Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler og forskellige andre love (Førtidig udbetaling af resterende tilgodehavende feriemidler) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den nugældende § 3, stk. 1, at der for hver enkelt lønmodtager skal ske indberetning til fonden af tilgodehavende feriemidler opgjort efter § 2 senest den 31. december 2020. Arbejdsgiveren kan ved undskyldelige fejl gøre indsigelse imod indberetningen på samme måde som angivet i § 4, stk. 3.

Efter fondens underretning og høring i februar 2021 af lønmodtager over de indberettede tilgodehavende feriemidler efter § 4, stk. 1 og 2, kan arbejdsgiver gøre indsigelse ved at foretage supplerende indberetning, der dog kun får effekt, såfremt lønmodtager godkender indberetningen. Godkender lønmodtager ikke indberetningen, kan arbejdsgiver over for lønmodtager gøre indsigelse på de i § 4, stk. 3, nævnte måder, fx ved fagretlig sag.

Det foreslås i § 1, nr. 1, efter § 3, stk. 1, at tilføje en undtagelse til arbejdsgivers adgang til at gøre indsigelse, hvis lønmodtager har fået førtidig udbetaling af lønmodtagers resterende tilgodehavende feriemidler, jf. § 17 a, stk. 1 og 3. I så fald kan arbejdsgiver ikke reducere i de indberettede tilgodehavende feriemidler efter den 28. februar 2022.

Med forslaget vil arbejdsgiver efter 28. februar 2022 ikke kunne reducere i tidligere indberetninger af tilgodehavende feriemidler, jf. bestemmelsens 1. og 2. pkt., hvis lønmodtageren har fået tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lovens § 17 a, stk. 1, eller den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Dette gælder kun for de arbejdsgivere, hvor lønmodtager har fået udbetalt samtlige feriemidler. Det gælder dermed ikke for arbejdsgivere, hvis lønmodtageren ikke har fået førtidig udbetaling af feriemidler, eller hvis udbetalingen efter § 17 a, stk. 1, ikke var samtlige lønmodtagers tilgodehavende.

Arbejdsgiveren vil med forslaget skulle gøre indsigelse senest 28. februar 2022, hvis ændringen i indberetningen medfører reduktion. I forbindelse med indsigelsen skal arbejdsgiver fremlægge dokumentation for enighed med lønmodtageren om ændringen eller at arbejdsgiveren har foretaget de i §4, stk. 3, nævnte skridt. De nærmere krav i den forbindelse, vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 3, stk. 7.

Forslaget er en konsekvens af, at lønmodtagere får mulighed for at få udbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler fra ultimo marts 2021, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Forslaget skal sikre, at lønmodtager ikke skal tilbagebetale flere år efter, at lønmodtageren har fået udbetalt feriemidlerne.

Arbejdsgiverne vil fortsat kunne ændre i indberetningerne, hvis det medfører en forhøjelse af de indberettede feriemidler. I disse tilfælde vil fonden udbetale det resterende beløb til lønmodtageren, hvis lønmodtageren har fået udbetalt feriemidler efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Forslaget ændrer ikke på lønmodtagers mulighed for at gøre indsigelse, jf. lovens § 3, stk. 1, og arbejdsgivers mulighed for at ændre i indberetningerne, hvis lønmodtageren ikke har fået udbetalt samtlige feriemidler efter lovens § 17 a, stk. 1, eller efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Bestemmelsen omfatter ikke indberetninger foretaget af LG i medfør af lovens § 3, stk. 6, hvorfor LG fortsat vil kunne foretage ændringer efter denne dato.

Til nr. 2

Lovens § 3 vedrører arbejdsgivers indberetning af tilgodehavende feriemidler.

Det fremgår af den gældende § 3, stk. 7, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen, herunder om dens indhold og form, samt nærmere regler om opkrævning af et administrationsbidrag ved indberetning af et krav, der kan afvises efter stk. 4, herunder om opkrævning af gebyrer for rykkerskrivelser og niveauet herfor.

De nærmere regler om arbejdsgivers indberetning er fastsat i bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december 2020 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der i § 3, stk. 7, indsættes et 2. pkt., hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgiver afholder udgifter og tab forbundet med ændring af indberetning, hvis arbejdsgiver ændrer i mange lønmodtageres indberetninger efter fristen, jf. bestemmelsens stk. 1.

Med forslaget kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at man som arbejdsgiver kan skulle afholde udgifter forbundet med ændringer af indberetninger. Det forudsættes bl.a., at der vil fastsættes nærmere regler for antal lønmodtagere, som arbejdsgiveren skal ændre i indberetningerne for, førend arbejdsgiver kan pålægges at afholde udgifter, og over hvor lang tid, disse ændringer i indberetninger skal være foretaget. Det kan derfor være ændringer i indberetninger over en længere periode, såfremt det er efter fristen. Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at det ikke gælder for ændringer i indberetninger foretaget i forbindelse med arbejdsgivers mulighed for at ændre i indberetninger i januar 2021.

Der vil endvidere fastsættes nærmere regler om, hvilke udgifter arbejdsgiver skal afholde. Det forudsættes, at bemyndigelsen anvendes til, at arbejdsgiveren afholder udgifter og tab forbundet med, at der i visse situationer i medfør af den foreslåede § 17 a, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, ikke vil ske tilbagesøgning af udbetalte tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren ikke havde krav på. Formålet med bestemmelsen er således, at arbejdsgivere, der har lavet fejl i indberetninger, er med til at finansiere udgifterne forbundet med, at der er udbetalt for mange feriemidler til lønmodtagere.

Arbejdsgiver vil således alene skulle afholde udgifter for ændrede indberetninger hos de lønmodtagere, der har fået førtidig udbetaling af feriemidler, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Det bemærkes, at der er tale om en mulighed for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler herom.

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 7, stk. 2, at beskæftigelsesministeren eller den, som beskæftigelsesministeren bemyndiger hertil, hvert år senest den 31. maj fastsætter størrelsen af den indeksering, arbejdsgiverne skal anvende til at regulere de tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiverne skal indbetale til fonden.

Efter de gældende regler er det således beskæftigelsesministeren eller den, som beskæftigelsesministeren bemyndiger hertil, der fastsætter størrelsen af indekseringen, som arbejdsgiverne skal anvende til at regulere de tilgodehavende feriemidler. Størrelsen fastsættes efter gældende regler årligt senest den 31. maj.

Indekseringen fastsættes til den procentvise ændring i årslønnen i lønåret set i forhold til året forud for lønåret. Det opgøres hvert år den 31. maj på baggrund af Dansk Arbejdsgiversforenings årlige lønstatistik (Strukturstatistikken). Ved lønåret forstås kalenderåret forud for det år, hvor der sker fastsættelse af indekseringen i maj måned.

I bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december 2020 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler har beskæftigelsesministeren fastsat, at tilgodehavende feriemidler indekseres første gang fra 1. september 2020 til 31. maj. 2021. Arbejdsgivernes betalingspligt over for fonden vil således omfatte tilgodehavende feriemidler med tillæg af den indeksering, der gælder for perioden 1. september 2020 indtil arbejdsgiver indbetaler.

Når fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere, omfatter udbetalingen fondens regulering efter § 13, stk. 2. Fonden har ved fastsættelse af reguleringen opgjort værdien af de tilgodehavende feriemidler, som endnu ikke er indbetalt til fonden. Værdien af tilgodehavende feriemidler, der endnu ikke er indbetalt til fonden, og som stadig står hos arbejdsgiverne, fastsættes som summen af de beløb arbejdsgiverne ville skulle indbetale til fonden, hvis arbejdsgiverene på dagen for værdiansættelsen skulle frigøre sig helt fra de økonomiske forpligtelser over for fonden efter § 6, stk. 3 og 4, samt § 7, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Fonden skal i den forbindelse estimere lønudviklingen og dermed den indeksering, der forventes at finde sted i den førstkommende maj måned, således at fonden hver måned kan værdiansætte en lønmodtagers tilgodehavende i fonden. Fonden vil således i årsregnskabet for 2020 samt i månedsresultaterne i 2021 indregne en estimeret indeksering. For at kunne indregne indekseringen i de løbende månedsresultater, som danner grundlag for regulering af lønmodtagers krav ved udbetaling, estimerer fonden indekseringen ud fra tilgængelige statistiske kilder. Den difference, der måtte vise sig, når beskæftigelsesministeren endeligt fastsætter indekseringssatsen i maj måned, indregnes som gevinst eller tab i fondens resultatopgørelse på det tidspunkt, hvor indekseringen er kendt.

