Lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse og smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse m.v.) § 2

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at en institution for forberedende grunduddannelse efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af denne lov og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

De nærmere regler for administrativt samarbejde mellem institutioner er fastsat med hjemmel i bl.a. § 3, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse ved bekendtgørelse nr. 1771 af 22 december 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 614 af 9. april 2021, om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at børne- og undervisningsministeren skal sikre, at kapaciteten på institutionerne har et sådant omfang, at alle, der er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, kan optages, og at de optagne kan færdiggøre deres forberedende grunduddannelse i overensstemmelse med forløbsplanen, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at børne- og undervisningsministeren efter høring af institutionernes bestyrelser kan sammenlægge to eller flere institutioner omfattet af loven. Det er ikke i dag muligt for en institution for forberedende grunduddannelse at blive sammenlagt med andre typer af selvejende institutioner end institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 a, hvorefter ministeren efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner kan fravige denne lov med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner for forberedende grunduddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm.

Formålet med forslaget er at skabe mulighed for et tættere samarbejde om bl.a. bygningsdriften og sammenlægning af Campus Bornholms og FGU Bornholm.

Det foreslåede vil medføre, at en bestyrelse for en institution for forberedende grunduddannelse og en bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse i fællesskab vil kunne indstille forslag over for børne- og undervisningsministeren om at indgå i et samarbejde, der går ud over de almindelige muligheder i § 3, stk. 1, eller en sammenlægning, der går ud over de almindelige muligheder i § 7, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skabes mulighed for et tættere samarbejde om bl.a. bygningsdriften for at muliggøre eksempelvis udlejning af Campus Bornholms værksteder, køkkener og teorilokaler mv. til FGU Bornholm. Det foreslåede har ikke til hensigt at skabe særskilt mulighed for, at en bestyrelse for en institution for forberedende grunduddannelse eller en bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse vil kunne foretage tilbygninger med henblik på udlejning.

Forslaget vil videre indebære, at der vil blive mulighed for, at en institution for forberedende grunduddannelse på Bornholm og en institution for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm sammenlægges til én institution, såfremt det vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning for varetagelse af FGU-tilbuddet på Bornholm. Forslaget vil medføre, at sammenlægning vil kunne ske efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner og at børne- og undervisningsministeren beslutter efter hvilken institutionslov, den sammenlagte institution godkendes. En sammenlægning vil skulle forudsætte, at institutionerne forudgående har forsøgt at løse de udfordringer, som sammenlægningen skal imødekomme, ved tættere samarbejde.

Det foreslåede vil medføre, at ved sammenlægning af en institution for forberedende grunduddannelse på Bornholm og en institution for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende institution.

Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende institutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren vil fastsætte et geografisk dækningsområde for den nye, sammenlagte institution og den geografiske placering af institutionen og de tilhørende skoler inden for dækningsområdet. Det er hensigten, at ministeren vil skulle fastsætte et geografisk dækningsområde og en geografisk placering svarende til det, som den ophørende FGU-institutions område dækkede.

Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende institutions type medføre, at ministeren efter høring af institutionens bestyrelse vil kunne spalte en institution. Ved spaltningen vil aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nyoprettede institutioner efter loven.

Det foreslåede vil uanset den fortsættende institutions type indebære, at en sammenlagt institution vil have forbedrede muligheder for samlede løsninger i forhold til bl.a. administration, bygningsdrift og bestyrelsesarbejde. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den sammenlagte institution fortsat vil skulle følge de regler om uddannelsernes struktur, indhold og tilrettelæggelse, specialundervisning og specialpædagogisk støtte, prøver og evaluering, underviserkompetencer, optagelsesregler, kapacitetsstyring, studie- og ordensregler, elevråd og tilskud til uddannelserne, som følger af reglerne i de pågældende uddannelseslove.

Det foreslåede vil uanset den fortsættende institutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren fortsat vil have mulighed for at efter høring af institutionens bestyrelse bestemme, at en eksisterende institution skal oprette nye tilhørende skoler, hvis det er hensigtsmæssigt som følge af et konstateret eller forventet behov for et ændret geografisk udbud af forberedende grunduddannelse. Ligeledes vil børne- og undervisningsministeren fortsat vil have mulighed for at bestemme, at en af de tilhørende skoler skal nedlægges, hvis der ikke længere er behov herfor, eller hvis de betingelser, som efter denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf gælder for institutionen, efter en samlet vurdering ikke opfyldes.

Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende institutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren fortsat vil kunne pålægge en institution at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt forberedende grunduddannelse på en institution eller en tilhørende skole, der nedlægges.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1, og pkt. 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at institutioner for forbedrende grunduddannelse overalt på institutionen skal udbyde alle forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og tilknyttede basisniveauer. I særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges.

Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., at der efter »udbyde« indsættes »introduktionsforløb og«, og at »og tilknyttede basisniveauer« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter det foreslås hhv., at forløb på basisniveau ophører og at institutionerne i stedet skal tilbyde et introduktionsforløb.

Det foreslåede er ikke tilsigtet at ændre på, at enhver institution på alle skoler som altovervejende hovedregel har pligt til at udbyde alle dele af forberedende grunduddannelse, dvs. almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse samt de tilhørende basisniveauer.

Det foreslåede vil medføre, at det ligeledes bliver en pligt for enhver institution på alle skoler som altovervejende hovedregel at udbyde introduktionsforløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at en institution for forberedende grunduddannelse på alle tilhørende skoler skal udbyde alle tre uddannelsesspor og tilknyttede basisniveauer i forberedende grunduddannelse. I særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges

Det foreslås, at § 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter foreslås en bestemmelse med samme indhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at en institution for forberedende grunduddannelse på alle tilhørende skoler skal udbyde alle tre uddannelsesspor og tilknyttede basisniveauer i forberedende grunduddannelse. I særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4, stk. 3, hvorefter børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde kan fravige kravet efter stk. 2, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter. Ministeren kan endvidere tillade, at institutioner fraviger kravet efter stk. 2 for så vidt angår pligten til at udbyde almen grunduddannelse på alle institutionens tilknyttede skoler.

Formålet med den foreslåede dispensationsmulighed er at sikre et mere sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø og et mere attraktivt socialt miljø for de unge på spor med meget få elever og samtidig sikre, at der tages hensyn til, at der skal være en bred geografisk dækning.

Det foreslåede 1. pkt. skal ses i lyset af lovforslagets § 2, nr. 3, der ophæver den nuværende tilsvarende bestemmelse.

Forslagets 1. pkt. vil medføre, at børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, kan godkende en placering af tilhørende skoler, som ikke lever op til kravet efter 1. pkt. om, at institutioner og tilhørende skoler skal udbyde alle tre spor af forberedende grunduddannelse og skal kunne opleves som et sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø efter lov om forberedende grunduddannelse.

Ved særlige tilfælde forstås blandt andet særlige populationsudfordringer i landdistrikter og yderområder, som ikke kan tilgodeses på anden vis, eller særlige situationer, hvor en skole har udfordringer med bygningsmassen. Der ligger i det foreslåede forudsætningsvis, at der ikke kan gives godkendelse til, at den samlede institution ikke opfylder de nævnte krav, men at muligheden efter en konkret vurdering kan anvendes i forhold til enkeltskoler, som f.eks. på grund af deres placering ikke vil have et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne tilbyde alle uddannelseselementer.

Den foreslåede adgang til at beslutte at fravige hovedreglen om alle spor på alle tilhørende skoler forventes alene at få et begrænset omfang og vil som nævnt i alt væsentligt kun finde anvendelse for at imødekomme særlige populationsudfordringer i landdistrikter og yderområder, som ikke kan tilgodeses på anden vis, og såfremt det samtidig kan godtgøres, at skolen vil udgøre et samlet og bæredygtigt fagligt miljø med de nødvendige muligheder for, at eleverne kan skifte spor.

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer af gældende ret.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at institutioner for forberedende grunduddannelse skal kunne ansøge om fritagelse fra at skulle udbyde almen grunduddannelse på alle institutionens tilknyttede skoler efter § 4, stk. 2. Det foreslåede vil ikke medføre mulighed for fritagelse fra at udbyde egu- og pgu.

En ansøgning om fritagelse efter det foreslåede vil skulle kunne sandsynliggøre, at institutionen fortsat kan sikre en bred geografisk dækning af alle tre spor, og at transportmulighederne understøtter, at eleverne fortsat har mulighed for at vælge mellem de tre spor.

