Til nr. 1 og 2
Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4, at opstilleren skal betale for værditab på en beboelsesejendom, som forårsages ved opstilling af følgende:
Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer, som har en installeret effekt på 500 kW eller derover.
Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer, som har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn eller sø på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover.
Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.
I § 6 a er der fastsat regler om, at opstilleren, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor, jf. § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption.
Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 1, nr. 2, at opstilleren skal tilbyde beboere, der er naboer til anlægget, en årlig VE-bonus ved opstilling af solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at opstilleren senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal indbetale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje, ved opstilling af solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4.
Solcelleanlæg i ø-drift er solcelleanlæg, der ikke nettilsluttes, dvs. som hverken nettilsluttes i egen forbrugsinstallation fra det kollektive net eller direkte til det kollektive net. De gældende regler må formentlig fortolkes således, at solcelleanlæg på land, der er i ø-drift, ikke er omfattet af reglerne om værditab i § 6, salgsoption i § 6 a, VE-bonus i § 13 og grøn pulje i § 14 samt de tilknyttede regler i §§ 7, 9-12 og 14 a, da det efter ordlyden af § 6, stk. 1, nr. 2-4, kun er solcelleanlæg på land, der nettilsluttes, som er omfattet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, at », som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer« ændres til: »på terræn og søer«.
Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, nr. 4, at », som nettilsluttes« udgår.
De foreslåede ændringer vil medføre, at solcelleanlæg på land, der er i ø-drift, vil blive omfattet af reglerne om betaling for værditab på beboelsesejendomme i § 6 på samme måde som solcelleanlæg, der nettilsluttes på terræn, eller som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.
De foreslåede ændringer vil desuden medføre, at de solcelleanlæg i ø-drift, der vil blive omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4, også vil blive omfattet af reglerne om salgsoption i § 6 a, VE-bonus i § 13 og grøn pulje i § 14 samt af de tilknyttede regler i §§ 7, 9-12 og 14 a og VE-lovens generelle bestemmmelser blandt andet i kapitel 10 om påbud og sanktioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 og 4
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille én eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i VE-lovens § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. VE-lovens § 23.
VE-lovens § 21, stk. 2-5, indeholder nærmere regler om betingelser og vilkår for ydelse af garanti.
Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 6, at VE-lovens § 21, stk. 1-5, også gælder for bølgekrafts- og vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftanlæg.
VE-anlæg i ø-drift er VE-anlæg, der ikke nettilsluttes, dvs. som hverken nettilsluttes i egen forbrugsinstallation fra det kollektive net eller direkte til det kollektive net. De gældende regler må formentlig fortolkes således, at anvendelsesområdet for garantifonden omfatter VE-anlæg i ø-drift.
Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 1, 2. pkt., at efter »§ 41« indsættes: »eller ikke er nettilsluttet«, og at »solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation« ændres til: »solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller ikke er nettilsluttet,«.
Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 6, 1. pkt., at efter »vandkraftslav,« indsættes: »som er nettilsluttet, og«.
De foreslåede ændringer vil medføre, at garantifonden ikke finder anvendelse i forhold til projekter om VE-anlæg i ø-drift, da sådanne anlæg ikke nettilsluttes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat. Forundersøgelser, og efterfølgende udnyttelse af energi, kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 22, stk. 8, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign. Oplistningen af hvilke vilkår klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte i forundersøgelsestilladelserne er ikke udtømmende, og klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte øvrige vilkår efter en konkret vurdering i hver enkelt behandling af forundersøgelsestilladelserne.
Det foreslås, at der i VE-lovens § 22, stk. 8 , efter »om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,« indsættes: »om tilsyn«.
Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om tilsyn i forundersøgelsestilladelserne.
Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i forundersøgelsestilladelsen om, at tilladelsesindehaveren vil skulle fremsende dokumentation for, at tilladelsesindehaveren benytter sig af de miljømæssige foranstaltninger, som fastsættes i forundersøgelsestilladelser med henblik på tilsyn, jf. VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være krav om fremsendelse af dokumentation for, at de alene foretager undersøgelser uden for sælers og marsvins parring- og yngelperioder eller fremsendelse af dokumentation for, at støjniveauet fra forundersøgelserne har været under de fastsatte grænseværdier, hvis forundersøgelsestilladelserne fastsætter vilkår herom.
Præciseringen betyder endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i forundersøgelsestilladelser om, at ansøger vil skulle stille transport- og opholdsfaciliteter til rådighed i forbindelse med tilsynet.
Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9.
Den foreslående ændring er en præcisering af den gældende retstilstand, og indebærer ikke materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand eller vind med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det følger af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 25, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren betinge godkendelse af elproduktionsanlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning, sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering af drift, herunder ophold og beboelse. Oplistningen af hvilke krav klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om i etableringstilladelserne er ikke udtømmende, og klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte øvrige vilkår efter en konkret vurdering.
Det foreslås, at der i VE-lovens § 25, stk. 3, efter »nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg,« indsættes: »om tilsyn«.
Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om tilsyn i etableringstilladelserne.
Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i etableringstilladelser om, at tilladelsesindehaveren vil skulle fremsende dokumentation for, at de til stadighed har den fornødne finansielle og tekniske kapacitet med henblik på tilsyn, jf. VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være dokumentation i form af årsregnskaber, herunder bestemte nøgletal eller aftaler om drift og vedligeholdelse (O&M aftaler), eller en uafhængige vurderinger af omkostningerne forbundet med nedtagning af parken i forbindelse med vurderingen af sikkerhed for afvikling af anlægget. Det betyder endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i etableringstilladelsen om, at tilladelsesindehaver vil skulle fremsende dokumentation for, at tilladelsesindehaveren benytter sig af de miljømæssige foranstaltninger, som fastsættes i etableringstilladelsen. Det kunne f.eks. være dokumentation for, at de anvender bobbelgardiner i forbindelse med pælenedramning eller bortskræmmer havpattedyr inden installation af fundamenter, eller dokumentation for opfyldelse af øvrige vilkår i etableringstilladelsen.
Det betyder derudover, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i etableringstilladelsen om, at ansøger vil skulle stille transport- og opholdsfaciliteter til rådighed i forbindelse med tilsynet.
Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9.
Den foreslåede ændring er en præcisering af den gældende retstilstand, og indebærer ikke materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelsen hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.
Der blev med lov nr. 1201 af 15. november 2017, indsat en ny stk. 4 i VE-lovens § 29, hvormed der blev givet klima-, energi- og forsyningsministeren en mulighed for i særlige situationer at kunne give dispensation til, at et elproduktionsanlæg på havets drives midlertidigt uden elproduktionstilladelse. Endvidere blev der med lov nr. 1201 af 15. november 2017 indsat en henvisning i § 29, stk. 1, til stk. 4.
Med lov nr. 2065 af 21. december 2020 blev der indsat et nyt stk. 2 i VE-loven § 29, samtidig blev de tidligere stk. 2-5 til stk. 3-6. I den forbindelse blev den gældende § 29, stk. 1, ikke konsekvensrettet, således at der henvises til stk. 5 i stedet for stk. 4.
Det foreslås, at henvisningen i VE-lovens § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres fra stk. 4 til stk. 5.
Der er tale om en konsekvensrettelse affødt af ændringerne ved lov nr. 2065 af 21. december 2020.
Ændringen vil sikre, at der fremover korrekt henvises til dispensationsadgangen i § 29, stk. 5.
Til nr. 8
Det følger af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.
Det følger endvidere af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.
Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29, stk. 4, kan der i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold. Oplistningen af hvilke krav klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om i elproduktionstilladelser er ikke udtømmende, og klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte øvrige vilkår efter en konkret vurdering.
Det foreslås, at der i VE-lovens § 29, stk. 4 , efter »programmer og af konkrete projekter (VVM), om« indsættes: »tilsyn og om tilladelseshavers«.
Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsættes vilkår om tilsyn i elproduktionstilladelser.
Bestemmelsen præciserer, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår om tilsyn i elproduktionstilladelsen.
Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i elproduktionstilladelser om, at tilladelsesindehaveren vil skulle fremsende dokumentation for, at de til stadighed har den fornødne finansielle og tekniske kapacitet med henblik på tilsyn, jf. VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være dokumentation i form af fremsendelse af årsregnskaber, herunder bestemte nøgletal eller aftaler om drift og vedligeholdelse (O&M aftaler), og en uafhængig tredjemandsvurdering af omkostningerne forbundet med nedtagning af parken, i forbindelse med vurderingen af sikkerhed for afvikling af anlægget.
Det betyder endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i elproduktionstilladelser om, at tilladelsesindehaver vil skulle fremsende dokumentation for, at tilladelsesindehaveren benytter sig af de miljømæssige foranstaltninger, som fastsættes i elproduktionstilladelsen. Det kunne f.eks. være dokumentation for, at de anvender bobbelgardiner i forbindelse med pælenedramning eller bortskræmmer havpattedyr inden installation af fundamenter, dokumentation for at de har gennemført anlægsprojektet under hensynstagen til beskyttede områder, eller dokumentation i forhold til opfølgende fugleundersøgelser, der viser hvordan fugle reagerer på havvindmølleparker efter etablering, hvis dette er påkrævet i elproduktionstilladelsen.
Det betyder eksempelvis også, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte vilkår om, at opstiller skal foretage yderligere inspektioner af parker med henblik på, at sikre den rette vedligeholdelse af parker. Det kunne f.eks. være relevant i forbindelse med, at klima-, energi- og forsyningsministeren udsteder en levetidsforlængelse af elproduktionstilladelsen, hvor der er et øget behov for, at kunne påse parkens behov for vedligeholdelse og restlevetid.
Den foreslåede bestemmelse præciserer endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i elproduktionstilladelser om, at ansøger vil skulle stille transport- og opholdsfaciliteter til rådighed i forbindelse med tilsyn. Det vil eksempelvis kunne betyde, at der f.eks. vil kunne fastsættes vilkår om, at tilladelsesindehaveren vil skulle stille transport- og opholdsfaciliteter samt intern transport til rådighed i forbindelse med udøvelse af tilsyn med eksempelvis de fastsatte miljøvilkår eller om tilladelsesindehavere foretager den rette vedligeholdelse.
Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9.
Den foreslående ændring er en præcisering af den gældende retstilstand, og indebærer ikke materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgang til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi og forsyningsministeren.
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det fremgår endvidere af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Ministeren kan dog efter § 29, stk. 5, i VE-loven i særlige tilfælde give tilladelse til, at et anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt drives uden den tilladelse, der kræves efter stk. 1.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til forundersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Tilladelse gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 2, at en virksomhed for at opnå en etableringstilladelse, skal have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Det er endvidere en betingelse for udstedelse af etableringstilladelser, at der foreligger en godkendt forundersøgelsesrapport for området, jf. VE-lovens § 24.
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at elproduktionstilladelse kan gives, når ansøger dokumenterer, at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.
