Gældende

LOV nr 723 af 20/06/2025

Justitsministeriet

Ændringer:

Lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler (Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser)

I lov om forbrugeraftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1457 af 17. december 2013, som ændret ved § 160 i lov nr. 652 af 8. juni 2017, § 44 i lov nr. 1666 af 26. december 2017, § 1 i lov nr. 2158 af 27. november 2021 og § 2 i lov nr. 558 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF, EF-Tidende 2002, L 271, side 16« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF, EU-Tidende 2023, L af 28. november 2023«.

2. I § 1, stk. 4, nr. 1, indsættes efter »§ 4, stk. 2, nr. 3,«: »og §§ 20 a, 30 og 31,«.

3. I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Erhvervsdrivende må ikke ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugeren anmodes om en beslutning.«

4. I § 8, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »loven,«: »og, hvor det er relevant, oplysning om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a,«.

5. I § 14, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »dennes fysiske adresse,«: »og den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende tilbyder, og, hvor det er relevant, tilsvarende oplysninger om den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler,«.

6. I § 14, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »klager,«: »og relevante kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren at indgive eventuelle klager til den erhvervsdrivende og, hvor det er relevant, til den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler,«.

7. I § 14, stk. 1, nr. 10, indsættes efter »sendes,«: »med angivelse af bl.a. den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, der er relevante for indsendelsen af fortrydelseserklæringen, og for aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a,«.

8. I § 14, stk. 1, nr. 15, udgår »og«.

9. I § 14, stk. 1, nr. 16, ændres »pris.« til: »pris,«.

10. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 17-19:

»17) hvor det er relevant, konsekvenserne af for sene eller manglende betalinger,

hvor det er relevant, at prisen er blevet personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning, og
eventuelle miljømæssige eller sociale mål, som den finansielle tjenesteydelse tager sigte på, hvis miljømæssige eller sociale faktorer er integreret i investeringsstrategien for den finansielle tjenesteydelse.«

11. I § 14, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Når et opkald bliver optaget eller kan blive optaget, skal den erhvervsdrivende også orientere forbrugeren herom.«

12. I § 14, stk. 4, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Gives de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, mindre end 1 dag inden forbrugeren er bundet af aftalen om fjernsalg, skal den erhvervsdrivende sende forbrugeren en påmindelse om muligheden for at fortryde aftalen om fjernsalg og om den procedure, der skal følges for at fortryde, i overensstemmelse med kapitel 4. Denne påmindelse skal gives til forbrugeren på et varigt medium mellem 1 og 7 dage efter indgåelsen af aftalen om fjernsalg.«

13. I § 14, stk. 5, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 3 og 4 og § 14 b«.

14. I § 14 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt til at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.«

15. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Med undtagelse af den erhvervsdrivendes navn og erhvervsmæssige hovedaktivitet og, hvor det er relevant, navnet på og den erhvervsmæssige hovedaktivitet for den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler, og de oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 10-12, har den erhvervsdrivende ret til at lagdele oplysningerne, når disse gives elektronisk.

Stk. 2. Er oplysningerne lagdelte, skal det være muligt at se, gemme og udskrive de oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, som et enkelt dokument. I sådanne tilfælde skal den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren får forelagt alle de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i stk. 1, inden indgåelsen af aftalen om fjernsalg.

§ 14 b. Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren fyldestgørende redegørelser vedrørende de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydelser, der skal gøre det muligt for forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de accessoriske tjenesteydelser er tilpasset vedkommendes behov og finansielle situation. Sådanne redegørelser skal gives gratis til forbrugeren forud for aftalens indgåelse og skal omfatte

de oplysninger, der er nævnt i § 14, stk. 1,
de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale, herunder eventuelle accessoriske tjenesteydelser, og
de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for forbrugeren, herunder, hvor det er relevant, konsekvenserne af forbrugerens manglende eller forsinkede betaling.

Stk. 2. Den erhvervsdrivende kan tilpasse de i stk. 1 nævnte redegørelsers form og omfang under hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder den finansielle tjenesteydelse tilbydes, den forbruger, til hvem den tilbydes, og arten af den finansielle tjenesteydelse, der tilbydes.

Stk. 3. Anvender den erhvervsdrivende onlineværktøjer, har forbrugeren ret til personlig betjening forud for aftalens indgåelse og i begrundede tilfælde, også efter at aftalen om fjernsalg er indgået. Den personlige betjening skal gives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.«

16. I § 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»De oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, skal efter anmodning gives til forbrugere med handicap, herunder synshandicap, i et passende og tilgængeligt format.«

17. I § 19, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Har forbrugeren ikke modtaget oplysninger i henhold til § 15, udløber fortrydelsesfristen under alle omstændigheder 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af aftalen om fjernsalg vedrørende den finansielle tjenesteydelse, såfremt forbrugeren er blevet informeret om sin fortrydelsesret i overensstemmelse med § 14, stk. 1, nr. 10 og 12.«

18. I § 20, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Forbrugeren kan også vælge at benytte fortrydelsesfunktionen, jf. § 20 a.«

19. Efter § 20 indsættes før overskriften før § 21:

»§ 20 a. For aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, skal den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion. Fortrydelsesfunktionen skal være mærket med ordene »Fortryd aftale« eller en tilsvarende utvetydig formulering på en letlæselig måde. Fortrydelsesfunktionen skal være tilgængelig uafbrudt i hele perioden inden fortrydelsesfristens udløb. Den skal have en fremtrædende plads på onlinegrænsefladen og være let tilgængelig for forbrugeren.

Stk. 2. Fortrydelsesfunktionen skal gøre det muligt for forbrugeren at sende en onlinefortrydelseserklæring, hvori den erhvervsdrivende underrettes om, at vedkommende har besluttet at fortryde aftalen. Ved hjælp af denne onlinefortrydelseserklæring skal forbrugeren let kunne give eller bekræfte

sit navn,
oplysninger, der identificerer den aftale, som vedkommende ønsker at fortryde, og
oplysninger om, ad hvilken elektronisk vej bekræftelsen af fortrydelsen skal sendes til forbrugeren.

Stk. 3. Når forbrugeren har udfyldt onlinefortrydelseserklæringen, jf. stk. 2, skal den erhvervsdrivende gøre det muligt for forbrugeren at indsende den ved hjælp af en bekræftelsesfunktion. Bekræftelsesfunktionen skal være mærket på en letlæselig måde og kun med ordene »Bekræft fortrydelse« eller en tilsvarende utvetydig formulering.

Stk. 4. Når forbrugeren har aktiveret bekræftelsesfunktionen, skal den erhvervsdrivende uden unødig forsinkelse på et varigt medium sende forbrugeren en kvittering for modtagelse af fortrydelsen, herunder med oplysninger om dens indhold og datoen og tidspunktet for indsendelse.

Stk. 5. Forbrugeren anses for at have udøvet sin fortrydelsesret inden for den relevante fortrydelsesfrist, hvis vedkommende har indsendt onlinefortrydelseserklæringen, inden den pågældende frist udløb.«

20. I bilag 1 affattes punkt 3 under overskriften »Instrukser med henblik på udfyldelse« således:

»[3. ] Indføj følgende, hvis De er forpligtet til at stille en funktion til rådighed, der gør det muligt for forbrugeren at fortryde aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve Deres fortrydelsesret online på [indsæt internetadresse eller en anden passende forklaring af, hvor fortrydelsesfunktionen er tilgængelig]. Hvis De anvender denne onlinefunktion, sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering for modtagelse af fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail), herunder dens indhold og datoen og tidspunktet for indsendelse.« Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udøvelsen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres websted: »De har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse på vores websted [indføj internetadresse]. Hvis De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.««

21. I bilag 2 indsættes under overskriften »Hvordan fortryder De?« efter første afsnit som nyt afsnit:

»Indføj følgende, hvis De er forpligtet til at stille en funktion til rådighed, der gør det muligt for forbrugeren at fortryde aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve Deres fortrydelsesret online på [indsæt internetadresse eller en anden passende forklaring af, hvor fortrydelsesfunktionen er tilgængelig]. Hvis De anvender denne onlinefunktion, sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering for modtagelse af fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail), herunder dens indhold og datoen og tidspunktet for indsendelse.« Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udøvelsen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres websted: »De har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse på vores websted [indføj internetadresse]. Hvis De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.« Indføj følgende om kommunikationsmidler: »De kan kontakte den erhvervsdrivende på [indsæt telefonnummer, e-mailadresse eller andet relevant kommunikationsmiddel].««

§ 2

I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 638 af 8. juni 2016 og § 8 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF, EU-Tidende 2023, L af 28. november 2023.«

2. I § 34 b indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Forsikringsselskabet må ikke ved indgåelse af forsikringsaftaler ved fjernsalg udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugeren anmodes om en beslutning.«

3. I § 34 e, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »dennes fysiske adresse,«: »og selskabets telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, som selskabet tilbyder, og, hvor det er relevant, tilsvarende oplysninger om det selskab, på hvis vegne vedkommende handler,«.