En godkendelse af fritagelse efter det foreslåede vil ikke skulle kunne medføre, at den samlede institution ikke opfylder kravene i lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., men at muligheden efter en konkret vurdering kan anvendes i forhold til enkeltskoler, hvorefter institutionen som følge af dispensation vil kunne skabe et mere sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø samt et mere attraktivt socialt miljø for de unge på spor med meget få elever.

En godkendelse af fritagelse vil forudsætte, at FGU-institutionen fortsat vil kunne udbyde agu-sporet på mindst én af institutionens skoler.

Godkendelse af fritagelse vil desuden forudsætte, at transporttiden for den enkelte elev til en skole, der udbyder agu, er rimelig og ikke til hinder for elevens fremmøde. Institutionen vil under forudsætning af elevens enighed kunne henvise til naboinstitutions skoler, der udbyder agu, hvis dette letter transporten fra elevens bopæl, og naboinstitutionen ikke har særlige grunde til at afslå anmodningen om at optage eleven.

En afgørelse om fritagelse efter det foreslåede vil skulle tage udgangspunkt i den gældende elevmasse. Når en afgørelse er truffet, vil den gælde i den periode, som afgørelsen angår, uanset at institutionen i løbet af tiden ikke længere ville opfylde kravene for at blive godkendt til fritagelse, f.eks. hvis ændringer i elevgrundlaget vil medføre, at institutionen ikke længere vil leve op til kravet om, at transporttiden for den enkelte elev til en skole, der udbyder agu, er rimelig og ikke til hinder for elevens fremmøde.

Uanset at en skole bliver fritaget fra kravet om at udbyde almen grunduddannelse, vil dansk som andet sprog skulle udbydes på institutionen.

I forbindelse med ansøgning om fritagelse efter den foreslåede bestemmelse vil institutionen skulle vedlægge en plan for håndteringen af elever, der er målgruppevurderet til agu, og institutionens forudgående indsats for at fastholde udbuddet af agu, herunder forudgående dialog med den kommunale ungeindsats. Institutionen vil desuden skulle godtgøre, at der ikke ved fritagelsen vil være elever i den nuværende elevmasse, der får uhensigtsmæssig lang transporttid til en skole, der udbyder agu, som vil være er til hinder for elevens fremmøde.

Den foreslåede adgang til at beslutte at fravige hovedreglen om alle spor på alle tilhørende skoler forventes alene at få et begrænset omfang og vil som nævnt i alt væsentligt kun finde anvendelse for at imødekomme særlige udfordringer, som ikke kan tilgodeses på anden vis, såfremt det samtidig kan godtgøres, at skolen vil udgøre et samlet og bæredygtigt fagligt miljø med de nødvendige muligheder for, at eleverne kan skifte til alle spor, herunder agu.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 17 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af institutionen. Det følger bl.a. heraf, at bestyrelsen grundlæggende er forpligtet til at drøfte mål og strategier for institutionens udvikling og til at overvåge, om institutionens aktiviteter lever op til de fastsatte mål og strategier.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil i løbet af 2024 udvikle årlige bestyrelsesrapporter til FGU, der indeholder nøgletal for den enkelte institution samt lignende institutioner. Rapporterne skal understøtte FGU-institutionerne i at varetage datainformeret ledelse og strategiplanlægning.

Det foreslås, at der i § 17 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter FGU-institutionernes bestyrelser skal fastsætte mål for elevernes overgang til uddannelse eller beskæftigelse.

Formålet med forslaget er at sikre, at FGU-institutionerne med udgangspunkt i lokale målsætninger og på baggrund af rapporterne, som årligt udgives af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, drøfter andelen af institutionens elever, der går videre i job og uddannelse, sammenlignet med de øvrige FGU-institutioner regionalt eller på landsplan.

Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, vil medføre at bestyrelserne skal fastsætte mål for elevernes overgang til uddannelse eller beskæftigelse. Bestyrelserne skal fastsætte mål med udgangspunkt i lokale forhold, herunder f.eks. de lokale beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder for unge. Målene fastsættes lokalt af den enkelte FGU-institution og kan f.eks. være mål om at en bestemt andel af elever kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse.

FGU-institutionernes bestyrelser vil løbende, og mindst en gang årligt på baggrund af bestyrelsesrapporterne fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, skulle drøfte, om den lever op til sine målsætninger.

De mål, som institutionen fastsætter skal sammen med de relevante drøftelser herom indgå i institutions årsrapport. Hvorvidt institutionerne lever op til kravet vil være omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets ordinære tilsynsindsats.

