Lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder og lov om kreditaftaler (Indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger) § 4

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, nr. 26 i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 26, at udstedere af virtuelle valutaer er omfattet hvidvaskloven.

Dette omfatter virksomheder og personer, som udsteder virtuel valuta med henblik på overdragelse til tredjemand.

Det foreslås, at § 1, stk. 1, nr. 26, affattes, så udbydere af finansielle tjenester relateret til udstedelse af virtuelle valutaer omfattes af hvidvaskloven.

Den foreslåede ændring, hvorefter udbydere af tjenester relateret til udstedelse af virtuelle valutaer omfattes af hvidvaskloven, omfatter virksomheder og personer, som ved at levere finansielle tjenester bistår med at udbyde og/eller sælge virtuel valuta typisk i forbindelse med initial coin offerings (ICOs). En ICO anvendes som udgangspunkt til at finansiere en virksomhed på et meget tidligt stadie og betyder i praksis, at der udstedes en ny virtuel valuta, der bl.a. sælges med henblik på at rejse kapital.

Udbyderne af de finansielle tjenester kan have indgået en samarbejdsaftale med udstederen af de virtuelle valutaer om at yde bistand eller kan levere sin bistand, uden der er indgået en samarbejdsaftale. Bistanden kan omfatte selve udstedelsen, udbud, salg, distribution, markedscirkulation og veksling.

Et eksempel herpå kan være en udbyder, der tager imod købsordrer af virtuelle valutaer, der udstedes ved en ICO. Andre eksempler er en udbyder, der indkøber virtuelle valutaer direkte fra udstederen med henblik på videresalg eller distribuering. Til sidst kan nævnes eksempler som opbygning af en ordrebog, market making mv.

For klarheds skyld præciseres det, at udstedere af virtuelle valutaer kan være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 26, såfremt udstederen udbyder finansielle tjenester relateret til udstedelsen. Dette kan eksempelvis være gennem udbud af virtuelle valutaer til offentligheden.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udbydere af finansielle tjenester, relateret til en udsteders udbud og/eller salg af virtuelle valutaer, bliver omfattet af hvidvaskloven, og at de dermed skal overholde hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer, overvågning af kundeforhold, undersøgelse af transaktioner m.v. og underretning af Hvidvasksekretariatet.

Det betyder, at udbyderen skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når der etableres en forretningsforbindelse og løbende igennem kundeforholdet.

Til nr. 2 (§ 2, nr. 8, litra a, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 2, nr. 8, litra a, at en politisk eksponeret person er en fysisk person, der har eller har haft et af følgende offentlige erhverv: Statschef, regeringschef, minister og viceminister eller assisterende minister.

Det foreslås, at § 2, nr. 8, litra a, ændres, hvorefter ministres særlige rådgivere også omfattes af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede personer.

Med ”særlig rådgiver” henvises til en rådgiver, hvis ansættelse og aflønning er omfattet af Statsministeriets rammer af 24. november 2021 for ansættelse af særlige rådgivere, og som således ikke er omfattet af de sædvanlige ansættelsesvilkår for ansatte i staten. Et særligt kendetegn ved stillingen er, at ansættelsen bringes til ophør samtidig med udskrivelse af valg til Folketinget eller ved udnævnelse af en ny minister.

En særlig rådgiver vil typisk varetage presserelaterede opgaver, sekretariatsbetjening af ministeren, rådgivning af ministeren i form af generel sparring, udarbejdelse af taleudkast, ledsagelse af ministeren til forskellige former for møder og varetagelse af eksterne kontakter til Folketinget, interesseorganisationer, andre ministerier mv. Denne rådgivning sker gennem inddragelse af rådgiveren i møder, hvor også departementschefen og måske andre embedsmænd deltager, gennem rådgivernes kommentarer til notater og indstillinger til forelæggelse for ministeren samt gennem møder med ministeren.

Bestemmelsen indebærer, at de særlige rådgivere bliver omfattet af reglerne for politisk eksponerede personer og skal optages på Finanstilsynets liste over politisk eksponerede personer.

Til nr. 3 (§ 10, stk. 1, nr. 2, litra d, i hvidvaskloven)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 10, stk. 1, nr. 2, litra d, fastsætter, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 10-21, når de udfører enkeltstående transaktioner på 1.000 euro eller derover ved veksling mellem en eller flere typer af virtuel valuta, overførsel af virtuel valuta og udstedelse af virtuel valuta, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Det foreslås at ændre § 10, stk.1, nr. 2, litra d, så udstedelse af virtuel valuta ændres til tjenester relateret til udstedelse af virtuel valuta.