4. I § 34 e, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »sendes,«: »med angivelse af bl.a. selskabets telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, der er relevante for indsendelsen af fortrydelseserklæringen, og for forsikringsaftaler indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a i lov om forbrugeraftaler,«.

5. I § 34 e, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »klager,«: »og relevante kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren at indgive eventuelle klager til selskabet og, hvor det er relevant, til det selskab, på hvis vegne vedkommende handler,«.

6. I § 34 e, stk. 1, nr. 12, ændres »aftaleperioden, og« til: »aftaleperioden,«.

7. I § 34 e, stk. 1, nr. 13, ændres »garantiordninger.« til: »garantiordninger,«.

8. I § 34 e, stk. 1, indsættes som nr. 14-16:

»14) hvor det er relevant, konsekvenserne af for sene eller manglende betalinger,

hvor det er relevant, at prisen er blevet personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning, og
eventuelle miljømæssige eller sociale mål, som forsikringsydelsen tager sigte på, hvis miljømæssige eller sociale faktorer er integreret i investeringsstrategien for forsikringsydelsen.«

§ 3

Loven træder i kraft den 19. juni 2026.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. juni 2025

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

FREDERIK R.

/ Peter Hummelgaard

Officielle noter

EU Noter

Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF, EU-Tidende 2023, L af 28. november 2023.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF, EU-Tidende 2023, L af 28. november 2023.

Kilde

§ 1

Til nr. 1

Fodnoten til forbrugeraftalelovens titel angiver, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder), som ændret ved moderniseringsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2161/EU af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse), og direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne).

Det foreslås at ændre fodnoten til lovens titel, således at der tilføjes en henvisning til ændringsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF). Da direktivet ophæver 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, foreslås det derfor endvidere, at henvisningen til dette direktiv udgår fra fodnoten til lovens titel.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremover vil fremgå af fodnoten til lovens titel, at loven tillige indeholder bestemmelser, der gennemfører ændringsdirektivet. Forslaget gennemfører bestemmelsen i ændringsdirektivets artikel 2, stk. 1, 3. afsnit, hvorefter de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet, ved vedtagelsen eller offentliggørelsen skal indeholde en henvisning til direktivet.

Til nr. 2

Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugeraftaler og på erhvervsdrivendes henvendelser med henblik på indgåelse af sådanne aftaler, jf. forbrugeraftalelovens § 1, stk. 1.

Det følger af forbrugeraftaleloven § 1, stk. 4, nr. 1, at loven ikke gælder for forsikringsaftaler omfattet af lov om forsikringsaftaler (forsikringsaftaleloven) og henvendelser med henblik på indgåelse af aftale, jf. dog § 4, stk. 2, nr. 3, hvorefter uanmodede telefoniske henvendelser med henblik på formidling af forsikringsaftaler som udgangspunkt er lovlige.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 4, nr. 1, efter § 4, stk. 2, nr. 3, indsættes en henvisning til §§ 20 a, 30 og 31.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 4, nr. 1, vil medføre, at forbrugeraftalelovens §§ 20 a, 30 og 31 gælder for forsikringsaftaler omfattet af forsikringsaftaleloven.

Henvisningen til forbrugeraftalelovens § 20 a er en konsekvensændring som følge af ændringen af forsikringsaftaleloven ved lovforslagets § 2, nr. 15 (§ 34 j, stk. 1, 2. pkt.), hvorefter forbrugeren kan vælge at benytte fortrydelsesfunktionen i henhold til forbrugeraftalelovens § 20 a.

Henvisningen til forbrugeraftalelovens §§ 30 og 31 vil indebære, at lovens bestemmelser om telefonisk kommunikation (§ 30) og yderligere betalinger (§ 31) vil finde anvendelse på forsikringsaftaler omfattet af forsikringsaftaleloven. Den foreslåede ændring vil således medføre, at disse bestemmelser – som i dag gælder for alle forbrugeraftaler, som er omfattet af loven, herunder aftaler om finansielle tjenesteydelser – også vil finde anvendelse på forsikringsaftaler. Den foreslåede ændring skyldes direktivets ændring af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3, jf. det nye stk. 1 b, hvorefter visse af de mere generelle bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet også vil finde anvendelse på aftaler om fjernsalg vedrørende finansielle tjenesteydelser, herunder forsikringsaftaler.

Bestemmelsen vil gennemføre direktivets ændring af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3, stk. 1 b, 1. afsnit.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 2, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Forbrugeraftaleloven indeholder ikke regler om, at erhvervsdrivende ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en måde, der vildleder eller manipulerer forbrugere eller som på anden vis væsentligt fordrejer eller forringer forbrugernes evne til at træffe frie og informerede beslutninger. Der er f.eks. ikke i forbrugeraftaleloven regler om, at erhvervsdrivende ikke må lade bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere, der er tjenestemodtagere, anmodes om en beslutning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i forbrugeraftaleloven indsættes et nyt § 4, stk. 3, hvorefter erhvervsdrivende ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugeren anmodes om en beslutning.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter således et forbud mod den form for brug af mørke mønstre (»dark patterns«) på erhvervsdrivendes onlinegrænseflader, som består i at lade bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere anmodes om en beslutning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervsdrivende ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg ikke må lade bestemte valg på onlinegrænseflader fremgå tydeligere, når forbrugeren anmodes om en beslutning.

Ved en onlinegrænseflade skal forstås enhver form for software. Det vil bl.a. omfatte et websted eller en del af et websted. Omfattet vil også være applikationer, herunder mobilapplikationer. Begrebet skal således fortolkes i overensstemmelse med artikel 3, litra m, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (om digitale tjenester), hvorefter en onlinegrænseflade udgør enhver form for software, herunder et websted eller en del af et websted, og applikationer, herunder mobilapplikationer

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 41 vil den foreslåede bestemmelse kunne omfatte anvendelse af udnyttende designvalg for at lede forbrugeren til valg eller handlinger, som er til fordel for den erhvervsdrivende, men som ikke nødvendigvis er i forbrugerens interesse, ved at præsentere valg på en ikkeneutral måde, f.eks. ved at give visse valgmuligheder en mere fremtrædende plads gennem visuelle, auditive eller andre komponenter, når forbrugeren skal træffe en beslutning.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. indebære, at den erhvervsdrivende ikke må udforme sit websted på en sådan måde, at udnyttende designvalg leder forbrugeren til en bestemt handling ved at præsentere valg på en ikkeneutral måde i form af at give visse valgmuligheder en mere fremtrædende plads gennem visuelle komponenter, når forbrugeren skal træffe en beslutning om en finansiel tjenesteydelse.

Det forudsættes, at den erhvervsdrivende, for at der vil være handlet i strid med den foreslåede bestemmelse, ved indgåelse af en aftale om fjernsalg vedrørende en finansiel tjenesteydelse skal have udformet, organiseret eller drevet onlinegrænsefladen på en måde, der vildleder eller manipulerer forbrugeren, eller som på anden vis væsentligt fordrejer eller forringer forbrugerens evne til at træffe frie og informerede beslutninger.

I modsætning til forordningen om digitale tjenester, som mere generelt forbyder udbydere af formidlingstjenester, der driver onlineplatforme, at anvende mørke mønstre i forbindelse med udformning og organisering af deres onlinegrænseflader, vil den foreslåede bestemmelse indebære et forbud mod, at erhvervsdrivende, der tilbyder finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg via en onlinegrænseflade, anvender mørke mønstre i form af at lade bestemte valg fremgå tydeligere, når de indgår aftaler om sådanne tjenesteydelser.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 e, stk. 1, litra a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, at den erhvervsdrivende, inden der indgås en aftale om en vare eller en ikkefinansiel tjenesteydelse, hvis aftalen indgås uden for den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg, på en klar og forståelig måde skal give forbrugeren en række oplysninger. Dette omfatter i medfør af stk. 1, nr. 11, bl.a. oplysning om hvorvidt der er fortrydelsesret, og i givet fald betingelser, tidsfrist og procedurer for at gøre fortrydelsesretten gældende, jf. § 20, samt den standardfortrydelsesformular, der er angivet i bilag 3 til loven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 8, stk. 1, nr. 11, efter »loven,« indsættes »og, hvor det er relevant, oplysning om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a,«

Den foreslåede ændring i § 8, stk. 1, nr. 11, vil indebære, at den erhvervsdrivende, hvor det er relevant, skal give oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a, hvorefter den erhvervsdrivende, for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion.

Bestemmelsen vil gennemføre direktivets nyaffattelse af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra h, og skal ses i sammenhæng med, at den erhvervsdrivende, for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion, jf. den foreslåede § 20 a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren en række oplysninger, herunder om den erhvervsdrivendes fysiske adresse, jf. nr. 7. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 1, nr. 7, efter »dennes fysiske adresse,« indsættes »og den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende tilbyder, og, hvor det er relevant, tilsvarende oplysninger om den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler,«.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 1, nr. 7, vil fastsætte, at den erhvervsdrivende skal give oplysninger om sit telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende tilbyder, og, hvor det er relevant, tilsvarende oplysninger om den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler.