Det følger af den foreslåede ændring i bestemmelsen i § 1, nr. 3, at bemyndigelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, ændres, således at størrelsen af indekseringen, som arbejdsgiverne skal anvende, fastsættes inden førtidig udbetaling af feriemidler efter kapitel 5 a, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 9.

Med forslaget vil indekseringssatsen i 2021 fastlægges inden den foreslåede førtidige udbetaling af feriemidler, jf. forslaget til § 1, nr. 9, frem for ved udgangen af maj. Det vil fortsat være beskæftigelsesministeren eller den, som beskæftigelsesministeren bemyndiger hertil, der skal fastsætte indekseringen.

Med forslaget vil Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik for lønudviklingen i 2020 danne udgangspunkt for fastsættelsen af indekseringen inden den foreslåede førtidige udbetaling af feriemidler. Efter gældende regler er det Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik over lønudviklingen i det foregående kalenderår, der udgør grundlaget for fastsættelsen af indekseringen. Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik foreligger imidlertid først senere på foråret, og vil ikke være til rådighed allerede inden den førtidige udbetaling af feriemidler, jf. forslaget til § 1, nr. 9. Anvendelsen af konjunkturstatistikken i stedet for strukturstatistikken forventes kun at give begrænsede afvigelser i indekseringen, set i forhold til hvis indekseringen var blevet fastsat efter Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik.

Forslaget vil derudover medføre, at arbejdsgiverne skal indeksere de tilgodehavende feriemidler med den sats, der fastsættes inden førtidig udbetaling i 2021, da denne sats træder i stedet for den sats, der efter gældende regler ville blive fastsat i maj 2021.

Anvendelsen af konjunkturstatistikken og fastsættelse af indekseringen inden den foreslåede førtidige udbetaling af feriemidler gælder kun for fastsættelse af indeksering i 2021 i perioden 1. september 2020 til 31. maj 2021. For 2022 og efterfølgende år, finder de hidtil gældende regler efter § 7, stk. 2, anvendelse. Det vil sige, at beskæftigelsesministeren inden udgangen af maj 2022 fastsætter indekseringen for perioden 1. juni 2021 til 31. maj 2022.

Til nr. 4

De gældende regler for arbejdsgivers indbetaling af en lønmodtagers feriemidler, når arbejdsgiver ikke frivilligt har indbetalt ikke-forfaldne feriemidler, følger af lovens § 8.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, 1. pkt., at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt eller skal udbetales til lønmodtageren i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år, jf. § 15, stk. 1, 1. pkt., skal indbetales af arbejdsgiveren til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret, jf. dog § 17 a, stk. 3, og § 28, stk. 4.

Fonden skal således efter den gældende bestemmelse hvert år i juli træffe afgørelse om, at arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1. september, når en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler er udbetalt eller skal udbetales fra 1. marts til og med februar året efter, fordi lønmodtageren har nået folkepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov om social pension. Eventuel udsat udbetaling efter § 15, stk. 1, 2. pkt., er uden betydning for arbejdsgivers indbetaling.

Indbetalingen omfatter samtlige lønmodtagere, der opfylder betingelserne i § 15, stk. 1, 1. pkt., hvis arbejdsgiver ikke allerede har indbetalt feriemidlerne efter § 6.

Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende feriemidler, uanset om der tidligere er sket førtidig udbetaling efter lovens § 17 a, stk. 1, og/eller udbetalt fondsferiedage efter § 28. Lovens § 17 a, stk. 1, gav i 2020 mulighed for førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, og § 28 gav mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler i form af fondsferiedage optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 havde opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, 2. pkt., at der i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af andre tilgodehavende feriemidler, som i medfør af § 15, stk. 1, 1. pkt., jf. § 15, stk. 5, kan kræves udbetalt den 1. oktober 2021.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der i forbindelse med fondens oprettelse og igangsætning er behov for særregler om, hvad der skal indbetales til fonden i 2021, jf. også lovbemærkningerne hertil i Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L117 som fremsat.

Lovforslaget indebærer, at der ved en ansøgningsrunde i 2021 gives mulighed for førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler. Førtidig udbetaling til en lønmodtager medfører ikke, at arbejdsgiveren skal indbetale lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler til fonden, idet staten mellemfinansierer udbetalingen. Der er derfor behov for en ændring af den gældende § 8, stk. 1, hvorefter det ikke længere er udbetalingen, men den omstændighed, at lønmodtageren når folkepensionsalderen, som er afgørende for, at arbejdsgiverens indbetaling af en lønmodtagers feriemidler forfalder til betaling.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås § 8, stk. 1, nyaffattet.

Med den foreslåede § 8, stk. 1 , 1. pkt., fastsættes, at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der når folkepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov om social pension i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år.

Med den foreslåede § 8, stk. 1 , 2. pkt., fastsættes, at der i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af andre tilgodehavende feriemidler, for lønmodtagere som har opnået folkepensionsalderen før 1. marts 2021.

Med den foreslåede § 8, stk. 1, 3. pkt., fastsættes, at indbetaling skal ske senest den 1. september i afgørelsesåret.

Afgørelsesåret er det kalenderår, hvor fonden træffer afgørelse om indbetaling til fonden.

Forslaget til ny § 8, stk. 1, medfører, at arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1. september, når en lønmodtager, som den pågældende arbejdsgiver har indberettet tilgodehavende feriemidler for, når folkepensionsalderen i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år. I 2021 betyder forslaget desuden, at arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling for lønmodtagere, der har nået folkepensionsalderen inden 1. marts 2021.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 1. pkt., at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til lønmodtager efter § 15, stk. 2-4, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret, jf. dog lovens § 17 a, stk. 3, og § 28, stk. 4.

Fonden skal således efter den gældende bestemmelse hvert år i juli træffe afgørelse om, at arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1. september, når en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler er udbetalt i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og til og med februar måned i det år, hvor afgørelsen træffes, fordi lønmodtageren har ansøgt om udbetaling i medfør af § 15, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse udbetaler fonden efter ansøgning tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere, der har forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået tilkendt førtidspension i henhold til kapitel 3 i lov om social pension, 2) har fået tilkendt seniorpension i henhold til kapitel 3 a i lov om social pension, 3) overgår til tidlig pension i henhold til kapitel 3 b i lov om social pension, 4) er overgået til efterløn i medfør af reglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring, 5) har fået tilkendt fleksydelse efter kapitel 2 i lov om fleksydelse, 6) har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller 7) har taget varigt ophold i udlandet.

Fonden skal endvidere efter bestemmelsen træffe afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af feriemidler, der i perioden er udbetalt til dødsbo i forbindelse med lønmodtagers død, eller hvis lønmodtagers samlede tilgodehavende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr.

Indbetalingen omfatter samtlige lønmodtagere, der opfylder betingelserne i § 15, stk. 2-4, hvis arbejdsgiver ikke allerede har indbetalt feriemidlerne efter § 6.

Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende feriemidler, uanset om der tidligere er sket førtidig udbetaling efter lovens § 17 a, stk. 1, og/eller udbetalt fondsferiedage efter § 28.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 2. pkt., at der i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af tilgodehavende feriemidler, hvorom fonden inden udgangen af februar måned 2021 har bestemt, at der skal ske udbetaling efter § 15, stk. 2-4, den

1. oktober 2021, jf. § 15, stk. 5.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der i forbindelse med fondens oprettelse og igangsætning er behov for særregler om, hvad der skal indbetales til fonden i 2021, jf. også lovbemærkningerne hertil i Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L117 som fremsat.