I den årlige drøftelse vil institutionsbestyrelsen skulle tage stilling til, om institutionens arbejde sikrer fremgang mod de fastsatte mål. Derudover vil bestyrelsen uanset skulle drøfte hvorvidt undervisningen og de faglige temaer i tilstrækkelig grad understøtter FGU-elevers grundlag for beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked samt mulighed for at søge ind på uddannelser lokalt og regionalt. Bestyrelsen vil i forlængelse heraf med henblik på eventuelle ændringer skulle drøfte, om institutionens mål og strategier i tilstrækkelig grad understøtter de bedste vilkår for, at institutionens elever går videre i job og uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 26, stk. 4, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at børne- og undervisningsministeren yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori indgår deltagere i meritgivende kombinationsforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse. Tilskuddet ydes, på betingelse af at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af institutionen.

Det følger videre af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fravige kravet i § 26, stk. 4, 2. pkt., i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, om, at særligt tilskud til kombinationsforløb til institutioner for forberedende grunduddannelse ydes på betingelse af, at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af institutionen.

I praksis administreres ovennævnte regler således, at bemyndigelsen til at fravige kravet i § 26, stk. 4, 2. pkt., i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, finder anvendelse i alle situationer, hvorfor der ikke i praksis opstilles betingelse over for institutioner for forberedende grunduddannelse om, at de afholder udgiften til den pågældende undervisning for at modtage tilskud, jf. § 26, stk. 4, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås, at § 26, stk. 4, 2. pkt. ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke vil være en betingelse for, at en institution for forberedende grunduddannelse kan modtage tilskud, jf. § 26, stk. 4, 1. pkt., i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af institutionen.

Det foreslåede skal forstås i sammenhæng med, at børne- og undervisningsministeriet påtænker at lade finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 2, udgå af finansloven pr. 1. januar 2025.

Det foreslåede er ikke tilsigtet at have konsekvenser for tilskuddet, jf. § 26, stk. 4, 1. pkt., i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, som det administreres i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse, maksimalt kan gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der ikke har haft aktivitet i det forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det forventede årselevtal.

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan institutionen forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, når særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold taler herfor. Forlængelse kan dog kun ske, i det omfang det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås i § 26, stk. 6, 1. pkt., at der efter »jf.« indsættes »§ 9, stk. 1, i«.

Formålet med forslaget er at klargøre, at de forlængelser af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, der maksimalt kan gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår, angår forlængelser, der gives efter § 9, stk. 1, i lov om forbedrende grunduddannelse. Forlængelser efter § 9, stk. 2-4, samt efter den i lovforslagets foreslåede § 9, stk. 5, tæller ikke med i opgørelsen over forlængelser, jf. § § 26, stk. 6, 1. pkt.

Det foreslåede er ikke tilsigtet materielle konsekvenser i gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

(Til § 31 a)

Det følger af bevillingshjemlen i § 20.55.10.80 på finansloven, at der kan ydes statslig finansiering af elevbetaling ifm. højskoleophold for elever på uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse. Kontoen angår en forsøgsordning, der blev etableret i 2021, som indebærer, at FGU-institutionerne kan modtage statslig refusion for udgifter afholdt til elevbetaling i forbindelse med et egu-elevers ophold på en folkehøjskole efter § 8, stk. 2. i lov om folkehøjskoler. For at modtage refusion for de afholdte udgifter skal institutioner for forberedende grunduddannelse opnå tilsagn hertil fra Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og Undervisningsministeriet stiller i den forbindelse krav om dokumentation. Ordningen udløber med udgangen af 2024.

Det foreslås at indsætte en § 31 a, hvorefter børne- og undervisningsministeren kan refundere institutionernes udgifter til elever på erhvervsgrunduddannelse, der som led i et kombinationsforløb deltager i undervisning ved en folkehøjskole, jf. § 8, stk. 2, i lov om folkehøjskoler.

Formålet med det foreslåede er at permanentgøre den forsøgsordning, der blev etableret i 2021, da højskoleophold for nogle unge kan bidrage til faglig, social og personlig udvikling så uddannelsesplanen kan indfries.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den nuværende forsøgsordning med statslig refusion for udgifter til egu-elevers højskoleophold permanentgøres.

