Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at fonden underretter arbejdsgiveren og efterfølgende lønmodtageren om de indberettede oplysninger m.v., jf. § 3 og § 28, stk. 3, 2. pkt.

Bestemmelsen vedrører fondens underretning af arbejdsgiver og lønmodtager om de feriemidler, der er indberettet for den samlede periode fra 1. september 2019 til 31. august 2020, jf. lovens § 3, samt eventuelle allerede udbetalte feriemidler efter § 28. § 28 giver mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, henvises til § 15 a, stk. 2, 2. pkt., efter § 28, stk. 3, 2. pkt.

Forslaget vil medføre, at fonden i forbindelse med underretning af lønmodtageren om de indberettede oplysninger, tillige skal underrette lønmodtageren om førtidig udbetaling efter § 15 a. Fonden skal således både underrette om feriemidler, der er indberettet for den samlede periode fra 1. september 2019 til 31. august 2020 og om eventuelle førtidigt udbetalte feriemidler efter § 15 a samt fondsferiedage efter § 28. Formålet med underretning og høring af lønmodtagerne er at give disse indsigt i de indberettede tilgodehavende feriemidler. Underretning og høring har ikke til formål at danne grundlag for indsigelse mod det beløb, der måtte være blevet udbetalt efter § 28 om fondsferiedage og den foreslåede § 15 a.

Det bemærkes, at udbetalte feriemidler efter § 28, vil blive fratrukket inden opgørelsen af førtidig udbetaling efter § 15 a, jf. forslaget til § 1, nr. 6.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 15 a, der indebærer, at fonden, inden arbejdsgiverens endelige indberetning af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler, kan udbetale et beløb til lønmodtageren som en førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til den 31. marts 2020.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 1, at arbejdsgiveren i forbindelse med indberetningen efter § 3 indbetaler tilgodehavende feriemidler for hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren i forbindelse med indberetningen tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter §§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås, at § 6, stk. 1, nyaffattes, således at arbejdsgiveren efter indberetningen efter § 3 indbetaler tilgodehavende feriemidler for hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter §§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.

Ændringen indebærer, at arbejdsgiveren ikke kan indbetale til fonden samtidig med indberetningen, der skal ske senest pr. 31. december 2020, men først på et tidspunkt herefter, som fastsættes ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Ændringen indebærer også, at arbejdsgiveren først i forbindelse med den første ordinære opkrævning skal tilkendegive, om arbejdsgiveren ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 2 og § 8. Den første ordinære opkrævning vil finde sted i juli og august 2021, og tilkendegivelsen vil skulle ske på fondens hjemmeside senest den 31. august 2021.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, 1. pkt., at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt eller skal udbetales til lønmodtageren i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år, fordi lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret, jf. dog § 28, stk. 4.

Det betyder, at eventuel udbetaling af fondsferiedage efter § 28 ikke har betydning for afgørelsen. Afgørelsen træffes således ved udbetaling efter § 15. Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende feriemidler, uanset om der tidligere er udbetalt fondsferiedage efter § 28. Fondsferiedage efter § 28 giver mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Det fremgår endvidere af § 8, stk. 2, 1. pkt., at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til lønmodtager efter § 15, stk. 2-4, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret, jf. dog § 28, stk. 4.

§ 8, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., indebærer således, at fonden træffer afgørelse om, at arbejdsgiver skal indbetale tilgodehavende feriemidler til fonden i forbindelse med, at lønmodtageren når folkepensionsalderen, eller har ansøgt om udbetaling efter at have fået tilkendt førtidspension, være overgået til seniorpension, efterløn, have fået tilkendt fleksydelse, have fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller have taget varigt ophold i udlandet. Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende feriemidler, uanset om der tidligere er udbetalt fondsferiedage efter § 28.

Det foreslås på den baggrund, at der i § 8, stk. 1, pkt., og stk. 2, 1. pkt. , henvises til § 15 a, stk. 3, på samme måde, som der efter den gældende bestemmelse henvises til § 28, stk. 4.

Bestemmelsen indebærer herefter, at fonden vil træffe afgørelse om, at arbejdsgiver fortsat skal indbetale tilgodehavende feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, når lønmodtageren når folkepensionsalderen, har fået tilkendt seniorpension eller førtidspension, er overgået til efterløn, har fået tilkendt fleksydelse, har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller har taget varigt ophold i udlandet, uanset om lønmodtageren tidligere har fået udbetalt dele af midlerne efter § 15 a og/eller § 28. Dette skyldes, at førtidig udbetaling efter § 15 a og feriebetaling efter § 28 er uden betydning for arbejdsgivers pligt til betaling af tilgodehavende feriemidler, jf. forslaget til § 15 a, stk. 3 og lovens § 28, stk. 4.

Arbejdsgiveren er forpligtet til at indbetale eventuelt skyldige feriemidler til fonden, når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet, og i den forbindelse ansøger om udbetaling, eller ved død, uanset om lønmodtageren på tidspunktet for indbetaling har et krav mod fonden. Det bemærkes, at der vil kunne være tale om indbetaling af tilgodehavende feriemidler fra arbejdsgiver, hvor de tilgodehavende feriemidler allerede er udbetalt til lønmodtageren. Her vil arbejdsgiver skulle indbetale, når lønmodtageren har opnået folkepensionsalderen, da lønmodtageren ikke vil søge om udbetaling.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 15 a, der indebærer, at fonden, inden arbejdsgiverens indberetning af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler, kan udbetale et beløb til lønmodtageren som en førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til den 31. marts 2020.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 4

Efter den gældende § 11, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om arbejdsgiveres indbetaling af tilgodehavende feriemidler efter §§ 3, 5, 6 og 8-10, herunder om de oplysninger, der skal ledsage indbetalingen.

Det foreslås, at bemyndigelsen i § 11, stk. 1 , udvides, således at bemyndigelsesbestemmelsen tillige omfatter fastsættelse af indbetalingstidspunktet for arbejdsgiveres indbetaling af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler til fonden. Det forudsættes, at muligheden for arbejdsgivernes indbetaling til fonden alene udskydes få måneder, til når den tekniske løsning er på plads primo 2021.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at ændre på tidspunktet for arbejdsgiverens indbetaling af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler til fonden.