Det forudsættes, at alle disse kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende stiller til rådighed, gør det muligt for forbrugeren at kontakte den erhvervsdrivende hurtigt og kommunikere effektivt med vedkommende. Der henvises i den forbindelse til ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 1, litra b), hvoraf det bl.a. også følger, at kommunikationsmidlerne skal garantere, at forbrugeren kan opbevare al skriftlig korrespondance med den erhvervsdrivende på et varigt medium.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra b.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren en række oplysninger, herunder om klagemuligheder, jf. nr. 9. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 1, nr. 9, efter »klager,« indsættes »og relevante kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren at indgive eventuelle klager til den erhvervsdrivende og, hvor det er relevant, til den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler,«.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 1, nr. 9, vil fastsætte, at den erhvervsdrivende skal give oplysninger om relevante kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren at indgive eventuelle klager til den erhvervsdrivende og, hvor det er relevant, til den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler. Den erhvervsdrivende skal således meddele forbrugeren oplysninger om, hvortil klager skal indgives, jf. også direktivets præambelbetragtning nr. 27.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra c.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren en række oplysninger, herunder om fortrydelsesret, jf. nr. 10. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 1, nr. 10, efter »sendes,« indsættes »med angivelse af bl.a. den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, der er relevante for indsendelsen af fortrydelseserklæringen, og for aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade, oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a,«.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 1, nr. 10, vil fastsætte, at den erhvervsdrivende skal give oplysninger om bl.a. den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, der er relevante for indsendelsen af fortrydelseserklæringen, og for aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade, oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 19.

Bestemmelsen vil gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 1, litra s), og skal ses i sammenhæng med, at den erhvervsdrivende, for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion, jf. den foreslåede § 20 a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren en række oplysninger. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 15, at ordet »og« udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af de foreslåede nye numre (nr. 17-19), jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Der er tale om en ændring uden indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 9

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren en række oplysninger. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 16, at »pris.« ændres til »pris,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af de foreslåede nye numre (nr. 17-19), jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Der er tale om en ændring uden indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 10

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren en række oplysninger. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 17, hvorefter den erhvervsdrivende, hvor det er relevant, skal give forbrugeren oplysninger om konsekvenserne af for sene eller manglende betalinger.

Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 18, hvorefter den erhvervsdrivende, hvor det er relevant, skal give forbrugeren oplysninger om, at prisen er blevet personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning.

Herudover foreslås det, at der indsættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 19, hvorefter den erhvervsdrivende skal give oplysninger om eventuelle miljømæssige eller sociale mål, som den finansielle tjenesteydelse tager sigte på, hvis miljømæssige eller sociale faktorer er integreret i investeringsstrategien for den finansielle tjenesteydelse.

Oplysningskravene vil således blive moderniseret. Det følger f.eks. af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 27, at forbrugerne skal informeres om, at prisen på den finansielle tjenesteydelse er personaliseret på grundlag af automatisk beslutningstagning, hvis den erhvervsdrivende f.eks. anvender automatisk beslutningstagning til at differentiere priserne mellem forskellige forbrugergrupper. For at kunne træffe en informeret beslutning skal forbrugeren også informeres om de særlige miljømæssige eller sociale mål, som den finansielle tjenesteydelse tager sigte på, såfremt den finansielle tjenesteydelse integrerer miljømæssige eller sociale faktorer i sin investeringsstrategi, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 29.

De foreslåede ændringer vil indebære, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren flere oplysninger end i dag, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra h, i og o.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 3, 1. pkt., at hvis den erhvervsdrivende kontakter forbrugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende ved begyndelsen af samtalen give forbrugeren oplysning om den erhvervsdrivendes identitet og navnet på den person, som forbrugeren er i kontakt med, og dennes forbindelse til den erhvervsdrivende samt om det kommercielle formål med henvendelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 14, stk. 3, at indsætte et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter den erhvervsdrivende også skal orientere forbrugeren herom, når et opkald bliver optaget eller kan blive optaget.

Den foreslåede ændring vil indebære, at den erhvervsdrivende, når der rettes telefonisk henvendelse til forbrugeren med henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse – foruden at skulle give forbrugeren oplysning om den erhvervsdrivendes identitet m.v. og det kommercielle formål med henvendelsen – tillige skal orientere forbrugeren, såfremt opkaldet bliver optaget eller kan blive optaget. Den foreslåede bestemmelse vil ikke regulere den erhvervsdrivendes mulighed for at optage samtalen, men vil alene omhandle den erhvervsdrivendes orienteringspligt ved optagelse af opkaldet.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4, at de oplysninger, den erhvervsdrivende skal give forbrugeren inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal gives i rimelig tid, inden aftalen indgås, og oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at det klart skal fremgå, at oplysningerne gives med henblik på indgåelse af en aftale, og oplysningerne skal gives på en måde, som er egnet under hensyn til den anvendte kommunikationsteknik, og som tager særligt hensyn til umyndige personer.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med det foreslåede § 14, stk. 4, 3. og 4. pkt., foreslås det, at den erhvervsdrivende, såfremt de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, gives mindre end én dag, inden forbrugeren er bundet af aftalen om fjernsalg, skal sende forbrugeren en påmindelse om muligheden for at fortryde aftalen om fjernsalg og om den procedure, der skal følges for at fortryde, i overensstemmelse med kapitel 4. Denne påmindelse skal gives til forbrugeren på et varigt medium mellem én og syv dage efter indgåelsen af aftalen om fjernsalg.

De i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger relaterer sig til de oplysninger, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervsdrivende skal minde forbrugeren om muligheden for at fortryde fjernsalgsaftalen og om proceduren i forbindelse med fortrydelsesretten, hvis den erhvervsdrivende først giver forbrugeren oplysninger mindre end én dag, inden forbrugeren er bundet af fjernsalgsaftalen. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at påmindelsen skal gives til forbrugeren på et varigt medium senest syv dage efter aftaleindgåelsen.

Bestemmelsen vil ikke ændre ved, at den erhvervsdrivende fortsat, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal give forbrugeren oplysning om, hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten m.v.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 5, at når den erhvervsdrivende inden for det seneste år har indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af samme karakter, gælder stk. 1, 3 og 4 alene i relation til den første aftale, jf. dog § 15, stk. 4. Bestemmelsen indebærer bl.a., at den erhvervsdrivende kan nøjes med at iagttage sin oplysningspligt over for forbrugeren i forbindelse med den første aftale, såfremt den erhvervsdrivende inden for en periode på et år indgår en eller flere aftaler med den samme forbruger af samme karakter. Bestemmelsen fastsætter således, at den erhvervsdrivendes oplysningspligt i disse tilfælde kun gælder i relation til den første aftale.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i forbrugeraftalelovens § 14, stk. 5, at »stk. 1, 3 og 4,« ændres til »stk. 1, 3 og 4 og § 14 b«.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre den ændring af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3, der består i, at der i bestemmelsen indsættes et stykke (stk. 1 b) om successive operationer m.v.

Den foreslåede ændring vil bevirke, at den erhvervsdrivendes pligt til at give forbrugeren fyldestgørende redegørelser vedrørende de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydelser – hvis den erhvervsdrivende inden for det seneste år har indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af samme karakter – alene vil gælde i relation til den første aftale, jf. dog forbrugeraftalelovens § 15, stk. 4, om den erhvervsdrivendes pligt til at sikre sig, at forbrugeren fortsat har adgang til oplysningerne og aftalevilkårene på papir eller andet varigt medium.

Den foreslåede ændring i form af henvisningen til § 14 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 15, vil således indebære, at der i relation til successive operationer m.v. og fyldestgørende redegørelser vil være tale om samme retsstilling som i relation til den erhvervsdrivendes oplysningspligt i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for det seneste år har indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af den samme karakter.

Der er bortset fra henvisningen til § 14 b om fyldestgørende redegørelser ikke tilsigtet ændringer af bestemmelsens anvendelsesområde, hvorfor der i øvrigt henvises til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 145.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 4, at oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt til at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågældende vare eller tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog. Bestemmelsen gælder for aftaler vedrørende varer og ikkefinansielle tjenesteydelser indgået ved bl.a. fjernsalg.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i forbrugeraftaleloven indsættes et nyt § 14, stk. 6, hvorefter oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt til at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 a, stk. 2, og vil indebære, at den erhvervsdrivende som udgangspunkt vil være forpligtet til at give oplysninger på dansk til forbrugeren forud for indgåelse af aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, hvis den erhvervsdrivende har markedsført den finansielle tjenesteydelse på dansk. Dette gælder imidlertid ikke, hvis forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at de prækontraktuelle oplysninger, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren, jf. § 14, stk. 1, skal gives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den finansielle tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren udtrykkeligt giver samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

For at en markedsføring anses for at være foretaget på dansk, må der skulle være tale om markedsføring af et vist omfang, således at forbrugerens indgåelse af aftalen, selvom dette ikke konkret kan dokumenteres, kunne være motiveret af den pågældende markedsføring. Der henvises i den forbindelse til den tilsvarende bestemmelse for så vidt angår varer og ikkefinansielle tjenesteydelser, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 139.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

(Til § 14 a)