Ændringen foreslås gennemført som konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter udbydere af tjenester relateret til udstedelse af virtuelle valutaer foreslås omfattes af hvidvaskloven.

Til nr. 4 (§ 38, stk. 6, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 1, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven, ledelse og ansatte i disse virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller andre, der udfører eller har udført særlige hverv for virksomheden eller personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning til Hvidvasksekretariatet efter hvidvasklovens § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter hvidvasklovens § 25, stk. 1.

Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 6, at oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-14, 16, 18, 20 og 22-26, forudsat at 1) oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion, 2) modtageren af oplysningerne er underlagt krav til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets hvidvaskdirektiv, og 3) modtageren er underlagt forpligtigelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger.

Tavshedspligten efter § 38, stk. 1, er således ikke til hinder for videregivelse af oplysninger efter § 38, stk. 6.

Hvidvasklovens § 38 gennemfører 4. hvidvaskdirektivs artikel 39.

Af de specielle bemærkninger til § 38, stk. 6, jf. Folketingstidende A, lovforslag L41, fremsat den 13. oktober 2016, fremgår det, at den første betingelse i henhold til stk. 6, nr. 1, er, at oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion. Det er herefter et krav, at kunden er kunde hos både modtageren og afsenderen af oplysningerne, og at oplysningerne vedrører en transaktion, som både involverer modtageren og afsenderen. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor kunden er kunde hos to virksomheder eller personer. Transaktionen skal også involvere begge parter, det vil sige f.eks. ved en overførsel af midler.

Det betyder eksempelvis, at to pengeinstitutter ikke må udveksle denne type oplysninger, hvis en transaktion foretages imellem de to pengeinstitutter, men vedrører henholdsvis én kunde i pengeinstitut A og én anden kunde i pengeinstitut B.

Europa-Kommissionen er den 2. februar 2022, efter forespørgsel fra Erhvervsministeriet, kommet med et fortolkningsbidrag til forståelsen af § 38, stk. 6, nr. 1. Det følger heraf, at ”samme kunde og samme transaktion” skal forstås som værende situationer, hvor to eller flere virksomheder og personer er involveret i den samme transaktion, som vedrører den samme kunde. Den pågældende kunde behøver ikke at være kunde hos både modtageren og afsenderen. Fortolkningsbidraget giver anledning til at tilpasse forarbejderne til § 38, stk. 6, idet der er tale om implementering af EU-ret.

Det foreslås i § 38, stk. 6 , at ændre »forudsat, at« til: »forudsat«.

Der er alene tale om sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at præcisere anvendelsesområdet for § 38, stk. 6, nr. 1, og tilpasse bemærkningerne til bestemmelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens udtalelse. Med formuleringen ”samme kunde og samme transaktion” forstås herefter situationer, hvor to eller flere virksomheder og personer er involveret i den samme transaktion, som vedrører den samme kunde. Den pågældende kunde behøver således ikke at være kunde hos både modtageren og afsenderen, men den pågældende transaktion skal finde sted mellem modtager- og afsendervirksomheden. Hertil må der alene udveksles oplysninger, som vedrører den pågældende transaktion. Denne præcisering af bestemmelsens anvendelsesområde er i overensstemmelse med Europa-Kommissionens fortolkningsbidrag af 2. februar 2022.

Kravet om samme kunde og samme transaktion kan således ikke læses adskilt og udstrækkes til at omfatte flere strømme eller netværk af transaktioner. Begrebet transaktion skal fortolkes som en specifik transaktion eller en specifik aktivitet og ikke en serie af transaktioner på tværs af institutter, som potentielt involverer personer, som ikke er part i den oprindelige transaktion eller aktivitet.

Til nr. 5 (§ 41, nr. 2, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 41, nr. 2, at Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, hvis medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse og direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige opfylder en række krav i hvidvasklovens § 45.

Det følger af hvidvasklovens § 41, nr. 3, at Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, hvis virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

Det følger videre af hvidvasklovens § 45, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige 1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, 2) skal have et tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, 3) ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, 4) ikke må have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og 5) ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det foreslås, at § 41, nr. 2, ændres, så valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, omfattes af bestemmelsen, og således skal opfylde kravene i hvidvasklovens § 45, for at Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed.

Ejere af kvalificerede andele er defineret i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 8.

Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet skal vurdere, om ejere af kvalificerede andele af virksomheden opfylder hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed, når Finanstilsynet skal vurdere, om en virksomhed kan få tilladelse til at udbyde valutavekslingsvirksomhed.

For nærmere om betingelserne for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed og kravene til en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed henvises i øvrigt til kapitel 10 i hvidvaskloven og til Folketingstidende 2016-17, 1. samling, B, Betænkning til L41, som fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 6-9, samt bemærkningerne hertil.

