Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Opbygning af totalforsvarsstyrken og etablering af mobiliseringskompagnier)

Kilde

Til nr. 1

Efter § 4, stk. 1, i personelloven fastsætter forsvarsministeren antallet af værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret, og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan dog ikke overstige i alt 12 måneder.

Det foreslås, at den maksimale tjenestetid for værnepligtige udvides fra i alt 12 måneder til i alt 24 måneder.

Den foreslåede ændring af den samlede tjenestetids maksimale længde skal ses i lyset af forslaget om at udpege værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at indgå i mobiliseringskompagnier, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Det forventes, at denne nye gruppe af værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår vil blive indkaldt til en første samlet tjeneste på 8 måneder, hvor de vil modtage en særlig uddannelse med henblik på at kunne indgå i mobiliseringskompagnierne. Hvis de efterfølgende i forbindelse med krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde vil skulle kunne udnyttes meningsfuldt ved mobilisering, er det nødvendigt, at de får genopfrisket den tidligere modtagne uddannelse, gives en yderligere uddannelse, som bygger ovenpå den allerede modtagne uddannelse, samt at de får mulighed for at træne sammen med deres enhed, inden de indsættes. Dette vurderes ikke at være muligt indenfor den gældende maksimale tjenestetids længde på i alt 12 måneder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af personellovens § 7, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten ophører, når der er forløbet 3 år fra hjemsendelsen, medmindre den pågældende er aktiveret ved udløbet af den 3-årige periode. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Det følger endvidere af bestemmelsen, at forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Det har tidligere været forudsat, at pligten til at indgå i totalforsvaret ikke omfatter værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der forretter den længerevarende værnepligt ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, se hertil bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4966.

Efter bemyndigelsen i § 7, 4. pkt., er der udstedt bekendtgørelse nr. 1370 af 9. december 2007 om tjenestetid for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, kan værnepligtige, der har aftjent henholdsvis 8 måneders tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, 12 måneders tjeneste ved Gardehusarregimentets Hesteskadron eller 9 måneders tjeneste ved Kongeskibet Dannebrog, ikke indkaldes til efterfølgende tjeneste.

Som et led i opbygningen af totalforsvarsstyrken foreslås pligten for de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår til at stå til rådighed herfor forlænget til 5 år fra hjemsendelsen, medmindre den pågældende er aktiveret ved udløbet af den 5-årige periode.

Det forudsættes, at forsvarsministeren i en bekendtgørelse fastsætter, at den efterfølgende tjeneste i totalforsvaret højst må udgøre 6 måneder, som fortsat kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov ved løsning af totalforsvarsopgaver, dog således, at hvis aktiveringsperioden for den enkelte afbrydes efter udløbet af 5 års-perioden, bortfalder forpligtelsen til at forrette den resterende efterfølgende tjeneste.

Med henblik på opbygningen af totalforsvarsstyrken er det desuden fremadrettet relevant også at kunne forpligte de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der forretter tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Det bemærkes, at forsvarsministeren vil kunne fastsætte en sådan forpligtelse i de administrative regler udstedt i medfør af personellovens § 7, 4. pkt., samt fortsat vil kunne fastsætte regler om fritagelse for forpligtelsen til at forrette tjeneste i totalforsvaret, herunder om prioritering i tilfælde, hvor værnepligtige ligeledes har andre forpligtelser overfor Forsvaret.

Til nr. 3

Det følger af personellovens § 7, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret omfatter efter bestemmelsens ordlyd således som udgangspunkt alle hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 2, som fastslår, at pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter § 7 ikke gælder for de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, og som har pligt til at forrette tjeneste heri. Derved sikres det, at de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, som vil have pligt til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne, ikke også vil have pligt til at forrette tjeneste i totalforsvarsstyrken.

Til nr. 4

Det foreslås, at der i personelloven indsættes en ny § 8, hvorefter de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, vil have pligt til at forrette tjeneste heri. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i mobiliseringskompagniet ved udløbet af 5-års-perioden. De værnepligtige eller kvinder på værnepligtslignende vilkår anses for aktiveret fra den dato, de pågældende skal møde for at forrette efterfølgende tjeneste. Den efterfølgende tjeneste i mobiliseringskompagnier kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov, dog således, at hvis aktiveringsperioden afbrydes efter udløbet af 5 års-perioden, bortfalder forpligtelsen til at forrette den resterende efterfølgende tjeneste.