Det foreslåede vil medføre, at børne- og undervisningsministeren vil kunne yde refusion for udgifter afholdt af institutioner for forberedende grunduddannelse til elevbetaling relateret til kurser på folkehøjskoleophold efter § 8, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, for elever på uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i undervisning ved en folkehøjskole.

Forslaget indebærer, at for at modtage refusion for de afholdte udgifter vil institutioner for forberedende grunduddannelse skulle opnå forudgående tilsagn hertil fra Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og Undervisningsministeriet vil i den forbindelse skulle stille krav om dokumentation, herunder om antal ansøgere, højskole og pågældende kursus, antal ugers højskoleophold og prisen pr. uge for de pågældende højskoleophold. FGU-institutionen skal desuden ledsages af dokumentation for kursuspris. Bevillingen vil skulle tildeles i takt med, at anmodningerne om refusion kan imødekommes, og der kan gives afslag, når bevillingen er disponeret.

Det foreslåede vil medføre, at højskoleophold for elever på uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse vil blive omfattet af reglerne i § 36 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvorefter børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til institutionerne efter lovens §§ 26-28, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever og tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud. Endvidere kan børne- og undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om institutionernes virksomhed efter lovens §§ 26-28, om institutionernes budget- og bevillingsmæssige forhold og om udbetaling af tilskud til institutionerne. Reglerne er udmøntet ved bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 31 b)

Det følger af § 1 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at loven omfatter institutioner for forberedende grunduddannelse med tilhørende skoler, der er oprettet af børne- og undervisningsministeren med henblik på at udbyde og varetage forberedende grunduddannelse inden for et af ministeren fastsat dækningsområde. Det er ikke inden for institutionernes formål at yde befordringstilskud eller drive befordring for institutionens elever.

Der er ikke bestemmelser i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, der giver særskilt mulighed for at yde befordringstilskud eller drive befordring for institutionens elever.

Kommunalbestyrelsen har ikke til opgave at sørge for befordring mellem institutioner for forbedrende grunduddannelse og elevernes hjem.

Det foreslås at indsætte en § 31 b , hvorefter en institutionen af egne midler kan sørge for befordring af elever. Det foreslås endvidere, at en kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever med skolebus, kan beslutte, at elever på forberedende grunduddannelse kan benytte denne.

Ifølge det foreslåede stk. 1 , vil institutioner for forberedende grunduddannelse af egne midler kunne yde befordringstilskud, f.eks. i form af en busrute.

Formålet med forslaget er at give FGU-institutioner i områder med begrænsede offentlige transportmuligheder mulighed for at lave en befordringsordning til deres elever med henblik at imødekomme den barriere for kommunens målgruppevurdering til FGU, som begrænsede offentlige transportmuligheder skaber i forhold til elevernes fremmøde og fastholdelse.

Forslaget skal give institutionen mulighed for via en befordringsordning at bidrage til, at eleverne kan komme frem til en FGU-skole, der udbyder det uddannelsesspor, som eleven er tilknyttet, med kort transporttid.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at FGU-institutioner vil få mulighed for efter egne prioriteringer og af egne midler at yde befordringstilskud. Kriterierne for befordringstilskud, såfremt institutionen yder dette, vil skulle fastsættes af institutionen, herunder vurdering af om der er særlige faglige, pædagogiske eller sociale hensyn, der taler for, at der bliver ydet befordring til eleven. Dette kunne bl.a. være et hensyn til udfordringer for en elev ift. fremmøde. Kriterierne vil også kunne tage særlige hensyn til elever, der vil have øgede transportudgifter som følge af, at institutionen er blevet fritaget fra at udbyde almen grunduddannelse på en eller flere af dens skoler, jf. forslaget § 2, nr. 4.

Det vil efter det foreslåede være op til den enkelte institution, om de vil etablere en befordringsordning, og hvordan den tilrettelægges. Der vil kunne være tale om befordringstilskud i forbindelse med henvisning til kollektiv trafik, oprettelse af skolebuskørsel, godtgørelse af udgifter til elevens egen befordring eller ansættelse af en chauffør, som kan afhente eleverne på sin adresse.

Forslaget vil desuden medføre, at en institution for forberedende grunduddannelse vil kunne yde tilskud til befordring på en del af ruten, f.eks. ved at bistå transport til nærmeste kollektive trafik.

