Lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder og lov om kreditaftaler (Indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger) § 1

Til nr. 1 (§ 1, stk. 3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder)

Det fremgår af den gældende § 1, stk. 3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirksomhed, at virksomheder, der udbyder kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, er undtaget fra lovens anvendelsesområde. Undtagelsen medfører, at rente- og omkostningsfrie kreditaftaler, der alene ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter renteloven, ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Den gældende undtagelse medfører, at virksomheder, der yder rente- og omkostningsfrie kreditter, ikke skal have en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed fra Finanstilsynet, og ikke er underlagt krav om redelig forretningsskik og god praksis, kreditværdighedsvurdering, identifikation af målgrupper, loftet for årlige omkostninger i procent (ÅOP) og omkostningsloftet i lov om forbrugslånsvirksomheder.

Det foreslås at affatte lov om forbrugslånsvirksomheders § 1, stk. 3, nr. 1 , således, at aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, undtages fra lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring vil medføre, at reglerne i lov om forbrugslånsvirksomheder fremover vil finde anvendelse på situationer, hvor en forbruger i forbindelse med køb af f.eks. varer eller tjenesteydelser indgår en rente- og omkostningsfri kreditaftale, der udbydes af tredjepart, bliver omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udbydere af rente- og omkostningsfrie kreditter, der agerer tredjepart, og som allerede har en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed eller er et pengeinstitut, også vil skulle leve op til reglerne om kreditværdighedsvurdering og omkostningsloft på de rente- og omkostningsfrie kreditter.

Desuden vil erhvervsdrivende, der indgår aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, og som rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, blive omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at udbydere af rente- og omkostningsfrie kreditter, som ikke på anden vis er undtaget fra loven, skal have en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed hos Finanstilsynet. For at få en tilladelse skal en virksomhed opfylde betingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 1-3. Det betyder, at virksomheden skal være hjemhørende i Danmark eller et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle område. Desuden skal virksomhedens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, eller, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige opfylde betingelserne om egnetheds- og hæderlighedskrav i lovens § 4. Endvidere skal virksomheden have forretningsgange for efterlevelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis efter lovens § 7, for kreditværdighedsvurdering efter § 9 og for identifikation af målgrupper efter § 10.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at udbydere af rente- og omkostningsfrie kreditter, som ikke på anden vis er undtaget fra loven, i medfør af lovens § 30 kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, hvis de driver forbrugslånsvirksomhed uden at have tilladelse efter loven. Tilsvarende gælder eksempelvis, hvis et medlem af bestyrelsen, et medlem af direktionen i en forbrugslånsvirksomhed eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, undlader at give meddelelse til Finanstilsynet om forhold, der har betydning for vurderingen af den pågældendes egnethed og hæderlighed enten i forbindelse med den pågældendes indtræden i forbrugslånsvirksomhedens ledelse, eller hvis forholdene ændrer sig. Det samme gælder tilfælde, hvor forbrugslånsvirksomheden eller dens ansatte videregiver fortrolige oplysninger i strid med lovens § 12, stk. 1.

En tilsvarende straf kan desuden gives i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser af reglerne om loft for årlige omkostninger i procent (ÅOP) eller omkostningsloftet.

Virksomheder, der omfattes af lov om forbrugslånsvirksomheder kan desuden straffes med bøde i tilfælde af overtrædelse af lovens krav om en whistleblowerordning og beskyttelse af ansatte og tidligere ansatte, der har indberettet virksomheden til Finanstilsynet.

Virksomheder og personer, der ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet, kan desuden straffes med bøde.

Ved manglende overholdelse af en del af de pligter, som gælder i henhold til loven, herunder overholdelse af påbud meddelt af Finanstilsynet, kan virksomheden i medfør af § 31 som tvangsmiddel blive pålagt daglige eller ugentlige bøder.

Finanstilsynet fører tilsyn med, om virksomheder omfattet af loven efterlever kravene om redelig forretningsskik og god praksis, kreditværdighedsvurdering, identifikation af målgrupper, loftet for årlige omkostninger i procent (ÅOP) og omkostningsloftet.

Den foreslåede ændring medfører, at en række rente- og omkostningsfri kreditter, der ikke i dag er omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheds anvendelsesområde, fremover bliver omfattet af lovens anvendelsesområde. Det drejer sig bl.a. om den situation, hvor en sælger rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end 90 dage fra leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit. Dette indebærer bl.a., at udbyderne af sådanne kreditter som noget nyt skal foretage en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren inden aftaleindgåelse, jf. lov om forbrugslånsvirksomhed § 9.