Lovforslaget indebærer, at der ved en ansøgningsrunde i 2021 gives mulighed for førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler. Førtidig udbetaling til en lønmodtager medfører ikke, at arbejdsgiveren skal indbetale lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler til fonden, idet staten mellemfinansierer udbetalingen. Der er derfor behov for en ændring af den gældende § 8, stk. 2, hvorefter det ikke længere er udbetalingen, men den omstændighed at lønmodtageren, at lønmodtageren er afgået ved døden eller at lønmodtagers samlede indberettede feriemidler ikke overstiger 1.500 kr., som er afgørende for, at arbejdsgiverens indbetaling af en lønmodtagers feriemidler forfalder til betaling.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås § 8, stk. 2, nyaffattet.

Med den foreslåede § 8, stk. 2 , 1. pkt., fastsættes, at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, som i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret, har fået udbetalt tilgodehavende feriemidler efter § 15, stk. 2, eller hvor lønmodtageren i denne periode er afgået ved døden.

Med den foreslåede § 8, stk. 2 , 2. pkt., fastsættes, at fonden tillige hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, hvis samlede indberettede tilgodehavende feriemidler på dette tidspunkt ikke overstiger 1.500 kr.

Med den foreslåede § 8, stk. 2 , 3. pkt., fastsættes, at der i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der er afgået ved døden inden udgangen af februar 2021.

Med den foreslåede § 8, stk. 2, 4. pkt., fastsættes, at indbetaling skal ske senest den 1. september i afgørelsesåret.

Afgørelsesåret er det kalenderår, hvor fonden træffer afgørelse om indbetaling til fonden.

Forslaget medfører, at arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1. september, når en lønmodtager, som den pågældende arbejdsgiver har indberettet tilgodehavende feriemidler for, varigt forlader arbejdsmarkedet som omtalt i § 15, stk. 2, og på den baggrund får udbetalt tilgodehavende feriemidler efter ansøgning, og dette er sket i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret.

Indbetalingen forfalder også, hvis lønmodtagerens samlede indberettede tilgodehavende feriemidler ikke overstiger 1.500 kr.; dette vil blive opgjort på baggrund af de indberetninger, der er foretaget til og med opgørelsestidspunktet inden udgangen af juli måned, og samtidig vil fonden træffe afgørelse om indbetaling med forfaldsdato den 1. september.

I 2021 betyder lovforslaget desuden, at tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der er afgået ved døden inden udgangen af februar 2021, forfalder til betaling den 1. september 2021.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 5

Ifølge den gældende § 13, stk. 1, tilskrives fondens resultat en gang årligt de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2. Ifølge stk. 2 reguleres de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 15 for de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af den samlede formue i fonden.

Udbetaling efter § 17 a, stk. 1, reguleres ikke efter gældende § 13.

Det foreslås, at der i § 13, stk. 1, henvises til både stk. 2 og nyt stk. 3.

Forslaget er en konsekvens af det med lovforslaget foreslåede nye stk. 3 i § 13, hvorefter de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 17 a, stk. 3, reguleres med fondens resultat på ansøgningstidspunktet. Foretages der supplerende indberetninger, der ændrer i lønmodtagerens krav i medfør af § 12 efter ansøgningstidspunktet, sker reguleringen fortsat fra ansøgningstidspunktet. Sker supplerende indberetning senere end 1 år efter lovens ikrafttræden, vil der dog blive tilskrevet regulering af den supplerende udbetaling frem til det tidspunkt, hvor fonden beregner den nye udbetaling.

Til nr. 6

Ifølge den gældende § 13, stk. 1, tilskrives fondens resultat en gang årligt de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2. Ifølge stk. 2 reguleres de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 15 for de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af den samlede formue i fonden.

Det foreslås, at der foretages en præcisering i § 13, stk. 2, hvorved »fondens beregning af« tilføjes efter »tidspunktet for«.

Det vil herefter fremgå tydeligt, at reguleringen sker med fondens resultat på tidspunktet for fondens beregning af udbetalingen, og en eventuel forsinkelse i selve udbetalingen, fx på grund af forkerte bankoplysninger, vil dermed ikke have betydning for, hvilket tidspunkt der skal lægges til grund ved reguleringen.

Til nr. 7

Ifølge den gældende § 13, stk. 1, tilskrives fondens resultat en gang årligt de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2. Ifølge stk. 2 reguleres de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 15 for de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af den samlede formue i fonden.

Udbetaling efter § 15 sker efter gældende regler månedligt og umiddelbart efter at fonden har foretaget regulering med tilskrivning af resultatet for den seneste kalendermåned, dog sker dødsfaldsudbetalinger løbende.

Det følger af lovens § 18, at reglerne i kapitel 3, 4 og 5, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond gælder for forvaltning af de indefrosne feriemidler. Lønmodtagernes Dyrtidsfond har således det ledelsesmæssige ansvar for fonden, og dermed også ansvaret for at tilrettelægge en proces for fondens regulering af lønmodtagers krav inden for de regler, der følger af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Dyrtidsfondens ledelse skal varetage denne opgave under iagttagelse af de krav, der i øvrigt er stillet til ledelsen i medfør af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fondens resultatopgørelse og grundlag for fastsættelse af den månedlige regulering af lønmodtagernes krav vil først kunne foreligge nogle dage efter kalendermånedens ultimo. Tilskrivningen af resultatet og dermed regulering af lønmodtagernes krav, vil således ske op til 2 uger senere end månedsafslutningen. Den enkelte lønmodtager kan ikke gøre krav på reguleringen forud for det tidspunkt, hvor fonden konkret gennemfører reguleringen på lønmodtagernes krav. Heller ikke hvis fondens månedsresultat foreligger. Det forudsættes, at fonden oplyser om principper for reguleringen, herunder tidsterminer for tilskrivning af regulering, således at lønmodtageren er informeret om grundlaget for den regulering, der finder sted i forbindelse med udbetaling efter lovens § 15.

Det foreslås, at der i § 13 efter stk. 2 indsættes et nyt stk. 3 , hvor det fastsættes, at ved udbetaling efter § 17 a, stk. 3, reguleres de tilgodehavende feriemidler med fondens resultat på ansøgningstidspunktet. Foretages der ændringer i arbejdsgivers indberetning efter § 3, stk. 1, senere end 1 år efter lovens ikrafttræden, og medfører dette ændringer i lønmodtagerens krav i medfør af § 12, sker reguleringen dog på tidspunktet for fondens beregning af udbetaling. Med forslaget vil udbetalinger efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, ske løbende i takt med lønmodtagernes ansøgninger. Det vil med den foreslåede ordning være ansøgningstidspunktet, der er afgørende for reguleringen af lønmodtagers krav. Dette gælder uanset hvornår der udbetales. Principperne for regulering i § 13, stk. 2, vil også gælde ved udbetaling efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Løbende daglige udbetalinger ændrer dog ikke kravene til fondens regulering af lønmodtagernes krav. Regulering vil derfor fortsat ske en gang månedligt på baggrund af fondens månedsresultat, med de tidsterminer som fondens ledelse informerer om. Det vil betyde, at det vil være af betydning for reguleringen af lønmodtagers tilgodehavende feriemidler, om lønmodtager søger før eller efter tilskrivning af den forudgående måneds regulering. Søger lønmodtager før månedlig tilskrivning af regulering, vil lønmodtageren således ikke have krav på regulering i den indeværende måned, uanset om udbetaling af feriemidlerne sker før eller efter tilskrivningstidspunktet.

Bliver der efter førtidig udbetaling af lønmodtagers feriemidler indberettet supplerende feriemidler, vil der ved den automatiske supplerende udbetaling også blive tilskrevet regulering frem til det oprindelige ansøgningstidspunkt.

Der kan forekomme tilfælde, hvor arbejdsgivers indberetning foreligger betydeligt senere end tidsfristen for indberetning efter § 3, stk. 1. Dette kan skyldes indsigelse fra arbejdsgiver eller lønmodtager mod opgørelsen af de indberetterede feriemidler. Hvis udbetaling til lønmodtager først kan ske længe efter lønmodtagers mulighed for at ansøge om førtidig udbetaling, vil fonden kunne dispensere fra tidsfristen for ansøgning om førtidig udbetaling og midlerne vil kunne udbetales til lønmodtagerne. Det følger af forslaget, at såfremt der foretages ændringer i lønmodtagerens krav i medfør af § 12 senere end 1 år efter lovens ikrafttræden, sker reguleringen på tidspunktet for fondens beregning af udbetaling. Ved en supplerende indberetning vil dette tidspunkt være ved lønmodtagers godkendelse af denne indberetning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 1, 1. pkt., at fonden efter ansøgning fra lønmodtageren kan foretage en førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. marts 2020.