En ordning, der oprettes i henhold til denne bestemmelse, herunder en ordning med anvendelse af institutions egne køretøjer, vil skulle forstås som værende inden for institutionens formål. Herved vil transport ved brug af institutionens egne køretøjer som udgangspunkt være omfattet af statens selvforsikringsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre særskilt mulighed for, at eleverne må køre i institutionens køretøjer, medmindre det har et undervisningsformål.

FGU-institutioner vil efter det foreslåede ikke få særskilt økonomi til en befordringsordning. En institution, der vil etablere en befordringsordning, vil skulle benytte egne midler.

Ifølge det foreslåede stk. 2 vil en kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever med skolebus, kunne beslutte, at elever på forberedende grunduddannelse kan benytte denne.

Formålet med det foreslåede er at give mulighed for, at kommunalbestyrelsen vil kunne udnytte ledig kapacitet i skolebusser.

Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne lade elever på institutioner for forberedende grunduddannelse benytte skolebusser oprettet i henhold til § 26 i lov om folkeskolen. Kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte vilkårene for ordningen, herunder hvilken betaling den vil opkræve for benyttelsen. En institution for forberedende grunduddannelse vil, jf. den ved dette punkt foreslåede § 26, stk. 7 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, af egne midler kunne betale kommunalbestyrelsen for befordringen.

Der henvises i øvrigt til forslaget § 2, nr. 4 og pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 42, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at for hver elev, der efter lovens § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten med en andel af det samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse, jf. dog stk. 3 og 4. Procentandelens størrelse fastsættes på de årlige finanslove for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 61, at kommunernes bidrag skal ligge på ca. 65 pct. af de faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, mens staten afholder de resterende ca. 35 pct.

Det foreslås, at § 42, stk. 1, affattes således, at for hver elev, der efter § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen et bidrag til staten, jf. dog stk. 3 og 4. Bidraget efter 1. pkt. fastlægges af børne- og undervisningsministeriet i 2025 og reguleres efterfølgende årligt med det generelle pris- og lønindeks.

Formålet med forslaget er at ændre den i loven fastlagte forudsætning om, at kommunernes bidrag skal ligge på ca. 65 pct. af de faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, mens staten afholder de resterende ca. 35 pct. Med det foreslåede vil kommunernes bidrag fremover skulle udgøre ca. 45 pct. af de faktisk afholdte udgifter til drift og forsørgelse til forberedende grunduddannelse, mens staten vil skulle afholde de resterende ca. 55 pct. Formålet er videre at fastsætte, at det kommunale bidrag, som fastsat pr. 1. januar 2025, fremover vil blive reguleret efter det generelle pris- og lønindeks med henblik på at skabe større gennemsigtighed og stabilitet i forhold til det beløb, som kommunerne skal yde.

Det foreslåede 1. pkt. vil medføre, at fastlæggelsen af det kommunale bidrag i 2025 vil skulle følge det samme beregningsgrundlag, som har ligget til grund for udregningerne siden de forberedende grunduddannelser blev oprettet, dog hvor kommunernes bidrag vil skulle udgøre ca. 45 pct. af de faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, mens staten vil skulle afholde de resterende ca. 55 pct.

De faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse vil skulle beregnes med udgangspunkt i driften, dvs. grundtilskud og taxametertilskud, jf. § 26, stk. 1 og 2, og forsørgelse, dvs. skoleydelse og forsørgertillæg, jf. § 45, dvs. udgifter afholdt fra hovedkonti §§ 20.55.01, 20.55.02 og 20.55.03 på finansloven.

Forslagets 2. pkt. vil videre medføre, at det fastlagte kommunale bidrag i 2025 vil udgøre et benchmark for den bidragsstørrelse, som en hjemstedskommune vil skulle yde til staten pr. elev, der udløser tilskud efter § 26, jf. dog stk. 3 og 4. Det fastlagte kommunale bidrag vil årligt blive reguleret efter det generelle pris- og lønindeks.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 42, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddanne, at for hver elev, der efter lovens § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten med en andel af det samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse. Procentandelens størrelse fastsættes på de årlige finanslove for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører.

Det følger endvidere af § 42, stk. 3, nr. 1-3, at bidrag efter § 42, stk. 1, ikke omfatter elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at forlænge uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse eller elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om deltagelse på undervisningsniveauer på nedsat tid, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det følger videre af § 42, stk. 4, at i tilfælde omfattet af § 42, stk. 3, nr. 3, afholder hjemstedskommunen den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder dennes skoleydelse. Udgiften afregnes direkte mellem kommunen og institutionen.