Den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 2, i VE-loven, indebærer, at virksomheder, som meddeles tilladelse efter VE-lovens bestemmelser, skal betale omkostningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelsen. Bemyndigelsen er udmøntet ved § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.
Den gældende bestemmelse i § 59 indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren, forsyningstilsynet og Energiklagenævnet, i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet, andre elproduktionsvirksomheder samt disse koncernforbundne virksomheder og berørte forbrugere kan indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.
Det følger af VE-lovens § 71, at klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 4, i VE-loven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 eller 29 uden tilladelse.
Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 5, i VE-loven, at den, der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter §§ 22, 24, 25 og 29 straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, at den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det følger af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 7, at den, der undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59 straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 8, i VE-loven, at den, der meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det følger af den foreslåede § 29 b , at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter §§ 22, 25 og 29.
Bestemmelsen præciserer for det første, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne føre tilsyn med vilkår, som bliver fastsat i forundersøgelsestilladelser, jf. VE-loven § 22, stk. 8. Det vil f.eks. kunne være fysisk tilsyn, hvor det påses, at tilladelsesindehaveren benytter sig af de miljøforanstaltninger, som fastsættes i forundersøgelsestilladelsen, som eksempelvis at arbejdet alene sker i et bestemt tidspunkt på året, hvis dette er påkrævet af hensyn til f.eks. sæler og marsvin parrings- og yngleperiode, i forundersøgelsestilladelsen. Det vil ligeledes kunne være et distancetilsyn, hvor tilladelsesindehaver vil skulle fremsende dokumentation for, at de efterkommer de miljøvilkår, som er fastsat i forundersøgelsestilladelsen.
Bestemmelsen præciserer for det andet, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne føre tilsyn med vilkår, som bliver fastsat i etableringstilladelser, jf. VE-loven § 25, stk. 3. Det vil f.eks. kunne være et fysisk tilsyn, hvor der påses, hvorvidt at tilladelsesindehaver benytter sig af boblegardiner eller langsom opstart af nedramning af monopæle, hvis dette er påkrævet i etableringstilladelsen. Det vil ligeledes kunne være et distancetilsyn, hvor det f.eks. påses om tilladelsesindehaver fortsat har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til fortsat at drive, vedligeholde og evt. nedtage havvindmølleparker eller hvor det påses om tilladelsesindehaver efterkommer de miljøvilkår, som er fastsat i etableringstilladelsen på baggrund af efterspurgt og fremsendt dokumentation herfor.
Bestemmelsen præciserer for det tredje, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne føre tilsyn med samtlige vilkår, som bliver fastsat i elproduktionstilladelser, jf. VE-lovens § 29, stk. 4. Det vil f.eks. kunne være tilsyn med vilkår om, at tilladelsesindehaver har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til drive, vedligeholde og evt. nedtage elproducerende anlæg på havet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil løbende kunne vurdere, hvorvidt der sker ændringer i tilladelsesindehaverens finansielle og tekniske kapacitet, der har relevans for etableringstilladelser eller elproduktionstilladelser og de vilkår, som er opstillet i disse.
For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt tilladelsesindehaver har den fornødne finansielle kapacitet forventes det, at tilsynet som hidtil vil skulle gennemføres på baggrund af indhentede af årsregnskaber, herunder relevante nøgletal. Det forventes endvidere, at tilsynet som hidtil vil skulle gennemføres på baggrund af indhentede af oplysninger om tilstrækkeligheden i de stillede sikkerheder for anlægs afvikling og nedtagning, estimat af omkostninger til nedtagelse af anlæg, oplysninger om typen af garantier eller henlæggelser til nedtagning og størrelsen af evt. bankgarantier eller henlæggelser ved årets udgang.
For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt tilladelsesindehaveren har den fornødne tekniske kapacitet forventes det, at tilsynet som hidtil vil skulle gennemføres på baggrund af f.eks. indhentede aftaler om drift og vedligeholdelse (O&M aftaler), udtalelser om, hvorvidt der er sket ændringer i teknisk kapacitet m.v., vindmølleparkens produktion det seneste regnskabsår, møllernes gennemsnitlige rådighed, om der er møller, som har haft længerevarende eller hyppige driftstop, om parken forventes, at kunne holdes i drift til tilladelsens udløb, om der er tilknyttet en af sikkerhedsstyrelsens godkendt driftsleder og dokumentation herfor samt om parken overholder krav om service og vedligehold, jf. bekendtgørelse nr. 1773 af 30. november 2020 om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v.
Herefter forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil påse, hvorvidt tilladelsesindehavere til stadighed har den finansielle og tekniske kapacitet. Tilsynet af den tekniske og finansielle kapacitet vil skulle sikre, at tilladelsesindehaveren til stadighed har den tekniske og finansielle kapacitet til at drive, vedligeholde og evt. nedtage elproducerende anlæg på havet, og at tilladelsesindehaveren ikke kun ved tidspunktet for udstedelsen af tilladelsen, besidder den tekniske og finansielle kapacitet. Vurderingen af, om en virksomhed besidder den fornødne tekniske og finansielle kapacitet vil bero på et konkret skøn.
For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt at tilladelsesindehaver overholder vilkår i forundersøgelses-, etablerings- og elproduktionstilladelser, forventes det, at tilsynet som hidtil delvist vil skulle gennemføres på baggrund af indhentet dokumentation for, at vilkårene opfyldes og delvist vil skulle gennemføres på baggrund af fysisk besigtigelse på anlægsområdet. Tilladelsesindehaveren vil som hidtil skulle stille transport og ophold til rådighed for dette tilsyn, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 5, 6 og 8.