Det var dermed i perioden fra den 29. september 2020 til 1. december 2020 muligt at søge om førtidig udbetaling af de feriemidler, som lønmodtageren havde optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Perioden svarer til optjening af op til tre ugers ferie.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at § 17 a, stk. 1, 1. pkt., ændres, sådan at formuleringen »ansøgning fra lønmodtageren« ændres til »en ansøgningsrunde i 2020«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, fra ultimo marts 2021 vil blive muligt at søge om lønmodtagerens resterende tilgodehavende feriemidler. Med forslaget vil der sondres mellem udbetalingen i 2020 efter lovens § 17 a, stk. 1, og udbetaling i 2021 efter forslaget til § 17 a, stk. 3.

Fonden vil fortsat kunne behandle ansøgninger fra første runde af førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler, jf. lovens § 17 a, stk. 1, ligesom de gældende regler om beregning, tilbagesøgning og klagebehandling m.v. fortsat vil finde anvendelse i forhold til de udbetalinger, der er eller vil blive foretaget på baggrund af ansøgningerne efter § 17 a, stk. 1.

Det bemærkes, at hvis en lønmodtager søger om førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens § 17 a, stk. 1, eller genberegning af fondens udbetaling efter tidligere ansøgning, efter det bliver muligt at søge om udbetaling af resterende feriemidler, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil fonden afvise ansøgningen om dispensation for ansøgningsfristen eller fristen for anmodning om genberegning, og i den forbindelse vejlede ansøgeren om muligheden for at søge om førtidig udbetaling af resterende feriemidler. Der vil således ikke være mulighed for at få dispensation for ansøgningsfrist eller frist for anmodning om genberegning for førtidig udbetaling efter gældende regler, når der åbnes for ansøgninger om resterende feriemidler i foråret 2021.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 9

De gældende regler om udbetaling af tilgodehavende feriemidler fremgår af kapitel 5 og 5 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

De tilgodehavende feriemidler vedrører ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, og udbetales som udgangspunkt efter § 15 som led i overgangen til den ny ferielov med samtidighedsferie. Det betyder, at beløbet kommer til udbetaling, når lønmodtageren opnår folkepensionsalderen, jf. lovens § 15, stk. 1, eller af andre grunde varigt forlader det danske arbejdsmarked, hvis lønmodtageren i den forbindelse ansøger om udbetaling, jf. lovens § 15, stk. 2.

Derudover udbetales feriemidlerne eksempelvis ved lønmodtagers død, jf. lovens § 15, stk. 3, hvis lønmodtagers samlede tilgodehavende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 4, eller hvis lønmodtageren har søgt om, og opfylder betingelserne for udbetaling af fondsferiedage efter § 28. Fondsferiedage efter § 28 gav mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 havde optjent mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Derudover var det i perioden fra den 29. september til 1. december 2020 muligt at søge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Reglerne herom følger af § 17 a, jf. § 1, nr. 6, i lov nr. 1223 af 21. august 2020.

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 1, 1. pkt., at fonden efter ansøgning fra lønmodtageren kan foretage en førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. marts 2020. Perioden svarer til optjening af op til tre ugers ferie.

Førtidig udbetaling af feriemidler efter den gældende § 17 a, stk. 1, forudsatte en ansøgning fra lønmodtageren om udbetaling. Det var ikke muligt at søge om delvis udbetaling af de optjente feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, og ansøgningen vedrørte således feriemidler for hele perioden. Lønmodtagere, der ikke søgte om udbetaling, kan fortsat have op til fem ugers feriemidler stående i fonden.

Fonden traf på baggrund af ansøgningen afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbetaling af feriemidler. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er lønmodtagere i ferielovens forstand, der kan være berettiget til tilgodehavende feriemidler, jf. § 48 a, stk. 2, jf. § 1, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019.

Muligheden for at søge om førtidig udbetaling gælder for alle lønmodtagere, der har optjent tilgodehavende feriemidler efter den tidligere ferielov. Ved den førtidige udbetaling af feriemidler stilles der således ikke krav om, at lønmodtageren har nået folkepensionsalderen eller i øvrigt har forladt arbejdsmarkedet.

Efter gældende regler vil det alene være muligt at få udbetalt feriemidlerne efter de almindelige udbetalingsregler i § 15, hvis lønmodtageren ikke har søgt om førtidig udbetaling af feriemidlerne efter lovens § 17 a, inden for ansøgningsfristen, medmindre betingelserne for dispensation er opfyldt. Dispenseres der fra ansøgningsfristen, vil afgørelse om førtidig udbetaling fortsat ske på baggrund af lovens § 17 a, stk. 1.

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 1, 2. pkt., at feriebetaling i forbindelse med afholdelse af fondsferiedage efter § 28 fratrækkes i udbetalingen. Det skyldes, at feriebetaling af fondsferiedage vedrører perioden 1. september 2019 til 31. december 2019, som er en del af den periode, der udbetales efter den gældende ordning om førtidig udbetaling af feriemidler.

Derudover følger det af den gældende § 17 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., at feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra august til september 2019, anses for optjent i september 2019. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til april 2020, anses for optjent i april 2020. Det betyder, at alle lønperioder, der slutter i perioden fra og med 1. september 2019 til og med 31. marts 2020 som udgangspunkt anses for optjent i den periode, der kan udbetales efter den gældende ordning.

Endelig følger det af den gældende § 17 a, stk. 2, 1. pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1 fratrækkes lønmodtagerens krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler efter § 12.

Dette indebærer, at hvis lønmodtager efter gældende regler om førtidig udbetaling valgte at få førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, vil lønmodtagers tilbageværende krav på tilgodehavende feriemidler efter § 12 således som udgangspunkt bestå af feriemidler optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020.

Den førtidige udbetaling i efteråret 2020 var baseret på oplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo m.v. Havde arbejdsgiver foretaget indberetning af feriemidler for den afgrænsede periode til FerieKonto eller Feriepengeinfo, kunne udbetalingen ske på baggrund af indberetningerne, som de fremstod på udbetalingstidspunktet. I øvrige tilfælde beregnede fonden den førtidige udbetaling på grundlag af oplysninger om A-skattepligtig indkomst med AM-bidrag i perioden. Da de tilgodehavende feriemidler er baseret på arbejdsgivers indberetning, mens den førtidige udbetaling i 2020 var baseret på eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo m.v., svarer den førtidige udbetaling af feriemidler i en lang række tilfælde ikke præcist til det faktiske tilgodehavende.

En førtidig udbetaling af feriemidler efter gældende regler, der var større end det beløb, lønmodtageren reelt havde krav på for den pågældende periode vil medføre, at lønmodtageren bliver modregnet i de resterende tilgodehavende feriemidler for den øvrige del af optjeningsperioden, der går fra den 1. april 2020 til 31. august 2020. Ligeledes vil en udbetaling, der var mindre end det beløb, lønmodtageren reelt havde krav på, indebære, at lønmodtagerens resterende tilgodehavende i fonden er et højere beløb, end der faktisk er optjent i den øvrige del af optjeningsperioden, der går fra 1. april 2020 til 31. august 2020. Dermed kan de tilbageværende tilgodehavende feriemidler svare til mere eller mindre end de feriemidler, som lønmodtageren faktisk har optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020.

Det fremgår af § 17 a, stk. 2, 2. pkt., at forud for høring af lønmodtageren efter § 4, stk. 1, skal fonden undersøge, om lønmodtageren har fået førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, som skal fratrækkes ved opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler.

Efter § 4, stk. 1, skal arbejdsgiver og lønmodtager underrettes om indberettede feriemidler efter § 3. Kravet i § 17 a, stk. 2, 2. pkt., indebærer derfor, at lønmodtager skal underrettes om, hvad der skal fratrækkes efter lovens § 17 a, stk. 1, om førtidig udbetaling af feriemidler, og § 28 om fondsferiedage.

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 3, at førtidig udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2 er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler efter kapitel 2 og 3. Fradrag i lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 2, skal således ikke indgå i opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden, og arbejdsgiveren vil skulle indbetale samtlige tilgodehavende feriemidler for en lønmodtager, selv om lønmodtageren har fået førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler.