Det foreslås, at § 42, stk. 3, affattes således, at bidrag efter § 42, stk. 1, ikke vil omfatte elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Formålet med forslaget er, at skabe mere klarhed om, at det kommunale bidrag alene bortfalder for så vidt angår elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lovens § 42, stk. 3, nr. 1, mens det kommunale bidrag for så vidt angår elever, der er på nedsat tid ud over de første 20 uger, eller som har fået forlænget deres uddannelse, alene bortfalder for så vidt angår den del af elevens undervisning, der ikke udløser tilskud efter lovens § 26.

Det foreslåede vil ikke skulle indebære ændringer i gældende ret i forhold til elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. den gældende § 42, stk. 3, nr. 1.

Forslaget vil derfor indebære, at staten fuldt ud finansierer tilskuddet i forhold til personer, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen.

Det foreslås, at § 42, stk. 4, vil affattes således, at for elever, for hvem kommunalbestyrelsen godkender forlængelse af uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb eller træffer beslutning om deltagelse på nedsat tid ud over en periode på 20 uger, jf. § 9, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse, vil hjemstedskommunen skulle afholde den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder dennes skoleydelse. Udgiften vil skulle afregnes direkte mellem kommunen og institutionen. Det kommunale bidrag efter stk. 1 vil skulle afholdes alene for så vidt angår den del af elevens forløb, der efter § 26 udløser statstilskud til institutionen.

Formålet med forslaget er, at præcisere, at det kommunale bidrag alene bortfalder for så vidt angår elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lovens § 42, stk. 3, nr. 1, mens det kommunale bidrag for så vidt angår elever, der er på nedsat tid ud over de første 20 uger, eller som har fået forlænget deres uddannelse, eventuelt som følge af nedsat tid, alene bortfalder for så vidt angår den del af elevens undervisning, der ikke udløser tilskud efter lovens § 26.

Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at hjemstedskommunen vil skulle afholde de øgede udgifter, herunder udgifter til elevens skoleydelse, der opstår som følge af forlængelse af en elevs uddannelsestid, jf. § 9, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, hvorved det samlede uddannelsesforløb udstrækkes til ud over de op til to år, der er udgangspunktet for forberedende grunduddannelses samlede varighed.

Dertil vil hjemstedskommunen skulle afholde de øgede udgifter, herunder udgifter til elevens skoleydelse, der opstår som følge af nedsat tid, jf. § 9, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, ud over en periode på 20 uger. De første 20 uger, hvor en elev er på nedsat tid, vil eleven udløse statslige tilskud, jf. lovens § 26, ligesom en elev, der er på fuld tid. Det er en forudsætning for at udløse statslige tilskud, at den nedsatte tid er i løbet af de første 20 uger af elevens FGU-forløb. Det kommunale bidrag vil i den periode følge hovedreglen, jf. lovens § 42, stk. 1. Efter de første 20 uger vil kommunen skulle finansiere de øgede omkostninger der er forbundet med, at eleven er på nedsat tid. Eksempelvis vil en elev på 50 pct. nedsat tid i 40 uger i alt medføre, at finansieringen de første 20 uger følger hovedreglerne for statsligt tilskud og kommunalt bidrag, jf. lovens §§ 26 og 42, stk. 1, hvorefter kommunen i de sidste 20 uger vil skulle finansiere merudgifterne forbundet med nedsat tid. Eleven i eksemplet vil udløse fuld takst og fuld skoleydelse svarende til 1 årselev selvom aktiviteten svarer til 0,5 årselev, hvorfor kommunen vil skulle finansiere 100 pct. af hvad der svarer til 0,25 årselev, mens der vil være fælles finansiering af det resterende bidrag på 0,75 årselev.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at de øgede udgifter, som institutionen for forbedrende grunduddannelse, hvor eleven modtager undervisning, vil have i forbindelse med elevens forlængede uddannelsesforløb eller nedsat tid, vil skulle afregnes direkte mellem kommunen og institutionen.

Det foreslåede 3. pkt. vil indebære, at det kommunale bidrag alene vil skulle afholdes for så vidt angår den del af elevens forløb, der udløser statstilskud til institutionen, da statstilskuddet er en forudsætning for det kommunale bidrag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.