Den foreslåede § 29 b, i VE-loven er begrundet i, at det er vurderet hensigtsmæssigt, at det præciseres, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan føre tilsyn med overholdelse af vilkår. For det første af hensyn til sikring af, at vilkårene i etablerings- og elproduktionstilladelsen, som blandt andet er begrundet i miljøhensyn, overholdes. For det andet til sikring af, at tilladelsesindehavere besidder den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, ikke blot på ansøgningstidspunktet men under hele elproduktionsperioden, således at elproduktionsanlæg drives forsvarligt og af forsvarligt drevne virksomheder. For det tredje for at sikre, at tilladelsesindehavere har den tekniske og finansielle kapacitet til at foretage nedtagning og oprydning, når anlæggene er udtjent eller når elproduktionstilladelsen udløber.
Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og indeholder ikke materielle ændringer.
Til brug for tilsyn, vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne indhente oplysninger, jf. VE-lovens § 59.
Tilsynet med overholdelsen af vilkår i tilladelsen er en gebyrfinansieret opgave i overensstemmelse med § 58, stk. 1, nr. 2, i VE-loven. Bemyndigelsen er udmøntet ved § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.
Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi-, forsyningsministerens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Opgaven med at føre tilsyn er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, således at Energistyrelsen foretager og administrerer tilsyn, herunder kan udstede påbud, jf. VE-lovens § 71 og anmelde forhold, jf. § 72.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor.
Til nr. 10
Det fremgår af VE-lovens § 35 c, stk. 3 og § 35 d, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024, for elektricitet omfattet af hhv. § 35 c, stk. 1 og § 35 d, stk. 1.
Det fremgår af VE-lovens § 35 c, stk. 4 og § 35 d, stk. 4 at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter puljernes størrelse og antal for perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024.
Det følger af den foreslåede ændring af § 35 c, stk. 3 og 4 og § 35 d, stk. 3 og 4 at »2024« ændres til »2022«.
Disse ændringer hænger sammen med den foreslåede § 35 f, hvorefter støtteordningerne vil blive omlagt til investeringsstøtte. Den nye støtteordning bliver ikke videreført i de eksisterende bestemmelser, da de hidtil anvendte bestemmelser fortsat anvendes som hjemmel til administration og udbetaling af pristillæg til forsøgsvindmøller, der allerede har opnået tilsagn eller opnår tilsagn frem til udgangen af 2022.
De foreslåede ændringer vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan give tilsagn om pristillæg efter den 31. december 2022.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan yde investeringsstøtte til forsøgsvindmøller.
Det foreslås med § 35 f, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne yde tilskud til forsøgsvindmøller og bemyndiges til at kunne fastsætte en række nærmere regler relateret hertil samt føre tilsyn.
Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som administrerer tilskudsordningen.
Det foreslås med § 35 f, stk. 1 at bestemmelsen omhandler investeringsstøtte i form af tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller.
Det forventes, at forsøgsvindmøller omfattet af stk. 1 vil være vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til test og afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vindmøllens driftssikkerhed og udnyttelse af vindenergi. Vindmøller der har et prototypecertifikat efter § 11 eller et certifikat til fabriksnye vindmøller, der ombygges til forsøg og demonstration og hvor der foreligger en forsøgsplan efter § 15 i bekendtgørelse nr. 1773 af 30. november 2020 om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v., vil være omfattet, men det forventes også at andre typer af forsøgsvindmøller under visse omstændigheder kan omfattes. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det foreslås med § 35 f, stk. 2 , at klima-, energi- og forsyningsministeren forud for arbejdets påbegyndelse og efter ansøgning vil kunne give tilsagn om tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne bruges til at give investeringsstøtte til både forsøgsvindmøller der opstilles på land og på søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Det forventes, at der vil blive oprettet separate puljer til forsøgsvindmøller på hhv. hav og land, og at støtten vil blive administreret efter så vidt muligt ensartede regler, med hjemmel i samme bestemmelse, dog med hensynstagen til forskelle for de omfattede forsøgsvindmøller, og for at sikre, at der midler til begge kategorier af forsøgsvindmøller.
Den foreslåede betingelse om, at tilsagn skal være givet forud for arbejdets påbegyndelse, indebærer, at der ikke må være indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. i relation til den tilskudsberettigede forsøgsvindmølle, før tilsagn om tilskud skriftligt er meddelt. Ved ”arbejdets påbegyndelse” forstås i overensstemmelse med definition 23 i den generelle gruppefritagelsesforordning og VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 9, enten påbegyndelsen af etablerings-/anlægsarbejdet i forbindelse med investeringsprojektet eller det første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først. Erhvervelse af jord og andet forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af arbejdet. I forbindelse med virksomhedsovertagelser er »arbejdets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhedsenhed.
Det foreslås med § 35 f, stk. 3, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 2, herunder om det, der følger af nr. 1-6. Oplistningen er ikke udtømmende, og ministeren vil således kunne fastsætte yderligere regler om tilskud, hvis det er nødvendigt.
Det foreslås med § 35 f, stk. 3, nr. 1 , at ministeren vil kunne fastsætte regler om ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af tilskud, herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningsperioder og tilskudspuljernes størrelse.