Det følger endvidere af den gældende § 17 a, stk. 4, 1, pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1 medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Dette svarer til beskatning af fondsferiedage efter § 28 og til den beskatning, der vil ske, når feriemidler udbetales i forbindelse med, at lønmodtageren når folkepensionsalderen, afgår ved døden, varigt forlader arbejdsmarkedet, eller hvis lønmodtagerens indberettede feriemidler ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 1-4.

Det følger desuden af § 17 a, stk. 4, 2. pkt., at udbetalingen ikke medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse.

Hvis førtidig udbetaling af feriemidler træder i stedet for feriegodtgørelse under FerieKonto, eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen således være skattefri, da der er sket beskatning ved indbetaling til FerieKonto eller feriekasse.

I det omfang at den enkelte lønmodtager vælger ikke at hæve de tilgodehavende feriemidler førtidigt, hvad enten der er tale om to eller fem ugers ferietilgodehavende, vil de tilgodehavende feriemidler til sin tid - når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet - ikke blive beskattet efter § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, men efter pensionsbeskatningslovens § 14 B.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor den skattemæssige behandling af både førtidige og ordinære udbetalinger af tilgodehavende feriemidler er nærmere beskrevet.

Den gældende § 17 a, stk. 5, medfører, at fonden kan kræve førtidigt udbetalte feriemidler efter stk. 1, som modtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det er ikke en betingelse for tilbagesøgningen, at modtageren ved udbetalingen var vidende om, at denne ikke havde krav på førtidig udbetaling efter stk. 1.

Det er således ikke en forudsætning for fondens mulighed for at tilbagesøge førtidigt udbetalte feriemidler, at modtageren var eller er vidende om ikke at være berettiget til udbetalingen. Bestemmelsen giver således mulighed for tilbagesøgning i videre omfang end efter grundsætningen om condictio indebiti, hvorefter et fejlagtigt udbetalt beløb som udgangspunkt kun kan kræves tilbagebetalt, hvis modtageren indså eller burde have indset, at betalingen skyldtes en fejl.

Tilbagesøgningen vil kun finde sted i det tilfælde, hvor den førtidige udbetaling overstiger de samlede tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Hvis muligt vil fonden i stedet modregne i øvrige tilgodehavende feriemidler.

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning. Disse regler er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december 2020 om førtidig udbetaling af feriemidler.

Den gældende § 17 b, stk. 1, medfører, at krav på førtidig udbetaling af feriemidler efter § 17 a, ikke kan anvendes til modregning med gæld.

Det følger af desuden af § 17 b, stk. 2, 1. pkt., at førtidig udbetaling efter § 17 a ikke indgår i tildelingen eller beregningen af eller medfører ikke fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle eller samlever eller andre husstandsmedlemmer. Den førtidige udbetaling vil derfor hverken påvirke retten til eller størrelsen af den ydelse, som borgeren har ret til.

Dog kan feriemidlerne allerede have haft betydning for indkomstafhængige ydelser for personer, der allerede er blevet beskattet, fx timelønnede, der indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse samt funktionærer, hvor arbejdsgiveren indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse i forbindelse med, at lønmodtageren er er fratrådt i overgangsåret. Den gældende ordning har ikke tilbagevirkende kraft for lønmodtagere, der allerede er beskattet.

Den gældende § 17 b, stk. 2, 2. pkt., medfører, at der kan ses bort fra udbetalingen til og med år 2022. Det skal i den forbindelse bemærkes, at dette ikke i alle tilfælde vil kunne ske automatisk, idet nogle borgere i visse tilfælde først kan få en beregning eller en ydelse, hvori beløbet ikke indgår ved henvendelse til myndigheden.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det i et nyt § 17 a, stk. 3, at fonden efter en ansøgningsrunde i 2021 kan foretage en førtidig udbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler efter § 12.

Med forslaget vil fonden efter ansøgning fra lønmodtager i 2021 kunne foretage førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i den tidligere ferielov, og optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020. Det forventes, at der vil kunne søges om feriemidler fra ultimo marts 2021 til 31. maj 2021. Der vil i særlige tilfælde være mulighed for dispensation fra ansøgningsfristen, hvilket eksempelvis vil kunne være tilfældet, hvis arbejdsgiver indberetter for sent.

Det bemærkes, at hvis en lønmodtager søger om førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens § 17 a, stk. 1, eller genberegning af fondens udbetaling efter tidligere ansøgning, efter det bliver muligt at søge om udbetaling af resterende feriemidler, vil fonden afvise ansøgningen om dispensation for ansøgningsfristen eller fristen for anmodning om genberegning, og i den forbindelse vejlede ansøgeren om muligheden for at søge om førtidig udbetaling af resterende feriemidler. Der vil således ikke være mulighed for at få dispensation for ansøgningsfrist eller frist for anmodning om genberegning for førtidig udbetaling efter gældende regler, når der åbnes for ansøgninger om resterende feriemidler i foråret 2021.

For en lønmodtager der har arbejdet i hele optjeningsperioden, vil hele optjeningsperioden svare til optjening af fem ugers ferie. Det vil samtidig medføre, at en lønmodtager, der ikke har fået indberettet tilgodehavende feriemidler, ikke vil have ret til førtidig udbetaling, ligesom en lønmodtager, hvor samtlige tilgodehavende feriemidler allerede er udbetalt som fondsferiedage eller førtidig udbetaling efter lovens § 17 a, stk. 1, heller ikke vil kunne få førtidig udbetaling.

Med forslaget vil udbetaling skulle ske løbende efter ansøgning fra lønmodtageren. Ansøgningen gælder hele optjeningsperioden fra

1. september 2019 til 31. august 2020. Der er derfor ikke mulighed for at søge om delvis udbetaling. Fonden vil på baggrund af ansøgningen træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbetaling af feriemidler.

Udbetalingen vil med forslaget være lønmodtagers resterende tilgodehavende feriemidler med tilskrevet regulering, der er opgjort efter lovens § 12. Opgørelsen vil blive tillagt regulering efter § 13. Det er ansøgningstidspunktet, der er bestemmende for hvilken periode, lønmodtageren får tilskrevet regulering, således at et eventuelt senere udbetalingstidspunkt ikke får betydning for reguleringen af lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler. Reguleringen tilskrives én gang pr. kalendermåned vedrørende den foregående kalendermåned. Det vil sige, at i den måned, hvor lønmodtager ansøger, vil det være af betydning, om lønmodtager søger før eller efter tilskrivning af regulering for måneden før. Søger lønmodtager før månedlig tilskrivningen af regulering, vil lønmodtageren således ikke have krav på denne regulering.

Bliver der efter førtidig udbetaling af lønmodtagers feriemidler indberettet supplerende feriemidler, vil der ved den automatiske supplerende udbetaling også blive tilskrevet regulering frem til det oprindelige ansøgningstidspunkt. Hvis arbejdsgivers indberetning, som skal danne grundlag for den førtidige udbetaling, først foreligger efter ansøgningstidspunktet, vil ansøgningstidspunktet fortsat være bestemmelse for hvilken periode, lønmodtagers krav reguleres. Hvis arbejdsgivers indberetning først foreligger senere end et år efter lovens ikrafttræden, vil den supplerende udbetaling dog blive tilskrevet regulering til det tidspunkt, hvor fonden beregner den nye udbetaling, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Den førtidige udbetaling af feriemidler i foråret 2021 vil baseres på arbejdsgivers indberetninger.

Arbejdsgiverne skulle senest den 31. december 2020 foretage indberetning af optjente feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 for de af deres medarbejdere, der var omfattet af den tidligere ferielov. I januar 2021 underrettede fonden alle arbejdsgivere om de indberettede feriemidler, og orienterede om, at arbejdsgiver fortsat indtil udgangen af januar 2021 har mulighed for at indberette og korrigere tidligere indberetninger. I februar 2021 underretter fonden lønmodtagerne om deres indberettede tilgodehavende feriemidler. Arbejdsgiver kan fortsat foretage indberetning eller korrigere i tidligere indberetninger, men fra det tidspunkt, hvor lønmodtagerhøring påbegyndes, vil kun indberetninger, der godkendes af lønmodtager, indgå i opgørelsen af lønmodtagers feriemidler efter lovens § 12. Hvis arbejdsgiver reducerer i indberetningen, efter at der er sket udbetaling til lønmodtager, vil der som udgangspunkt ske tilbagesøgning hos lønmodtager af det beløb, medmindre reduktionen er under en nærmere fastsat bagatelgrænse efter forslaget til § 17 a, stk. 5, der bliver stk. 7, og § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, 14 og 15.