Til nr. 5

Ifølge den gældende § 12 omfatter lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler efter denne lov indberettede tilgodehavende feriemidler, jf. § 3, med tillæg af den tilskrevne regulering efter § 13, jf. dog § 28, stk. 3.

Lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler er således midler, som er indberettet til fonden af henholdsvis arbejdsgiver, FerieKonto eller en forening, der administrerer private feriekasser med reguleringer, dog fratrækkes feriebetaling efter lovens § 28, stk. 3.

Det foreslås, at der i § 12 henvises til § 15 a, stk. 2, på samme måde, som der efter den gældende bestemmelse henvises til § 28.

Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a fratrækkes i lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler.

Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler er således tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 fratrukket eventuel førtidig udbetaling efter § 15 a samt eventuel feriebetaling efter § 28. Hvis lønmodtageren både har fået førtidig udbetaling, jf. forslaget til § 15 a og feriebetaling, jf. § 28, vil både den førtidige udbetaling af feriemidler og feriebetalingen skulle fratrækkes lønmodtagers krav.

Da fondens indtræden i lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler først opstår efter arbejdsgivers indberetning, jf. lovens § 1, stk. 4, der skal ske senest den 31. december 2020, jf. lovens § 3, stk. 1, vil den årlige regulering ske i forhold til de midler, der er indberettet med fradrag af de førtidige udbetalinger efter den foreslåede § 15 a, samt feriebetaling efter § 28 i gældende lov. Feriemidler, der udbetales i 2020 vil heller ikke indgå i lønmodtagernes forholdsmæssige andel af fondens resultat pr. 31. december 2020 efter § 13. Tilsvarende gælder for førtidig udbetaling, hvor der er dispenseret fra ansøgningsfristen og som derfor udbetales i 2021.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 6

De gældende regler om udbetaling af tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren fremgår af kapitel 5 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

De optjente feriemidler vedrører ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, der som led i overgangen til den ny ferielov med samtidighedsferie kan som udgangspunkt først udbetales efter § 15, medmindre lønmodtageren er omfattet af den dagældende ferielovs § 2 a om samtidighedsferie for visse lønmodtagergrupper eller fondsferiedage efter § 28. Fondsferiedage efter § 28 giver mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Forvaltningen og administrationen af disse optjente feriemidler sker efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, og betyder, at beløbet kommer til udbetaling, når lønmodtageren når pensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet, og i den forbindelse ansøger om udbetaling, eller ved lønmodtagerens død.

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 1, at fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler med tillæg af reguleringer efter § 13, stk. 2, til lønmodtageren, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen. Lønmodtageren og fonden kan aftale, at de tilgodehavende feriemidler udbetales på et senere tidspunkt.

Derudover fremgår det af § 15, stk. 2, at fonden efter ansøgning udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere, der har forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået tilkendt førtidspension i henhold til kapitel 3 i lov om social pension, 2) har fået tilkendt seniorpension i henhold til kapitel 3 a i lov om social pension, 3) er overgået til efterløn i medfør af reglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring, 4) har fået tilkendt fleksydelse efter kapitel 2 i lov om fleksydelse, 5) har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller 6) har taget varigt ophold i udlandet.

Udgangspunktet er således, at fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller når lønmodtageren ansøger om udbetaling i forbindelse med, at lønmodtageren på anden vis varigt forlader arbejdsmarkedet grundet eksempelvis førtidspension, efterløn eller varigt ophold i udlandet.

Fonden udbetaler endvidere tilgodehavende feriemidler, hvis de samlede tilgodehavende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., samt til dødsboet ved lønmodtagers død. Dette følger af § 15, stk. 3 og 4.

Efter § 15, stk. 5, har fonden ikke pligt til at udbetale tilgodehavende feriemidler efter § 15 før den 1. oktober 2021. Uanset dette skal fonden allerede fra 1. januar 2021 udbetale tilgodehavende feriemidler til dødsboet ved lønmodtagers død.

Det foreslås i forslaget til nyt kapitel 5 a om førtidig udbetaling af feriemidler, at der gives hjemmel til, at der kan ske førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler.

Der er i kapitel 5 a taget udgangspunkt i principperne for udbetaling af fondsferiedage efter § 28, der giver mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Med det foreslåede § 15 a, stk. 1, 1. pkt., kan fonden efter ansøgning fra lønmodtageren foretage en førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020.

Forslaget vil medføre, at der kan ske førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Perioden svarer til optjening af op til tre ugers ferie. Lønmodtagere vil hermed kunne få førtidig udbetaling af feriemidler svarende til op til tre ugers ferie.

Førtidig udbetaling af feriemidler forudsætter med forslaget, at lønmodtageren ansøger herom. Med forslaget vil der derfor også være mulighed for at lade tilgodehavende feriemidler for hele optjeningsperioden forblive hensat i fonden indtil udbetaling efter lovens § 15. Det vil ikke være muligt at ansøge om delvis udbetaling af de optjente feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Ansøgningen vedrører således hele perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020. De nærmere regler for ansøgning, herunder frist for ansøgning og dispensationsadgangen vil blive fastsat i bekendtgørelse, jf. forslaget til stk. 6. Hvis lønmodtageren ikke ansøger om feriemidlerne inden for ansøgningsfristen, vil det alene være muligt at få udbetalt feriemidlerne efter § 15, medmindre betingelser for dispensation er opfyldt. Dispenseres fra ansøgningsfristen vil afgørelse om førtidig udbetaling fortsat ske på baggrund af kapitel 5 a, og de dertilhørende regler fastsat ved bekendtgørelse, jf. forslaget til § 15 a, stk. 6.