Forbrugeraftaleloven indeholder ikke regler om lagdeling af den erhvervsdrivendes oplysninger til forbrugeren. Det følger af forbrugeraftalelovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at de i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger inden indgåelse af en fjernsalgsaftale om en finansiel tjenesteydelse skal være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren har adgang til. Endvidere er det i medfør af § 14, stk. 4, bl.a. bestemt, at de nævnte oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 a , hvorefter det i medfør af stk. 1 bestemmes, at med undtagelse af den erhvervsdrivendes navn og erhvervsmæssige hovedaktivitet samt, hvor det er relevant, navnet på og den erhvervsmæssige hovedaktivitet for den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler, og de oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 10-12, har den erhvervsdrivende ret til at lagdele oplysningerne, når disse gives elektronisk. Er oplysningerne lagdelte, skal det, jf. stk. 2, være muligt at se, gemme og udskrive de oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, som ét enkelt dokument. I sådanne tilfælde skal den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren får forelagt alle de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i stk. 1, inden indgåelsen af aftalen om fjernsalg.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 a, stk. 7, og vil medføre, at den erhvervsdrivende i forbindelse med, at der meddeles oplysninger til forbrugeren i overensstemmelse med § 14, stk. 1, vil have ret til at lagdele de fleste oplysninger, når de gives elektronisk. Det vil være et krav, at forbrugeren skal have mulighed for at se, gemme og udskrive alle oplysningerne som ét enkelt dokument.

Ved »lagdeling« forstås tilfælde, hvor visse oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen betragtes som centrale elementer og dermed placeres på en fremtrædende måde i første lag, og andre detaljerede dele af oplysningerne forud for aftaleindgåelsen præsenteres i ledsagende lag, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 32.

Den foreslåede bestemmelse vil herved også indebære, at den erhvervsdrivende fremover vil kunne placere de mest centrale oplysninger på en fremtrædende måde og præsentere øvrige oplysninger i ledsagende lag, når der gives oplysninger forud for aftaleindgåelsen ad elektronisk vej. Henvisningen til den erhvervsdrivendes identitet og de oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 10-12, vil indebære, at muligheden for brug af lagdelingsteknikken ikke vil omfatte oplysninger om tjenesteydelsens vigtigste egenskaber, den samlede pris for tjenesteydelsen m.v., hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten m.v., eventuelle særlige risici ved tjenesteydelsen som følge af ydelsens særlige karakter m.v. og det beløb, som kan afkræves forbrugeren ved tilbagetræden fra en tjenesteydelsesaftale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 14 b)

Forbrugeraftaleloven indeholder ikke regler om fyldestgørende redegørelser. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 b . Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren fyldestgørende redegørelser, og at forbrugeren, såfremt den erhvervsdrivende anvender onlineværktøjer, har ret til personlig betjening. Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 d.

Efter stk. 1, 1. pkt., skal den erhvervsdrivende give forbrugeren fyldestgørende redegørelser vedrørende de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydelser, der skal gøre det muligt for forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de accessoriske tjenesteydelser er tilpasset vedkommendes behov og finansielle situation.

Efter stk. 1, 2. pkt., skal sådanne redegørelser gives gratis til forbrugeren forud for aftalens indgåelse. Endvidere skal redegørelserne omfatte de oplysninger, der er nævnt i § 14, stk. 1, de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale, herunder eventuelle accessoriske tjenesteydelser, og de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for forbrugeren, herunder, hvor det er relevant, konsekvenserne af forbrugerens manglende eller forsinkede betaling, jf. nr. 1-3 .

Ved »de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale« skal i overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 38 bl.a. forstås den samlede pris, som forbrugeren skal betale til den erhvervsdrivende, og beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika og dens indvirkning på forbrugeren, herunder, hvor det er relevant, om de accessoriske tjenesteydelser kan eller ikke kan opsiges separat og konsekvenserne af en sådan opsigelse.

Ved »de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for forbrugeren«, skal forstås de vigtigste konsekvenser ved manglende overholdelse af de aftalemæssige forpligtelser, jf. således også direktivets præambelbetragtning nr. 38.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at den erhvervsdrivende vil være forpligtet til at besvare forbrugerens spørgsmål om de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydelser og give eventuelle supplerende oplysninger, som gør, at forbrugeren kan vurdere de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydelser i forhold til sin individuelle situation.

Det foreslås i stk. 2 , at den erhvervsdrivende kan tilpasse de i stk. 1 nævnte redegørelsers form og omfang under hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder den finansielle tjenesteydelse tilbydes, den forbruger, til hvem den tilbydes, og arten af den finansielle tjenesteydelse, der tilbydes.

Den erhvervsdrivende vil skulle tage hensyn til forbrugerens behov for bistand under hensyntagen til forbrugerens viden om og erfaring med den finansielle tjenesteydelse og dens karakter. Det vil være overladt til den erhvervsdrivende at foretage den nærmere vurdering af de fyldestgørende redegørelsers form og omfang under iagttagelse af kravene i henhold til den foreslåede bestemmelses stk. 1, og det forudsættes, at den erhvervsdrivende vil være forpligtet til at give redegørelserne til forbrugeren på en nem og enkel måde, jf. herved også direktivets præambelbetragtning nr. 39.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt. , at anvender den erhvervsdrivende onlineværktøjer, har forbrugeren ret til personlig betjening forud for aftalens indgåelse, og i begrundede tilfælde også efter at aftalen om fjernsalg er indgået.

Ved »onlineværktøjer« skal forstås chatbots, robotrådgivning, interaktive værktøjer eller lignende midler, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 40.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugeren ved den erhvervsdrivendes anvendelse af onlineværktøjer vil have ret til at kunne få gratis personlig betjening i den erhvervsdrivendes åbningstid forud for indgåelsen af aftalen vedrørende en finansiel tjenesteydelse. Hvis der foreligger begrundede tilfælde vil forbrugeren uden unødig byrde for den erhvervsdrivende ligeledes have ret til at anmode om personlig betjening, efter at aftalen om fjernsalg er indgået. Dette vil bl.a. kunne omfatte en ret til personlig betjening i forbindelse med forlængelse af en kontrakt, i tilfælde af større vanskeligheder for forbrugeren, eller når der er behov for yderligere redegørelse vedrørende aftalevilkårene og -betingelserne.

Efter stk. 3, 2. pkt. , skal den personlige betjening gives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

Om sprogkravet henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at der – for at en markedsføring anses for at være foretaget på dansk – må skulle være tale om markedsføring af et vist omfang, således at forbrugerens indgåelse af aftalen, selvom dette ikke konkret kan dokumenteres, kunne være motiveret af den pågældende markedsføring.

Den erhvervsdrivende vil have bevisbyrden for, at de fyldestgørende redegørelser m.v. er givet til forbrugeren i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse, jf. forbrugeraftalelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at de i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger inden indgåelse af en fjernsalgsaftale om en finansiel tjenesteydelse skal være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren har adgang til. Det fremgår endvidere af lovens § 14, stk. 4, 1. pkt., at de i stk. 1 nævnte oplysninger (om bl.a. den erhvervsdrivendes identitet m.v.) skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at indsætte et nyt punktum efter 1. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse skal de oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, efter anmodning gives til forbrugere med handicap, herunder synshandicap, i et passende og tilgængeligt format.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den erhvervsdrivende i forbindelse med, at der meddeles oplysninger til forbrugeren i overensstemmelse med § 14, stk. 1, forud for aftaleindgåelsen vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal give oplysningerne til en forbruger med handicap, herunder synshandicap, i et passende og tilgængeligt format, hvis forbrugeren anmoder herom. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at den erhvervsdrivende vil være forpligtet til at tage hensyn til en forbrugers handicap, herunder synshandicap, når der meddeles oplysninger til forbrugeren, hvis forbrugeren anmoder herom. Den foreslåede bestemmelse kan f.eks. indebære, at oplysningerne bliver skrevet med en læsbar skriftstørrelse og i farver, der ikke mindsker oplysningernes forståelighed, herunder når dokumentet forelægges, udskrives eller fotokopieres i sort-hvid, jf. herved også direktivets præambelbetragtning nr. 30.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 16 a, stk. 6, 2. afsnit.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Forbrugeraftalelovens § 19 indeholder regler om fortrydelsesfristen og dens beregning m.v. Det følger af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at forbrugerens fortrydelsesfrist som udgangspunkt er 14 dage. Fortrydelsesfristen løber som udgangspunkt fra den dag, hvor aftalen indgås, hvis den vedrører en tjenesteydelse, jf. stk. 2, nr. 1. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., at for så vidt angår fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser løber fortrydelsesperioden dog først fra den dag, hvor forbrugeren har modtaget oplysninger i henhold til § 15, jf. dog stk. 5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med det foreslåede § 19, stk. 3, 3. pkt. foreslås det, at hvis forbrugeren ikke har modtaget oplysninger i henhold til § 15, udløber fortrydelsesfristen under alle omstændigheder 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af aftalen om fjernsalg vedrørende den finansielle tjenesteydelse, såfremt forbrugeren er blevet informeret om sin fortrydelsesret i overensstemmelse med § 14, stk. 1, nr. 10 og 12.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 b, stk. 1, 3. afsnit, og vil indebære, at der fremover som udgangspunkt vil gælde en absolut fortrydelsesfrist i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Den foreslåede ændring vil således medføre, at forbrugeren, selvom vedkommende ikke har modtaget de forudgående oplysninger, som den erhvervsdrivende er forpligtet til at give forbrugeren i medfør af lovens § 15, jf. § 14, stk. 1, som udgangspunkt ikke kan fortryde en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, når der er forløbet 12 måneder og 14 dage efter aftaleindgåelsen. Det vil eksempelvis omfatte tilfælde, hvor forbrugeren ikke er blevet oplyst om tjenesteydelsens vigtigste egenskaber.

