Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1662 af 30/12/2024

Børne- og Undervisningsministeriet

Lov om ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love (Forlængelse af perioden for opbevaring af oplysninger om konstateret ordblindhed i Ordblindetesten m.v.) § 3

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, § 4 i lov nr. 635 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 688 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 18 a, stk. 1, og § 18 d, stk. 1, indsættes efter »lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«: »og Ordblindetesten«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love (Forlængelse af perioden for opbevaring af oplysninger om konstateret ordblindhed i Ordblindetesten m.v.) § 3

Til nr. 1

Det følger af § 18 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, at børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever, lærlinge, kursister og studerende, der efter lov om erhvervsuddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.

Derudover følger det af § 18 d, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at børne- og undervisningsministeren ved ydelse af tilskud efter § 18 a, stk. 1, til institutionerne kan stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever og lærlinge, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om erhvervsuddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Det foreslås, at der i § 18 a, stk. 1, og § 18 d, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse efter »lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne« indsættes »samt Ordblindetesten«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.