Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordningen for supplerende ydelse for udsendt personel m.v.)

Til nr. 1

Det følger af personellovens § 11 b, stk. 1, at forsvarsministeren fastsætter regler for udbetaling af en supplerende skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, omkommer eller påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet med henblik på deltagelse i de i personellovens § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver. Det er en betingelse for udbetaling af ydelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anerkendt dødsfaldet eller tilskadekomsten som en arbejdsskade.

Det følger af personellovens § 11 a, stk. 1, at de nævnte opgaver omfatter udsendelse til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

Det følger endvidere af personellovens § 11 b, stk. 2, at ydelsen ved dødsfald udbetales til den efterladte ægtefælle og børn under 21 år. Ved varigt mén udbetales ydelsen til den skadelidte.

Det følger herudover af personellovens § 11 b, stk. 3, at udbetaling af ydelsen ved varigt mén forudsætter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at den pågældende har lidt et tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct.

Med lovforslaget ophæves de gældende bestemmelser i § 11 b, stk. 1-3, og i stedet indsættes de foreslåede § 11 b, stk. 1, 2 og 4.

Det foreslås, at § 11 b, stk. 1, 1. pkt., nyaffattes, således at det fremgår af bestemmelsen, at personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, og som kommer til skade eller omkommer under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet, kan få udbetalt en supplerende skattepligtig løbende ydelse.

Bestemmelsen har til formål at sikre den overenskomstansatte en supplerende ydelse, hvorved den overenskomstansatte samlet set får udbetalt ydelser, der så vidt muligt er svarende til det, en tjenestemand i en tilsvarende situation ville få.

Bestemmelsen er i det væsentligste en videreførelse af den gældende bestemmelse, idet kravet, om at udbetaling af den supplerende ydelse forudsætter varigt mén, dog foreslås ophævet. Det indebærer, at der fremover efter stk. 1, 1. pkt. – som noget nyt – i forhold til tilskadekomst alene vil være et krav, at den pågældende er kommet til skade under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet. De nærmere kriterier for, hvornår en tilskadekomst er omfattet af ordningen, vil blive fastsat i de regler, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede § 11 b, stk. 2, jf. nedenfor.

Udsendelse til udlandet vil – som efter de gældende regler – skulle forstås i overensstemmelse med personellovens § 11 a, stk. 1.

Det foreslås endvidere med § 11 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., at ved tilskadekomst udbetales ydelsen til den skadelidte, og en skattepligtig løbende tillægsydelse udbetales til den skadelidtes børn under 21 år. Ved dødsfald udbetales en supplerende skattepligtig løbende ydelse til den efterladte ægtefælle og efterladte børn under 21 år.

Bestemmelsen fastlægger modtagerkredsen for ydelsen. Der er tale om en delvis videreførelse af den gældende § 11 b, stk. 2. Bestemmelsen indebærer imidlertid – som noget nyt – at der skabes hjemmel til at udbetale en tillægsydelse til børn under 21 år, samtidig med at den skadelidte forælder fortsat modtager den supplerende ydelse.

Ved »ægtefælle« forstås ægtefællen på dødstidspunktet. Der kan således efter bestemmelsen ikke ske udbetaling til tidligere ægtefæller eller til samlevere. Begrebet skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i tjenestemandspensionsloven.

Ved »børn« forstås egne biologiske børn, adoptivbørn og stedbørn, hvis den berettigede til den supplerende ydelse er gift med stedbarnets forælder, og stedbarnet er medtaget til forsørgelse i det fælles hjem. Begrebet skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i tjenestemandspensionsloven.

Ved »skadelidte« forstås den, der under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet er kommet til skade, og som i øvrigt opfylder de nærmere kriterier for at modtage en supplerende skattepligtig løbende ydelse, jf. den foreslåede § 11 b, stk. 1, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af det foreslåede stk. 2.

Det foreslås med § 11 b, stk. 2, at forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om ydelsen efter stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte kriterier for beregning af ydelsen samt nærmere kriterier for tildeling af ydelsen, herunder krav om, at der skal være en anerkendt arbejdsskade, krav til erhvervsevnetab, krav om, at skaden skal have været egnet til at medføre afskedigelse, og regler om vurderingen i sager, hvor der foreligger konkurrerende afskedigelsesårsager.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om blandt andet kriterier for beregningen af den supplerende ydelse til skadelidte og til deres efterladte ægtefælle og efterladte børn samt tillægsydelsen til børn af skadelidte. Ydelsen til overenskomstansatte, der er kommet til skade, vil blive søgt beregnet således, at der i videst muligt omfang skabes økonomisk ligestilling med tjenestemænd i en tilsvarende situation. Tilsvarende vil beregningerne i størst muligt omfang skulle sikre, at en eventuel efterladt ægtefælle og eventuelle efterladte børn kan modtage en supplerende ydelse, hvor den samlede udbetaling i størst muligt omfang svarer til det, der ville blive udbetalt til en efterlevende ægtefælle og efterlevende børn efter en tjenestemand. Endeligt vil beregningerne så vidt muligt skulle sikre, at den tillægsydelse, som børn af skadelidte kan modtage, beløbsmæssigt svarer til det børnepensionstillæg, som en tjenestemands børn bliver berettigede til, når tjenestemanden som følge af en arbejdsskade bliver utjenstdygtig og dermed pensioneres.

Den supplerende ydelse til den skadelidte vil skulle udgøre differencen mellem de ydelser, den overenskomstansatte vil få udbetalt, og de ydelser, den pågældende ville have fået, hvis vedkommende havde været ansat som tjenestemand. Tilsvarende vil en supplerende ydelse til en efterladt ægtefælle eller til efterladte børn skulle udgøre differencen mellem de ydelser, som de efterladte vil få, og de ydelser, som en efterlevende ægtefælle eller efterlevende børn af en tjenestemand vil få. Det vil skulle fremgå af de regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, hvilke konkrete ydelser, der skal indgå i beregningerne.