Det foreslås endvidere, at forsvarsministerens mulighed for at indkalde de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som er udpeget til at indgå i mobiliseringskompagnierne, sker efter samme regler som gælder for indkaldelse til totalforsvarsstyrken, jf. personellovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2. Indkaldelse vil dermed kunne ske under krig og andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Ved udtrykket »krig« forstås, at danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt. Ved udtrykket »andre ekstraordinære forhold« forstås en truende situation, hvor statens handlefrihed og sikkerhed er under åbenbar militær trussel. Både »krig« og »andre ekstraordinære forhold« skal fortolkes i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Ved udtrykket »katastrofetilfælde« forstås større katastrofer og ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlinger. Se hertil bemærkningerne i forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4966 og 4975. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås desuden, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne. Det forudsættes herefter, at forsvarsministeren indenfor rammerne af personelloven bl.a. vil fastsætte regler om proceduren for indkaldelse til denne tjeneste, fritagelse for forpligtelsen til at forrette tjeneste i totalforsvaret, herunder om prioritering i tilfælde, hvor værnepligtige ligeledes har andre forpligtelser overfor Forsvaret og omfanget af forpligtigelsen, herunder om længden af den efterfølgende tjeneste mv.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af personellovens § 9, stk. 1, at forsvarsministeren under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som er omfattet af forpligtelsen i personellovens § 7, til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Som en konsekvens af den foreslåede § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som indfører en forpligtigelse for visse værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnier, foreslås det, at henvisningen i personellovens § 9, stk. 1, ændres, således at der henvises til både § 7 og § 8.

Til nr. 6

Efter personellovens § 9, stk. 3, har ansatte i det militære forsvar, der er meddelt tjenestefrihed, eller hvis kontrakt er midlertidigt ophævet, pligt til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Det er derimod ikke muligt at indkalde tidligere ansatte til tjeneste.

Det foreslås derfor, at der i personellovens § 9 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter tidligere militært personel, der har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år, under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde har pligt til at forrette tjeneste indtil den pågældende når den til enhver tid gældende folkepensionsalder efter § 1 a i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 553 af 29. maj 2018. Denne efterfølgende tjeneste kan ikke overstige i alt 36 måneder, som kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov. Pligten vil dog ikke gælde for tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i Forsvaret.

Ved ansættelse i Forsvaret forstås alene militær ansættelse. En civil ansættelse vil dermed ikke indgå i opgørelsen af, om en tidligere ansat har været ansat i den krævede periode på 1 år. Ved opgørelsen indgår militær ansættelse i alle myndigheder under Forsvarsministeriet, og hvis der har været tale om flere ansættelsesperioder, vil varigheden af disse perioder skulle lægges sammen. Værnepligt og tjeneste i reserven anses ikke for ansættelse i bestemmelsens forstand.

Ved udtrykket »krig« forstås, at danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt. Ved udtrykket »andre ekstraordinære forhold« forstås en truende situation, hvor statens handlefrihed og sikkerhed er under åbenbar militær trussel. Både »krig« og »andre ekstraordinære forhold« skal fortolkes i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Ved udtrykket »katastrofetilfælde« forstås større katastrofer og ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlinger. Se hertil bemærkningerne i forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4966 og 4975. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I det omfang situationens alvor og presserende karakter tillader det, vil der blive foretaget en vurdering og prioritering af, hvilke personer der indkaldes efter bestemmelsen. Der vil i den forbindelse særligt blive lagt vægt på helbredsmæssig tilstand, alder, hvor lang tid der er forløbet, siden den pågældende har forrettet tjeneste, samt relevansen af pågældendes kompetencer i den givne situation.

Efter den foreslåede bestemmelse vil tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i Forsvaret i de nævnte situationer, ikke være omfattet af bestemmelsen. Dette vil f.eks. gælde reservepersonel samt tidligere ansatte, som er frivillige i Hjemmeværnet, og derved på anden vis er pålagt en pligt til at forrette tjeneste.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter personellovens § 9, stk. 4, ydes ansatte, der forretter tjeneste under forhold nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1, løn m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

Bestemmelsen er alene forudsat anvendt i situationer, hvor de nationaløkonomiske forhold på grund af krig eller andre ekstraordinære forhold gør det påkrævet, at de ansatte ikke ydes løn m.v. i henhold til de aftalte overenskomster m.v. Se herved forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4976.