Forbrugeren vil dog bevare sin fortrydelsesret, hvis forbrugeren ikke er blevet informeret om sin fortrydelsesret i overensstemmelse med lovens § 14, stk. 1, nr. 10 og 12. Det kan f.eks. vedrøre tilfælde, hvor forbrugeren ikke er blevet oplyst om, hvorvidt der er fortrydelsesret eller varigheden heraf m.v. I disse situationer vil forbrugeren kunne fortryde aftalen, selvom der er gået mere end 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af aftalen om fjernsalg vedrørende en finansiel tjenesteydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af forbrugeraftalelovens § 20, stk. 1, at hvis forbrugeren ønsker at udøve sin fortrydelsesret, skal denne inden udløbet af den fortrydelsesfrist, der følger af § 19, ved afgivelse af en utvetydig erklæring give den erhvervsdrivende meddelelse herom. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at forbrugeren kan vælge at benytte standardfortrydelsesformularen i lovens bilag 3.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 20, stk. 1, at indsætte som 3. pkt., at forbrugeren også kan vælge at benytte fortrydelsesfunktionen, jf. § 20 a.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 20 a, hvorefter forbrugeren kan fortryde en fjernsalgsaftale ved hjælp af en fortrydelsesfunktion.

Med det foreslåede vil der således blive henvist til, at forbrugeren også vil have mulighed for at fortryde en fjernsalgsaftale ved hjælp af den fortrydelsesfunktion, der følger af den foreslåede § 20 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 19

Det følger af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1, at forbrugeren kan træde tilbage fra aftalen (fortrydelsesret) i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 ved aftaler om fjernsalg og ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.

I medfør af forbrugeraftalelovens § 20, stk. 1, skal forbrugeren udøve sin fortrydelsesret inden udløbet af fortrydelsesfristen ved afgivelse af en utvetydig erklæring herom til den erhvervsdrivende.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 20 a . Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at den erhvervsdrivende skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion i tilfælde af aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade. Bestemmelsen vil gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 11 a).

Efter stk. 1, 1. pkt., skal den erhvervsdrivende for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion.

Ved »en onlinegrænseflade« forstås bl.a. tilfælde, hvor aftalen om fjernsalg er indgået via et websted, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 37.

Den forslåede bestemmelse vil indebære, at forbrugeren for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, fremover vil have mulighed for at fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion. Bestemmelsen vil gælde for alle fjernsalgsaftaler indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade og vil således ikke være begrænset til fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser.

Efter stk. 1, 2. pkt., skal fortrydelsesfunktionen være mærket med ordene »Fortryd aftale« eller en tilsvarende utvetydig formulering på en letlæselig måde.

Efter stk. 1, 3. pkt., skal fortrydelsesfunktionen være tilgængelig uafbrudt i hele perioden inden fortrydelsesfristens udløb.

Efter stk. 1, 4. pkt., skal fortrydelsesfunktionen have en fremtrædende plads på onlinegrænsefladen og være let tilgængelig for forbrugeren.

Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at fortrydelsesfunktionen skal gøre det muligt for forbrugeren at sende en onlinefortrydelseserklæring, hvori den erhvervsdrivende underrettes om, at vedkommende har besluttet at fortryde aftalen.

Efter stk. 2, 2. pkt., skal forbrugeren ved hjælp af denne onlinefortrydelseserklæring let kunne give eller bekræfte oplysninger om sit navn, oplysninger, der identificerer den aftale, som vedkommende ønsker at fortryde, og oplysninger om, ad hvilken elektronisk vej bekræftelsen af fortrydelsen skal sendes til forbrugeren, jf. nr. 1-3 .

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at når forbrugeren har udfyldt onlinefortrydelseserklæringen i overensstemmelse med stk. 2, skal den erhvervsdrivende gøre det muligt for forbrugeren at indsende den ved hjælp af en bekræftelsesfunktion.

Efter stk. 3, 2. pkt., skal bekræftelsesfunktionen være mærket på en letlæselig måde og kun med ordene »Bekræft fortrydelse« eller en tilsvarende utvetydig formulering.

Det foreslås i stk. 4, at når forbrugeren har aktiveret bekræftelsesfunktionen, skal den erhvervsdrivende uden unødig forsinkelse på et varigt medium sende forbrugeren en kvittering for modtagelse af fortrydelsen, herunder med oplysninger om dens indhold samt datoen og tidspunktet for indsendelse.

Det foreslås i stk. 5, at forbrugeren anses for at have udøvet sin fortrydelsesret inden for den relevante fortrydelsesfrist, hvis vedkommende har indsendt onlinefortrydelseserklæringen, inden den pågældende frist udløb.

Den erhvervsdrivende vil f.eks. kunne tilbyde hyperlinks, der leder forbrugeren til fortrydelsesfunktionen, og hvis forbrugeren har bestilt flere varer eller tjenesteydelser ved samme aftale om fjernsalg, vil den erhvervsdrivende kunne give forbrugeren mulighed for at fortryde en del af aftalen i stedet for hele aftalen, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 37.

Det forudsættes, at forbrugeren bør være i stand til at finde og tilgå funktionen på en nem og enkel måde, og forbrugeren bør f.eks. ikke være forpligtet til at foretage handlinger for at finde eller tilgå funktionen, f.eks. download af en applikation, hvis aftalen ikke blev indgået via den pågældende applikation, jf. herved også direktivets præambelbetragtning nr. 37.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at den erhvervsdrivende endvidere på sin hjemmeside kan give forbrugeren mulighed for elektronisk at udfylde og indsende enten standardfortrydelsesformularen i lovens bilag 3 eller en anden utvetydig erklæring, jf. lovens § 20, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Forbrugeraftalelovens bilag 1 indeholder en standardvejledning om fortrydelsesret ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted og ved aftaler om fjernsalg af varer og ikkefinansielle tjenesteydelser.

Det fremgår af lovens § 9, stk. 1, at oplysningerne nævnt i § 8, stk. 1, nr. 11, 14 og 15, kan gives ved brug af standardfortrydelsesvejledningen i bilag 1. Det drejer sig om oplysninger om, hvorvidt der er fortrydelsesret, og i givet fald betingelser, tidsfrist og procedurer for at gøre fortrydelsesretten gældende (nr. 11), hvor det er relevant, at forbrugeren skal betale udgifterne til tilbagelevering af varen i tilfælde af fortrydelse og i forbindelse med aftaler om fjernsalg, hvis varen i kraft af sin art ikke kan returneres med normal post, udgifterne til returnering af varen (nr. 14), og at forbrugeren ved tilbagetræden fra en tjenesteydelsesaftale, hvis aftalens opfyldelse på forbrugerens udtrykkelige anmodning er påbegyndt inden fortrydelsesfristens udløb, skal betale den erhvervsdrivende for rimelige omkostninger (nr. 15).

Det foreslås i bilag 1 , at punkt 3 under overskriften »Instrukser med henblik på udfyldelse« affattes således: »Indføj følgende, hvis De er forpligtet til at stille en funktion til rådighed, der gør det muligt for forbrugeren at fortryde aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve Deres fortrydelsesret online på [indsæt internetadresse eller en anden passende forklaring af, hvor fortrydelsesfunktionen er tilgængelig]. Hvis De anvender denne onlinefunktion, sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering for modtagelse af fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail), herunder dens indhold samt datoen og tidspunktet for indsendelse.« Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udøvelsen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres websted: »De har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse på vores websted [indføj internetadresse]. Hvis De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten«.«

Det foreslåede vil indebære, at bilag 1 herved vil blive ændret, hvorefter det vil fremgå, at standardvejledningen skal indeholde information om, at forbrugeren kan fortryde aftalen ved hjælp af den fortrydelsesfunktion, som den erhvervsdrivende skal stille til rådighed for forbrugeren for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 (§ 20 a).

Den foreslåede ændring af lovens bilag 1 gennemfører den ændring af bilag 1, del A, til forbrugerrettighedsdirektivet, som sker ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 21

Forbrugeraftalelovens bilag 2 indeholder en standardvejledning om fortrydelsesret ved aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 2, at oplysningerne om fortrydelsesretten, jf. § 14, stk. 1, nr. 10, som udgangspunkt skal gives ved brug af standardfortrydelsesvejledningen i lovens bilag 2.