En lønmodtager der er uenig i de af arbejdsgiveren indberettede tilgodehavende feriemidler vil efter lovens § 4, stk. 3, skulle gøre indsigelse over for arbejdsgiveren senest den 30. juni 2025. Arbejdsgivers mulighed for at foretage en reduktion i de indberettede tilgodehavende feriemidler foreslås afskåret efter 28. februar 2022, hvis lønmodtageren har fået udbetalt samtlige af sine tilgodehavende feriemidler efter den foreslåede § 3, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Arbejdsgiver kan fortsat forhøje indberetningen, og i så fald vil forhøjelsen blive udbetalt til lønmodtager, hvis denne tidligere har fået udbetalt samtlige indberettede feriemidler.

Med forslaget vil der sondres mellem den første udbetaling af feriemidler i efteråret 2020, jf. lovens § 17 a, stk. 1, og førtidig udbetaling af de resterende feriemidler i foråret 2021, herunder med hensyn til hvilken optjeningsperiode der udbetales.

Der ændres med forslaget ikke på, at lønmodtager ikke kan overdrage kravet på feriemidlerne, og at lønmodtager har mulighed for at lade tilgodehavende feriemidler for hele optjeningsperioden forblive hensat i fonden indtil udbetaling efter de gældende regler i § 15 om udbetaling af tilgodehavende feriemidler. Derudover ændrer forslaget ikke på, at feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra august til september 2019, anses for optjent i september 2019, mens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til april 2020, anses for optjent i april 2020.

Hvis der ikke ansøges om udbetaling vil midlerne blive stående i fonden med henblik på senere udbetaling efter § 15.

Det henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 10

Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 3, 1. pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2 er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler efter kapitel 2 og 3.

Bestemmelsen indebærer således, at der ved opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden, skal ses bort fra, at der måtte være sket fradrag i, hvad lønmodtageren har krav på at få udbetalt som følge af en førtidig udbetaling af feriemidler.

Den nugældende § 17 a, stk. 3, blev indsat i loven i forbindelse med førtidig udbetaling af feriemidler ved lov nr. 1223 af 21. august 2021, og fastsætter, at førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens kapitel 5 a ikke har betydning for arbejdsgiverens pligt til at indberette, opgøre og indbetale tilgodehavende feriemidler vedrørende den pågældende lønmodtager.

Det følger videre af den nugældende § 17 a, stk. 4, 1. pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1, medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser.

Efter gældende ret er der ikke mulighed for at få udbetalt tilgodehavende feriemidler, før man forlader arbejdsmarkedet. Der kan dog fortsat ske førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler på baggrund af endnu ikke færdigbehandlede ansøgninger om førtidig udbetaling efter den gældende ordning efter § 17 a, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Sådanne udbetalinger beskattes efter § 17 a, stk. 4, der bliver stk. 5, hvorefter den førtidige udbetaling bliver medregnet ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Den førtidige udbetaling medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse

Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at der i § 17 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes en henvisning til bestemmelsens stk. 3.

Ændringen er en konsekvens af, at der med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil blive mulighed for at søge om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021.

Forslaget vil ved indsættelsen af henvisningen til stk. 3, i § 17 a, stk. 3, der bliver stk. 4, medføre, at førtidig udbetaling af resterende feriemidler i 2021 ikke har betydning for arbejdsgivers pligt til at indberette, opgøre og betale tilgodehavende feriemidler.

Forslaget vil ved indsættelsen af henvisningen til stk. 3, i § 17 a, stk. 4, der bliver stk. 5, medføre, at også førtidige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der sker efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, beskattes efter § 17 a, stk. 4, der bliver stk. 5.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser opkræver fonden efter gældende regler de tilgodehavende feriemidler med tillæg af indeksering, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, eller hvis arbejdsgiveren inden da frivilligt indbetaler de tilgodehavende feriemidler til fonden. Hvis en arbejdsgiver, som har valgt at beholde feriemidlerne i virksomheden, inden opkrævningstidspunktet går konkurs m.v., sender fonden kravet mod arbejdsgiver til opkrævning via LG. LG indbetaler herefter et beløb svarende til 62 pct. af de tilgodehavende feriemidler tillagt indeksering til fonden.

Det beløb, som LG indbetaler til fonden, medregnes efter gældende ret, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. I det omfang at de tilgodehavende feriemidler - som altså hidrører fra indbetalingen fra LG - udbetales til lønmodtageren, når denne forlader arbejdsmarkedet, vil udbetalingen være skattefri for lønmodtageren, jf. forudsætningerne i Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568/2017.

Skattefriheden foreslås også at skulle gælde førtidige udbetalinger til lønmodtageren af tilgodehavende feriemidler, som hidrører fra en indbetaling fra LG. Det vil både skulle gælde førtidige udbetalinger efter den gældende § 17 a, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som hidrører fra en indbetaling fra LG, og førtidige udbetalinger efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, som hidrører fra en indbetaling fra LG.

Det foreslås således, at indsætte et nyt stykke efter stk. 4, der bliver stk. 5, i § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, hvorefter førtidige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler efter § 17 a, stk. 1 eller stk. 3, der hidrører fra en indbetaling fra LG til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter § 8 b i lov om Lønmodtagernes Garantifond, ikke vil blive medregnet ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.

Det bemærkes, at lønmodtageren efter gældende ret, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1. pkt., ikke er skattepligtig af indbetalingen fra LG til fonden.

Det bemærkes endvidere, at er der i stedet tale om, at indbetalingen fra LG til fonden sker på et tidspunkt efter, at lønmodtageren har fået de tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, førtidigt udbetalt, vil LG’s indbetaling til fonden ikke ændre på, at udbetalingen til lønmodtageren er skattepligtig, jf. § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Til nr. 12

Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 5, 1. pkt., at fonden kan kræve førtidig udbetalte feriemidler efter stk. 1, som modtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det ikke er en betingelse for tilbagesøgningen, at modtageren ved udbetalingen er vidende om, at denne ikke har krav på førtidig udbetaling efter stk. 1.

Dette medfører, at fonden kan kræve tilbagebetaling af førtidig udbetalte feriemidler, hvor det viser sig, at modtageren ikke har et tilsvarende krav på tilgodehavende feriemidler.

Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at der i § 17 a, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes en henvisning til bestemmelsens stk. 3.

Ændringen er en konsekvens af, at der med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil blive mulighed for at søge om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021.

Forslaget vil ved indsættelsen af henvisningen til stk. 3, i § 17 a, stk. 5, der bliver stk. 7, medføre, at hvis en person har fået førtidig udbetalt feriemidler ved ansøgningsrunde i 2021 uden at være berettiget til det, kan fonden kræve det for meget udbetalte beløb tilbagebetalt, uanset modtagerens kendskab hertil.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

Det var i perioden fra den 29. september 2020 til 1. december 2020 muligt at søge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. En sådan førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler skulle medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den trådte i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, jf. § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Udbetalingen skulle ikke medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den trådte i stedet for øvrig feriegodtgørelse. Der kan desuden fortsat ske førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler på baggrund af endnu ikke færdigbehandlede ansøgninger om førtidig udbetaling efter den gældende ordning efter § 17 a, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, og også sådanne udbetalinger vil blive beskattet på den nævnte måde.

Med lovforslaget foreslås det, at lønmodtagere vil kunne ansøge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020. Det foreslås, at beskatningen af disse førtidige udbetalinger vil skulle ske efter den gældende § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Beskatningen foreslås altså at skulle ske på samme måde som den beskatning, der er sket af førtidige udbetalinger af de første tre ugers tilgodehavende feriemidler, og som fortsat vil ske af ikke færdigbehandlede ansøgninger herom.