Fonden træffer på baggrund af ansøgningen afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbetaling af feriemidler, herunder om der er tale om en lønmodtager i ferielovens forstand, og om lønmodtageren er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019. Det er alene lønmodtagere i ferielovens forstand, der er berettiget til tilgodehavende feriemidler. I ferieloven defineres en lønmodtager som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Vederlaget vil typisk være i form af penge, men det kan også være i form af andre goder. Direktører er derfor ikke lønmodtagere i ferielovens forstand, i det tilfælde, direktøren ikke befinder sig i et tjenesteforhold. Det skal i den forbindelse bemærkes, at lønmodtagere omfattet af ferielovens § 2 a er undtaget fra ferielovens § 48 a, stk. 2. § 2 a vedrører hushjælp eller anden medhjælp i en privat husstand, som gennemsnitligt arbejder højst 8 timer om ugen, au pair-personer, personer omfattet af forskerskatteordningen samt anden højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Der vil i forhold til fastlæggelse af beskatning af beløbet blive taget udgangspunkt i § 2 om opgørelse af tilgodehavende feriemidler. Hvis førtidig udbetaling af feriemidler træder i stedet for feriegodtgørelse under FerieKonto, eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen være skattefri, jf. den foreslåede § 15 a, stk. 4, da der er sket beskatning ved indbetaling til FerieKonto eller feriekasse. Hvis førtidig udbetaling træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, vil udbetalingen skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette svarer til beskatning af feriebetaling efter den nugældende § 28.

Det bemærkes, at lønmodtageren ikke kan overdrage sit krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler, herunder førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Dermed kan der ikke støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvorved lønmodtageren fraskriver sig eller overdrager retten til ferie og feriebetaling, jf. § 23.

Med det foreslåede § 15 a, stk. 1, 2. pkt., fratrækkes feriebetaling i forbindelse med afholdelse af særlige fondsferiedage efter § 28 i udbetalingen.

Forslaget vil medføre, at hvis lønmodtageren har modtaget feriebetaling i forbindelse med afholdelse af særlige fondsferiedage efter § 28, fratrækkes dette i den førtidige udbetaling af feriemidler, da fondsferiemidlerne er optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019. Dette skyldes, at feriebetaling efter § 28 vedrører perioden 1. september 2019 til 31. december 2019, som ligeledes er en del af den periode, der udbetales efter forslaget til § 15 a.

Det foreslås i § 15 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., at feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra august til september 2019, anses for optjent i september 2019. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til april 2020, anses for optjent i april 2020.

Det betyder, at alle lønperioder, der slutter i perioden fra og med 1. september 2019 til og med 31. marts 2020 som udgangspunkt anses for optjent i den periode, der kan udbetales efter den foreslåede ordning. Den foreslåede bestemmelse er særligt relevant for uge- eller 14-dageslønnede ansatte, idet beløbet, såfremt feriebetalingen hen over nævnte perioder ikke samlet bliver fremført til lønperiodens slutdato, administrativt vil skulle opsplittes i feriedage med et kr. beløb optjent før 1. september 2019 og feriedage med et kr. beløb optjent efter 1. september 2019. Tilsvarende for lønperioder henover månedsskiftet marts og april 2020. Derimod finder forslaget ikke anvendelse på lange lønperioder indtjent over flere måneder, idet det vil stride mod ferielovens grundlæggende princip om, at ferien optjenes i forhold til, hvornår arbejdet udføres.

Beskæftigelsesministeren kan i bekendtgørelse, jf. stk. 6, fastsætte nærmere regler om lønperioder, der skal indgå i beregningen, fx om at ansøgere med lønperioder, der angiver en optjeningsperiode fra eksempelvis 1. juli 2019 og henover 1. september 2019, som udgangspunkt vil behandles manuelt, for så vidt muligt at undgå, at der udbetales for en for lang periode.

Med det foreslåede § 15 a, stk. 2 , 1. pkt., fratrækkes førtidig udbetaling efter stk. 1 lønmodtagerens krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler efter § 12.

Forslaget vil medføre, at udbetaling efter forslaget stk. 1 fratrækkes lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler mod fonden efter § 12. Hvis en lønmodtager vælger at få førtidig udbetaling efter forslaget til § 15 a, vil lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler efter § 12 således som udgangspunkt bestå af feriemidler optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020. Dog med forbehold for de afvigelser, der opstår som følge af, at udbetalingen efter forslaget til § 15 a ikke sker på samme grundlag, som opgørelsen af tilgodehavende feriemidler, hvor sidstnævnte baseres på arbejdsgivernes indberetninger.

Da de tilgodehavende feriemidler er baseret på arbejdsgivers indberetning, mens den førtidige udbetaling baseret på eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo, Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v, vil den førtidige udbetaling af feriemidler i en lang række tilfælde ikke være helt i overensstemmelse med de af arbejdsgiveren indberettede beløb. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er krav om, at arbejdsgivers indberetning skal være periodiseret. Indberetningen vedrører for hver enkelt lønmodtager derfor samtlige tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 hos arbejdsgiveren. Nogle arbejdsgivere indberetter dog løbende, hvorfor indberetningerne fra disse kan være periodiseret.

Da den førtidige udbetaling af feriemidler fratrækkes i lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler, vil en udbetaling, der er større end det beløb, lønmodtageren reelt har krav på for den pågældende periode betyde, at lønmodtageren bliver modregnet i de resterende tilgodehavende feriemidler for den øvrige del af optjeningsperioden, der går fra 1. april 2020 til 31. august 2020. Ligeledes vil en udbetaling, der er mindre end det beløb, lønmodtageren reelt har krav på, indebære, at lønmodtagerens resterende tilgodehavende i fonden vil være et højere beløb, end der faktisk er optjent i den øvrige del af optjeningsperioden, der går fra 1. april 2020 til 31. august 2020. Dermed kan de tilbageværende tilgodehavende feriemidler svare til mere eller mindre end de feriemidler, som lønmodtageren faktisk har optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020.

Det foreslås i § 15 a, stk. 2, 2. pkt., at forud for høring af lønmodtageren efter § 4, stk. 1, skal fonden undersøge, om lønmodtageren har fået udbetalt tilgodehavende feriemidler efter stk. 1, som skal fratrækkes ved opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler.

Dermed vil arbejdsgiver og lønmodtager efter § 4, stk. 1, skulle underrettes om indberettede feriemidler efter § 3. Lønmodtager skal derudover underrettes om, hvad der skal fratrækkes efter § 15 a om førtidig udbetaling af feriemidler og § 28 om fondsferiedage.

