Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.) § 9

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder en udtømmende opregning af de direktiver, som loven gennemfører.

Loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet.

Det foreslås, at fodnoten til titlen til loven affattes på ny, så den vil indeholde en opdateret oversigt over de gældende EU-forskrifter, som udgør lovens EU-retlige baggrund.

Den foreslåede nyaffattelse skyldes vedtagelsen af VE II-direktivet, ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, og ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU.

Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at fodnoten vil blive forkortet i overensstemmelse med god praksis, således at ændringsretsakter til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF ikke anføres enkeltvis.

Til nr. 2

Der findes ikke på nuværende tidspunkt en bestemmelse i lov om fremme af energibesparelser i bygninger med en definition af begrebet ”energi fra vedvarende energikilder”.

I loven indgår bestemmelser, som er fastsat med henblik på at gennemføre dele af VE I-direktivet og i den forbindelse benyttes begrebet ”energi fra vedvarende energikilder”.

Det fremgår af § 1, at lovens primære formål er at fremme energibesparelser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder, samt at medvirke til at reducere vandforbruget i bygninger. Af bestemmelsens forarbejder fremgår, at formuleringen ”øge andelen af energi fra vedvarende energikilder” er indsat i formålsparagraffen for at tydeliggøre VE-direktivets målsætning om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder i bygninger gennem fastsættelse af mål, der øger andelen af energi fra vedvarende energikilder, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 84 som fremsat, side 32.

I lovens kapitel 8 om supplerende krav til offentlige bygninger er der i § 21 fastsat bestemmelser om klima-, energi- og forsyningsministerens adgang til at fastsætte regler om offentlige institutioner og virksomheder m.v., herunder om, at opførelse og gennemrenovering af bygninger sker på en måde, der øger andelen af energi fra vedvarende energikilder.

Det følger af forarbejderne til § 21, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 84 som fremsat, side 39-40, at bemyndigelserne om fremme af øget andel af energi fra vedvarende energikilder er indsat med henblik på at tydeliggøre ministerens adgang til at sikre, at gennemførelsen af artikel 13, stk. 5 i VE I-direktivet sker på en sådan måde, at nye offentlige bygninger og eksisterende offentlige bygninger, der skal gennemrenoveres, på nationalt, regionalt og lokalt plan kommer til at danne forbillede i forbindelse med gennemførelsen af direktivet og at dette bl.a. sker gennem lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Bestemmelsen i VE I-direktivets artikel 13, stk. 5 er uden indholdsmæssige ændringer videreført med VE II-direktivet.

I lovens kapitel 9 a er der i §§ 24 b-24 e, fastsat bestemmelser om godkendelsesordninger for virksomheder, der installerer eller monterer små VE-anlæg.

Det følger af forarbejderne til §§ 24 b-24 e, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 84 som fremsat, side 44-47, at bestemmelserne har til henblik at sikre, at ministeren har hjemmel til at fastsætte regler, som implementerer VE I-direktivets artikel 14, stk. 3 og 4, samt bilag IV og VII. Disse bestemmelser i VE I-direktivet omhandler medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger er til rådighed for installatører af små biomassekedler og -ovne, solcellesystemer og solvarmesystemer, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi og varmepumper. Bestemmelserne er uden indholdsmæssige ændringer videreført med VE II-direktivet.

”Energi fra vedvarende energikilder” er nærmere defineret i VE II-direktivet som energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Det foreslås, at der i lovens § 2 efter stk. 2, indsættes et nyt stykke, hvorefter ”energi fra vedvarende energikilder” defineres. Definition sætter rammen for, hvordan begrebet ”energi fra vedvarende energikilder” skal forstås og dermed også for implementeringen af de ovenfor nævnte bestemmelser i VE I-direktivet, som uden indholdsmæssige ændringer er videreført med VE II-direktivet.

Den foreslåede bestemmelse, som bliver § 2, stk. 3 , medfører, at der indføres en definition af begrebet ”energi fra vedvarende energikilder”, således at loven afgrænses i overensstemmelse med direktivet.

Indsættelse af den foreslåede definition vil føre til, at det i loven tydeliggøres, hvad der forstås ved ”energi fra vedvarende energikilder”, og at bestemmelserne i § 21 og §§ 24 b - 24 e, for så vidt angår dette begreb skal forstås i overensstemmelse med definitionen i VE II-direktivet.

Som konsekvens af indsættelsen af § 2, stk. 3 i loven, bliver § 2, stk. 3 herefter til § 2, stk. 4.

Til nr. 3

Det fremgår af § 24 e, stk. 1, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og nærmere betingelser for udførelse af erhvervet for virksomheder og personer, som i medfør af national lovgivning eller administrative bestemmelser, som gennemfører artikel 14, stk. 3 i VE I-direktivet, er certificerede eller på tilsvarende måde kvalificerede til i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom, at udøve følgende erhverv:

1. Virksomhed som godkendt installatør eller montør af små VE-anlæg og

2. relevant medarbejder i en virksomhed, der er godkendt installatør eller montør af små VE-anlæg.

I § 24 e, stk. 1 henvises der således til artikel 14, stk. 3, i VE I-direktivet. Det følger af artikel 14, stk. 3, at medlemsstaterne skal sikre, at certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger senest den 31. december 2012 bliver eller er til rådighed for installatører af små biomassekedler og -ovne, solcellesystemer og solvarmesystemer, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi samt varmepumper. Endvidere fremgår det, at disse ordninger efter behov kan tage hensyn til eksisterende ordninger og strukturer og skal være baseret på de kriterier, der er fastlagt i direktivets bilag IV om certificering af installatører. Herudover fremgår det, at hver medlemsstat anerkender certificeringer, der er givet af andre medlemsstater i overensstemmelse med disse kriterier. Denne bestemmelse er med VE II-direktivet videreført i artikel 18, stk. 3 uden indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås, at § 24 e, stk. 1, ændres, således at der henvises til artikel 18, stk. 3, i VE II-direktivet i stedet for til artikel 14, stk. 3, i VE I-direktivet.

Den foreslåede ændring vil føre til, at bestemmelsens henvisning til VE-direktivet opdateres til den aktuelle bestemmelse i det seneste direktiv. Idet VE I-direktivets artikel 14, stk. 3, uden indholdsmæssige ændringer er videreført med VE II-direktivets artikel 18, stk. 3, vil den foreslåede ændring ikke have indholdsmæssig betydning.