Til nr. 6 (§ 42, nr. 5, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 42, nr. 5, at en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt. Dette gælder bl.a. oplysninger om medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse og direktion, den eller de ledelsesansvarlige for virksomheden, der dokumenterer, at kravene i henhold til § 45 er opfyldt.

Det følger videre af hvidvasklovens § 45, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige 1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, 2) skal have et tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, 3) ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, 4) ikke må have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og 5) ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det foreslås, at § 42, nr. 5, ændres, så en ansøgning om valutavekslingsvirksomhed skal indeholde oplysninger om valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

For definition af ejere af kvalificerede andele henvises til § 5, stk. 3, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed samt bemærkningerne til dette lovforslags § 4, nr. 8.

Den foreslåede ændring medfører, at en virksomhed, som ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at drive valutavekslingsvirksomhed, skal medsende oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om virksomhedens ejere af kvalificerede andele opfylder hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed.

For yderligere om kravene til de oplysninger, som en ansøgning til Finanstilsynet om tilladelse til at drive valutavekslingsvirksomhed som minimum skal indeholde, henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, 1. samling, B, Betænkning til L41, som fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 5 og 7-9, samt bemærkningerne hertil.

Til nr. 7 (§ 42, nr. 6, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 42, nr. 6, at en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal indeholde oplysninger om ejere af en kvalificeret andel i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, størrelsen af disses ejerandele og dokumentation for ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden. Disse oplysninger udgør en del af de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt.

For definition af ejere af kvalificerede andele henvises til § 5, stk. 3, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, jf. bemærkningerne til dette lovforslags § 4, nr. 8

Det foreslås at ændre § 42, nr. 6, så en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal indeholde oplysninger om ejere af kvalificerede andele i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren og størrelsen af disses andele.

Den foreslåede ændring medfører, at de pågældende oplysninger indgår som en del af de oplysninger, en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed som minimum skal indeholde, og som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt.

Forslaget medfører desuden, at krav om dokumentation for ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden udgår af bestemmelsen. Dette sker som følge af den foreslåede ændring af § 42, nr. 5, i hvidvaskloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, da ejere af kvalificerede andele af valutavekslingsvirksomheder herefter skal gennem en vurdering af egnethed og hæderlighed, hvori ejere af kvalificerede andeles egnethed indgår. Dette er en skærpelse i forhold til de gældende regler, hvor der alene er krav om at sikre, at de kvalificerede ejere er egnede til at sikre en fornuftig og forsvarlig drift af virksomheden. Ligeledes går ændringen videre end anbefalet af Europarådet, idet Europarådets anbefaling går på egnethed og hæderlighed i forhold til reelle ejere. Der henvises nærmere til afsnit 2.7.2. i de almindelige bemærkninger.

Det bemærkes dog, at den foreslåede udvidelse af kravene om egnethed og hæderlighed ikke forventes at få praktisk betydning for størstedelen af danske valutavekslingsvirksomheder, da der ofte vil være personsammenfald mellem de personer, der udfører funktioner, hvor der skal indhentes oplysninger om egnethed og hæderlighed. Der henvises nærmere til afsnit 2.7. i de almindelige bemærkninger.

For yderligere om kravene til oplysninger, som skal gives til Finanstilsynet ved ansøgning om tilladelse til at drive valutavekslingsvirksomhed, henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, 1. samling, B, Betænkning til L41, som fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 5-6 og 8-9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8 (§ 45, stk. 1, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 45, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige 1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, 2) skal have et tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, 3) ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, 4) ikke må have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og 5) ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det følger af artikel 47, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, at medlemsstater skal pålægge de kompetente myndigheder at sikre, at de personer, som varetager en ledelsesfunktion i valutavekslingsvirksomheder, eller som er de reelle ejere af sådanne virksomheder, besidder den fornødne egnethed og hæderlighed.

Det følger af artikel 3, nr. 6, i 4. hvidvaskdirektiv, at direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mere end 25 pct. af en juridisk person anses som en indikation på direkte eller indirekte reelt ejerskab.

Det følger af § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 453 af 10. juni 2003, at der ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomheden.

Det foreslås, at § 45, stk. 1, ændres, så valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele også omfattes af bestemmelsen og således skal opfylde ovennævnte krav.

Den foreslåede ændring medfører, at en valutavekslingsvirksomheds ejere af kvalificerede andele skal opfylde de samme krav om egnethed og hæderlighed, som et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige skal opfylde.