Den foreslåede bestemmelse til § 15 a, stk. 2, svarer til reglerne om udbetaling af fondsferiedage, jf. lovens § 28, stk. 3.

Det foreslås i § 15 a, stk. 3, 1. pkt., at udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2 er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler efter kapitel 2 og 3.

Forslaget vil medføre, at udbetaling efter den foreslåede § 15 a, stk. 1, og fradrag efter den foreslåede § 15 a, stk. 2, ikke ændrer ved arbejdsgiverens pligt til at indberette, opgøre og indbetale tilgodehavende feriemidler vedrørende den pågældende lønmodtager.

Det foreslås i § 15 a, stk. 3, 2. pkt., at fradrag i lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 2, ikke skal indgå i opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden.

Forslaget vil medføre, at ved opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden, skal der ses bort fra, at der måtte være sket fradrag i, hvad lønmodtageren har krav på at få udbetalt som følge af en førtidig udbetaling af feriemidler. Det indebærer, at arbejdsgiveren vil skulle indbetale samtlige tilgodehavende feriemidler for en lønmodtager, selv om denne har fået førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter forslaget til § 15 a og/eller udbetaling af fondsferiedage efter § 28. Det vil være fonden, der skal foretage fradrag i lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler, jf. den foreslåede § 15 a, stk. 2.

Den foreslåede § 15 a, stk. 3, svarer til reglerne om udbetaling af fondsferiedage, jf. lovens § 28, stk. 4.

Det foreslås med § 15 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1 medregnes ved opgørelsen af lønmodtagers skattepligtige indkomst, i det omfang den hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Udbetalingen medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagers skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse.

Forslaget vil medføre, at den førtidige udbetaling af feriemider vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis udbetalingen hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Hvis den førtidige udbetaling af feriemidler træder i stedet for feriegodtgørelse under FerieKonto eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen derimod være skattefri, da der er fratrukket skat ved indberetningen til FerieKonto. Den førtidige udbetaling af feriemidler undergives således den samme skattemæssige behandling som udbetalinger fra fonden i forbindelse med lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet.

Det foreslås med § 15 a, stk. 4, 3. pkt., at udbetalingen nævnt i 1. pkt. henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og medregnes til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Kildeskattelovens § 49 B finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler, der er skattepligtige vil skulle henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Fonden vil således med udgangspunkt i lønmodtagerens skattekort skulle beregne og indeholde A-skat i forbindelse med skattepligtige førtidige udbetalinger af feriemidler og indbetale A-skatten til Skatteforvaltningen.

Der skal desuden betales arbejdsmarkedsbidrag af de skattepligtige udbetalinger, svarende til at skattepligtige udbetalinger fra fonden i øvrigt er arbejdsmarkedsbidragspligtige.

Arbejdsmarkedsbidraget vil skulle opgøres og indeholdes af fonden efter de samme regler for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, der gælder for så vidt angår ordinære arbejdsmarkedsbidragspligtige udbetalinger fra fonden i forbindelse med lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, jf. kildeskattelovens § 49 B. Det vil sige, at der vil skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. ved udbetalingen. Fonden vil skulle indbetale det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til Skatteforvaltningen.

I og med, at der skal ske indeholdelse af skat og arbejdsmarkedsbidrag, følger det af skatteindberetningslovens § 1, at udbetalingen og de indeholdte beløb vil skulle indberettes til Skatteforvaltningen, så modtageren af udbetalingen vil kunne blive godskrevet de indeholdte beløb ved sin skatteansættelse.

Efter § 15, stk. 6, kan fonden kræve udbetalte tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det er en forudsætning for tilbagebetaling efter denne bestemmelse, at lønmodtageren må antages at have været i ond tro om sin ret til udbetalingen. Herudover gælder grundsætningen om condictio indebiti, hvorefter man som udgangspunkt kan kræve et fejlagtigt erlagt beløb tilbagebetalt fra modtageren, hvis denne indså eller burde have indset, at betalingen skyldes en fejl.

Det foreslås med § 15 a, stk. 5, 1. pkt. , at fonden kan kræve førtidigt udbetalte feriemidler efter stk. 1, som lønmodtageren ikke har krav på, tilbagebetalt.

Forslaget vil medføre, at fonden vil kunne kræve tilbagebetaling af førtidigt udbetalte feriemidler, hvor det viser sig, at modtageren ikke har et tilsvarende krav på tilgodehavende feriemidler.

Tilbagesøgningen gælder kun i det tilfælde, hvor den førtidige udbetaling overstiger de samlede tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Fonden vil derfor kun tilbagesøge hos personer, hvor der ikke er mulighed for at modregne i de samlede tilgodehavende feriemidler. Der vil eksempelvis kunne tilbagesøges, hvis modtageren ikke anses som lønmodtager i ferielovens forstand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019. Det kan fx skyldes, at modtageren er direktør eller medejer, og dermed ikke i et tjenesteforhold.

Det forudsættes, at fonden primo 2021 vil identificere de modtagere af førtidig udbetaling af feriemidler, hvor udbetalingen enten ikke var berettiget, fx fordi ansøgeren ikke var lønmodtager efter ferieloven, eller hvor der på grundlag af indkomstoplysningerne på udbetalingstidspunktet er beregnet og udbetalt mere, end de samlede tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 er opgjort til. Fondens tilbagesøgning af det for meget udbetalte kan bestå i udsendelse af opkrævning, rykkere, og hvis det ikke fører til betaling, kan fonden overdrage fordringen til inddrivelse.