Det foreslås, at der i bilag 2 under overskriften »Hvordan fortryder De? « efter »postkvitteringen.« i et nyt afsnit indsættes »Indføj følgende, hvis De er forpligtet til at stille en funktion til rådighed, der gør det muligt for forbrugeren at fortryde aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve Deres fortrydelsesret online på [indsæt internetadresse eller en anden passende forklaring af, hvor fortrydelsesfunktionen er tilgængelig]. Hvis De anvender denne onlinefunktion, sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering for modtagelse af fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail), herunder dens indhold samt datoen og tidspunktet for indsendelse.« Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udøvelsen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres websted: »De har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse på vores websted [indføj internetadresse]. Hvis De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten«. Indføj følgende om kommunikationsmidler: »De kan kontakte den erhvervsdrivende på [indsæt telefonnummer, e-mailadresse eller andet relevant kommunikationsmiddel]«.«

Det foreslåede vil indebære, at bilag 2 herved vil blive ændret, hvorefter det vil fremgå, at standardvejledningen skal indeholde information om relevante kontaktoplysninger (den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler), og at standardvejledningen endvidere skal indeholde information om, at forbrugeren kan fortryde aftalen ved hjælp af den fortrydelsesfunktion, som den erhvervsdrivende skal stille til rådighed for forbrugeren for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 (§ 20 a).

Den foreslåede ændring af lovens bilag 2 er en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 20 a, hvorefter forbrugeren kan fortryde en fjernsalgsaftale ved hjælp af en fortrydelsesfunktion. Den foreslåede ændring af lovens bilag 2 er ligeledes en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 7 og 19, og bemærkningerne hertil.

Kilde

§ 2

Til nr. 1

Forsikringsaftaleloven indeholder ingen fodnote.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel, at der tilføjes en henvisning til ændringsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF).

Den foreslåede ændring indebærer, at det fremover vil fremgå af fodnoten til lovens titel, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af ændringsdirektivet. Forslaget gennemfører bestemmelsen i ændringsdirektivets artikel 2, stk. 1, 3. afsnit, hvorefter de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet, ved vedtagelsen eller offentliggørelsen skal indeholde en henvisning til direktivet.

Til nr. 2

Forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om, at forsikringsselskabet ved indgåelse af forsikringsaftaler ved fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en måde, der vildleder eller manipulerer forbrugere eller som på anden vis væsentligt fordrejer eller forringer forbrugernes evne til at træffe frie og informerede beslutninger. Der er f.eks. ikke i forsikringsaftaleloven regler om, at forsikringsselskabet ikke må lade bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere, der er tjenestemodtagere, anmodes om en beslutning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i forsikringsaftaleloven indsættes et nyt § 34 b, stk. 3, hvorefter forsikringsselskabet ved indgåelse af forsikringsaftaler ved fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugeren anmodes om en beslutning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsikringsselskabet ved indgåelse af forsikringsaftaler ved fjernsalg ikke må lade bestemte valg på onlinegrænseflader fremgå tydeligere, når forbrugeren anmodes om en beslutning.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. indebære, at forsikringsselskabet ikke må udforme sit websted på en sådan måde, at udnyttende designvalg leder forbrugeren til en bestemt handling ved at præsentere valg på en ikkeneutral måde i form af at give visse valgmuligheder en mere fremtrædende plads gennem visuelle komponenter, når forbrugeren skal træffe en beslutning vedrørende en forsikringsaftale.

Det forudsættes, at forsikringsselskabet, for at der vil være handlet i strid med den foreslåede bestemmelse, ved indgåelse af en aftale om fjernsalg vedrørende en forsikringsaftale skal have udformet, organiseret eller drevet onlinegrænsefladen på en måde, der vildleder eller manipulerer forbrugeren, eller som på anden vis væsentligt fordrejer eller forringer forbrugerens evne til at træffe frie og informerede beslutninger.

I modsætning til forordningen om digitale tjenester, som mere generelt forbyder udbydere af formidlingstjenester, der driver onlineplatforme, at anvende mørke mønstre i forbindelse med udformning og organisering af deres onlinegrænseflader, vil den foreslåede bestemmelse indebære et forbud mod, at forsikringsselskabet, der tilbyder forsikringsaftaler ved fjernsalg via en onlinegrænseflade, anvender mørke mønstre i form af at lade bestemte valg fremgå tydeligere, når de indgår aftaler om sådanne tjenesteydelser.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 e, stk. 1, litra a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger, herunder om selskabets fysiske adresse, jf. nr. 1. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-13, og stk. 2-4.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 34 e, stk. 1, nr. 1, efter »dennes fysiske adresse,« indsættes »og selskabets telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, som selskabet tilbyder, og, hvor det er relevant, tilsvarende oplysninger om det selskab, på hvis vegne vedkommende handler,«.

Den foreslåede ændring i § 34 e, stk. 1, nr. 1, vil fastsætte, at forsikringsselskabet skal give oplysninger om sit telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, som selskabet tilbyder, og, hvor det er relevant, tilsvarende oplysninger om det selskab, på hvis vegne vedkommende handler.

Det forudsættes, at alle disse kommunikationsmidler, som selskabet stiller til rådighed, gør det muligt for forbrugeren at kontakte selskabet hurtigt og kommunikere effektivt med selskabet. Der henvises i den forbindelse til artikel 16 a, stk. 1, litra b, hvoraf det bl.a. også følger, at kommunikationsmidlerne skal garantere, at forbrugeren kan opbevare al skriftlig korrespondance med den erhvervsdrivende på et varigt medium.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra b.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger, herunder om fortrydelsesret, jf. nr. 6. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-13, og stk. 2-4.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 34 e, stk. 1, nr. 6, efter »sendes,« indsættes »med angivelse af bl.a. selskabets telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, der er relevante for indsendelsen af fortrydelseserklæringen, og for forsikringsaftaler indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade, oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a i lov om forbrugeraftaler,«.

Den foreslåede ændring i § 34 e, stk. 1, nr. 6, vil fastsætte, at forsikringsselskabet skal give oplysninger om bl.a. selskabets telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, der er relevante for indsendelsen af fortrydelseserklæringen, og for forsikringsaftaler indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade, oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i forbrugeraftalelovens § 20 a.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra s, og skal ses i sammenhæng med, at den erhvervsdrivende, for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion, jf. den foreslåede § 20 a i forbrugeraftaleloven, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger, herunder om klagemuligheder, jf. nr. 9. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-13, og stk. 2-4.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 34 e, stk. 1, nr. 9, efter »klager,« indsættes »og relevante kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren at indgive eventuelle klager til selskabet og, hvor det er relevant, til det selskab, på hvis vegne vedkommende handler,«.

Den foreslåede ændring i § 34 e, stk. 1, nr. 9, vil fastsætte, at forsikringsselskabet skal give oplysninger om relevante kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren at indgive eventuelle klager til selskabet og, hvor det er relevant, til det selskab, på hvis vegne vedkommende handler. Selskabet skal således meddele forbrugeren oplysninger om, hvortil klager skal indgives, jf. også direktivets præambelbetragtning nr. 27.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra c.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-13, og stk. 2-4.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 34 e, stk. 1, nr. 12, at »aftaleperioden, og« ændres til »aftaleperioden,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af de foreslåede nye numre (nr. 14-16), jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Der er tale om en ændring uden indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 7

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-13, og stk. 2-4.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 34 e, stk. 1, nr. 13, at »garantiordninger.« ændres til »garantiordninger,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af de foreslåede nye numre (nr. 14-16), jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Der er tale om en ændring uden indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-13 og stk. 2-4.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 34 e, stk. 1, nr. 14, hvorefter forsikringsselskabet, hvor det er relevant, skal give forbrugeren oplysninger om konsekvenserne af for sene eller manglende betalinger.

Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt § 34 e, stk. 1, nr. 15, hvorefter forsikringsselskabet, hvor det er relevant, skal give forbrugeren oplysninger om, at prisen er blevet personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning.

Herudover foreslås det, at der indsættes et nyt § 34 e, stk. 1, nr. 16, hvorefter forsikringsselskabet skal give oplysninger om eventuelle miljømæssige eller sociale mål, som forsikringsydelsen tager sigte på, hvis miljømæssige eller sociale faktorer er integreret i investeringsstrategien for forsikringsydelsen.

De foreslåede ændringer vil indebære, at forsikringsselskabet skal give forbrugeren flere oplysninger end i dag, inden der indgås en forsikringsaftale ved fjernsalg.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra h, i og o.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 2, at de oplysninger, forsikringsselskabet skal give forbrugeren inden der indgås en forsikringsaftale ved fjernsalg, skal gives i rimelig tid, inden aftalen indgås, og oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at det klart skal fremgå, at oplysningerne gives med henblik på indgåelse af en aftale, og oplysningerne skal gives på en måde, som er egnet under hensyn til den anvendte kommunikationsteknik, og som tager særligt hensyn til umyndige personer.

Bestemmelsen svarer til forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med det foreslåede § 34 e, stk. 2, 3. og 4. pkt., foreslås det, at forsikringsselskabet, såfremt de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, gives mindre end én dag, inden forbrugeren er bundet af en forsikringsaftale, der indgås ved fjernsalg, skal sende forbrugeren en påmindelse om muligheden for at fortryde forsikringsaftalen og om den procedure, der skal følges for at fortryde, i overensstemmelse med §§ 34 i-34 k. Denne påmindelse skal gives til forbrugeren på et varigt medium mellem én og syv dage efter indgåelsen af forsikringsaftalen.