Lønmodtagerens skattemæssige status på udbetalingstidspunktet har i visse situationer betydning for den skattemæssige behandling af udbetalingen af feriemidlerne. Førtidige udbetalinger, som er optjent under forskerskatteordningen, vil skulle beskattes som forskerløn under forudsætning af, at lønmodtageren fortsat er omfattet af forskerbeskatning, når de førtidige feriemidler udbetales. En førtidig udbetaling, der hidrører fra lønindkomst omfattet af den særlige lempelsesregel i ligningslovens § 33 A, vil være skattepligtig, medmindre den pågældende lønmodtager fortsat er omfattet af den særlige lempelsesregel for sin løn på tidspunktet for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler. I denne situation vil udbetalingen være omfattet af ligningslovens § 33 A.

Er lønmodtagerens skattemæssige status ændret kort tid efter ansøgningen, vil en lang sagsbehandlingstid af ansøgningen kunne betyde, at den skattemæssige behandling vil være anderledes.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 8, i § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, hvorefter den enkelte lønmodtager vil kunne vælge, at en førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter § 17 a, stk. 1, skattemæssigt behandles, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der er forløbet mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Har lønmodtageren eksempelvis ansøgt fonden om udbetaling den 14. oktober 2020, men udbetalingen først er sket den 29. oktober 2020 eller senere, vil lønmodtageren kunne vælge, at udbetalingen skattemæssigt behandles, som om den var sket den 14. oktober 2020.

Den skattemæssige behandling af den førtidige udbetaling vil dermed komme til at afhænge af lønmodtagerens status på ansøgningstidspunktet, og udbetalingen vil få skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet.

Hvis eksempelvis en førtidig udbetaling, som er optjent under forskerskatteordningen, først er kommet til udbetaling en måned efter ansøgningen om udbetaling, på hvilket tidspunkt den pågældende lønmodtager ikke længere er omfattet af forskerskatteordningen, vil den førtidige udbetaling ikke desto mindre - i medfør af den foreslåede regel - kunne beskattes efter forskerskatteordningen på ansøgningstidspunktet, hvis den pågældende lønmodtager var omfattet af forskerskatteordningen på ansøgningstidspunktet.

Det foreslås, at anmodning om sådan skattemæssig behandling skal være Skatteforvaltningen i hænde senest den 1. juli 2021.

Tilsvarende foreslås det at indsætte et nyt stk. 9, i § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, hvorefter den enkelte lønmodtager vil kunne vælge, at en førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, skattemæssigt behandles, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der er forløbet mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Har lønmodtageren eksempelvis ansøgt fonden om udbetaling den 14. april 2021, men udbetalingen først sker den 29. april 2021 eller senere, vil lønmodtageren kunne vælge, at udbetalingen skattemæssigt behandles, som om den var sket den 14. april 2021.

Den skattemæssige behandling af den førtidige udbetaling vil dermed komme til at afhænge af lønmodtagerens status på ansøgningstidspunktet, og udbetalingen vil få skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet.

Det foreslås, at anmodning om sådan skattemæssig behandling skal være Skatteforvaltningen i hænde senest den 1. december 2021.

Til nr. 14

Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning.

Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december 2020 om førtidig udbetaling af feriemidler. Beskæftigelsesministeren fastsætter således bl.a. regler om lønmodtagers ansøgning om førtidig udbetaling af feriemidler, herunder om at der senest kunne ansøges fra 1. oktober 2020 og indtil 1. december 2020, og at fonden kan behandle en ansøgning, der indgives efter ansøgningsfristen, hvis lønmodtageren på grund af langvarig sygdom eller andre særligt undskyldelige forhold har været forhindret i at ansøge til tiden. Der er endvidere fastsat regler om bl.a. fondens behandling, indhentning af oplysninger og meddelelse af afgørelse, fondens beregning af feriemidler til førtidig udbetaling, fondens afgørelse om og udbetaling af feriemidler samt klagebehandling.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, i § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, at indsætte en henvisning til bestemmelsens stk. 3, og at fjerne »tilbagesøgning«.

Ændringen er en konsekvens af, at der med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil blive mulighed for at søge om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021, og ændringen i § 1, nr. 15, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbagesøgning, herunder om at der ikke skal ske tilbagebetaling af feriemidler, som lønmodtageren ikke havde krav på, jf. stk. 3, under en nærmere fastsat bagatelgrænse. Reglerne om tilbagesøgning fastsættes således i bestemmelsens 2. pkt.

Bemyndigelsen forudsættes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde vil være mulighed for dispensation fra ansøgningsfristen, der i bekendtgørelsen forventes fastsat til 31. maj 2021. Dispensation vil bl.a. kunne forekomme, når arbejdsgivers indberetning foreligger sent, således at lønmodtageren vanskeligt har kunnet anmode om udbetaling inden for tidsfristen. Der forventes i medfør af bemyndigelsen at blive fastsat regler om, at såfremt en lønmodtager søger om førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens § 17 a, stk. 1, eller genberegning af fondens udbetaling efter tidligere ansøgning, efter det bliver muligt at søge om udbetaling af resterende feriemidler, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil fonden afvise ansøgningen om dispensation for ansøgningsfristen eller fristen for anmodning om genberegning, og i den forbindelse vejlede ansøgeren om muligheden for at søge om førtidig udbetaling af resterende feriemidler. Der vil således ikke være mulighed for at få dispensation for ansøgningsfrist eller frist for anmodning om genberegning for førtidig udbetaling efter gældende regler, når der åbnes for ansøgninger om resterende feriemidler i foråret 2021.

Bemyndigelsen forudsættes endvidere fortsat benyttet til at fastsætte nærmere regler om bl.a. ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning. Dette gælder både regler om ansøgning efter § 17 a, stk. 1, og den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Fonden vil derfor fortsat kunne behandle ansøgninger fra første runde af førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler, jf. lovens § 17 a, stk. 1, ligesom de gældende regler om beregning, tilbagesøgning og klagebehandling m.v. fortsat vil finde anvendelse i forhold til de udbetalinger, der er eller vil blive foretaget på baggrund af disse ansøgninger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, jf. lovforslaget § 1, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 15

Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning.

Beskæftigelsesministeriet har i kapitel 5 i bekendtgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler nr. 2157 af 9. december 2020, fastsat nærmere regler om fondens tilbagesøgningsadgang. I bekendtgørelsen er der fastsat en bagatelgrænse for fondens tilbagesøgningskrav på 100 kr. for førtidig udbetaling af feriemidler i forbindelse med ansøgningsrunde i 2020, jf. lovens § 17 a, stk. 1. Satsen for bagatelgrænsen er fastsat administrativt under hensyntagen til administrative udgifter forbundet med tilbagesøgning.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 15, at der i § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, tilføjes et nyt 3. pkt. , hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbagesøgning, herunder om at der ikke skal ske tilbagebetaling af feriemidler, som lønmodtageren ikke havde krav på, jf. stk. 3, under en nærmere fastsat bagatelgrænse.

Forslaget medfører, at beskæftigelsesministeren i bekendtgørelsen kan fastsætte nærmere regler om, at der ikke skal ske tilbagebetaling af for meget udbetalte feriemidler, jf. stk. 3, hvis det for meget udbetalte beløb udgør et mindre beløb.

Det forventes, at bagatelgrænsen fastsættes under hensyntagen til, at lønmodtagere ikke vil blive mødt med tilbagebetalingskrav fra fonden, som skyldes arbejdsgivers mindre indberetningsfejl, som lønmodtager ikke kan forventes at være opmærksom på. Det forudsættes, at bagatelgrænsen svarer til cirka en feriedag for en lønmodtager.

Til nr. 16

Lovens § 17 b vedrører, at udbetalingen af førtidig udbetaling af feriemidler ikke vil medføre fradrag i indkomst- og formueafhængige ydelser. Det gælder for selve udbetalingen af feriemidlerne.

Det følger af den nugældende § 17 b, stk. 2, 2, pkt., at der kan ses bort fra udbetalingen til og med år 2022.