Inddrivelsen af gæld til det offentlige varetages af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som senest ændret ved lov nr. 814 af 9. juni 2020. Opgaven er i dag placeret hos Gældsstyrelsen, der er en del af Skatteforvaltningen. Af forarbejderne til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 272, anføres i de specielle bemærkninger til § 1, at det ”offentlige” skal forstås bredt. Gældsstyrelsen har vurderet, at fonden falder ind under dette begreb, hvorfor tilbagebetalingskrav vedrørende med urette udbetalte feriemidler omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og derfor skal inddrives af Gældsstyrelsen. Fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det bemærkes, at forældelsesfristen er 5 år, da kravet støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold, jf. § 4 i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, dog indtræder forældelse tidligst 5 år efter, at opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler er blevet endelig, jf. lovens § 16, jf. § 4. Forældelsesfristen for kravet løber fra det tidspunkt, modtageren senest skal betale påkravet, jf. § 2, stk. 2, i forældelsesloven. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter den foreslåede stk. 6, nærmere regler om tilbagesøgning, herunder om frist for betaling af påkrav. Fristen afbrydes foreløbigt, når kravet sendes til inddrivelse. For fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, gælder således ifølge lovens § 18 a, stk. 7, at forældelse tidligst indtræder 3 år efter fordringens modtagelse hos Gældsstyrelsen.

Det bemærkes endvidere, at både lønmodtager og arbejdsgiver indtil 30. juni 2025 kan gøre indsigelse mod de indberettede tilgodehavende feriemidler, jf. lovens § 4, stk. 3. Eventuelle ændringer i indberetninger som følge af sådanne indsigelser vil derfor kunne medføre, at der er blevet tilbagesøgt midler hos en person, der senere viser sig at være berettiget til midler. De senere indberettede midler vil i dette tilfælde skulle udbetales til lønmodtageren.

Det foreslås med § 15 a, stk. 5, 2. pkt., at det ikke er en betingelse for tilbagesøgningen, at modtageren ved udbetalingen er vidende om, at denne ikke har krav på førtidig udbetaling efter stk. 1.

Forslaget vil medføre, at hvis en person har fået udbetalt førtidige feriemidler, uden at være berettiget til det, kan fonden kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt, uanset modtagerens kendskab hertil. Det er dermed ikke en forudsætning, at modtager af førtidige feriemidler er vidende om ikke at være berettiget til udbetalingen. Bestemmelsen giver således videre mulighed for tilbagesøgning, end efter grundsætningen om condictio indebiti, hvorefter et fejlagtigt udbetalt beløb som udgangspunkt kan kræves tilbagebetalt, hvis modtageren indså eller burde have indset, at betalingen skyldtes en fejl.

Endeligt foreslås det med § 15 a, stk. 6 , at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning.

Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at fastsætte nærmere rammer for lønmodtagerens ansøgning, hvor der bl.a. tages højde for, at den berettigede personkreds alene er lønmodtagere, der er direkte omfattet af ferieloven og ikke undtaget fra reglerne om behandling efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler efter lov om ferie § 48 a, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og at der derfor alene er perioder med lønmodtagerbeskæftigelse, der indgår i opgørelsen af den førtidige udbetaling af feriemidlerne. Der vil i den forbindelse eksempelvis kunne fastsættes regler om, at ansøgeren skal underskrive en tro- og loveerklæring om, at ansøgeren ikke er omfattet af en personkreds eller situation, hvor der ikke optjenes ret til ferie, der skal indberettes til fonden og indefryses. Dette kan være med til at sikre, at ansøgere alene søger, hvis de mener, at være berettiget. I situationer hvor der kan være tvivl om, hvorvidt ansøgeren opfylder kravene, vil der kunne ansøges via blanket og vedlagt dokumentation, som behandles manuelt i fonden. Udgangspunktet forventes at være, at ansøgning sker digitalt. Der forventes endvidere fastsat rammer for ansøgningsfrist ud fra hensyn om bl.a. ønsket om, at midlerne skal sætte gang i økonomien efter coronakrisen samt fondens administration. Det forventes, at ansøgningsfristen vil fastsættes til 1. december 2020. Der vil forventeligt også fastsættes rammer for muligheden for at søge dispensation fra ansøgningsfristen i særlige tilfælde.

Derudover forudsættes bemyndigelsen blandt andet at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for beregningen af det beløb, som kan udbetales som førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Formålet med beregningen vil være at nå frem til et beløb, der er så tæt som muligt på de feriemidler, som lønmodtageren faktisk optjener i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Beregningen vil fx kunne ske med en fastsat procentsats af lønmodtagerens lønindtægt for en tilsvarende periode, baseret på oplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. For de lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har foretaget indberetning af feriemidlerne til FerieKonto eller Feriepengeinfo, vil udbetaling kunne ske på baggrund af disse indberetninger, som de fremstår på udbetalingstidspunktet.

Endvidere forudsættes det, at der bliver fastsat nærmere rammer for udbetalingen, herunder om det skal ske til eksempelvis NemKonto, samt nærmere regler for fondens administration af feriemidlerne optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Udgangspunktet er, at fonden foretager automatiseret behandling af ansøgninger. De nærmere rammer for fondens administration og kontrol i forbindelse med førtidig udbetaling vil bl.a. vedrøre kriterier der lægges til grund for manuel behandling af førtidig udbetaling, samt dokumentation der skal bruges til den manuelle behandling. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om manuel behandling af ansøgninger for personer med høje lønninger eller hvis de lønperioder, der indgår i beregningsgrundlaget, fremstår usædvanlige, sådan at der kan tages hensyn til dette ved beregning af udbetalingen.

Ligeledes vil der forventeligt blive fastsat nærmere regler om fondens tilbagesøgning af uberettiget udbetalte feriemidler efter § 15 a. Der vil i den forbindelse eksempelvis kunne fastsættes regler om processen for fondens fremsættelse af krav mod den uberettigede modtager af feriemidler, tilbagebetalingsfrister, rykkere, renter og gebyrer m.v.

Fordringer, både krav mod det offentlige og mod private udbetalere, kan som udgangspunkt anvendes til modregning, hvis en række betingelser er opfyldt. Der skal foreligge gensidighed, hvorved forstås, at modregneren skal have et krav (der betegnes modfordring) mod hovedmanden, der tilsvarende skal have et krav (der betegnes hovedfordring) mod modregneren. Mod- og hovedfordring skal være afviklingsmodne, hvorved forstås, at modfordringen skal være forfalden, mens frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Mod- og hovedfordring skal være udjævnelige, dvs. af samme art (typisk penge). Endelig skal modfordringen være retskraftig. Modregning kan dog være udelukket, hvis dette er bestemt ved lov.

Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 som senest ændret ved lov nr. 814 af 9. juni 2020, kan ske i udbetalinger fra staten, jf. § 8, stk. 1, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der med §§ 7-9 a indeholder regler om modregning.

Det foreslås med § 15 b, stk. 1, at krav på førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a ikke skal kunne anvendes til modregning med gæld.

Det vil med forslaget således udtrykkeligt fremgå af loven, at der gælder en generel beskyttelse mod modregning med gæld. Der vil således ikke kunne ske modregning med gæld, der er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller under opkrævning hos en offentlig fordringshaver.

Det vil derimod være muligt for Gældsstyrelsen at gennemføre lønindeholdelse i feriemidlerne, da disse er A-indkomst, hvori der også skal ske indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Udbetaling af feriemidler medregnes efter gældende regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang udbetalingen hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Dette følger af pensionsbeskatningslovens § 14 B, jf. lovbekendtgørelse nr. 238 af 12. marts 2020. Det vil som udgangspunkt betyde, at udbetalingen indgår i modtagerens indtægtsgrundlag. Hidrører udbetalingen af feriemidlerne derimod fra feriegodtgørelse under FerieKonto eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen være skattefri, da der er fratrukket skat ved indberetningen til FerieKonto.

Samtidig vil udbetalingen af feriemidlerne – uanset om feriemidlerne hidrører fra ferie med løn, feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser eller feriegodtgørelse under FerieKonto eller feriekasse - medføre, at modtagerens formue øges indtil midlerne er forbrugt. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler vil efter gældende regler kunne medføre fradrag i efterløn eller fleksydelse.

Det foreslås med § 15 b, stk. 2 , 1. pkt., at førtidig udbetaling efter § 15 a ikke indgår i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 ikke vil indgå i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller andre, herunder ægtefæller og børn. Den førtidige udbetaling vil derfor hverken have betydning for hvorvidt man er berettiget til ydelser eller selve udmålingen af ydelserne. Forslaget skyldes, at en række offentlige ydelser afhænger af indtægt eller formue. Uden en bestemmelse herom, vil udbetalingen derfor kunne medføre fradrag i ydelser eller at modtageren ikke er berettiget til en ydelse.

Forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige ydelser, omfatter bl.a. boligstøtte, førtidspension, børne- og ungeydelse, medarbejdere på social kapitel som eksempelvis fleksjobbere, efterløn, herunder deltidsefterløn, statslig elevstøtte til elever på efterskoler og SU. Førtidig udbetaling af feriemidler skal derfor ikke have betydning for disse ydelser. Derudover skal udbetalingen ikke indgå i beregningen af fx økonomisk friplads efter dagtilbudsloven eller nedsættelse på baggrund af indkomstgrundlag af egenbetaling på kostafdelinger ved institutioner for uddannelsen til studentereksamen samt egenbetaling i anbringelsessteder for børn og unge og i botilbud efter servicelovens §§ 107, 108, 109 og 110. Endvidere indgår den førtidige udbetaling af feriemidler ikke i den tidligere bruttoindtægt, som lægges til grund for beregningen af tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 42, stk. 3. Ved forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige ydelser forstås også andre ydelser, som har samme karakter af sociale sikringsordninger, herunder ydelser efter lov om arbejdsskadesikring.

Førtidig udbetalte feriemidler indgår heller ikke i opgørelsen af formue i forhold til ydelserne. Ved eksempelvis vurderingen af, om en ansøger om kontanthjælp eller repatrieringsstøtte har formue, der kan dække det økonomiske behov, skal der således ses bort fra midler, modtaget som førtidig udbetaling af feriemidler. Ved opgørelse af formue efter § 14 i lov om social pension og § 19 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. til brug for vurdering af retten til helbredstillæg og ældrecheck til pensionister bortses ligeledes fra førtidigt udbetalte feriemidler. De førtidigt udbetalte feriemidler har heller ikke indflydelse på muligheden for at modtage begravelseshjælp efter bekendtgørelse nr. 561 af 29. april 2015 om beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven. Dette gælder ligeledes for bl.a. udlændinge, som har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og som modtager kontante ydelser efter udlændingelovens bestemmelser, og ved vurdering af indtægt ved siden af SU, og om en borger er berettiget til økonomisk friplads. Opremsningen er ikke udtømmende.

Det foreslås i § 15 b, stk. 2, 2. pkt., at der kan ses bort fra udbetalingen til og med år 2022.

Forslaget vil medføre, at udbetalingen ikke skal indgå i formueopgørelsen frem til udgangen af 2022. Modtagerne af sociale ydelser skal i denne periode selv gøre opmærksom på, at udbetalingen ikke skal indgå i tildelingen og udmålingen af ydelser.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2020 har brugt feriemidlerne, og midlerne dermed stadig indestår på borgerens Nemkonto, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2020. Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2022, herunder den årlige formueopgørelse pr. 1. januar 2022 i forbindelse med udbetaling af en række ydelser, fx pension og boligstøtte. Beløbet vil dermed i visse tilfælde kunne påvirke borgerens ret til en ydelse eller udmålingen heraf. Borgeren vil i dette tilfælde kunne anmode Udbetaling Danmark eller kommunen om at se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2022.

Det vil fx også gælde for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik (herefter kontanthjælp m.v.), at kommunen ved tildeling og udmåling af kontanthjælp m.v. skal se bort fra de udbetalte feriemidler frem til udgangen af 2022. Dette vil gælde uanset, om en person har været i arbejde undervejs og dermed ikke har modtaget kontanthjælp m.v. i hele perioden.

Hvis de førtidigt udbetalte feriemidler ikke er forbrugt ved udgangen af 2022, indregnes det i en kontanthjælpsmodtagers eventuelle formue, når kommunen skal tildele og beregne kontanthjælp m.v. Tilsvarende vil kommunen fx skulle se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler til og med udgangen af 2022 i forbindelse med ansøgning om hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik, samt økonomisk hjælp efter reglerne om personligt tillæg for folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne fra før 2003.