Hvor der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, vil der være personsammenfald mellem virksomhedens ejer af kvalificerede andele og virksomhedens direktør, hvorfor der allerede efter gældende ret foretages en vurdering af ejere af kvalificerede andeles egnethed og hæderlighed.

Den foreslåede ændring går videre end kravet til vurdering af egnethed og hæderlighed af en valutavekslingsvirksomheds reelle ejere i artikel 47, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.

For kravene til egnethed og hæderlighed henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, 1. samling, B, betænkning til L41, som fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 5-7 og 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 9 (§ 45, stk. 2, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 45, stk. 2, 1. pkt., at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 41.

Det foreslås, at § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres, så også valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, omfattes af bestemmelsen.

Dette betyder, at en valutavekslingsvirksomheds ejere af kvalificerede andele skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse og som ejer af kvalificerede andele i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 41. Oplysningerne vedrører således krav om egnethed og hæderlighed.

Til nr. 10 (§ 55, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Hvidvasklovens § 55, stk. 1, 1. pkt., indeholder regler om offentliggørelse af reaktioner givet af Finanstilsynet i henhold til hvidvaskloven. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.8. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 55, stk. 1, 1. pkt., at ændre »givet« til »tildelt«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at tydeliggøre det forhold, at vedtagne administrative bødeforelæg er en reaktion i henhold til § 55, stk. 1, 1. pkt.

Der er ikke tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 11 (§ 78 a, stk. 1, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 78 a, stk. 1, at Finanstilsynet i et bødeforelæg til en fysisk eller juridisk person kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis hvidvasklovens § 7, stk. 1 eller 2, § 8, stk. 1-4 eller 6, § 9, stk. 1 eller 2, § 10, § 11, stk. 1 eller 2, stk. 3, 1., 3. eller 4. pkt., eller stk. 4, 2. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, § 17, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 eller 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2 eller 3, § 25, stk. 1 eller 2, § 26, stk. 1, eller 3, eller stk. 4, 1. pkt., §§ 30, 31, 40 eller 43 eller § 48, stk. 1, er overtrådt, og overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, og hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Efter hvidvasklovens § 48, stk. 2, skal virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 22-26, registreres hos Finanstilsynet for at kunne udøve deres aktiviteter.

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 22-26, omfatter udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer, udbydere af virtuelle tegnebøger, udbydere af veksling mellem én eller flere typer af virtuelle valutaer, udbydere af overførsel af virtuelle valutaer og udstedere af virtuelle valutaer. Med lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det, at § 1, stk. 1, nr. 26, affattes, så udbydere af tjenester relateret til udstedelse af virtuelle valutaer omfattes af hvidvaskloven. Der henvises til dette lovforslags § 4, nr. 1, om ændring af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 26.

I henhold til § 78 a kan der ikke i dag udstedes administrative bødeforelæg for overtrædelse af bestemmelsen i hvidvasklovens § 48, stk. 2.

Det foreslås at ændre § 78 a, stk. 1, så Finanstilsynet vil kunne udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse hvidvasklovens § 48, stk. 2.

Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan f.eks. være, at en udbyder af overførsel af virtuelle valutaer driver virksomhed uden at have ladet sig registrere hos Finanstilsynet. Ved overtrædelse af bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at en bøde vil skulle udmåles efter princippet om graduerede minimumsbøder. Hvis der er tale om en virksomhed med f.eks. en årlig nettoomsætning på under 50 mio. kr., skal der udmåles en minimumsbøde på 50.000 kr., jf. Folketingstidende, 2018-19, 1. samling, A, L 47 som fremsat, side 44. Har virksomheden i en periode været drevet uden fornøden registrering og ikke overholdt reglerne i hvidvaskloven og derfor eksempelvis undladt at undersøge mistænkelige transaktioner til en værdi af 100 mio. kr., vil virksomheden efter transaktionsprincippet ifalde en bøde på 25 mio. kr. I dette tilfælde udmåles bøden efter transaktionsprincippet (25 pct. af transaktionsbeløbet). Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje at udstede påbud eller indgive politianmeldelse. For nærmere om Finanstilsynets adgang til at udstede administrative bødeforlæg henvises til Folketingstidende, 2019-20, A, L 58, som fremsat side 106.

Til nr. 12 (§ 85, stk. 2 og 3, i hvidvaskloven)

Det fremgår af § 85 i hvidvaskloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ved anordning nr. 956 af 17. maj 2021 om ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) blev lov nr. 651 af 8. juni 2017 (hvidvaskloven) sat i kraft for Grønland. Hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland, blev senere ændret ved anordning nr. 2627 af 28. december 2021, der sætter lov nr. 553 af 7. maj 2019 i kraft for Grønland. De seneste ændringer til den danske hvidvasklov er derimod ikke sat i kraft for Grønland.