Det betyder, at den førtidige udbetaling af feriemidler efter lovens § 17 a, ikke indgår i beregningsgrundlaget og opgørelsen af formueopgørelsen frem til udgangen af 2022. Det betyder samtidig, at førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 frem til og med år 2022 ikke skulle indgå i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller andre, herunder ægtefæller og børn. Den førtidige udbetaling vil derfor hverken have betydning for, hvorvidt personen er berettiget til ydelser eller selve udmålingen af ydelserne. Uden en særregel om, at udbetalingen ikke skal have betydning for udbetaling af ydelser, ville udbetalingen kunne medføre fradrag i ydelser eller afskære modtageren fra at være berettiget til en ydelse, da en række offentlige ydelser, herunder kontanthjælp, SU, pension, boligstøtte, statslig elevstøtte til elever på efterskoler m.v. afhænger af indtægt eller formue.

Loven gælder for indkomst- og formueafhængige ydelser, jf. § 17 b, stk. 2, samt § 23, stk. 3, nr. 3, og § 26, stk. 1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017.

Det bemærkes, at hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2020 har brugt feriemidlerne, og midlerne dermed stadig indestår på borgerens NemKonto, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2020. Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2022, herunder den årlige formueopgørelse pr. 1. januar 2022 i forbindelse med udbetaling af en række ydelser, fx pension og boligstøtte. For at sikre at en lønmodtager, der har fået feriemidler udbetalt, men endnu ikke forbrugt dem ved udgangen af 2020, ikke får fradrag af midlerne i 2022, skal der ses bort fra udbetalingen indtil 2022. Borgeren vil derfor kunne anmode den udbetalende myndighed om at se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2022.

Feriemidlerne vil kunne indgå i en beregning modtagerens formue ved tildeling m.v. af offentlige forsørgelsesydelser fra den 1. januar 2023, hvis feriemidlerne ikke er forbrugt inden denne dato.

Det følger af den foreslåede ændring i bestemmelsen i § 1, nr. 16, til lovforslagets § 17 b, stk. 2, 2. pkt., at »2022« ændres til »2023«.

Forslaget vil betyde, at udbetaling af feriemidlerne efter lovens § 17 a, stk. 1, og den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, ikke vil medføre fradrag i indkomst- eller formueafhængige ydelser indtil 2023.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2021 har brugt feriemidlerne, således at de stadig står på borgerens NemKonto, vil beløbet indgå i slutningen for skatteåret 2021. Borgeren vil med forslaget kunne anmode den udbetalende myndighed om at se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2023.

Udbetalingen vil med forslaget først indgå i beretning af modtagerens formue ved tildeling m.v. af offentlige forsørgelsesydelser fra 1. januar 2024, hvis feriemidlerne ikke er forbrugt. Ordningen med fradrag i ydelser ved førtidig udbetaling af feriemidler vil fortsat ikke have tilbagevirkende kraft for lønmodtagere, der allerede var beskattet af de feriemidler, lønmodtageren fik førtidigt udbetalt. Det er således selve udbetalingen, der ikke medfører fradrag i ydelser.

Ændringen vil gælde for både udbetaling efter lovens § 17 a, stk. 1, og den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17

Lovens § 26 vedrører klageadgang til afgørelser truffet af fonden efter denne lov.

Det fremgår af den nugældende § 26, stk. 1, 1. pkt., at klage over afgørelser, der er truffet af fonden efter denne lov, skal indgives til fonden inden fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

Det fremgår af den nugældende § 26, stk. 1, 2. og 3. pkt., at fonden vurderer, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 2.

Det fremgår af den nugældende § 26, stk. 2, at fondens afgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. § 17 a, ikke kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ myndighed.

Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler konkrete klagesager over afgørelser, som er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Ankenævnet består af 5 medlemmer, der udnævnes af beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år, efter indstilling af myndigheder og faglige organisationer med tilknytning til området. Nævnet betjenes af et sekretariat, der er forankret i Beskæftigelsesministeriet.

Med lovforslaget foreslås behandlingen af klager efter loven overført fra ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 1, nr. 16, at bestemmelsen nyaffattes.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 26, stk. 1, foreslås fastsat, at afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020 (herefter omtalt som ”retssikkerhedsloven”).

Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 1, vil medføre, at klageadgangen over afgørelser efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler flyttes fra ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension til Ankestyrelsen. Dog således at der fortsat ikke vil kunne klages over afgørelser efter lovens § 17 a, stk. 1.

Det foreslås som ny § 26, stk. 2, at klagen skal indgives til fonden inden fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Ved Ankestyrelsens behandling af sagerne vil kapitel 9 a og kapitel 10 i retssikkerhedsloven finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 2, 1. pkt., vil indebære, at klagen skal indsendes til fonden inden fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt til modtageren af afgørelsen.

Fonden vil herefter skulle vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold, og giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, vil fonden skulle sende klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsen. Dette følger af §§ 66 og 67 i retssikkerhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at ved Ankestyrelsens behandling af sagerne vil kapitel 9 a og kapitel 10 i retssikkerhedsloven finde anvendelse. Retssikkerhedslovens kapitel 9 a indeholder de almindelige regler for behandling af sager i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og kapitel 10 indeholder de almindelige klageregler. Klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vil indebære, at Ankestyrelsen, afhængigt af sagens karakter, vil behandle sagen administrativt, eller vil forelægge sagen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Hvis sagen vurderes at være af principiel karakter, forelægges sagen for udvalget. Udvælgelse af om sagen er af principiel eller generel betydning vil ske i overensstemmelse med de kriterier for Ankestyrelsens øvrige udvælgelse af principielle og generelle sager.

Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende 2012-2013, tillæg A, L 158 som fremsat. Det fremgår heraf, at begreberne principiel og generel betydning er fastlagt på grundlag af Ankestyrelsens mangeårige praksis og forstås f.eks. som en sag,

– der omfatter væsentlige forhold, Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbindelse med nye regler,

– der vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand eller domstolene,

– der rejser spørgsmål, om administrative forskrifter strider mod loven eller savner lovhjemmel,

– der vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller der i øvrigt berøres et område, hvor Ankestyrelsen finder behov for at ændre praksis,

– der har generel betydning for retsanvendelsen på det pågældende område, dvs. at afgørelsen har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for andre sager og altså indeholder et generelt aspekt.

Udvælgelsen i Ankestyrelsen af de principielle og generelle sager sker på baggrund af ovennævnte kriterier.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 59 b, stk. 9, i retssikkerhedsloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Ankestyrelsens behandling af sagerne vil følge reglerne i kapitel 9 a og kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Det indebærer bl.a., at Ankestyrelsen alene vil efterprøve retlige spørgsmål. Dette følger af § 69 i retssikkerhedsloven.

Forslaget er begrundet i, at ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er indrettet til at kunne behandle så stort antal sager og henvendelser, som førtidig udbetaling af feriemidler sandsynligvis vil medføre.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk. 2, som bliver til stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og forslaget til § 59 b, stk. 1 og stk. 9, i retssikkerhedsloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til kapitel 9 a og 10 i retssikkerhedsloven.

Til nr. 18

Lovens § 26 vedrører klageadgang til afgørelser truffet af fonden efter denne lov.

Det følger af den nugældende § 26, stk. 2, at fondens afgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. § 17 a, ikke kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ myndighed.

Efter den nugældende § 26, stk. 2, oversendes klager over den førtidige udbetaling ikke til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom der heller ikke kan klages til en anden administrativ myndighed. Endvidere stilles der ikke krav om klagevejledning ved afgørelser om førtidig udbetaling af feriemidler.

Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at der i § 26, stk. 2 , der bliver til stk. 3, indsættes en henvisning til lovens § 17, a, stk. 1. Det foreslås desuden, at »ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension« ændres til »Ankestyrelsen«.

Forslaget vil betyde, at der fortsat ikke kan klages over afgørelser efter § 17 a, stk. 1, til anden administrativ myndighed. Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 17, hvor ankeinstansen foreslås ændret fra ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension til Ankestyrelsen. Ændringen medfører, at der vil være forståelsesmæssig sammenhæng mellem ankemyndigheden i bestemmelsens stk. 1 og 2, og at der ikke kan ankes efter stk. 3.

Med forslaget vil der sondres mellem udbetalingen efter lovens § 17 a, stk. 1, og udbetaling efter forslaget til § 17 a, stk. 3. Med forslaget vil det alene være klager over afgørelser efter § 17 a, stk. 1, der ikke kan påklages til Ankestyrelsen eller anden administrativ myndighed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.