Det følger af lov om forbrugslånsvirksomhed § 9 stk. 1, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal kreditgiveren efter stk. 2 ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbrugeren. Dette betyder imidlertid ikke, at kreditgiveren skal foretage en ny vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Dette skal kun ske, hvis der er tale om en væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den situation, hvor en erhvervsdrivende rente- og omkostningsfrit tillader forbrugeren at betale for en vare eller tjenesteydelse på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, ikke omfattes af lovens anvendelsesområde. Det omfatter f.eks. den situation, hvor den erhvervsdrivende udsteder en regning med henblik på betaling inden for en bestemt frist. Det kunne eksempelvis være tilfælde, hvor en forbruger får leveret en håndværksydelse og får en faktura direkte af den pågældende erhvervsdrivende, som skal betales på et senere tidspunkt. Et andet eksempel kan være den situation, hvor en forbruger ved et tandlægebesøg får en regning med i stedet for at betale beløbet med det samme. Tilsvarende vil den erhvervsdrivende endvidere fortsat kunne reservere det fulde beløb på forbrugerens konto, men først trække beløbet på et senere tidspunkt, uden at situationen bliver omfattet af lovens anvendelsesområde. Det afgørende er således, at der i disse situationer ikke gøres brug af en finansieringsløsning, der tilbydes af en tredjepart, men blot indgås en aftale direkte mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren om, hvornår betaling skal ske. Undtagelsen finder anvendelse, selvom der ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter renteloven.

Fristen for tilbagebetaling af beløbet foreslås fastsat til højest 90 dage efter leveringstidspunktet. Baggrunden for fristen er at undgå, at betalingen udstrækkes over en længere periode, da dette kan øge risikoen for, at forbrugeren kan ende med en gæld, som forbrugeren ikke kan betale tilbage. Fristen skal dermed sikre, at den udskudte betaling ikke bliver en kredit, der lige så vel kunne have været ydet af en tredjepart. Formålet med fristen er således at begrænse undtagelsens anvendelsesområde og derved begrænse mulighederne for omgåelse.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, nr. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder)

Det fremgår af § 1, stk. 3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder, at loven ikke finder anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Det foreslås at indsætte en undtagelse i lov om forbrugslånsvirksomheders § 1, stk. 3, nr. 2, hvorefter aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling, undtages fra lovens anvendelsesområde.

Det vil medføre, at kreditter på baggrund af denne type kort fortsat vil være undtaget fra lovens anvendelsesområde. Et betalingskort med udskudt betaling er en betalingsinstrumentkategori, der gør det muligt for betaleren at initiere en debet- eller kreditkorttransaktion fra kortholderens betalingskonto på en forud aftalt specifik dato, typisk en gang om måneden, og uden renter og gebyrer.

Der fastsættes en frist på 50 dage for at begrænse undtagelsens anvendelsesområde til korte kreditter.

Det foreslås at indsætte en undtagelse i lov om forbrugslånsvirksomheders § 1, stk. 3, nr. 3, hvorefter rente- og omkostningsfrie kreditter, der ydes af velgørende sparevirksomheder, der modtager midler, som er omfattet af § 8 a, stk. 1, i ligningsloven, og som er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, undtages fra lovens anvendelsesområde.

Ligningslovens § 8 a giver adgang til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for gaver ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

§ 389 i lov om finansiel virksomhed er en overgangsordning, der tillader, at virksomheder, der før den 1. maj 1985 var omfattet af § 13, nr. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan fortsætte deres virksomhed uden tilladelse, såfremt de var anmeldt til Finanstilsynet inden den 1. oktober 1985 som andelskasser eller spare- og udlånsvirksomheder.

Den foreslåede undtagelse vil medføre, at spare- og udlånsvirksomheder, der er omfattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og som modtager midler omfattet af ligningslovens § 8 a, kan yde rente og omkostningsfrie lån til forbrugere uden at blive omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder. Spare- og udlånsvirksomhederne er dog fortsat underlagt Finanstilsynets tilsyn som spare- og udlånsvirksomhed omfattet af § 389 i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet har én sparevirksomhed registreret, der er omfattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, som yder rente- og omkostningsfrie lån til sine medlemmer.