Forslaget indebærer således, at tilskuddet vil kunne indgå i en beregning modtagerens formue ved tildeling m.v. af offentlige forsørgelsesydelser fra den 1. januar 2023, hvis tilskuddet ikke er forbrugt inden denne dato.

Det foreslås i § 15 b, stk. 2, 3. pkt., at en person, der har modtaget feriemidler efter § 15 a, har pligt til at dokumentere at have modtaget feriemidlerne i forbindelse med ansøgning og beregning af en offentlig ydelse, hvori feriemidlerne ikke skal indgå.

Forslaget vil medføre, at hvis der skal ses bort fra førtidigt udbetalte feriemidler efter § 15 a, har modtageren af feriemidlerne pligt til at dokumentere at have modtaget feriemidlerne. Dette gælder både for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer. For så vidt angår dokumentation for førtidig udbetaling af feriemidler, kan dette ske i form af afgørelsen om udbetaling af feriemidler eller lignende. Det vil ikke være et krav, at borgeren godtgør, at feriemidlerne ikke er forbrugt, eller at feriemidlerne er adskilt fra anden formue, fx på en særskilt konto.

Det foreslås i § 15 b, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i forhold til forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, jf. stk. 2.

Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at fastsætte nærmere regler om hvordan udbetaling efter § 15 a ikke indgår i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer i to år fra udbetalingen, herunder eksempelvis hvem der omfattes af § 15 b, stk. 2, og hvordan den tekniske løsning skal sikre, at udbetalingen ikke medfører fradrag i ydelser i to år fra udbetalingen. Ud over at fastlægge den omfattede personkreds vil det således også med bemyndigelsen kunne angives, hvordan førtidig udbetaling af feriemidler skal holdes ude af tildelingen af eller beregningen af ydelser og ikke kan medføre fradrag heri, som en præcisering af § 15 b, stk. 2.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens kapitel 3, at arbejdsgivere indbetaler ferieforpligtelser til fonden, som forvalter og udbetaler dem til lønmodtagere, der går på pension. Fonden foretager udelukkende udbetalinger til lønmodtagere fra sine tilgængelige aktiver og har således ikke behov for optage lån til sit formål. Der er derfor efter gældende regler ikke mulighed for at optage lån fra staten.

Det foreslås i § 15 c, stk. 1, at fonden kan optage statslån til førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a.

Forslaget vil medføre, at den førtidige udbetaling af feriemidlerne bliver finansieret direkte som et udlæg fra staten. Udbetalingen bliver bogført som et lån fra staten til fonden, som hernæst tilbagebetaler beløbet som foreslået i § 15 c, stk. 3, 4 og 5.

Konkret foreslås långivningen formidlet ved at fonden foretager udbetalingerne til lønmodtagerne direkte med likviditetstræk fra statens konto hos Nationalbanken, og at udbetalingen på denne konto registreres som et lån.

Det foreslås i § 15 c, stk. 2 , at lånet forrentes efter lovens § 7, og at forrentningen tilskrives hovedstolen.

Forslaget vil medføre, at statens tilgodehavende over for fonden følger den samme udvikling som fondens tilgodehavende over for arbejdsgiverne. Her bliver indekseringen opgjort med årlig frekvens på baggrund af Dansk Arbejdsgiversforenings årlige lønstatistik (Strukturstatistikken), eller efter nærmere bestemmelser fastsat ved bekendtgørelse af beskæftigelsesministeren, indtil arbejdsgiverne indbetaler til fonden. Når fondens forpligtelse over for staten udvikler sig ens med arbejdsgivernes forpligtelse til fonden, bliver den øvrige ikke-udbetalte andel af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler og tilgodehavende feriemidler for personer, der vælger ikke at få beløbet udbetalt, ikke berørt af långivningen fra staten til fonden. Renten tilskrives hovedstolen og tilbagebetales som en del af afdraget i stk. 3.

Midler som er udbetalt efter § 15 a, og som for den enkelte lønmodtager ikke kan indeholdes i indberettede tilgodehavende feriemidler efter lovens § 2 for den pågældende lønmodtager, og som fonden ikke har fået tilbageført fra lønmodtageren, fragår i hovedstolen på statens lån og fonden pålægges ikke rente på disse midler. Fonden skal opgøre og rapportere sådanne beløb til Finansministeriet.

Det foreslås i § 15 c, stk. 3, 1. pkt. , at når der sker en indbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler, foretages der et afdrag på lånet svarende til de udbetalte feriemidlers forholdsmæssige andel af de samlede tilgodehavende feriemidler for indbetalingens tilhørende lønmodtagere.

Forslaget vil medføre, at fonden skal opgøre den forholdsmæssige andel, der vedrører statens udlæg, hver gang en arbejdsgiver foretager en indbetaling vedrørende en person, der har fået en førtidig udbetaling af feriemidlerne. Den opgjorte andel af indbetalingen fastsættes for hver lønmodtager individuelt på baggrund af det udbetalte beløb efter § 15 a set i forhold til de indberettede tilgodehavende feriemidler for lønmodtageren efter § 2 i loven. Selvom den forholdsmæssige andel er tiltænkt at svare til værdien af tre ugers feriemidler, kan den endeligt opgjorte andel variere ud fra det endelige ferieindkomstgrundlag, som lønmodtagernes samlede tilgodehavende på feriemidler fastsættes ud fra.

Den opgjorde andel overføres til staten, og lånet afdrages tilsvarende. I det tilfælde at fonden modtager indbetalinger fra flere arbejdsgivere vedrørende den samme lønmodtager, opgøres den samme forholdsmæssige andel af hver indbetaling for den pågældende lønmodtager og overføres til staten. Når alle arbejdsgivere har indbetalt deres ferieforpligtelse og afregningen til staten er foretaget, vil lånet være fuldt ud tilbagebetalt. Lånet er ud over disse afdrag uopsigeligt og kan ikke indfries før tid af øvrige hensyn.