Administrationen af tilskudsordningen vil ske inden for de statslige rammer for tilskudsadministration og i overensstemmelse med anbefalingerne i bl.a. Økonomistyrelsens vejledninger på området. Ansøgninger vil kunne opnå tilsagn inden for den tilsagnsramme for puljen, der er afsat. På baggrund af den krævede dokumentation, overholdelse betingelser og vilkår i tilsagnet og fastsatte frister m.v., vil der kunne ansøges om udbetaling af tilskuddet, som inden for en udbetalingsramme og svarende til de tilsagn, der er givet, vil kunne udbetales.
Det forventes at der vil blive fastsat regler om fremsendelse af ansøgninger, hvem ansøgning skal fremsendes til, behandling af ansøgninger om tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, herunder selve ansøgningsproceduren, ansøgningens form og indhold samt tidsfrister. Desuden forventes der at blive fastsat regler om, at der skal anvendes elektroniske standardblanketter, bl.a. til brug for kontrol.
Det forventes, at Energistyrelsen vil indkalde til ansøgninger og fastsætte en ansøgningsperiode, som vil blive offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside og på Statens-tilsudspuljer.dk i overensstemmelse med cirkulære nr. 10082 af 26. november 2019 om Statens-tilskudspuljer.dk. Ved disse ansøgningsrunder vurderes de indkomne ansøgninger i overensstemmelse med de regler, der vil blive fastsat ved bekendtgørelse. De godkendte ansøgninger vil kunne opnå tilsagn inden for den bevillingsramme for puljen, der er afsat.
Hverken puljernes størrelse eller antal er endnu fastlagt. Det foreslås, at ministeren kan fastsætte disse regler, for at der kan sikres størst mulig målretning af støtten og tilpasning til markedet. Det forventes at ansøgningspuljerne så vidt muligt inden for de budgetmæssige rammer holdes åben for løbende ansøgninger. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det forslås med § 35 f, stk. 3, nr. 2 at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om støtteberettigede omkostninger, støtteintensitet, tilskudsloft, samt tilskuddets størrelse og beregning.
Støtten forventes at blive udmøntet inden for gruppefritagelsesforordningens artikel 41 og vil derfor holdes inden for de her fastsatte beløbsgrænser og grænser for støtteintensitet. Med bemyndigelsen vil det også være muligt at tage højde for fremtidige ændringer i den EU-retlige statsstøtteregulering.
Det forventes, at de støtteberettigede omkostninger vil omfatte de investeringsomkostninger, der er direkte nødvendige for opstillingen af en forsøgsvindmølle, mens de ikke vil omfatte afledte omkostninger af projektet. Ved opgørelsen af de støtteberettigede omkostninger, forventes det at en række aktiver vil skulle modregnes, eksempelvis forsøgsvindmøllens scrapværdi. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det forventes, at støtteintensiteten og tilskudsloft pr. forsøgsvindmølle vil begrænses inden for EU’s statsstøtteregler og at tilskudsloftet pr. forsøgsvindmølle vil blive fastsat såvel beløbsmæssigt som procentuelt af de støtteberettigede omkostninger, med henblik på at fordele støtten til et større antal forsøgsvindmøller. Derudover forventes, at der vil blive fastsat en grænse for mange identiske forsøgsvindmølletyper, der kan opnå tilsagn, med henblik på at sikre, at støtten fordeles til flere forskellige forsøgsvindmøllemodeller. Det forventes, at der vil kunne blive fastsat forskellige regler for støtteintensitet, tilskudsloft mv. afhængigt af, om forsøgsvindmøllen placeres på land eller på hav, da vilkårene for at teste forsøgsvindmøller på hav vurderes at være væsentligt mere omkostningstunge end på land. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det forslås med § 35 f, stk. 3, nr. 3, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.
Det forventes, at klima-, energi og forsyningsministeren i den forbindelse vil fastsætte regler om, at opstilling af forsøgsvindmøller dokumenteres med projektregnskaber, tro- og loveerklæringer, revision m.v., samt regler om en særlig regnskabs- og revisionsinstruks. Der forventes endvidere at blive fastsat regler om, hvilken dokumentation der skal indsendes i forbindelse med ansøgning om hel eller delvis udbetaling, herunder dokumentation for, at opstilling af forsøgsvindmøllen eller relevante dele heraf er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og vilkår for tilsagnet, og at relevante omkostninger til projektet er afholdt. Der vil også kunne fastsættes regler om, at oplysninger m.v. skal bekræftes af en revisor.
Der forventes eksempelvis at blive stillet krav om dokumentation for, at forsøgsvindmøllerne opfylder definitionen af en forsøgsvindmølle på idriftsættelsestidspunktet, med hensyn til relevante certifikater og lignende. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det foreslås med § 35 f, stk. 3, nr. 4 , at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud og for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.
Det forventes, at betingelserne vil fremgå af en bekendtgørelse og blandt andet vil kunne blive afspejlet i udformningen af tro- og loveerklæringer. Det forventes blandt andet at der vil være betingelser om at indhente relevante tilladelser og overholde relevant lovgivning. Der forventes også at blive fastsat betingelser om, at de relevante omkostninger er afholdt, inden ansøgning om hel eller delvis udbetaling af tilskud.
Desuden forventes, at der fastsættes betingelser om, at ansøger ikke må være en kriseramt virksomhed, at arbejdet ikke må være påbegyndt, samt øvrige betingelser med henblik på overholdelse af de EU-retlige statsstøtteregler.
Der forventes derudover, at der fastsættes betingelser om, at tilsagnsmodtager i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller regler udstedt i medfør af loven skal opfyldes, skal underrette den ansvarlige myndighed, hvis betingelser for at modtage tilskud ikke længere er opfyldt. Manglende overholdelse af denne underretningspligt forventes at kunne medføre bortfald at tilsagn og eventuelt bødestraf fastsat i medfør af VE-lovens § 73.
