LOV nr 406 af 28/04/2014
Børne- og Undervisningsministeriet
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) § 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013 og lov nr. 1641 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv« til: »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«
2. I § 5, stk. 2, nr. 3, litra b, ændres »Natur/teknik« til: »Natur/teknologi«.
3. § 7, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) uddannelse og job.«
4. I § 7, stk. 2, ændres »uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering« til: »uddannelse og job«.
5. § 9, stk. 1 og 2, affattes således:
»Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:
-
Tysk.
-
Fransk.
-
Spansk.
-
Billedkunst.
-
Medier.
-
Filmkundskab.
-
Drama.
-
Musik.
-
Håndværk og design.
-
Madkundskab.
-
Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog.
-
Arbejdskendskab.
Stk. 2. Valgfag udbydes som 1-årige forløb, bortset fra håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige forløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb, som forløb på op til 3 år.«
6. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i« til: »i folkeskolens«.
7. I § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres »mål« til: »kompetencemål«, »(trinmål)« ændres til: »samt færdigheds- og vidensmål«, og »bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år« ændres til: »herunder regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik«.
8. § 10, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
9. § 10, stk. 3, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Skolernes læseplaner skal for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive forløb, der understøtter arbejdet med færdigheds- og vidensmål. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3.«
10. I § 10, stk. 5, der bliver stk. 4, indsættes efter »opgavesæt,«: »eksempler på kompetenceopgaver og udfordringsmål,«.
11. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Indholdet i undervisningen i børnehaveklassen skal mindst omfatte følgende kompetenceområder:
-
Sprog.
-
Matematisk opmærksomhed.
-
Naturfaglige fænomener.
-
Kreative og musiske udtryksformer.
-
Krop og bevægelse.
-
Engagement og fællesskab.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
12. I § 11, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »målene« til: »formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter«.
13. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »trin- og slutmål« til: »kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter«.
14. § 13 b affattes således:
»§ 13 b. Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal for elev-erne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå.
Stk. 2. En elevplan skal for elever i børnehaveklassen indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i forhold til kompetencemålet for dette klassetrin.
Stk. 3. En elevplan skal på 1.-8. klassetrin indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i følgende fag på følgende klassetrin:
-
Dansk på 1.-8. klassetrin.
-
Matematik på 1.-8. klassetrin.
-
Engelsk på 3.-8. klassetrin.
-
Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.
-
Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.
-
Natur/teknologi på 4. og 6. klassetrin.
-
Samfundsfag på 8. klassetrin.
-
Geografi på 8. klassetrin.
-
Biologi på 8. klassetrin.
-
Fysik/kemi på 8. klassetrin.
-
Idræt på 2., 5. og 8. klassetrin.
-
Musik på 2. og 6. klassetrin.
-
Billedkunst på 5. klassetrin.
-
Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som fagene tilbydes på.
-
Tysk eller fransk på 6. og 8. klassetrin.
-
Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.
Stk. 4. For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen til brug for afklaring af videre uddannelse indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klassetrin, og om den besluttede opfølgning på disse mål.
Stk. 5. Elevplaner skal være digitale. Elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt og opdateres mindst en gang hvert skoleår. Forældre skal endvidere efter anmodning modtage en udskrift af den digitale elevplan.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevplaner, herunder om anvendelse af digitale løsninger.«
15. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter« til: »pædagogisk læringscenter«, i 2. pkt. ændres »Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og« til: »Det pædagogiske læringscenter«, og i 3. pkt. ændres »Skolebiblioteket« til: »Det pædagogiske læringscenter«.
16. I § 19, stk. 3, ændres »skolebibliotekernes« til: »de pædagogiske læringscentres«.
17. § 19 h, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
18. I § 40, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 10, stk. 3.« til: »§ 10, stk. 2.«
19. I § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 2 og 3,« til: »§ 40 a, stk. 3,«.
20. § 40 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.
Stk. 2. Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
21. I § 40 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »og til« til: », herunder«.
22. § 40 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ophæves.
23. I § 40 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »og handlingsplaner samt« til: »med eventuelle handlingsplaner og«.
24. I § 40 a, stk. 5, udgår »og handlingsplaner«.
25. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 3,« til: »§ 40 a, stk. 2,«.
26. I § 50, stk. 3, indsættes efter »modtager«: »uddannelseshjælp eller«, efter »i henhold til« indsættes: »§§ 23-25 i«, og efter »betaling i den fremtidige« indsættes: »uddannelseshjælp eller«.
27. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger, jf. stk. 2, om elevernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere bestemt spørgeramme. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om spørgerammen og om, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer oplysninger om elevernes trivsel.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
28. I § 56, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1,« til: »stk. 1 og 2,«.
29. I § 56, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2.« til: »stk. 1-4.«
30. Efter § 56 indsættes i kapitel 10:
»§ 56 a. Oplysninger om elevers trivsel, jf. § 56, stk. 3, skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.«
31. § 57 d affattes således:
»§ 57 d. Undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.
Stk. 2. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.«