Som konsekvens af den foreslåede § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter militært personel efter afsluttet ansættelse i Forsvaret pålægges en pligt til at forrette tjeneste, foreslås den gældende § 9, stk. 4, der vil blive stk. 5, udvidet til også at omfatte tidligere ansatte. Dermed vil tidligere militært personel, som indkaldes efter det nye stk. 4, være omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 8

Personer, der varetager andre samfundsvigtige funktioner, kan fritages for mødepligt ved Forsvaret i tilfælde af krig eller krise efter bekendtgørelse nr. 934 af 6. december 1993 om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering), der er udstedt i medfør af den tidligere gældende § 9, stk. 1, i personelloven.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås tilvejebragt en hjemmel til at indkalde tidligere militært ansatte, og med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås gennemført en forøgelse af den periode, hvor de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste.

Efter den foreslåede § 9, stk. 6, forventes forsvarsministeren at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 9, stk. 1-4, og som varetager eller skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for Forsvaret, fritages for pligten til at forrette tjeneste. Sådanne samfundsvigtige funktioner kan eksempelvis være drift af kritisk infrastruktur, akutmodtagelser på hospitaler, ansættelse i politi, i brandvæsen, i ambulancetjeneste m.v.

Der kan efter den foreslåede bestemmelse både fastsættes regler om fritagelse af personer, som allerede varetager samfundsvigtige funktioner, og personer, som i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde vil skulle varetage sådanne funktioner. Der vil endvidere efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om administration af ordningen m.v.

Kilde

Det foreslås med stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Efter det foreslåede stk. 2 finder lovens § 1, nr. 1 (om ændring af den maksimale tjenestetid for værnepligtige fra 12 til 24 måneder) og nr. 2 (om ændring af perioden, hvor der er pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, fra tre år til fem år), anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten den 1. august 2018 eller derefter. Dermed vil de nye regler have virkning for de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der starter tjenesten den 1. august 2018 eller senere, uanset hvornår de måtte have været til session eller have indgået kontrakt om aftjening af værnepligt.

De hidtil gældende regler vil dog fortsat finde anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten i perioden fra den 1. august 2018 til lovens ikrafttræden, hvis den enkelte værnepligtige eller kvinde på værnepligtslignende vilkår anmoder herom. Denne ordning indebærer, at værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der er påbegyndt tjenesten i den omfattede perioden, og som ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, kan vælge, at de fortsat maksimalt kan have en tjenestetid på 12 måneder og en pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret indenfor tre år. Ordningen indebærer endvidere, at de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der er påbegyndt tjenesten i den omfattede perioden, og som forretter tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, og som ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, kan vælge ikke at være omfattet af pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten i den omfattede periode, vil ved afslutningen af deres første tjeneste få mulighed for at tilkendegive, at de ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, ligesom der til enhver tid – også efter afslutningen af den første tjeneste – vil kunne gives meddelelse herom til Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at lovens § 1, nr. 6 (om ny forpligtelse for militært personel, der tidligere har haft ansættelse, til at forrette tjeneste), finder anvendelse for militært personel, der ansættes efter lovens ikrafttræden, og militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden. Den nye forpligtelse omfatter således ikke militært personel, der har afsluttet deres ansættelse forud for lovens ikrafttræden.

Militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden, vil dog efter anmodning kunne fritages for pligten til at forrette tjeneste efter endt ansættelse. Dette vil kunne ske ved henvendelse til Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Der er foreslås ikke en ordning om frigørelse fra pligten af samvittighedsmæssige årsager for militært personel, der tidligere har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område, idet pligten alene vil påhvile personer, der frivilligt har ladet sig ansætte og derefter endvidere har haft ansættelse i Forsvaret i mindst et år.

Kilde

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Personelloven er, på nær ændringerne foretaget ved § 3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009 og § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, direkte gældende for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.