindmøllen ud af drift.

Det er dog også efter udbudsbetingelserne for begge udbud muligt for koncessionshaveren at få forlænget fristen for nettilslutning af hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse nærmere angivne omstændigheder. Det kan f.eks. være ændringer i etableringstilladelsen, som leder til forsinkelse, og som kræves af Energistyrelsen, forsinkelser i nettilslutning der ikke skyldes koncessionshaverens forhold, beslutning om opsættende virkning truffet af Energiklagenævnet i anledning af klage over eksempelvis etableringstilladelsen, eller ved nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn eller ved brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionshaveren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Såfremt der måtte opstå en situation, hvor etableringen af Kriegers Flak, bliver forsinket og koncessionshaveren som følge af udbudsbetingelserne alene bliver berettiget til pristillæg for en mindre elproduktion end de i koncessionsaftalen aftalte TWh, fremsætter energi-, forsynings- og klimaministeren et lovforslag om nedsættelse af den mængde elproduktion, hvortil der kan ydes pristillæg.

Af lovtekniske årsager nyaffattes § 37, stk. 4, 1. pkt., da lovforslagets § 1, nr. 18, forventes at træde i kraft senere end lovforslagets § 1, nr. 17. Bestemmelserne i forslaget om havvindmølleparken Krigers Flak vil først blive sat i kraft fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Til nr. 19

Efter den gældende bestemmelse i § 37, stk. 5, ydes der ikke pristillæg for elproduktion for Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparken Horns Rev 3 i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv. For Anholt Havvindmøllepark gælder denne undtagelse fra pristillæg dog højst i 300 timer pr. kalenderår.

Det foreslås i lovforslaget, at henvisningen i § 37, stk. 5, ændres fra nr. 3 og 4 til nr. 3-6.

Ændringen medfører, at § 37, stk. 5 også regulerer havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Ligesom for Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparken Horns Rev 3, forslås det, i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, at det for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, ikke ydes pristillæg for produktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv. Den årlige begrænsning på timer, hvor der ikke ydes pristillæg, foreslås dog ikke videreført til havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord.

Til nr. 20

Efter den gældende § 37, stk. 5, 1. pkt. fremgår, at der ikke ydes pristillæg for elproduktion fra Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparkerne Horns Rev 3, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv.

Baggrunden for at der ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv er, at der er blevet indført negative spotpriser på Nordpool i perioder, hvor udbuddet af elektricitet overstiger efterspørgslen. Dette har kun været aktuelt i meget begrænset omfang. Den årlige begrænsning på 300 timer, hvor der ikke ydes pristillæg, er dog ikke videreført til havvindmølleparkerne Horns Rev 3, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Således foreslås det i overensstemmelse med udbudsbetingelserne for havvindmølleparkerne, at der ikke ydes pristillæg for produktion i timer, hvos spotprisen ikke er positiv. Der er ikke tilsvarende bestemmelser for havvindmølleparkerne Horns Rev 2 og Rødsand 2, da negative spotpriser er introduceret efter udbuddet af disse parker.

Det foreslås at nyaffatte § 37, stk. 5,

1. pkt ., således at der ikke ydes pristillæg for elproduktion fra de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3-7, i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv.

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen også omfatter havvindmølleparken Kriegers Flak. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til nyaffattelse af § 37, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Ligesom for Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, foreslås det, i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, at det for havvindmølleparken Kriegers Flak, ikke ydes pristillæg for produktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

§ 37, stk. 5, 1. pkt. nyaffattes af lovtekniske årsager, da lovforslagets § 1, nr. 20, forventes at træde i kraft senere end lovforslagets § 1, nr. 19. Bestemmelserne i forslaget om havvindmølleparken Krigers Flak vil først blive sat i kraft fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Til nr. 21

Efter § 41, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 kan der ydes pristillæg til vindmøller tilsluttet i egen forbrugsinstallation inden for en årlig pulje på 1 MW i 2016. Bestemmelserne om tildeling af støtte inden for en årlig pulje på 1 MW fremgår af lov nr. 1877 af 29. december 2015. Bestemmelserne om støtte inden for en årlig pulje på 1 MW efter 2016 vil blive sat i kraft ved bekendtgørelse efter denne lovs vedtagelse.

Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det foreslås, at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.

Den foreslåede ændring af § 41, stk. 5, indebærer, at udbetaling af støtte til et projekt skal stoppes, når støtten overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 22

Efter § 43 a, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der ydes pristillæg til elproduktionsanlæg på 6 kW eller derunder, som alene anvender gasser.

Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.

Den foreslåede ændring af § 43 a, stk. 8, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 23

Efter § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der ydes pristillæg til anlæg, der producerer elektricitet ved stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde på 6 kW eller derunder.

Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.

Den foreslåede ændring af § 44, stk. 6, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 24

Efter § 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013 ydes forhøjet pristillæg til solcelleanlæg. Der vil efter loven ikke kunne ydes støtte efter 1. januar 2018.

Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. Euro.

Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.

Den foreslåede ændring af § 47, stk. 8, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 25

Efter § 47, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der ydes pristillæg til andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, der ikke er omfattet af lovens § 47, stk. 4-8.

Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.

Den foreslåede ændring af § 47, stk. 10, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.