Det følger af § 57, stk. 1, i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland, at Erhvervsstyrelsen påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15 og 22, overholder denne lov, regler udstedt i medfør heraf og forordninger udstedt af Europa Parlamentet og Rådet indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

§ 1, stk. 1, nr. 15, omfatter revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven og eksterne bogholdere samt enhver anden person, der forpligter sig til at yde hjælp, bistand eller anden rådgivning om skatteanliggender som sin vigtigste erhvervsmæssige virksomhed.

§ 1, stk. 1, nr. 22, omfatter virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt opbevarer, handler eller formidler handel med kunstværker, herunder gallerier og auktionshuse, hvor værdien af transaktionen, eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner, udgør 50.000 kr. eller derover.

Det fremgår af § 57, stk. 1, i lov nr. 651 af 8. juni 2017 (den danske hvidvasklov), som ændret ved lov nr. 553 af 7. maj 2019, at Erhvervsstyrelsen påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-18, overholder loven, regler udstedt i medfør heraf og forordninger udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

§ 1, stk. 1, nr. 15-18, omfatter revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven, jf. nr. 15, ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder, jf. nr. 16, virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som visse advokater, visse ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomhed samt visse revisorer og revisionsvirksomheder, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere, jf. nr. 17, samt eksterne bogholdere og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, jf. nr. 18.

§ 1, stk. 1, nr. 16 og nr. 18, er ikke sat i kraft for Grønland, men det er § 1, stk. 1, nr. 15 og 17.

Ved en fejl er § 1, stk. 1, nr. 17, imidlertid ikke nævnt i tilsynsbestemmelsen for Erhvervsstyrelsen i § 57, stk. 1.

Ved kongelig anordning nr. 813 af 12. august 2019 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) blev lov nr. 651 af 8. juni 2017 (hvidvaskloven) sat i kraft for Færøerne.

Det følger af § 27 i anordningen, at advokater i visse tilfælde er undtaget fra pligten i § 26 om underretning ved viden, mistanke eller formodning om, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Advokater er således undtaget fra underretningspligten i forbindelse med sager, der føres ved Skatta- og avgjaldskærunevndini.

Ved lagtingslov nr. 147 af 25. november 2021 om Føroya Kærustovni, er Føruya Kærustovni blevet etableret som en ny klageinstans, der pr. 1. januar 2022 erstatter Skatta- og avgjaldskærunevndini.

Det foreslås i § 85 at indsætte et nyt stk. 2 og 3 .

Efter det foreslåede stk. 2 vil de dele af § 57, stk. 1, 1. pkt., som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland, ved kongelig anordning kunne sættes helt eller delvist i kraft på ny for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at der indsættes en ny anordningshjemmel i § 85, som kan anvendes til at sætte § 57, stk. 1, 1. pkt., i kraft på ny for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland, er senere ændret ved anordning nr. 2627 af 28. december 2021, som sætter lov nr. 553 af 7. maj 2019 i kraft. De seneste ændringer til den danske hvidvasklov, herunder til § 1, stk. 1, er derimod ikke sat i kraft for Grønland. Når § 57, stk. 1, 1. pkt., sættes helt eller delvist i kraft på ny for Grønland, er der således retlige forhold i Grønland, der tilsiger, at de seneste ændringer af § 57, stk. 1, 1. pkt., i den danske hvidvasklov ikke skal sættes i kraft for Grønland, da det vil medføre en forkert henvisning til § 1, stk. 1, i hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland.

Retlige forhold i Grønland tilsiger således, at § 57, stk. 1, 1. pkt., skal sættes i kraft på ny uden de ændringer til den danske hvidvasklov, der er indført efter ændringerne ved lov nr. 553 af 7. maj 2019.

Formålet med den foreslåede § 85, stk. 2, er således, at den korrekte henvisning til § 1, stk. 1, nr. 17, i § 57, stk. 1, 1. pkt., som sat i kraft for Grønland, kan tilføjes. Indsættelse af den korrekte henvisning vil medføre, at Erhvervsstyrelsens kompetence i Grønland udvides til at omfatte virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de i nr. 14-16 nævnte persongrupper, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere, jf. hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 17.

Efter det foreslåede stk. 3 vil de dele af § 27, som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne, ved kongelig anordning kunne sættes helt eller delvist i kraft på ny for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at anordningshjemlen i § 85 kan anvendes på ny for Færøerne. Formålet er ved anordning at kunne ændre bestemmelsen i § 27, så bestemmelsen henviser til Førova Kærustovni, som er den korrekte klageinstans på Færøerne.