Det forventes endeligt, at der efter bestemmelsen kan fastsættes betingelser forbundet med eventuel mulighed for rateudbetaling af tilskuddet.
Det foreslås med § 35 f, stk. 3, nr. 5 , at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om vilkår i tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, herunder vilkår om oplysningspligt, tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud, og helt eller delvis bortfald af tilsagn.
Der forventes eksempelvis, at der vil blive fastsat regler om vilkår i form af tidsfrister for opstilling og idriftsættelse af forsøgsvindmøller, samt frist for ansøgning om udbetaling af tilskud efter idriftsættelse af forsøgsvindmøllen. Desuden vil der kunne fastsættes specifikke vilkår om tilskudsmodtagers oplysningsforpligtelse ved ændringer, som har indflydelse på projektet, aflæggelse af projektregnskab, revision, afrapportering, samt at den administrerende myndighed til enhver tid vil kunne kræve oplysninger om projektets faglige og økonomiske status.
Det forventes derudover at der fastsættes regler for tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte og regler om helt eller delvis bortfald af tilsagn i visse situationer. Det kan eksempelvis være, hvis tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede personer har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud. Det kunne også være i det tilfælde, at betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke længere opfyldes.
Det forventes, at Energistyrelsen i forbindelse med administration af ordningerne bl.a. vil skulle påse, at forsøgsvindmøllen er opstillet i overensstemmelse med tilsagnsgrundlaget, herunder projektbeskrivelsen, og at vilkårene for tilsagnet om tilskud og udbetaling af tilskud er blevet overholdt. Er det ikke tilfældet, vil der kunne træffes afgørelse om, at tilsagnet om tilskud helt eller delvist bortfalder. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det forventes endvidere at der kan fastsættes regler om, at ydede tilskud skal tilbagebetales, ved afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn. Det forventes, at delvist bortfald af et tilsagn eller krav om delvis tilbagebetaling eksempelvis vil kunne komme på tale, hvis forsøgsvindmøllen kun delvist er opført og idriftsat i overensstemmelse med projektbeskrivelsen, forudsat at projektet alligevel helt eller delvist har opfylder de betingelser og vilkår, der lå til grund for tilsagnet om tilskud eller udbetaling af tilskud. Det kunne endvidere komme på tale i situationer, hvor der er foretaget rateudbetalinger, men projektet alligevel ikke realiseres.
Der forventes endvidere at der efter bestemmelsen kan fastsættes regler om, at et allerede meddelt tilsagn i særlige tilfælde efter ansøgning kan ændres.
Dette vil efter en konkret vurdering også kunne gælde, selvom opstilling af forsøgsvindmøllen er igangsat. Ændringer vedrørende et meddelt tilsagn vil blandt andet kunne indebære, at opstillingen af forsøgsvindmøllen ændres, eller at dele af projektet udgår. Ændringer må ikke blive så omfattende, at forsøgsvindmøllen ikke længere i det væsentlige kan anses for indeholdt i den oprindelige ansøgning. Der vil skulle gennemføres et konkret skøn i hvert enkelt af ovennævnte tilfælde.
De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det foreslås med § 35 f, stk. 3, nr. 6 , at ministeren vil kunne fastsætte regler om kriterier for udvælgelse af ansøgninger om tilskud, herunder eventuelt lodtrækning, hvis den samlede ansøgte sum overstiger tilskudspuljens størrelse.
Det forventes, at tildelingen af tilsagn om tilskud vil ske efter princippet om først-til-mølle, således at der træffes afgørelse om tilsagn om tilskud, for de projekter som opfylder kriterierne, i den rækkefølge som Energistyrelsen modtager fyldestgørende ansøgninger i. Hvis flere fyldestgørende ansøgninger er modtaget samme dag, og disse tilsammen overstiger den resterende bevillingsmæssige ramme, forventes det at Energistyrelsen vil trække lod blandt disse. Det forventes, at ansøgere vil kunne blive tilbudt et reduceret tilsagn, hvis deres ansøgning overstiger den resterende bevillingsmæssige ramme. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse
Det foreslås med § 35 f, stk . 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med reglerne i denne bestemmelse og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle betingelser og vilkår i tilsagn.
Det forventes, at tilsynet skal understøttes af regler om oplysningspligts for ansøger. Det forventes, at tilsynet skal sikre, at overholdelse af betingelser og vilkår, der stilles for at kunne give tilsagn om tilskud, er opfyldt, samt, at betingelserne og vilkår for udbetalingen af tilskuddet efter opstilling af forsøgsvindmøllen er opfyldt.
Afgørelser i henhold til den foreslåede § 35 f vil alene kunne påklages til Energiklagenævnet jf. VE-lovens § 66. Klager skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.
Det forventes, at der i henhold til VE-lovens § 73 ved bekendtgørelse vil blive fastsat bødestraf for overtrædelse af reglerne i denne bestemmelse eller vilkår fastsat i medfør af reglerne heri. Det forventes, at der eksempelvis vil fastsættes regler om bødestraf for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilskud, ansøgning om udbetaling af tilskud eller ved manglende overholdelse af ansøgers oplysningspligt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af VE-lovens § 43, stk. 1, at bestemmelsen indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 e og 36, 37 og 38-42.
Det fremgår af VE-lovens § 43, stk. 2, at klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 e, 36, 37 og 38-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Klima-, energi-, forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af efter §§ 35 a-35 e og 41 skal opgøres.