I tilfælde af arbejdsgivers konkurs er fonden berettiget til at kræve tilgodehavende feriemidler dækkes af Lønmodtagernes Garantifond, hvis arbejdsgiveren ikke forinden har indbetalt det skyldige beløb. Lønmodtagerens Garantifond dækker alene nettobeløbet, som efter skat udgør 62 pct. af de tilgodehavende feriemidler, idet staten afstår fra at opkræve skattebetalingen på midlerne. Hvis fonden allerede har udbetalt midlerne til den berettigede lønmodtager og i forbindelse hermed har trukket skat af midlerne, er fonden berettiget til at tilbagesøge skattebetalingen på 38 pct. hos Skattestyrelsen. Betalinger fra Lønmodtagernes Garantifond og eventuelle tilbageførte beløb fra Skattestyrelsen afdrages forholdsmæssigt til staten på samme måde som for øvrige feriemidler. Afdraget falder, når betalingen er modtaget fra Lønmodtagernes Garantifond.

Det foreslås yderligere i § 15 c, stk. 3, 2. pkt. , at tilskrivningen af renter for et afdrags andel af det samlede udestående stopper på tidspunktet, hvor fonden modtager den tilhørende indbetaling fra en arbejdsgiver.

Forslaget vil medføre, at forrentningen af statens andel af et afdrag ophører på det tidspunkt, hvor en arbejdsgiver indbetaler til fonden. Der kan være en forsinkelse mellem, hvornår arbejdsgiverne indbetaler til fonden, og hvornår fonden hernæst afdrager statens andel af denne indbetaling. Denne mellemperiode forrentes ikke, da fonden i så fald vil skulle betale denne forrentning fra en del af lønmodtagernes afkast.

Tilsvarende foreslås det i § 15 c, stk. 4 , at statens andel af feriemidler, der frem til 31. december 2020 er indbetalt af FerieKonto eller private feriekasser til fonden, afdrages, når lønmodtagers individuelle tilgodehavende feriemidler er opgjort. Feriemidlerne forrentes ikke. Dog fragår et evt. negativt afkast forholdsmæssigt i fondens afdrag.

Forslaget vil medføre, at allerede indbetalte midler til fonden, der senere bliver afdraget en andel af til staten, ikke bliver forrentet yderligere indtil afdragsdatoen. Dog vil et eventuelt negativt afkast skulle fradrages forholdsmæssigt i statens andel af feriemidlerne. Det drejer sig om midler fra bl.a. FerieKonto og private feriekasser. Efter fonden i forventet marts 2021, har opgjort hvilke lønmodtagere midlerne tilhører, afdrages den førtidige udbetalings forholdsmæssige andel til staten for de lønmodtagere, som har anmodet om den førtidige udbetaling. De resterende midler forbliver i fonden og forvaltes som efter gældende lov.

Arbejdsgiverens indbetaling indbefatter indeksering, der er pålignet de tilgodehavende midler frem til den seneste kendte indekseringssats efter lovens § 7. Hvis en arbejdsgiver indbetaler mellem to indeksreguleringsdatoer, betaler arbejdsgiveren efterfølgende på fondens krav et forholdsmæssig indekseringsbeløb for den periode, der er gået fra den seneste indeksering efter lovens § 7 og frem til tidspunktet for indbetaling. Fonden beregner det forholdsmæssige indekseringsbeløb, når der foreligger en ny indekseringssats efter § 7, som dækker den periode, hvori indbetalingen fandt sted. Statens afdrag i dette tilfælde foreslås opgjort som den forholdsmæssige andel af hver betaling på indbetalingstidspunkterne.

I § 15 c, stk. 5, foreslås, at finansministeren fastsætter nærmere vilkår for låneordningen, herunder for udbetaling af lånet, opgørelse af lånets hovedstol, renteberegning, og betalingsfrister for fondens afdrag samt fondens rapportering om lånet.

Forslaget vil medføre, at finansministeren kan udstede bekendtgørelse til at fastsætte nærmere vilkår omkring lånet mellem staten og fonden. Det omhandler beregningsmetoder, frekvens og omfang af rapportering til staten vedrørende tilbagebetaling af lånet og dets betalingsfrister. Der kan endvidere være behov for at fastsætte nærmere regler for, hvordan hovedstolen opgøres ved de løbende ændringer i omfanget af førtidige udbetalinger, samt ændringer i krav om tilbagebetaling fra lønmodtagere. Der kan også være behov for at fastsætte beregningsmetoder for renteberegningen. Endelig kan der være behov for nærmer regler om behandling af fondens krav mod arbejdsgivere, der ikke indbetaler til fonden efter fondens påkrav herom, jf. gældende §§ 9,10 og 11. Det er finansministeren, der sætter vilkårene, da lånet gives af staten.

I § 15 d foreslås det, at staten afholder alle udgifter til administration af opgaverne efter §§ 15 a-c i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Forslaget vil medføre, at staten dækker alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med opgaven med førtidig udbetaling af feriemidler. Opgaven med udvikling og administration af den førtidige udbetaling af feriemidler varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension, der leverer teknisk og administrativ bistand til fonden, som hører under Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forvaltning. Bistanden til fonden er på omkostningsdækket basis såvel hos Arbejdsmarkedets Tillægspension som hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Med forslaget, vil staten dermed finansiere Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger ved udvikling og varetagelse af administrationen af førtidig udbetaling af feriemidlerne.

Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1 og 2.2.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 26 at klage over afgørelser, der er truffet af fonden efter denne lov, skal indgives til fonden, inden 4 uger fra den dag hvor afgørelsen er meddelt. Fonden vurderer, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med § 1, nr. 7, foreslås det, at der i § 26 indsættes en henvisning til nyt § 26, stk. 2.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 8, om ny § 26, stk. 2, hvoraf det følger, at fondens afgørelser om førtidig udbetaling af feriemidler efter den foreslåede § 15 a ikke kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til de særlige bemærkninger til den foreslåede bestemmelse herom umiddelbart nedenfor.

Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 26, at klage over afgørelser, der er truffet af fonden efter denne lov, skal indgives til fonden, inden 4 uger fra den dag hvor afgørelsen er meddelt. Fonden vurderer, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med § 1, nr. 8, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 26 , hvorefter fondens afgørelser om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. § 15 a, ikke kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.