De i § 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger relaterer sig til de oplysninger, som forsikringsselskabet skal give forbrugeren, inden der indgås en forsikringsaftale ved fjernsalg.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 a, stk. 5, og vil medføre, at forsikringsselskabet skal minde forbrugeren om muligheden for at fortryde forsikringsaftalen og om proceduren i forbindelse med fortrydelsesretten, hvis forsikringsselskabet først giver forbrugeren oplysninger mindre end én dag, inden forbrugeren er bundet af forsikringsaftalen. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at påmindelsen skal gives til forbrugeren på et varigt medium senest syv dage efter aftaleindgåelsen.

Bestemmelsen vil ikke ændre ved, at forsikringsselskabet fortsat, inden der indgås en forsikringsaftale ved fjernsalg, skal give forbrugeren oplysning om, hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 3, 1. pkt., at hvis taletelefoni indgår i fjernkommunikationsteknikken, skal forbrugeren ved begyndelsen af ethvert opkald fra forsikringsselskabet have oplysning om selskabets navn samt navnet på den person, som forbrugeren er i kontakt med, og dennes forbindelse til selskabet samt om det kommercielle formål med henvendelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 34 e, stk. 3, at indsætte et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter selskabet også skal orientere forbrugeren herom, når et opkald bliver optaget eller kan blive optaget.

Den foreslåede ændring vil indebære, at forsikringsselskabet, når der rettes telefonisk henvendelse til forbrugeren med henblik på indgåelse af en forsikringsaftale ved fjernsalg – foruden at skulle give forbrugeren oplysning om selskabets identitet m.v. og det kommercielle formål med henvendelsen – tillige skal orientere forbrugeren, såfremt opkaldet bliver optaget eller kan blive optaget. Den foreslåede bestemmelse vil ikke regulere forsikringsselskabets mulighed for at optage samtalen, men vil alene omhandle selskabets orienteringspligt ved optagelse af opkaldet.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 16 a, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 4, at hvis forsikringsselskabet inden for det seneste år har indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af samme karakter, gælder stk. 1-3 alene i relation til den første aftale.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at forsikringsselskabet kan nøjes med at iagttage sin oplysningspligt over for forbrugeren i forbindelse med den første aftale, såfremt forsikringsselskabet inden for en periode på et år indgår en eller flere aftaler med den samme forbruger af samme karakter. Bestemmelsen fastsætter således, at forsikringsselskabets oplysningspligt i disse tilfælde kun gælder i relation til den første aftale.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 4, efter »stk. 1-3« indsættes en henvisning til »§ 34 f, stk. 4-7«, om fyldestgørende redegørelser, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 14.

Den foreslåede ændring vil bevirke, at forsikringsselskabets pligt til at give forbrugeren fyldestgørende redegørelser vedrørende de foreslåede aftaler om forsikringer – hvis selskabet inden for det seneste år har indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af samme karakter – alene vil gælde i relation til den første aftale.

Den foreslåede ændring i form af henvisningen til § 34 f, stk. 4-7, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 14, vil således indebære, at der i relation til successive operationer m.v. og fyldestgørende redegørelser vil være tale om samme retsstilling som i relation til selskabets oplysningspligt i de tilfælde, hvor selskabet inden for det seneste år har indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af den samme karakter.

Der er bortset fra henvisningen til § 34 f, stk. 4-7, om fyldestgørende redegørelser, ikke tilsigtet ændringer af bestemmelsens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om, at de oplysninger, som forsikringsselskabet skal give forbrugeren, skal gives på et bestemt sprog.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i forsikringsaftaleloven indsættes et nyt § 34 e, stk. 5 . Efter den foreslåede bestemmelse skal oplysninger, som forsikringsselskabet har pligt til at give forbrugeren, afgives på dansk, såfremt selskabet har markedsført den pågældende forsikringsydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 a, stk. 2, og vil indebære, at forsikringsselskabet som udgangspunkt vil være forpligtet til at give oplysninger på dansk til forbrugeren forud for indgåelse af forsikringsaftaler ved fjernsalg, hvis forsikringsselskabet har markedsført forsikringsydelsen på dansk. Dette gælder imidlertid ikke, hvis forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at de prækontraktuelle oplysninger, som selskabet skal give forbrugeren, jf. § 34 e, stk. 1, skal gives på dansk, såfremt selskabet har markedsført forsikringsydelsen på dansk, medmindre forbrugeren udtrykkeligt giver samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

For at en markedsføring anses for at være foretaget på dansk, må der skulle være tale om markedsføring af et vist omfang, således at forbrugerens indgåelse af aftalen, selvom dette ikke konkret kan dokumenteres, kunne være motiveret af den pågældende markedsføring, jf. den tilsvarende bestemmelse i forbrugeraftaleloven for så vidt angår varer og ikkefinansielle tjenesteydelser, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 139.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om lagdeling af de oplysninger, som forsikringsselskabet skal give forbrugeren, inden der indgås en forsikringsaftale ved fjernsalg. Det følger af forsikringsaftalelovens § 34 f, stk. 1, 1. pkt., at de i 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger skal være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren har adgang til. Endvidere fremgår det af lovens § 34 e, stk. 2, 1. pkt., at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i forsikringsaftaleloven indsættes et nyt § 34 e, stk. 6, hvorefter det bestemmes, at med undtagelse af forsikringsselskabets navn og erhvervsmæssige hovedaktivitet samt, hvor det er relevant, navnet på og den erhvervsmæssige hovedaktivitet for forsikringsselskabet, på hvis vegne vedkommende handler, og de oplysninger, der er omhandlet i § 34 e, stk. 1, nr. 3, 4, 6 og 10, har selskabet ret til at lagdele oplysningerne, når disse gives elektronisk. Er oplysningerne lagdelte, skal det være muligt at se, gemme og udskrive de oplysninger, der er omhandlet i § 34 e, stk. 1, som ét enkelt dokument. I sådanne tilfælde skal selskabet sikre, at forbrugeren får forelagt alle de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i stk. 1, inden indgåelsen af forsikringsaftalen ved fjernsalg.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 a, stk. 7, og vil medføre, at forsikringsselskabet i forbindelse med, at der meddeles oplysninger til forbrugeren i overensstemmelse med § 34 e, stk. 1, vil have ret til at lagdele de fleste oplysninger, når de gives elektronisk. Det vil være et krav, at forbrugeren skal have mulighed for at se, gemme og udskrive alle oplysningerne som ét enkelt dokument.

Den foreslåede bestemmelse vil herved også indebære, at selskabet fremover vil kunne placere de mest centrale oplysninger på en fremtrædende måde og præsentere øvrige oplysninger i ledsagende lag, når der gives oplysninger forud for aftaleindgåelsen ad elektronisk vej. Henvisningen til selskabets identitet og de oplysninger, der er omhandlet i § 34 e, stk. 1, nr. 3, 4, 6 og 10, vil indebære, at muligheden for brug af lagdelingsteknikken ikke vil omfatte oplysninger om karakteren af og de væsentligste egenskaber ved forsikringsydelsen, den samlede pris for forsikringsydelsen m.v., hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten m.v. og eventuelle særlige risici ved forsikringsydelsen som følge af ydelsens særlige karakter m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 f, stk. 1, 1. pkt., at de i § 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger inden indgåelse af fjernsalgsaftalen skal være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren har adgang til. Det fremgår af lovens § 34 e, stk. 2, 1. pkt., at de i stk. 1 nævnte oplysninger (om bl.a. selskabets identitet m.v.) skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 34 f, stk. 1, at indsætte et nyt punktum efter 1. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse skal de oplysninger, der er omhandlet i § 34 e, stk. 1, efter anmodning gives til forbrugere med handicap, herunder synshandicap, i et passende og tilgængeligt format.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forsikringsselskabet i forbindelse med, at der meddeles oplysninger til forbrugeren i overensstemmelse med § 34 e, stk. 1, forud for aftaleindgåelsen vedrørende en forsikringsydelse, skal give oplysningerne til en forbruger med handicap, herunder synshandicap, i et passende og tilgængeligt format, hvis forbrugeren anmoder herom. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at selskabet vil være forpligtet til at tage hensyn til en forbrugers handicap, herunder synshandicap, når der meddeles oplysninger til forbrugeren, hvis forbrugeren anmoder herom. Den foreslåede bestemmelse kan f.eks. indebære, at oplysningerne bliver skrevet med en læsbar skriftstørrelse og i farver, der ikke mindsker oplysningernes forståelighed, herunder når dokumentet forelægges, udskrives eller fotokopieres i sort-hvid, jf. herved også direktivets præambelbetragtning nr. 30.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 16 a, stk. 6, 2. afsnit.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om fyldestgørende redegørelser. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 34 f efter stk. 3 indsættes fire stykker. Den foreslåede ændring fastsætter, at forsikringsselskabet skal give forbrugeren fyldestgørende redegørelser, og at forbrugeren, såfremt selskabet anvender onlineværktøjer, har ret til personlig betjening. Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 16 d.