Det følger af den foreslåede ændring af § 43, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., at »35 e« ændres til: »35 f«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11 om indsættelse af § 35 f, der bemyndiger ministeren til at lave en investeringsstøtteordning til forsøgsvindmøller.
Investeringsstøtten skal være omfattet af de fælles bestemmelser for pristillæg og andre ydelser til vindmøller.
Til nr. 13
Det fremgår af § 43 k, stk. 1, i VE-loven, at bestemmelsen omhandler udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet. Det fremgår af § 43 k, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.
Det foreslås, at der i § 43 k, stk. 1, efter »produktion« indsættes: »og anvendelse«.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af § 43 k, stk. 1, skal ses i lyset af ændringsforslagene beskrevet nedenfor i § 1, nr. 14 og 15, som ændrer i § 43 k, stk. 2, og indsætter et nyt stk. 3 i § 43 k.
De foreslåede ændring af § 43 k, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren, udover at kunne afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X), også har mulighed for at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Med den foreslåede ændring tages højde for eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler om udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Anvendelse af den foreslåede bestemmelse og den konkrete udmøntning af eventuelle udbud vil derfor skulle bygge på en politisk aftale.
Der tages med ændringen ikke stilling til den konkrete udformning af eventuelle udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Støtten vil kunne ydes til anvendelse af en lang række kemiske brændstoffer og produkter på grundlag af elektricitet. Det kan f.eks. være brint ved elektrolyse, eller viderekonvertering heraf til andre produkter som f.eks. ammoniak, metanol, flybrændstof, metan eller kunstgødning. Afholdelse af udbud vil f.eks. kunne fremme anvendelsen af Power-to-X-produkter i sektorer, hvor direkte elektrificering ikke er muligt eller forbundet med meget store omkostninger. Dette kan være sektorer som søfarten og luftfarten samt dele af industrien og dele af den tunge vejtransport.
Såfremt ministeren afholder udbud, vil den foreslåede bestemmelse medføre, at ministeren vil kunne fastsætte betingelser for udbuddene i udbudsmateriale og indgå kontrakter med vindende tilbudsgivere. Ministeren vil endvidere kunne administrere kontrakterne og udbetale støtte i overensstemmelse med disse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i henhold til den foreslåede bestemmelse kunne afholde ét eller flere udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter samt beslutte, hvornår og hvor mange udbud der afholdes. Ministeren vil på baggrund af udbuddene indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale støtte. Bestemmelsen indeholder således også hjemmel til accept af indkomne tilbud og udbetaling af støtte.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter vil skulle overholde de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra EU. Afhængig af den konkrete udformning af udbuddene, vil udbuddene skulle anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde dem. Dette betyder, at afholdelse af udbud, indgåelse af kontrakter med vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra EU og Europa-Kommissionens eventuelle statsstøttegodkendelse. Såfremt udbuddene skal godkendes af Europa-Kommissionen, vil bestemmelsen tidligst kunne træde i kraft, når og i det omfang godkendelsen foreligger. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
Det endelige udbudsmateriale og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af udbuddene i henhold til bestemmelsen.
Med lovforslaget ændres ikke materielt i klima-, energi- og forsyningsministerens gældende hjemmel i § 43 k til at afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet i perioden 2022-2030.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14 og 15
Det fremgår af § 43 k, stk. 2, i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030. Det fremgår af § 43 k, stk. 1, at den pågældende bestemmelse omhandler udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet.
Det foreslås, at der i § 43 k, stk. 2, efter »udbud« indsættes: »af støtte til produktion, jf. stk. 1,«.
Det foreslås, at der i § 43 k indsættes stk. 3, hvoraf det fremgår, at »klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til anvendelse, jf. stk. 1.«.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer skal ses i lyset af ændringsforslaget i § 1, nr. 13 ovenfor.
De foreslåede ændringer vil medføre, at der skelnes mellem henholdsvis udbud af støtte til produktion og anvendelse i forhold til den tidsperiode, hvori udbuddene kan afholdes. Udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) kan fortsat afholdes i perioden 2022-2030, mens udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter ikke foreslås tidsbegrænset.
De foreslåede bestemmelser vil således medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter ikke begrænses til en bestemt årrække. Den foreslåede bestemmelse skal kunne imødekomme eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler, som endnu ikke er kendte og derfor endnu ikke kan afgrænses tidsmæssigt.
Med lovforslaget ændres ikke materielt i klima-, energi- og forsyningsministerens gældende hjemmel i § 43 k til at afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet i perioden 2022-2030.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 13, ovenfor.
Til nr. 16
Det fremgår af §§ 43 f, stk. 1, og 43 g, stk. 1, i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren for elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas (§ 43 f) og forgasningsgas fremstillet ved biomasse (§ 43 g), kan yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen udgør 82,5 øre pr. kWh. Der er ikke i de gældende regler indsat en eksplicit hjemmel til at modregne en høj markedspris i beregning og udbetaling af pristillæg efter § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1.
§ 51 indeholder generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af VE-elproduktion m.v.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 51 indsættes et stk. 6 . Ifølge det foreslåede § 51, stk. 6, vil det eksplicit fremgå, at Energistyrelsen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af lovens § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1, beregner et negativt pristillæg, hvis den fastsatte markedspris i 1 time har oversteget det samlede beløb for pristillæg og markedspris fastsat i bestemmelserne. Det overskydende beløb bliver modregnet i Energistyrelsens udbetaling af et samtidigt eller senere pristillæg til anlægget.
Med den foreslåede tilføjelse vil det blive præciseret i reglerne, at støtteordningen om elproduktion fra biogas eller forgasningsgas i lovens §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1, indeholder en adgang til modregning (negativt pristillæg).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af VE-lovens § 55, stk. 2, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 e, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.
Det fremgår af VE-lovens § 56, stk. 1, at klima-, energi-, og forsyningsministeren udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 e, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.
Det følger af den foreslåede ændring af § 55, stk. 2 og § 56, stk. 1, at »35 e« ændres til: »35 f«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11 om indsættelse af § 35 f, der bemyndiger ministeren til at lave en investeringsstøtteordning til forsøgsvindmøller.
Investeringsstøtten skal være omfattet af § 55, stk. 2, der vedrører tilbageholdelse af udbetaling af pristillæg og andre ydelser mv., og § 56, der vedrører regulering af udbetaling af pristillæg og andre ydelser bl.a. i tilfælde af, at der er udbetalt for meget eller for lidt.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende § 59 i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet, andre elproduktionsvirksomheder samt disses koncernforbundne virksomheder og berørte forbrugere kan indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.
Det foreslås, at der i VE-lovens § 59 , efter »samt disses koncernforbundne virksomheder« indsættes: »tilladelsesindehavere«.
Bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet kan indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver med behandling af klage eller i forbindelse med udøvelse af tilsyn. Oplysningerne fra bl.a. tilladelsesindehavere vil blive indhentet i forbindelse med vilkår i forundersøgelsestilladelsen, jf. § 22 og etableringstilladelsen, jf. § 25.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den øgede interesse for etablering af elproducerende anlæg på havet, hvor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i den forbindelse har modtaget ansøgninger på etablering af elproducerende anlæg på havet fra ansøgere, der ikke i dag er elproducerende virksomheder. Ansøgerne har været nyoprettede virksomheder, der endnu ikke har drevet virksomhed bestående af produktion, transmission, distribution, aggregering, fleksibelt elforbrug, energilagring eller elhandel.
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. april 2023.
Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 13-15.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af den foreslåede bestemmelse om udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X). Såfremt udbuddene skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde dem, vil bestemmelsen tidligst kunne træde i kraft, når og i det omfang godkendelsen foreligger.
Det foreslås i stk. 3, at denne lovs § 1, nr. 1-4, ikke finder anvendelse for projekter, hvor der er udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da VE-loven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som ændret bl.a. ved lov nr. 499 af 1. maj 2019, § 2 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 2 i lov nr. 2605 af 28. december 2021 og senest ved lov nr. 804 af 7. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres », som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer« til: »på terræn og på søer«.
2. I § 6, stk. 1, nr. 4, udgår », som nettilsluttes«.
3. I § 21, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 41«: »eller ikke er nettilsluttet«, og »solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation« ændres til: »solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller ikke er nettilsluttet,«.
4. I § 21, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »vandkraftslav,«: »som er nettilsluttet, og«.
5. I § 22, stk. 8, indsættes efter »om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,«: »om tilsyn«.
6. I § 25, stk. 3, indsættes efter »nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg,«: »om tilsyn«.
7. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
8. I § 29, stk. 4, indsættes efter »programmer og af konkrete projekter (VVM), om«: »tilsyn og om tilladelseshavers«.
9. Efter § 29 a indsættes i kapitel 3:
»§ 29 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter §§ 22, 25 og 29.«
10. I § 35 c, stk. 3 og 4, og § 35 d, stk. 3 og 4, ændres »2024« til: »2022«.
11. Efter § 35 e indsættes:
»§ 35 f. Denne bestemmelse omhandler investeringsstøtte i form af tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for arbejdets påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om tilskud til opstilling af vindmøller omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 2, herunder om følgende:
Ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af tilskud, herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningsperioder og tilskudspuljernes størrelse.
Støtteberettigede omkostninger, støtteintensiteten, tilskudsloft og tilskuddets størrelse og beregning.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 13-15.
Stk. 3. § 1, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for projekter, hvor der er udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. april 2023. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler anvendelse.
FREDERIK
Kronprins
/ Lars Aagaard
Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.
Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud og for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.
Vilkår i tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, herunder vilkår om oplysningspligt, tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud og helt eller delvist bortfald af tilsagn.
Kriterier for udvælgelse af ansøgninger om tilskud, herunder eventuelt lodtrækning, hvis den samlede ansøgte sum overstiger tilskudspuljens størrelse, jf. nr. 1.
Stk. 4. Ministeren fører tilsyn med, at reglerne i denne bestemmelse og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle betingelser og vilkår i tilsagn overholdes.«
12. I § 43, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »35 e« til: »35 f«.
13. I § 43 k, stk. 1, indsættes efter »produktion«: »og anvendelse«.
14. I § 43 k, stk. 2, indsættes efter »udbud«: »af støtte til produktion, jf. stk. 1,«.
15. I § 43 k indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til anvendelse, jf. stk. 1.«
16. I § 51 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1, overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energistyrelsen et negativt pristillæg. Hvis markedsprisen i 1 time har oversteget det samlede beløb for pristillæg og markedspris, modregnes det overskydende beløb i Energistyrelsens udbetaling af pristillæg.«
17. I § 55, stk. 2, og § 56, stk. 1, ændres »35 e« til: »35 f«.
18. I § 59 indsættes efter »samt disses koncernforbundne virksomheder«: », tilladelsesindehavere«.