Det vil i reglerne kunne fastsættes, at beløb fra Forsvarets særlige erstatningsordning, eventuel erstatning fra FN, gruppelivsforsikring, frivillige bidrag til arbejdsgiverfinansierede pensionsordninger samt private pensions- og forsikringsordninger ikke indgår i beregningen af den supplerende ydelse.

Forsvarsministeren vil desuden efter bestemmelsen blive bemyndiget til blandt andet at fastsætte regler om nærmere kriterier for tildeling af ydelsen. Der vil i reglerne blive fastsat krav om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have anerkendt tilskadekomsten eller dødsfaldet som en arbejdsskade, samt krav om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have vurderet, at den pågældende har lidt et tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct. Tilsvarende krav følger efter gældende ret af § 11 b, stk. 1, 2. pkt., og § 11 b, stk. 3, der med lovforslaget foreslås ophævet.

Endvidere vil der i regler, der udstedes i medfør af bestemmelsen, blive fastsat krav om, at skaden skal have været egnet til at medføre afskedigelse. Kravet vil indebære, at det vil være en forudsætning for udbetaling af ydelsen, at den pågældende er blevet afskediget som følge af tilskadekomsten, eller at den pågældende efter en hypotetisk vurdering ville være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten.

De nærmere rammer for vurderingerne vil blive fastsat i de regler, der udstedes.

I de tilfælde, hvor den pågældende er afskediget, men hvor tilskadekomsten under eller som følge af tjenesten under udsendelsen ikke er anført som afskedigelsesårsagen, vil det i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt den pågældende er blevet afskediget som følge af tilskadekomsten blandt andet blive vurderet, om der er årsagssammenhæng mellem afskedigelsen og tilskadekomsten.

I forbindelse med en vurdering af, om den pågældende efter en hypotetisk vurdering ville være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten, vil der skulle tages højde for, at der kan gå lang tid fra den skadelidtes fratrædelse til den pågældendes erhvervsevne bliver påvirket grundet skaden. Ved vurderingen vil den skadelidtes erhvervsforløb efter afgangen blive vurderet. Dette vil ske med henblik på at afklare, hvornår tilskadekomsten har gjort den skadelidte uarbejdsdygtig i et omfang, hvor det er sandsynligt, at denne ville være blevet afskediget. Der vil i den forbindelse blandt andet blive lagt vægt på, om der er truffet en afgørelse om førtidspensionering, om den pågældende arbejder på skånevilkår eller lignende, som kan henføres til tilskadekomsten.

Der vil endvidere i reglerne ske en nærmere regulering af, hvilke kriterier der kan indgå ved vurdering af konkurrerende afskedigelsesårsager, hvor tilskadekomsten under eller som følge af tjenesten under udsendelsen ikke er angivet som årsag ved en egentlig afskedigelse, eller hvor en hypotetisk afskedigelse kunne være sket af andre grunde end tilskadekomsten. Såfremt andre forhold, herunder for eksempel en dom for kriminalitet eller helbredsforringelse af andre årsager end tilskadekomsten, har eller kunne have medført afskedigelse, vil der kunne gives afslag.

Til nr. 2

Det følger af personellovens § 11 b, stk. 4, at udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse for personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse den 14. august 1996 eller senere, tidligst kan ske med virkning fra den 14. august 1996. For personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse før den 14. august 1996, kan udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra den 1. januar 2018.

Det foreslås, at »påført varigt men« i § 11 b, stk. 4 , der fremadrettet bliver stk. 3, ændres til »kommet til skade«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 11 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter kravet om, at den skadelidte skal være påført varigt mén, foreslås ophævet.

Til nr. 3

Det foreslås med § 11 b, stk. 4, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 2 helt eller delvis kan tillægges virkning for afgørelser, der er truffet forud for lovens ikrafttræden.

Med bestemmelsen vil forsvarsministeren kunne fastsætte regler om, at den foreslåede § 11 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, helt eller delvis skal have virkning for afgørelser, som Forsvarsministeriets Personalestyrelse – eller andre myndigheder – har truffet forud for den 1. januar 2022. Forsvarsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i den foreslåede § 11 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal tillægges virkning for afgørelser, som Forsvarsministeriets Personalestyrelse – eller andre myndigheder – har truffet forud for den 1. januar 2022.

Dermed vil det kunne sikres, at forsvarsministeren også kan fastsætte regler om, at ændringerne har tilbagevirkende kraft, således at de hidtidige afgørelser, hvor de foreslåede ændringer har været anvendt uden hjemmel, står ved magt. Det vil også omfatte afgørelser fra den periode, hvor der ikke er foretaget den hypotetiske vurdering af, om den pågældende ville være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten.

Den foreslåede ordning vurderes alene at være af begunstigende karakter og vurderes således ikke at kunne være til ugunst for den omfattede personkreds.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Personelloven er, på nær ændringerne foretaget ved § 39 i lov nr. 530 af 24. juni 2005, § 3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009, § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, lov nr. 1539 af 18. december 2018 og lov nr. 328 af 30. marts 2019, direkte gældende for Færøerne og Grønland.

Ændringerne af personelloven i lov nr. 1539 af 18. december 2018 om ændring af lov om forsvarets personel samt lov nr. 328 af 30. marts 2019 om ændring af lov om forsvarets personel er dog sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 2016 af 18. december 2020 om ikrafttræden for Grønland af visse love om ændring af lov om forsvarets personel.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.