Efter stk. 4, 1. pkt., skal selskabet give forbrugeren fyldestgørende redegørelser vedrørende de foreslåede forsikringsaftaler, der skal gøre det muligt for forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de accessoriske tjenesteydelser er tilpasset vedkommendes behov og finansielle situation.

Efter stk. 4, 2. pkt., skal sådanne redegørelser gives gratis til forbrugeren forud for aftalens indgåelse og omfatte de oplysninger, der er nævnt i § 34 e, stk. 1, de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale, herunder eventuelle accessoriske tjenesteydelser, og de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for forbrugeren, herunder, hvor det er relevant, konsekvenserne af forbrugerens manglende eller forsinkede betaling, jf. nr. 1-3.

Ved »de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale« skal bl.a. forstås den samlede pris, som forbrugeren skal betale til selskabet, og beskrivelsen af forsikringsydelsens vigtigste karakteristika og dens indvirkning på forbrugeren, herunder, hvor det er relevant, om de accessoriske tjenesteydelser kan eller ikke kan opsiges separat og konsekvenserne af en sådan opsigelse, jf. således også direktivets præambelbetragtning nr. 38.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at selskabet vil være forpligtet til at besvare forbrugerens spørgsmål om de foreslåede forsikringsaftaler og give eventuelle supplerende oplysninger, som gør, at forbrugeren kan vurdere de foreslåede forsikringsaftaler i forhold til sin individuelle situation.

Det foreslås i stk. 5, at selskabet kan tilpasse de i stk. 4 nævnte redegørelsers form og omfang under hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder forsikringsydelsen tilbydes, den forbruger, til hvem den tilbydes, og arten af forsikringsydelsen, der tilbydes.

Selskabet vil skulle tage hensyn til forbrugerens behov for bistand under hensyntagen til forbrugerens viden om og erfaring med forsikringsydelsen og dens karakter. Det vil være overladt til selskabet at foretage den nærmere vurdering af de fyldestgørende redegørelsers form og omfang under iagttagelse af kravene i henhold til det foreslåede stk. 4, og det forudsættes, at selskabet vil være forpligtet til at give redegørelserne til forbrugeren på en nem og enkel måde, jf. herved også direktivets præambelbetragtning nr. 39.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at anvender selskabet onlineværktøjer, har forbrugeren ret til personlig betjening forud for aftalens indgåelse, og i begrundede tilfælde også efter at aftalen om fjernsalg er indgået.

Ved »onlineværktøjer« skal forstås chatbots, robotrådgivning, interaktive værktøjer eller lignende midler, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 40.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugeren ved selskabets anvendelse af onlineværktøjer vil have ret til at kunne få gratis personlig betjening i selskabets åbningstid forud for indgåelsen af forsikringsaftalen. Hvis der foreligger begrundede tilfælde vil forbrugeren uden unødig byrde for den erhvervsdrivende ligeledes have ret til at anmode om personlig betjening, efter at aftalen om fjernsalg er indgået. Dette vil bl.a. kunne omfatte en ret til personlig betjening i forbindelse med forlængelse af en kontrakt, i tilfælde af større vanskeligheder for forbrugeren, eller når der er behov for yderligere redegørelse vedrørende aftalevilkårene og -betingelserne.

Efter stk. 6, 2. pkt., skal den personlige betjening gives på dansk, såfremt selskabet har markedsført den pågældende forsikringsydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

Selskabet vil have bevisbyrden for, at de oplysningskrav, der følger af stk. 4-6, er opfyldt, jf. det foreslåede stk. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 i, stk. 1, 1. pkt., at forbrugeren kan træde tilbage fra en forsikringsaftale i overensstemmelse med reglerne i §§ 34 j og 34 k (fortrydelsesret). Af forsikringsaftalelovens § 34 j, stk. 1, er det bl.a. bestemt, at forbrugeren, såfremt forbrugeren vil bruge sin fortrydelsesret, skal underrette forsikringsselskabet herom inden for den relevante fortrydelsesfrist.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 34 j, stk. 1, at indsætte som 2. pkt., at forbrugeren også kan vælge at benytte fortrydelsesfunktionen, jf. § 20 a i lov om forbrugeraftaler.

Den foreslåede henvisning til forbrugeraftalelovens § 20 a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 19, vil indebære, at forsikringsselskabet skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde forsikringsaftalen ved hjælp af den fortrydelsesfunktion, der følger af den foreslåede § 20 a i forbrugeraftaleloven, når forsikringsaftalen bliver indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade. Der kan således i det hele henvises til lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen vil gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 11 a), som fastsætter, at den erhvervsdrivende skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion i tilfælde af aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade.

Den forslåede bestemmelse vil indebære, at forbrugeren – også for forsikringsaftaler ved fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade – fremover vil have mulighed for at fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 16

Forsikringsaftalelovens § 34 j indeholder regler om fortrydelsesfristen og dens beregning m.v. Det følger af bestemmelsens stk. 1, at hvis forbrugeren vil bruge sin fortrydelsesret, skal den pågældende underrette forsikringsselskabet herom inden for en frist på 14 dage, ved aftaler om livsforsikring og individuel pensionsordning dog inden for en frist på 30 dage. Det fremgår af stk. 2, at fristen ved tilbagetrædelse fra en forsikringsaftale, der er indgået ved fjernsalg, regnes fra det seneste af følgende tidspunkter: 1) Den dag, hvor aftalen indgås, ved aftaler om livsforsikring dog den dag, hvor forbrugeren har fået meddelelse om aftalens indgåelse, eller 2) Den dag, hvor forbrugeren har modtaget de oplysninger, som det efter reglerne om oplysningspligt (§§ 34 d-34 f) påhviler forsikringsselskabet at give på papir eller andet varigt medium.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med det foreslåede § 34 j, stk. 5, foreslås det, at hvis forbrugeren ikke har modtaget oplysninger i henhold til § 34 f, udløber fortrydelsesfristen under alle omstændigheder 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af forsikringsaftalen ved fjernsalg, såfremt forbrugeren er blevet informeret om sin fortrydelsesret i overensstemmelse med § 34 e, stk. 1, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 b, stk. 1, 3. afsnit, og vil medføre, at der fremover som udgangspunkt vil gælde en absolut fortrydelsesfrist i forbindelse med forsikringsaftaler indgået ved fjernsalg. Den foreslåede ændring vil således medføre, at forbrugeren, selvom vedkommende ikke har modtaget de forudgående oplysninger, som selskabet er forpligtet til at give forbrugeren i medfør af lovens § 34 f, jf. § 34 e, stk. 1, som udgangspunkt ikke kan fortryde en forsikringsaftale indgået ved fjernsalg, når der er forløbet 12 måneder og 14 dage efter aftaleindgåelsen. Det vil f.eks. omfatte tilfælde, hvor forbrugeren ikke er blevet oplyst om karakteren af og de væsentligste egenskaber ved forsikringsydelsen.

Forbrugeren vil dog bevare sin fortrydelsesret, hvis forbrugeren ikke er blevet informeret om sin fortrydelsesret i overensstemmelse med lovens § 34 e, stk. 1, nr. 6. Det kan f.eks. vedrøre tilfælde, hvor forbrugeren ikke er blevet oplyst om, hvorvidt der er fortrydelsesret eller varigheden heraf m.v. I disse situationer vil forbrugeren således kunne fortryde aftalen, selvom der er gået mere end 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af forsikringsaftalen ved fjernsalg.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring vil det gældende stk. 5 herefter blive stk. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 m, at hvis det i en aftale er bestemt, at lovgivningen i et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal finde anvendelse på aftalen, kan forbrugeren i de spørgsmål om fjernsalg, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, tillige påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen herom i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for aftalen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret om bl.a. fjernsalgsbegrebet henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 34 m, at ordene »de« og », der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne,« udgår.

Ændringen vil være en konsekvensændring som følge af ophævelsen af 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (direktiv 2002/65/EF).

Det foreslås således at bevare bestemmelsen, men at lade henvisningen til 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne udgå som følge af ophævelsen af dette direktiv.

Da der alene vil være tale om en konsekvensændring, vil bestemmelsen således indholdsmæssigt fortsat svare til den tilsvarende bestemmelse i forbrugeraftalelovens § 32. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til denne bestemmelse, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 163, at bestemmelsen ikke udgør en egentlig lovvalgsregel, og at bestemmelsen således ikke ændrer ved de almindelige internationale privatretlige regler om, hvilket lands lovgivning der finder anvendelse på aftalen, jf. herved navnlig reglerne i Rom-konventionen (Konvention 80/934/EØF om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser). Bestemmelsen vil alene afbøde visse uheldige virkninger af det frie lovvalg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

§ 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 19. juni 2026.

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato skyldes, at ændringsdirektivets artikel 2, stk. 1, 2. afsnit, fastsætter, at de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet, skal anvendes fra den 19. juni 2026.

Kilde

§ 4

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det formueretlige område, som bl.a. omfatter fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Loven skal derfor ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne.