Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 1, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 2, har forældre én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter forældrenes anmodning.

Det foreslås, at der indsættes i lovens § 3 b som nyt stk. 1, at elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder skal af skolens leder tilbydes en risikotest for ordblindhed senest på

1. klassetrin til. Elever, hvis forældre er ordblinde, vil skulle tilbydes risikotesten for ordblindhed, medmindre skolens leder efter samråd med elevens forældre vurderer, at der ikke er behov herfor. Risikotest skal gennemføres ved anvendelse af den risikotest for ordblindhed, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil elever med specifikke læsevanskeligheder få mulighed for at gennemføre risikotesten for ordblindhed senest på 1. klassetrin, hvilket vil skabe grundlag for, at disse elever får den rette indsats efter de gældende regler i folkeskoleloven for tilrettelæggelse af undervisningen, herunder med fokus på undervisningsdifferentiering, valg af undervisningsmaterialer, brug af holddannelse m.v.

Forslaget medfører, at skolerne er ansvarlige for at teste de relevante elever, som viser tegn på specifikke læsevanskeligheder. Ved ”specifikke læsevanskeligheder” forstås elever, der har afkodningsvanskeligheder, som kan skyldes ordblindhed.

Forslaget medfører endvidere, at skolerne vil skulle anvende en bestemt test, dvs. risikotesten for ordblindhed, som udarbejdes af Børne- og Undervisningsministeriet.

Med forslaget kan skolerne tilbyde risikotesten for ordblindhed for elever, hvis forældre er ordblinde, selvom skolerne ikke umiddelbart vurderer, at eleven har specifikke læsevanskeligheder. Der vil ikke være krav om dokumentation for, at forældrene er ordblinde.

Det foreslås også, at det indsættes i lovens § 3 b, som nyt stk. 2, at forældre én gang på 1. klassetrin har krav på, at der foretages en risikotest for ordblindhed af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager risikotesten for ordblindhed efter forældrenes anmodning.

Med den foreslåede bestemmelse får forældrene et retskrav på at få deres barn testet med risikotesten for ordblindhed senest i 1. klasse, uanset skolens vurdering af barnets læsefærdigheder.

Til nr. 2

Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 1, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Det foreslås, at der indsættes i folkeskolelovens § 3 b som nyt stk. 1, at elever skal screenes for læsevanskeligheder på 1. klassetrin ved brug af det klassebaserede screeningsværktøj, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler.

Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. august 2025, jf. lovforslagets § 5, og vil således skulle indsættes foran de foreslåede stykker i lovforslagets § 1, nr. 1, om risikotesten for ordblindhed.

Med den foreslåede bestemmelse vil alle elever i 1. klasse som udgangspunkt skulle screenes for læsevanskeligheder, hvilket vil kunne medvirke til at sikre, at skolerne tidligt opdager de elever, der har læsevanskeligheder, med henblik på at tilbyde yderligere udredning eller støtte, herunder risikotesten for ordblindhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget medfører, at skolerne vil skulle anvende det klassebaserede screeningsværktøj, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler, herunder it-understøttelse. Screeningen vil skulle gennemføres af hele klassen på én gang i løbet af 1. klasse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 3 c i folkeskoleloven om mulighed for screening af højt begavede elever.

Det foreslås som stk. 1, at elever, der viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening for høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at screeningen er relevant. Tilbuddet kan dog udskydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed taler herfor. Screeningen skal ske ved anvendelse af nationale tjeklister.

Forslaget medfører, at screening for høj begavelse vil skulle baseres på spørgsmål og svar via tjeklister til henholdsvis elever, forældre og lærer, der medvirker til at skabe grundlag for lærerens vurdering af, om eleven viser tegn på høj begavelse. Tjeklisterne anvendes sammen med observationer af elevens adfærd og personlighedskarakteristika, og de består af en oplistning af indikatorer på høj begavelse. Tjeklisterne skal tage udgangspunkt i erfaringer fra eksisterende tjeklister og vil blive udviklet af en arbejdsgruppe med eksperter, parter og praktikere til anvendelse fra 1. klasse.

Screeningen vil skulle foretages i 1. eller 2. klasse, da det er centralt med en tidlig identifikation af målgruppen. Det bemærkes, at såfremt elever på ældre klassetrin udviser tegn på høj begavelse, er skolerne forpligtet efter de gældende regler til at iværksætte f.eks. undervisningsdifferentiering. Skolerne kan i forbindelse med afdækningen af elevens behov inddrage forældreperspektivet via skole-hjem-samarbejdet.

Det bemærkes, at der ved højt begavede elever forstås elever med en intelligenskvotient over 120. Definitionen vil dermed omfatte både højt begavede elever (elever med en intelligenskvotient over 130) og elever med særlige forudsætninger (elever med intelligenskvotient over 120), jf. KORA’s rapport: Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel, 2015, side 8.

Det foreslås endvidere som stk. 2 , at indikerer screening efter stk. 1, at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet. Ved helt særlige tilfælde forstås de situationer, hvor skolens leder vurderer, at screeningen ikke er retvisende. Intelligenstesten vil skulle tilbydes via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende faglig funktion i kommunen. En anderkendt intelligentest kunne f.eks. være WISC-testen (Wechsler Intelligence Scale for Children).

Der vil ikke blive stillet krav om anvendelse af en bestemt test.

Forslaget vil medvirke til at sikre, at skolerne bedre kan tage hensyn til disse elever i forhold til skolens indsats efter de gældende regler i folkeskoleloven for tilrettelæggelse af undervisningen, herunder med fokus på undervisningsdifferentiering, valg af undervisningsmaterialer, brug af holddannelse m.v.

Det bemærkes, at elever, som viser tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer på grund af høj begavelse, har krav på at modtage undervisning, indsatser, støtte eller specialundervisning efter de gældende regler. Efter gældende regler er indsatsens formål at afhjælpe eller kompensere for elevens udfordringer og behov. Dette er ikke begrænset til, men vil eksempelvis også omfatte elever, der er højtbegavede og har en psykisk funktionsnedsættelse som f.eks. autismespektrumforstyrrelser, hvor der kan være brug for særlig opmærksomhed.

Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. august 2024, jf. lovforslagets § 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende folkeskolelovs § 5, stk. 6, 3. pkt., kan børne- og undervisningsministeren fravige visse regler, herunder regler i folkeskolelovens § 13, stk. 3, om test i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Efter den gældende folkeskolelovs § 55 c, kan børne- og undervisningsministeren tilbyde skoler som nævnt i folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 2-5, eller en ungdomsskole som nævnt i folkeskolelovens § 33, stk. 3, at anvende testene, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3.

Det foreslås, at § 5, stk. 6, 5. pkt., og § 55 c, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til § 13, stk. 3, ændres til § 13 a.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet og overført med relevante ændringer til folkeskolelovens § 13 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende folkeskolelovs § 7 a, stk. 2, iværksætter skolens leder fra 8. klasse en målrettet indsats for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at betegnelsen ”ikkeuddannelsparate” ændres til ”parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, hvorefter begrebet ”ikkeuddannelsesparat” erstattes med ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens §11, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.

Bestemmelsen om den obligatoriske sprogvurdering blev indsat i folkeskoleloven med lov nr. 369 af 26. maj 2008, og det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 82 af 27. februar 2008, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 3170 ff, at formålet med den obligatoriske sprogvurdering er, at undervisningen i børnehaveklassen lige fra begyndelsen tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Sprogvurderingen er en del af den løbende evaluering, som skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen samt for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Sprogvurderingen foretages af børnehaveklasselederen, men vurderingen kan også efter omstændighederne foretages af andre.

Det foreslås, at det indsættes i bemyndigelsesbestemmelse om den obligatoriske sprogvurdering i folkeskolelovens § 11, stk. 3, herunder anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab, således at der også kan fastsættes regler om anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab.

Med den foreslåede ændring indsættes det således, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab. Med hjemmel i denne bemyndigelse vil det blive fastsat, at sprogvurdering i starten af børnehaveklassen skal ske ved et nyt nationalt sprogvurderingsredskab med tilhørende it-system. Alle folkeskoler vil dermed blive forpligtet til at anvende dette redskab.

Det nye nationale sprogvurderingsredskab vil tage udgangspunkt i ”Sprogprøven” og ”Sprogvurdering 3-6”, der er frivillige redskaber, som Børne- og Undervisningsministeriet har udviklet, og som allerede anvendes i børnehaveklassen på visse skoler.

Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. august 2024, jf. lovforslagets § 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., at elever og forældre regelmæssigt skal underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test.

Det foreslås, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 1, ændres.

Med den foreslåede ændring i 2. pkt. konsekvensrettes henvisningen til folkeskolelovens § 13, stk. 3, således at der vil blive henvist til folkeskolelovens § 13 a. Det følger af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter indholdet af folkeskolelovens § 13, stk. 3, overføres med relevante ændringer til folkeskolelovens § 13 a.

Med den foreslåede ændring indsættes endvidere som 3. pkt., at forældrene skal have adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære test, hvis forældrene anmoder herom. Ved lineære test forstås test, hvor alle elever får samme opgavesæt – i modsætning til de nuværende adaptive nationale test, der tilpasser sig den enkelte elevs dygtighed undervejs i testforløbet.

Forslaget vil forbedre forældrenes mulighed for at understøtte deres børns læring.

Opgavesættene vil indeholde gengivelser af tekster m.v., der er beskyttet af ophavsretlige regler. Under henvisning til KL’s og de frie grundskoleforeningers aftale med Copydan om tilgængeliggørelse af prøvesæt m.v. er det derfor en forudsætning, at udlevering sker på en måde, der er omfattet af begrebet ”undervisningsvirksomhed” i ophavsretsloven. Det kan f.eks. være ved udlevering af en papirkopi til eleven eller digitalt via Aula eller lignende system, som i forvejen anvendes til sådan kommunikation til eleven, og som forældrene også har adgang til. Forældrene vil også i forbindelse med skole-hjem-samtalen have mulighed for at få indblik i opgaverne, hvis anvendelsen har til formål at understøtte undervisningen af eleven.

Med den foreslåede bestemmelse vil forældrene kunne få udleveret opgaver og barnets svar på opgaver i de relevante test og dermed skabe gennemsigtighed i forhold til elevens niveau.

Det bemærkes, at det endvidere følger af den foreslåede affattelse af bestemmelse i folkeskolelovens § 55 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, at forældrene ikke vil være omfattet af tavshedspligt i forhold til udleverede opgaver. Det bemærkes dog, at hvis en forælder gør et udleveret opgavesæt tilgængeligt for andre – f.eks. på internettet – vil det kunne udgøre en krænkelse af ministeriets, opgavekommissionens og eventuelle tredjemænds ophavsret, jf. ophavsretslovens § 2. En sådan krænkelse vil efter omstændighederne kunne påtales efter ophavsretslovens § 76 om straf og § 83 om vederlag og erstatning.

Med den foreslåede ændring indsættes herudover som 4. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tidspunktet for forældrenes adgang.

Den foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet således, at forældres anmodninger om adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære test først vil kunne imødekommes, når testperioden i det pågældende skoleår er afsluttet. Dermed sikres, at elever, der aflægger testene sent i testperioden, ikke kan gøre sig bekendt med testopgavernes indhold på forhånd. Hvis forældrene måtte henvende sig efter så lang tid, at opgaver og opgavesvar – i overensstemmelse med gældende regler og almen praksis i forhold til sletning af data – er slettet fra systemet, vil forældrene i sagens natur ikke kunne få udleveret de pågældende oplysninger.

Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til tidspunktet for lærernes gennemgang af konkrete opgavebesvarelser i klassen, således at dette først bør ske efter testperioden udløb, idet en gennemgang under testperioden ligeledes vil kunne kompromittere formålet med testgennemførelsen, hvis f.eks. opgaveformuleringer og -svar videreformidles fra elever i en klasse, der har gennemført test, til elever i en klasse, der ikke har gennemført test.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test. Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.

Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 4, at før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan børne- og undervisningsministeren udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v.

Det foreslås, at § 13, stk. 3 og 4, ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter disse bestemmelser foreslås overført med de relevante ændringer til folkeskolelovens § 13 a om de nye Folkeskolens Nationale Færdighedstest m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Folkeskolelovens § 13, stk. 7-9, indeholder regler om den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin, om en selvvalgt opgave på 9. klassetrin, samt om bevis for afslutning af 7.-9. klasse.

Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 10, kan den skriftlige udtalelse eller karakteren for den obligatoriske projektopgave, jf. stk. 7, og en eventuel skriftlig udtalelse og karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte opgave, jf. stk. 8, påføres det i stk. 9 nævnte bevis.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 13, stk. 10, ændres, således at henvisningerne til folkeskolelovens § 13, stk. 7-9, bliver ændret til folkeskolelovens § 13, stk. 8-10.

Det foreslåede er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., udarbejder børne- og undervisningsministeren test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som anvendes som led i den løbende evaluering.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v.

Det foreslås, at indholdet af folkeskolelovens § 13, stk. 3, med de relevante ændringer som følge af de nye forslag om de nye Folkeskolens Nationale Færdighedstest m.v. affattes i folkeskolelovens § 13 a, stk. 1. Ved Folkeskolens Nationale Færdighedstest forstås de nationale obligatoriske test, som skal være lineære test.

Det foreslås dermed, at det af stk. 1, fremgår, at børne- og undervisningsministeren udarbejder obligatoriske test, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, samt øvrige test.

Med den foreslåede bestemmelse vil der i første omgang udarbejdes en lineær modificering af eksisterende nationale test i dansk og matematik. Disse test vil være obligatoriske og skulle anvendes i overgangsperioden frem til og med skoleåret 2025/26, når de nyudviklede obligatoriske Folkeskolens Nationale Færdighedstest kan tages i anvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse vil der skulle udarbejdes Folkeskolens Nationale Færdighedstest, som vil erstatte de gældende nationale test. Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil være lineære test. De lineære test erstatter det adaptive princip i de nationale test, hvor opgavernes sværhedsgrad tilpasses elevens niveau. Det betyder, at alle elever – i modsætning til i dag – vil få det samme opgavesæt. Dette vil medvirke til en mere gennemskuelig testsituation for eleverne og lærerne. Testene vil skulle tages i brug fra og med skoleåret 2026/27 og vil være obligatoriske.

Det foreslås endvidere, at der i stk. 2, gives hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om obligatoriske og øvrige test, herunder regler om i hvilke fag og på hvilke klassetrin de obligatoriske test skal afholdes, afviklingen af testene, gennemførelse af testene på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge testene, samt til at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om frivillig anvendelse af testene.

Med den foreslåede bestemmelse vil børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om de obligatoriske test, dvs. Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden, samt øvrige test, herunder i hvilke fag og på hvilke klassetrin Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden skal afholdes, om afviklingen af testene, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test. Samtidig vil børne- og undervisningsministeren kunne fastsætte regler om frivillig anvendelse af testene.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at de obligatoriske test, Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden – modsat i dag – skal ligge i begyndelsen af skoleåret, så de kan benyttes i planlægningen af undervisningen og kan give lærer, elev og forældre viden om, hvor der er behov for særligt fokus i undervisningen. Samtidig skal den tidsmæssige placering forhindre, at testene får karakter af en prøve i slutningen af året. Med henblik på at sikre den fornødne tid til udvikling af test forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at de obligatoriske test vil blive gennemført på et senere tidspunkt i skoleåret 2022/23 end i de efterfølgende skoleår.

Der vil også blive fastsat regler om, at test i dansk læsning og matematik er obligatoriske test. Det skyldes, at disse færdigheder findes afgørende for elevernes læring i alle fag. Med hyppige test i både dansk læsning og matematik skal det være muligt at følge progressionen i begge fag. Konkret vil det blive fastsat, at test i dansk læsning skal foregå på 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin, mens test i matematik skal foregå på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin. Hensigten er, at disse test vil give en løbende indsigt i elevernes færdigheder gennem hele skoleforløbet og give et godt grundlag for at understøtte elevens faglige udvikling.

Med den foreslåede ændring vil der derudover blive fastsat regler om, at skolens leder skal tilbyde særlige vilkår for gennemførelse af test svarende til de gældende regler for nationale test, således at der tilbydes særlige vilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder samt tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i testsituationen.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at elever fra specialklasser m.v. vil kunne aflægge test, som ikke svarer til deres skolealder eller klassetrin. Den konkrete løsning i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med skoleåret 2025/26 vil skulle undersøges nærmere.

Samtidig vil der blive fastsat regler om, at der kan ske frivillig anvendelse af de obligatoriske test. Bemyndigelsen forventes også anvendt til at give adgang til, at fri- og privatskoler samt efterskoler og frie fagskoler kan få adgang til de obligatoriske test, hvis de anmoder herom. Derudover vil der med hjemmel i denne bestemmelse f.eks. kunne fastsættes regler om, at visse test også vil kunne anvendes på andre klassetrin.

Herudover forventes der at blive fastsat regler om øvrige test. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at der fra og med skoleåret 2026/27 vil kunne afholdes frivillige færdighedstest i engelsk (to test), natur/teknologi (en test), fysik/kemi (en test), biologi (en test), geografi (en test), dansk som andetsprog (to test), historie (en test), tysk (en test) samt fransk (en test). Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at give mulighed for, at skolerne frivilligt kan anvende de nuværende adaptive nationale test – undtaget dansk læsning og matematik – i overgangsperioden fra og med skoleåret 2022/23 og frem til og med skoleåret 2025/26.

Det bemærkes, at beslutningen om frivillig anvendelse af testene forventes at ville blive truffet af skolelederen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 1, eller af det undervisende personale som led i tilrettelæggelsen af undervisningen. Kommunalbestyrelsen vil dog som led i fastlæggelsen af mål og rammer for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, kunne træffe beslutning om, at skolerne i kommunen afholder eller ikke afholder frivillige test. Skolelederne på skolerne i kommunen vil herefter være forpligtede til at føre kommunalbestyrelsens beslutning ud i livet. Tilsvarende vil skolebestyrelsen som led i fastsættelsen af principper for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2, kunne træffe beslutning om, at skolen afholder eller ikke afholder frivillige test.

Det foreslås endvidere, at det i folkeskolelovens § 13 a, stk. 3, fastslås, at børne- og undervisningsministeren, før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan udpege grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed.

Med forslaget videreføres den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 4, med visse ændringer.

Det bemærkes, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 4, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2962, at før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, vil der skulle ske en afprøvning på en større gruppe af elever, som er repræsentativt sammensat i forhold til landets elever på klassetrinnet. Disse elevers resultater skal danne grundlag for en standardisering af hver test med henblik på at bestemme den enkelte opgaves tyngde og sværhedsgrad. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at skoler, hvis elever udpeges til denne afprøvning, deltager heri.

Med forslaget vil der alene være mulighed for, at der kan udpeges grupper af elever til afprøvning af testene og ikke længere en repræsentativ gruppe af elever. Det skyldes, at det primære i forbindelse med afprøvning af testenes relevans og pålidelighed er, at afprøvningen foregår på elever udvalgt blandt målgruppen for testen, og at de udvalgte elever afspejler den spredning, der er i bred forstand, herunder i forhold til spredningen i elevernes dygtighed. Dette vedrører både afprøvning af enkeltopgaver og af samlede opgavesæt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende folkeskolelovs § 13 a, stk. 1, offentliggør børne- og undervisningsministeren på baggrund af de afholdte test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, hvert år landsresultaterne.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, der bliver stk. 4, som følge af lovforslagets § 1, nr. 10, ændres, således at henvisningen til § 13, stk. 3, bliver ændret til en henvisning til stk. 1 i samme paragraf.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet og overført med relevante ændringer til folkeskolelovens §13 a, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Folkeskolelovens 13 b indeholder regler om den skriftlige elevplan. Det fremgår heraf, at elevplanen for elever i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin for udvalgte fag skal indeholde individuelle mål, status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der følges op herpå. For elever på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede affattelse af § 13 b, stk. 1, at der som led i den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin skal udarbejdes en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal understøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem og indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elevplanen afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog, der skal anvendes som et redskab i dialogen mellem skole og hjem. Meddelelsesbogen vil skulle udarbejdes af elevens lærere ud fra en løbende dialog mellem skolen, elev og forældre.

Meddelelsesbogen skal udarbejdes for alle elever i børnehaveklassen til og med 9. klassetrin og skal indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. Fokuspunkterne skal tage udgangspunkt i lærere og pædagogers observationer af elevens aktuelle status og sætte rammen for dialog mellem skole og hjem om, hvordan elevens faglige og alsidige udvikling bedst understøttes fremover. Fokuspunkterne skal være få og væsentlige for at sikre, at skolen alene udvælger de elementer af elevens faglige og alsidige udvikling, som vurderes at være mest relevante at have dialog og samarbejde med hjemmet om for at understøtte elevens videre udvikling. Fokuspunkterne skal dermed ikke være en gengivelse af al den viden, skolen får gennem den løbende evaluering af elevens faglige og alsidige udvikling eller et redskab til fastholdelse af alle iagttagelser af en elev.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, at for elever på 1.-9. klassetrin skal fokuspunkter for den faglige udvikling i fagene dansk og matematik indgå i meddelelsesbogen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, at for elever i børnehaveklassen skal fokuspunkter for den faglige udvikling i kompetenceområderne ”Sprog” og ”Matematisk opmærksomhed” indgå i meddelelsesbogen.

Det forhold, at der alene indføres en forpligtelse til at omtale fagene dansk og matematik i meddelelsesbogen for elever på 1.-9. klassetrin, ændrer ikke på, at der fortsat gælder et krav om løbende evaluering af den enkelte elevs faglige niveau i andre fag end dansk og matematik. Der vil blot ikke længere være krav om, at denne evaluering skal være skriftlig.

De nærmere principper for, hvordan fokuspunkterne konkret udarbejdes, vil skulle besluttes lokalt på skolen. Intentionen er, at fokuspunkterne er ”fælles”, så både lærere, pædagoger, elev og forældre spiller en rolle i at omsætte fokuspunkterne til handling. Fokuspunkterne skal tage udgangspunkt i lærere og pædagogers observationer af elevens aktuelle status og sætte rammen for dialog mellem skole og hjem om, hvordan elevens faglige og alsidige udvikling bedst understøttes fremover. Fokuspunkterne vil ikke skulle gengive en status for elevens faglige og alsidige udvikling og dermed være bagudskuende. Der skal i stedet ved udarbejdelse af fokuspunkterne tages afsæt i et ressourcesyn på eleven, så meddelelsesbogen får fokus på et fremadrettet udviklingsperspektiv for eleven, herunder de relevante næste skridt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 3, at meddelelsesbogen på 7., 8. og 9. klassetrin ud over fokuspunkterne, jf. stk. 1, skal indeholde oplysninger om elevernes overvejelser om uddannelse og de faglige krav til uddannelsen.

Det er hensigten, at oplysningerne skal kunne understøtte en retningsgivende dialog mellem skole og hjem om elevens ønsker om uddannelse og udviklingspunkter i den forbindelse.

eskolelovenBestemmelsen ændrer ikke på, at eleverne i 9. klasse fortsat vil skulle have en uddannelsesplan, der påbegyndes i 9. klasse, og som følger den unge, indtil vedkommende er 25 år eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. § 2 c i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Oplysningerne fra meddelelsesbogen, som har relevans i forhold til elevens videre forløb, vil derfor – ligesom det har været tilfældet med elevplanen – skulle danne grundlag for udarbejdelse af en uddannelsesplan.

Det foreslås, at det vil skulle fremgå af folks § 13 b, stk. 4, at meddelelsesbogen for elever i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin med udfordringer i skolen ud over de i stk. 1-3 nævnte oplysninger også skal indeholde oplysninger om de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevernes udfordringer.

Bestemmelsen indebærer, at meddelelsesbogen i nogle tilfælde vil blive udvidet, idet de indsatser, skolen måtte iværksætte for elever med udfordringer i skolen, fremover skal fremgå af meddelelsesbogen. Det vil f.eks. som i dag være skolens ansvar at sikre, at der iværksættes en indsats i forlængelse af risikotesten for ordblindhed, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 3 b, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, der imødekommer elevens behov. Den foreslåede bestemmelse i § 13 b, stk. 4, indebærer, at denne indsats fremover vil skulle fremgå af elevens meddelelsesbog. Tilsvarende vil de særlige indsatser, skolen iværksætter for elever, der mistrives, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer f.eks. grundet høj begavelse, fremover skulle dokumenteres i meddelelsesbogen.

Det er ikke tanken, at meddelelsesbogen skal indeholde al viden om eleven, ligesom det er afgørende, at den ikke medfører dobbeltarbejde i forhold til andre tiltag for samme elever, f.eks. hvis der anvendes handleplaner i skolen. Indholdet i eventuelle handleplaner vil således ikke også en til en skulle beskrives i meddelelsesbogen.

Kravene i stk. 1-4 vil være minimumskrav. Hvis det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt, vil en lærer f.eks. kunne vælge tillige at omtale andre fag end dansk og matematik, ligesom en lærer vil kunne vælge at lade andre oplysningstyper end de foreskrevne indgå i meddelelsesbogen. Tilsvarende vil det også på den enkelte skole f.eks. kunne besluttes, at meddelelsesbøgerne skal omfatte andre fag end dansk og matematik.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 5, at meddelelsesbogen skal være skriftlig.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at meddelelsesbogen vil skulle anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og forældrene mindst én gang om året.

Det vil være op til lokal beslutning, hvordan det foreslåede krav om skriftlighed nærmere udmøntes, f.eks. om der på den enkelte skole skal fastsættes krav om, at meddelelsesbogen skal være digital.

Forslaget om, at meddelelsesbogen skal anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og forældrene mindst én gang om årdet indebærer, at skolerne minimum én gang om året vil skulle udarbejde fokuspunkter for den enkelte elev, således at forældrene kan få udleveret meddelelsesbogen eller gives adgang til den mindst én gang om året. Det vil være en lokal beslutning, om man på den enkelte skole vil udarbejde fokuspunkter hyppigere, hvornår på året det skal ske, og om der skal være lokale variationer i forhold til f.eks. årgange, klasser, elever eller andet. Da fokuspunkterne skal formuleres med henblik på dialog mellem skole og hjem, vil det derfor være oplagt, at tidspunktet for udarbejdelsen af fokuspunkter knyttes til tidspunkterne for, at skolen i øvrigt har dialog med hjemmet om elevens faglige og alsidige udvikling, f.eks. tidspunkterne for skole-hjem-samtaler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 19 d, stk. 1, at den valgfrie del af 10. klasse omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Ved § 1, nr. 20, i lov nr. 641 af 14. juni 2010 blev lov om kommunal indsats for unge under 25 år – dengang lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. – ændret, således at der brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i 10. klasse. Ændringen trådte i kraft den 1. august 2010, jf. lovens § 9, stk. 1.

Det foreslås derfor, at der er i to steder i folkeskolelovens § 19 d, stk. 1, udgår »erhvervsrettet« og efter »uddannelsesperspektiv« indsættes: », jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år«. Ændringen medfører således at kravet om, at der alene brobygges til »erhvervsrettet ungdomsuddannelse« ændres til »ungdomsuddannelse« de to steder, hvor det er nævnt, og således at der i stedet tilføjes en henvisning til lov om kommunal indsats for unge under 25 år, hvor indholdet af brobygningen normalt reguleres.

Det foreslåede vil ikke indebære ændringer med hensyn til den tilbudte brobygning, da lov om kommunal indsats for unge under 25 år indeholder de mest specifikt målrettede regler om emnet og derfor har været bestemmende for den tilbudte brobygning.

Til nr. 14

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 19 d, stk. 6, at eleverne skal tilbydes brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Ved § 1, nr. 20, i lov nr. 641 af 14. juni 2010 blev lov om kommunal indsats for unge under 25 år – dengang lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. – ændret, således at der brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i 10. klasse. Ændringen trådte i kraft den 1. august 2010, jf. lovens § 9, stk. 1.

Det foreslås derfor, at to steder i folkeskolelovens § 19 d, stk. 6, udgår »erhvervsrettet«, således at kravet om, at der alene brobygges til »erhvervsrettet ungdomsuddannelse« ændres til »ungdomsuddannelse« de to steder, hvor det er nævnt.

Ændringerne vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn til den tilbudte brobygning, da lov om kommunal indsats for unge under 25 år indeholder de mest målrettede regler om emnet og derfor har været bestemmende for den tilbudte brobygning.

Til nr. 15

Efter den gældende folkeskolelovs § 19 h, stk. 2, gælder folkeskolelovens § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3 og 4, og § 13 a tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 19 h, stk. 2, ændres, således at der henvises til folkeskolelovens § 13, stk. 1 og 2, samt § 13 a.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet og overført med relevante ændringer til folkeskolelovens §13 a, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter den gældende folkeskolelovs § 19 h, stk. 4, gælder folkeskolelovens § 13, stk. 9 og 10, tilsvarende for elever i 10. klasse.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 19 h, stk. 4, ændres, således at henvisningerne til § 13, stk. 9 og 10, bliver ændret til § 13, stk. 7 og 9.

Forslaget er konsekvensændringer som følge af lovforslaget til § 1, nr. 8 og 10, hvorefter gældende folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4 foreslås ophævet og overført med relevante ændringer til folkeskolelovens §13 a, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., beslutter kommunalbestyrelsen, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.

Det foreslås, at det i § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., tilføjes, at kommunalbestyrelsen også kan beslutte, om madordninger etableres med et differentieret indkomstafhængigt tilskud.

Med den foreslåede ændring vil kommunerne kunne vælge at yde et indkomstafhængigt tilskud til skolemad, således at der tages hensyn til elever fra ressourcesvage hjem. Kommunerne vil også kunne fastsætte nærmere rammer for denne ordning. Det betyder f.eks., at kommunerne vil kunne sætte rammer for, inden for hvilken indtægtsgrænse tilskud til skolemad kan gives samt evt. betingelser for tilskuddet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter den gældende folkeskolelovs § 40, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne, bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger om kvalitetsrapporten, der er nævnt i § 40 a, stk. 3.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, ændres til en henvisning til folkeskolelovens § 57 d, stk. 4.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 24 og 25, hvorefter reguleringen af handlingsplanen flyttes fra folkeskolelovens § 40 a til § 57 d.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år er reguleret i folkeskolelovens § 40 a og regler udstedt med hjemmel heri. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.7.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en kvalitetsrapport for det kommunale skolevæsen hvert andet år afskaffes, og at der i stedet indføres en pligt til at gennemføre årlige skoleudviklingssamtaler.

Det foreslås således, at det i folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, fastslås, at kommunalbestyrelsen årligt gennemfører en skoleudviklingssamtale med skolens leder, jf. folkeskolelovens § 45.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal gennemføre samtaler med hver af skolelederne ved samtlige skoler i det kommunale skolevæsen. Formålet med skoleudviklingssamtalerne vil være at skabe rammerne om en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner, der modtager elever fra skolen, hvor fokus skal være på at styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes på skolen og i skolevæsenet.

Det følger af det foreslåede, at kommunalbestyrelsen skal gennemføre samtalen med skolelederen. Det bemærkes, at opgaven foreslås tillagt kommunalbestyrelsen, men ikke foreslås omfattet af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1-7, eller tilsvarende bestemmelser, hvorefter opgaven skal varetages af kommunalbestyrelsen på et møde. Kommunalbestyrelsen vil således kunne vælge at henlægge opgaven til et udvalg eller delegere opgaven til den kommunale forvaltning eller til skolebestyrelserne.

Der vil således ikke være noget til hinder for, at deltagerkredsen udvides, således at denne ud over kommunalbestyrelsen og skolelederen f.eks. også omfatter skolebestyrelsen eller repræsentanter herfra. Deltagelse i samtalen vil derimod ikke kunne delegeres fra kommunalbestyrelsen til de enkelte skoleledere, selvom skolelederne er en del af den kommunale forvaltning, eller til skolebestyrelsen alene, da dette ville forspilde formålet med skoleudviklingssamtalen.

Samtalerne vil skulle gennemføres årligt. Den nærmere tilrettelæggelse vil skulle fastlægges lokalt. Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvornår på året samtalerne gennemføres. Dette vil f.eks. afhænge af, hvornår i skolernes og skolevæsnets årsplanlægning det giver bedst mening at have en samtale om skolens udviklings- og indsatsområder. Det bemærkes, at der ikke vil være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen planlægger at gennemføre skoleudviklingssamtaler hyppigere end en gang om året.

Det foreslås endvidere, at det i folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, fastslås, at resultaterne fra obligatoriske test, jf. folkeskolelovens § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, samt opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler, inddrages i skoleudviklingssamtalen.

Det foreslåede vil udgøre minimumskravene til grundlaget for skoleudviklingssamtalen.

Skoleudviklingssamtalen vil således skulle tage udgangspunkt i resultaterne af test i dansk læsning og matematik, jf. pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Skoleudviklingssamtalen vil endvidere skulle tage udgangspunkt i status på eventuelle udviklingsplaner, der måtte være udarbejdet, fordi skolen er eller har været udtaget til udviklingslisten, jf. pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 23, og bemærkningerne hertil.

Herudover vil skoleudviklingssamtalen skulle tage udgangspunkt i eventuelle handlingsplaner, der måtte være udarbejdet, fordi skolen er eller har været udtaget til kvalitetstilsyn, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4.

Endelig vil skoleudviklingssamtalen skulle tage udgangspunkt i den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og de indsatser, som foregående skoleudviklingssamtaler har givet anledning til. Formålet hermed er at understøtte, at skoleudviklingssamtalen ikke blot er en samtale om status for skolens resultater og kvalitet på tidspunktet for samtalen, men også peger fremad mod en udvikling af skolen i det eller de kommende år.

Herudover vil skoleudviklingssamtalen kunne tage udgangspunkt i anden relevant viden om skolevæsenet.

Denne viden vil kunne være kvantitativ i form af data om skolens faglige og trivselsmæssige resultater. Det kunne f.eks. være nationale data om resultaterne ved folkeskolens prøver og trivselsmålinger. Det kunne endvidere være lokale data om f.eks. elevsammensætning, elev-lærer-ratio, resultater af brugerundersøgelser m.v.

Denne viden vil også kunne være kvalitativ i form af udtalelser fra skolebestyrelsen og elevrådet, modtagne borgerhenvendelser om skolen eller resultater af fokusgruppeinterviews, erfaringer fra projekter og samarbejder m.v.

Skoleudviklingssamtalen vil endvidere skulle tage udgangspunkt i en identifikation af skolens udviklings- og indsatsområder.

Det vil være skolelederen, der i første omgang beskriver de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal fokusere på. Skolelederen vil i denne forbindelse skulle inddrage sine samlede erfaringer fra skolens virksomhed. Det vil i denne forbindelse være naturligt, at skolebestyrelsen forinden bl.a. på baggrund af det relevante datagrundlag har drøftet skolens udviklings- og indsatsområder, således at skolebestyrelsens perspektiver er velbelyste forud for samtalen.

En skoleudviklingssamtale er en dialog mellem skolelederen og kommunalbestyrelsen, som har til formål at sikre en fælles refleksion over skolens udviklings- og indsatsområder. Samtalen må derfor nødvendigvis også tage afsæt i kommunalbestyrelsens blik udefra på skolen, dens udfordringer, indsatsområder og udviklingspotentiale og i kommunalbestyrelsens blik for det kommunale skolevæsen på tværs af skolerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil derfor kunne supplere skolelederens beskrivelse af udviklings- og indsatsområder.

Det bemærkes, at skoleudviklingssamtalen vil være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2018, hvorefter en skole eller en uddannelsesinstitution, som giver undervisning, der er omfattet af loven, skal sikre, at gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af en skoles eller institutions undervisning, bortset fra oplysninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket, er oplyst på en lettilgængelig måde på skolens eller institutionens hjemmeside på internettet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., som i lovforslag nr. L 175 af 20. marts 2002 er § 2, stk. 1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 4494, at på en række uddannelsesområder er der fastsat regler om krav til institutionernes interne kvalitetsudvikling. I det omfang disse krav indebærer kvalitetsvurderinger af institutionens uddannelser og undervisning, indebærer den foreslåede bestemmelse, at resultaterne lægges frem, når vurderingen er afsluttet.

Det følger således af gældende ret, at der i forlængelse af skoleudviklingssamtalen vil skulle udarbejdes et notat med gengivelse af evalueringens resultater.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Folkeskolelovens § 44, stk. 1, regulerer, hvordan skolebestyrelsen udøver sin virksomhed, herunder at dette kan ske i en eventuel handlingsplan efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 2. Handlingsplanen efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, udarbejdes af kommunalbestyrelsen, når niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, og skal indeholde opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

Bestemmelsen i folkeskolelovens § 40 a foreslås ophævet og erstattet af en ny bestemmelse med et andet indhold, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Samtidig foreslås bestemmelsen om udarbejdelse af en handlingsplan flyttet til folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at »handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2« ændres til: »handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4,«.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4, fastsætter skolebestyrelsen principper om skolens virksomhed, herunder om samarbejdet mellem skole og hjem.

Det foreslås, at det indsættes i den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, nr. 4, at skolebestyrelsen ved fastsættelsen af principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal fastsætte principper for skolens arbejde med meddelelsesbogen, jf. folkeskolelovens § 13 b, som led i samarbejdet.

Principperne kan f.eks. omfatte temaer, der typisk vil skulle inddrages i meddelelsesbogen, ligesom de vil kunne omfatte beslutning om, at også andre fag end dansk og matematik vil skulle omtales i meddelelsesbogen. Derudover vil principperne også kunne omfatte form og format for den skriftlige meddelelsesbog, herunder hvor ofte den skal udarbejdes og gøres tilgængelig for forældrene, og om den skal udarbejdes digitalt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, at testresultater, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige.

Efter folkeskolelovens § 55 b, stk. 2, er ansatte m.fl., der virker ved skoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater og testopgaver, med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, nyaffattes, således at det følger af bestemmelsen, at testresultater, jf. folkeskolelovens § 13 a, stk. 1 og 2, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver til brug for øvrige test, som er adaptive test, er fortrolige, jf. dog folkeskolelovens § 13, stk. 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter indholdet af bestemmelserne i folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, foreslås overført med ændringer til folkeskolelovens § 13 a, stk. 1 og 2, samt i sammenhæng med folkeskolelovens § 13, stk. 1, herunder som foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, samt skal have adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære test, hvis forældrene anmoder herom.

Ved lineære test forstås test, hvor alle elever får samme opgavesæt – i modsætning til de nuværende adaptive nationale test. Ved de adaptive test forstås således test, der tilpasser sig den enkelte elevs dygtighed undervejs i testforløbet.

Den foreslåede bestemmelse om fortrolighed er i det væsentlige enslydende med den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, dog således, at testopgaver til brug for lineære test ikke længere vil være omfattet af fortroligheden.

Det foreslåede vil indebære, at testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, som udgangspunkt vil være fortrolige. Det vil dog ikke gælde i forhold til forældre, som vil skulle underrettes skriftlig om resultaterne af de test, deres børn har aflagt, samt have adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på de lineære test, hvis forældrene anmoder herom, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslåede vil også indebære, at resultaterne af test i anonymiseret eller aggregeret form, herunder for klasser, hold, skoler, kommuner og regioner mv., vil være omfattet af fortrolighed. Det skyldes, oplysningernes særlige karakter. Testene udgør et element i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Denne evaluering er et internt arbejdsredskab og foregår løbende som en integreret del af undervisningen. Det er derfor afgørende, at skolerne og eleverne kan foretage denne evaluering i tillid til, at testresultaterne ikke uberettiget videregives.

Det bemærkes, at resultaterne af testene i kraft af deres karakter som internt pædagogisk arbejdsredskab adskiller sig fra oplysninger om afsluttende karakterer, der dækker et samlet fag. Sidstnævnte offentliggøres i medfør af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. Resultaterne er endvidere omfattet af undtagelsen til offentliggørelse i lovens § 2, stk. 1, nr. 5, om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket.

Det foreslåede vil herudover indebære, at testopgaver til brug for øvrige test, som er adaptive test vil være omfattet af fortrolighed. Baggrunden er, at de opgaver, den enkelte elev får, i et adaptivt testforløb udtrækkes fra opgavebanken med en opgavesværhedsgrad, der bedst muligt passer til elevens dygtighed. De samme opgaver anvendes igen og igen over en længere tidsperiode (4 skoleår). Fortrolighed er en forudsætning for, at opgavernes sværhedsgrad er retvisende, og dermed en forudsætning for, at systemet kan vælge opgaver af den rette sværhedsgrad til den enkelte elev. Der har derfor hidtil været anvendt den praksis, at i opgaver er blevet fjernet fra opgavebanken, hvis fortroligheden omkring den pågældende opgave er blevet brudt.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at oplysninger, der vedrører de grupper af elever, som skal forestå afprøvning af testene, jf. forslagets § 1, nr. 10, vil være omfattet af fortrolighed.

Fortrolighedsbestemmelsen vil endvidere indebære, at personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, i medfør af forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser herom fortsat vil have tavshedspligt om oplysningerne og derved er begrænset i adgangen til at videregive sådanne oplysninger.

De nævnte oplysninger vil være undtaget fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 35, hvorefter pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Tilsvarende vil en elev ikke – udover hvad der foreslås at følge af folkeskolelovens § 13, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 – have ret til indsigt efter databeskyttelsesforordningens bestemmelser om registreredes indsigtsret i, hvilke oplysninger der behandles om eleven. Efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, kan oplysningerne undtages i samme omfang som efter offentlighedslovens §§ 19-29 og 35. En elev vil således ikke, bortset fra landsresultatet, kunne få indsigt i aggregerede testresultater, som elevens eget resultat indgår i. Fortroligheden udelukker ikke en berettiget videregivelse af oplysningerne efter bestemmelserne herom i forvaltningsloven, f.eks. som led i nødvendig opgavevaretagelse. Det vil således være berettiget at videregive oplysninger om testresultater og testopgaver til ansatte i kommunale og regionale forvaltninger, medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd, ansatte i folkeskolen, medlemmer af skolebestyrelser, ansatte i Børne- og Undervisningsministeriet med tilhørende styrelser og børne- og undervisningsministeren, i det omfang disse har væsentlig betydning for de pågældendes virksomhed. Det vil således f.eks. kunne være berettiget at videregive testresultater for enkelte elever eller aggregerede testresultater til de lærere, som underviser i en klasse, eller til skolelederen som den pædagogisk ansvarlige for skolen. Det vil endvidere være berettiget at videregive testresultater og testopgaver for enkelte elever i forbindelse med skoleskift.

Børne- og Undervisningsministeriet vil efter anmodning kunne give adgang til de omhandlede oplysninger i forbindelse med gennemførelse af videnskabelige eller statistiske undersøgelser. Videregivelsen og behandlingen af oplysningerne vil i så fald skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 10 og regler fastsat med hjemmel heri. I det omfang, at der videregives oplysninger til private til brug for de nævnte formål, forudsættes det, at de pågældende vil blive meddelt et tavshedspålæg. Det forudsættes endvidere, at der i sådanne tilfælde i nødvendigt omfang vil skulle udarbejdes retningslinjer for behandling af data.

Den foreslåede bestemmelse vil som nævnt indebære, at testopgaver til brug for lineære test ikke vil være omfattet af fortroligheden i folkeskolelovens § 55 b, stk. 1.

Det bemærkes dog, at selvom testopgaver til brug for lineære test ikke vil være omfattet af tavshedspligt, vil der fortsat være begrænsninger i forhold til videregivelse heraf. Materialet kan således være omfattet af ophavsretsloven, således at det vil kunne udgøre en krænkelse af ministeriets, opgavekommissionens og eventuelle tredjemænds ophavsret, jf. ophavsretslovens § 2, hvis materialet tilgængeliggøres, f.eks. på internettet.

Det bemærkes i denne forbindelse, at ophavsretten ikke er til hinder for, at en borger kan anmode myndighederne om aktindsigt i et opgavesæt. Det vil skulle indgå i den konkrete afvejning, at en udlevering før testene har været gennemført på landsplan, dvs. før afslutningen af testperioden, vil kunne kompromittere formålet med testgennemførelsen, herunder testenes validitet. Det er antaget i ombudsmandspraksis, at der i sådanne tilfælde vil kunne ske afslag på aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5 (tidligere § 13, stk. 1, nr. 6), indtil testperioden er afsluttet, jf. FOB 1995.331 og FOB 1996.431. Der henvises i denne forbindelse til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 1, 4. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Det foreslås, at der i § 57 d, indsættes et nyt stk. 2, hvorefter børne- og undervisningsministeren årligt udtrækker en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren årligt udarbejder en udviklingsliste til kommunalbestyrelserne over skoler med bekymrende kvalitet.

Formålet med listen vil være at sikre, at der tidligt kommer fokus på de skoler, der ikke løfter eleverne som forventet, i de enkelte kommuner. Det vil således være hensigten, at udviklingslisten skal være et arbejdsredskab for de enkelte kommuner, som vil skulle etablere en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede skoler med henblik på at understøtte en positiv udvikling på skolen.

Skolerne vil skulle udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive udvælgelseskriterier eller indikatorer, der viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. De objektive indikatorer, som udviklingslisten vil blive udtrukket på baggrund af, vil skulle defineres af Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med parterne i Sammen om skolen før udstedelse af bekendtgørelse, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 27.

Det vil ikke blive muligt at blive taget af listen under henvisning til, at der er iværksat en udviklingsplan. Skoler på udviklingslisten vil således kunne være inde i en positiv udvikling, selvom de fortsat måtte være på listen.

Børne- og Undervisningsministeriet kan tilbyde skoler på listen at deltage i understøttende aktiviteter. De understøttende aktiviteter vil bl.a. kunne omfatte faciliterede netværk på tværs af skoler, webinarer, temadage m.v.

Det foreslås, at der i § 57 d, indsættes et nyt stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af stk. 2 skal udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen for de skoler, der er udtaget til udviklingslisten, jf. til den foreslåede bestemmelse i § 57 d, stk. 2, ovenfor, vil skulle udarbejde en udviklingsplan.

Det vil således være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den fornødne forbedring. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere udarbejdelsen af udviklingsplanen til den kommunale forvaltning, herunder skolelederen, eller skolebestyrelsen.

Udviklingsplanen vil skulle indeholde initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet, jf. kommunalbestyrelsens beslutning om niveauet herfor. En udviklingsplan vil således kunne indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at forbedre kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tidsplan for forbedringerne. Udviklingsplanen kan omfatte tiltag både i og uden for den udtagne skole, herunder om f.eks. forpligtende samarbejder på skolelederniveau, partnerskaber mellem skoler, ændringer af skolens rammevilkår m.v.

I det omfang der er udarbejdet en udviklingsplan for en skole i tidligere skoleår, som fortsat er under implementering, vil kommunalbestyrelsen kunne anse pligten til at udarbejde en udviklingsplan for opfyldt med denne plan, hvis den fortsat er dækkende og relevant. Der vil således ikke være krav om, at der skal udarbejdes en ny plan hvert år, hvis en skole måtte blive udtaget til udviklingslisten flere år i træk. Udviklingsplanen vil dog skulle inddrages og følges løbende i de årlige skoleudviklingssamtaler, jf. folkeskolelovens § 40 a som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19.

I det omfang kommunalbestyrelsen måtte være pålagt at udarbejde en handlingsplan efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, vil denne kunne træde i stedet for udviklingsplanen.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan vælge at offentliggøre udviklingsplanen. Beslutningen om offentliggørelse kan delegeres til den kommunale forvaltning, herunder skolelederen, eller til skolebestyrelsen.

Det bemærkes, at en udviklingsplan efter den foreslåede bestemmelse vil skulle indgå i kommende skoleudviklingssamtaler, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet – med henblik på at forbedre niveauet – kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 2. og 3. pkt., at ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen og at handlingsplanen skal godkendes af ministeren.

Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at hvis niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres, således at henvisningen til folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, erstattes med beskrivelsen af handlingsplanen fra den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40 a, stk. 2.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21, hvorefter kvalitetsrapporter foreslås erstattes med skoleudviklingssamtaler, således at folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, ikke længere vil indeholde en nærmere beskrivelse af kravene til handlingsplanen.

Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 150 som fremsat, side 27, at ministerens mulighed for at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan både gælder i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet i kommunens skolevæsen mere generelt og på en specifik folkeskole.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt., jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 60 som fremsat, side 25, at en handlingsplan typisk vil skulle indeholde en beskrivelse af kommunens konkrete målsætninger for at løfte det faglige niveau med angivelse af tidsfrister for, hvornår kommunen forventer at nå de opstillede mål. Dernæst vil handlingsplanen skulle indeholde en nærmere beskrivelse af de konkrete initiativer, som kommunen vil skulle iværksætte for at nå målene. De konkrete initiativer vil afhænge af udfordringerne i den pågældende kommune og skole. Det kan både være relevant med tværgående tiltag som f.eks. styrkelse af underviser- og ledelseskompetencer på en eller flere af kommunens skoler, tiltag til at styrke det kommunale skolevæsen generelt, tiltag rettet mod særlige problemstillinger f.eks. udfordringer med mange elever med svag social baggrund eller mange tosprogede elever på en eller flere af kommunens skoler eller andet, som kræver en særlig indsats, før en skoles faglige resultater kan løftes. Handlingsplanen vil f.eks. kunne indeholde gennemførelse af bestemte pædagogiske tilbud for udvalgte målgrupper osv. Handlingsplanen vil også kunne vedrøre mere strukturelle og indgribende ændringer i en kommunes skoleforvaltning og -drift. Det vil f.eks. kunne være forhold omkring den kommunale økonomi for skolen, ændringer i ledelse og personale på skolen og i den kommunale forvaltning samt skolestrukturen i kommunen.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til kommunalbestyrelsens handlingsplan.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet – med henblik på at forbedre niveauet – kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § folkeskolelovens 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 2. og 3. pkt., at ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen og at handlingsplanen skal godkendes af ministeren.

Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at handlingsplanen er en del af kvalitetsrapporten. Det følger endvidere af folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, at kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder opfølgning herpå, samt at der forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter med eventuelle handlingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

Det foreslåede nye stk. 5 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, hvorefter kvalitetsrapporter foreslås erstattes med skoleudviklingssamtaler, således at folkeskolelovens § 40 a ikke længere vil indeholde en nærmere beskrivelse af kravene til handlingsplanen, herunder kravene til dens behandling i kommunalbestyrelsen og offentliggørelse.

Med den foreslåede bestemmelse vil indholdet af de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 40 a, stk. 3 og 4, således blive flyttet til folkeskolelovens § 57 d, stk. 5, og afgrænset til alene at finde anvendelse på handlingsplanen, i det omfang børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet måtte pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås således, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et nyt stk. 5, 1. pkt., hvorefter handlingsplaner efter bestemmelsens stk. 4 skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen. Det foreslåede svarer således til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 3, 1. pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til og behandle en handlingsplan, som børne- og undervisningsministeren måtte have pålagt kommunalbestyrelsen at udarbejde, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24.

Det bemærkes, at det følger af bemærkningerne til § 40 a, stk. 3, i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, tillæg A, side 5809, at den årlige kvalitetsrapport skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Bestemmelsen indebærer således et delegationsforbud, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne overlade drøftelsen til et udvalg. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Med offentligheden bliver der grundlag for, at folkeskolen i højere grad kan blive et kommunalpolitisk tema. Drøftelse af fortrolige oplysninger vil dog skulle behandles for lukkede døre.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af handlingsplaner.

Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen fortsat vil skulle drøfte en handlingsplan på et møde i kommunalbestyrelsen, og at der heri ligger et delegationsforbud i forhold til kommunalbestyrelsens beslutning om handlingsplaner, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke kan overlade beslutningen til et udvalg eller til den kommunale forvaltning.

Det bemærkes, at handlingsplanen først vil være endelig, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om den i et møde, og når ministeren har godkendt handlingsplanen, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt. Herefter vil handlingsplanen kunne offentliggøres, jf. herom forslaget til en ny bestemmelse i § 57 d, stk. 5, 4. pkt., nedenfor.

Det bemærkes, at det sidste led i bestemmelsen i folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsen også skal tage stilling til opfølgning på kvalitetsrapporten, ikke er medtaget, da opfølgningen er et element i kvalitetsrapporten og ikke knyttet til handlingsplanen. Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om denne ønsker at drøfte opfølgningen på en handlingsplan på et møde.

Det foreslås endvidere, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et nyt stk. 5, 2. pkt., hvorefter der forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om handlingsplanen.

Det foreslåede svarer således til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 3, 2. pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.

Det foreslåede vil indebære, at der forud for og til brug for kommunalbestyrelsens drøftelse af handlingsplanen skal være indhentet en udtalelse fra skolebestyrelserne ved de skoler, der er omfattet af handlingsplanen.

Det bemærkes, at det følger af bemærkningerne til § 40 a, stk. 3, i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, tillæg A, side 5809, at de enkelte skolebestyrelser inden drøftelsen af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen skal have lejlighed til at udtale sig om udkast til rapporten vedrørende forhold på den pågældende skole. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen, før der træffes beslutning om iværksættelse af handlingsplanen. Der kan således ikke træffes beslutning i kommunalbestyrelsen om handlingsplanen, før der foreligger en udtalelse fra skolebestyrelsen, men kommunalbestyrelsen er ikke bundet til at følge skolebestyrelsens udtalelse ved den endelige udformning af handlingsplanen. Herudover fremgår, at skolelederen naturligt vil blive inddraget i kommunalbestyrelsens arbejde med at udarbejde rapporten. Denne vil i øvrigt kunne formidle synspunkter om rapporten til skolebestyrelsen i forbindelse med sin funktion som sekretær for denne.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af handlingsplaner og skolebestyrelsernes udtalelser herom.

Det foreslås herudover, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et nyt stk. 5, 3. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen skal offentliggøre handlingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Det foreslåede svarer således til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 4, 1. pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.

Det foreslåede vil indebære, at handlingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser herom fortsat skal være offentligt tilgængelige.

Det følger af bemærkningerne til § 40 a, stk. 4, i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, tillæg A, side 5809, at kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom skal gøres tilgængelige på internettet.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af handlingsplaner.

Det foreslås endvidere, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et nyt stk. 5, 4. pkt., hvorefter oplysninger omfattet af tavshedspligt ikke må offentliggøres. Det foreslåede svarer således til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 4, 2. pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.

Det følger af bemærkningerne til § 40 a, stk. 4, i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, tillæg A, side 5809, at fortrolige oplysninger i rapporterne m.v., herunder resultater af de nationale test, dog ikke må offentliggøres.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til kommunalbestyrelsens handlingsplan.

Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen fortsat vil være omfattet af en eventuel tavshedspligt ved offentliggørelse af handlingsplaner.

Det vil for det første have betydning under kommunalbestyrelsens behandling af handlingsplanen på et møde, jf. til den foreslåede bestemmelse i § 57 d, stk. 5, 1. pkt., ovenfor, hvor eventuelle fortrolige oplysninger alene vil kunne drøftes på et lukket møde i kommunalbestyrelsen.

Det vil for det andet have betydning i forbindelse med offentliggørelsen af handlingsplanen i forlængelse af kommunalbestyrelsens behandling, jf. til den foreslåede bestemmelse i § 57 d, stk. 5, 3. pkt., ovenfor, hvor eventuelle fortrolige oplysninger vil skulle fjernes fra handlingsplanen før offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Efter den gældende folkeskolelovs § 57 d, stk. 3, 1. pkt., kan ministeren træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan, jf. stk. 2.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, bliver ændret til en henvisning til folkeskolelovens § 57 d, stk. 4.

Forslaget er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 23 og 25, hvorefter der indsættes nye stk. 2, 3 og 5 i folkeskolelovens § 57 d om udviklingslisten, udviklingsplaner og flytning af regler om handlingsplanen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Med lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at børne- og undervisningsministeren årligt udtrækker en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det foreslås, at der i § 57 d indsættes som stk. 7, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for listens udtrækning, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af listen.

Skolerne vil skulle udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive udvælgelseskriterier eller indikatorer, der viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 23. De objektive indikatorer, som udviklingslisten vil blive udtrukket på baggrund af, vil skulle defineres af Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med parterne i Sammen om skolen før udstedelse af bekendtgørelse.

Den foreslåede bemyndigelse til at udstede nærmere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for listens udtrækning, om udvælgelseskriterier og om klager i forbindelse med udtræk af listen, forventes udmøntet i en bekendtgørelse, der indeholder en liste over de objektive indikatorer, som skolerne vil skulle udvælges på baggrund af, med oplysning om opgørelsesmetoder og grænseværdier for de enkelte indikatorer samt en eventuel afgrænsning af de omfattede skoleformer og en eventuel indbyrdes vægtning af indikatorerne, således at udtrækket så vidt muligt ikke stiller krav om, at der foretages et konkret skøn i forbindelse med udtrækket.

Ved udvælgelsen af indikatorer vil der blive lagt vægt på, at indikatorerne vil kunne sige noget om skolens kvalitet i højere grad end om skolens elevsammensætning. Det kunne f.eks. være indikatorer for elevernes faglige resultater med socioøkonomisk reference.

Der vil endvidere blive lagt vægt på, at indikatorerne vil kunne sige noget om de risici i forhold til elevernes faglige og alsidige udvikling, der er på den enkelte skole, så udtagelsen til listen bliver forebyggende og fremadrettet frem for tilbageskuende. Det kunne bl.a. være forhold, som har en påvist sammenhæng til elevernes resultater eller trivsel senere i deres skolegang, f.eks. tal for bekymrende mistrivsel eller elevfravær.

Listen vil endvidere skulle indeholde de skoler, der på udtrækningstidspunktet er udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1.

Herudover vil der blive valgt indikatorer, der vil kunne sige noget om, hvorvidt den enkelte skole er i risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, således at udviklingslisten også giver skoler og kommuner anledning til at arbejde med at forbedre kvaliteten, før den bliver vedvarende dårlig.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der kan blive behov for at bruge eksisterende, mindre målrettede indikatorer, da det kan vise sig nødvendigt at udvikle de nødvendige indikatorer, før det bliver muligt at anvende mere målrettede indikatorer. Udviklingen af sådanne målrettede indikatorer vil forudsætte, at der er et datagrundlag med tilstrækkelig signifikante forskelle mellem skolerne. Det kan derfor også vise sig umuligt at udvikle sådanne målrettede indikatorer.

Det bemærkes endvidere, at der ikke aktuelt er udviklet indikatorer, der vil kunne benyttes til at udvælge specialskoler, som ikke løfter eleverne som forventet, og som har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet. Disse skoler vil derfor ikke indledningsvis kunne blive udtaget til udviklingslisten. Det er dog hensigten, at disse skoler og andre specialtilbud i fremtiden vil skulle kunne udtages til udviklingslisten. Endvidere bemærkes, at der aktuelt ikke er mulighed for at adskille elever i specialtilbud i flere opgørelser, f.eks. i opgørelsen af resultaterne fra de nationale test og fra trivsel.

Det bemærkes herudover, at det i perioden frem til skoleåret 2026/27, hvor Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil skulle gennemføres første gang, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil, kun vil være muligt at anvende resultater fra test i overgangsperioden, og at der både med hensyn til anvendelsen af testresultater og ved anvendelse af testresultater med socioøkonomisk reference kan blive tale om databrud både ved overgangen til test i overgangsperioden fra og med skoleåret 2022/23 og ved overgangen til Folkeskolens Nationale Færdighedstest fra og med skoleåret 2026/27.

Bekendtgørelsen vil således skulle ændres, når det vurderes, at andre indikatorer eller en anden indbyrdes vægtning vil være bedre egnet til at nå målet med udviklingslisten. De valgte indikatorer vil blive drøftet med folkeskoleforligskredsen før udstedelse af bekendtgørelsen.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne udmøntes i regler om sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af listen.

Det bemærkes hertil, at afgørelsen om, hvilke skoler, der efter bekendtgørelsen udtrækkes til udviklingslisten, vil skulle træffes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som også varetager tilsynet efter folkeskolelovens § 57 d. Det er forventningen, at det i almindelighed ikke vil være nødvendigt at foretage partshøring af kommuner og skoler forud for udtagelsen af skolerne, idet udtrækket baseres på data, som kommuner og skoler enten selv har indberettet, eller som kommuner og skoler er ansvarlige for, at elevernes på en skole indberetter direkte i forbindelse med aflæggelse af test, målinger og lignende. Det forudsættes således, at det efter oplysningernes karakter i almindelighed vil være ubetænkeligt at træffe afgørelse uden gennemførelse af partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1. Det forhold, at data bearbejdes ved anvendelse af f.eks. oplysninger om elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold fra Danmarks Statistik, forudsættes ikke at indebære, at styrelsen i almindelighed vil have pligt til at høre kommunen eller skolen over de herved tilvejebragte data, ligesom der f.eks. ikke ville være pligt til at høre over beregningen af et beløb, der pristalsreguleres på baggrund af en af de forskellige indeksberegninger i Danmarks Statistik.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede nærmere regler om, hvornår datagrundlaget for udtrækket af udviklingslisten vil være tilgængeligt for kommuner og skoler forud for udtrækket af udviklingslisten.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte en frist for indgivelse af anmodning om genoptagelse af styrelsens afgørelse. I det omfang en skole måtte være optaget på listen, og der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med styrelsens oprindelige stillingtagen til sagen, vil sagen således skulle genoptages af styrelsen. Hvis en skole herefter på baggrund af bestemmende, væsentlige fejl i datagrundlaget, konstateres ikke at ville være blevet udtrukket, vil skolen kunne udgå af udviklingslisten, men det samlede udtræk vil ikke skulle foretages på ny, således at en anden skole udtrækkes i stedet.

Det bemærkes, at styrelsens afgørelser om udtræk af udviklingslisten ikke vil kunne indbringes for anden forvaltningsmyndighed, idet der ikke er klageadgang til børne- og undervisningsministeren, jf. § 1, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 83 af 20. januar 2022 om afskæring af klageadgang til ministeren for visse afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Bekendtgørelsen vil skulle udstedes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, jf. § 1, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 81 af 20. januar 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan vurderes enten ”uddannelsesparate” elle ”ikkeuddannelsesparate”.

Det foreslås, at termen ”ikkeuddannelsesparat” udgår og erstattes af betegnelsen ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket ”ikkeuddannelsesparat” i loven, er rent sproglig og indebærer ingen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2 d, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at for elever i folkeskolen udarbejdes uddannelsesplanen efter lovens § 2 c med udgangspunkt i elevens elevplan.

Med den foreslåede ændring af § 2 d, stk. 1, ændres betegnelsen elevplan til meddelelsesbog.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af forslaget om at afskaffe elevplanen og erstatte den med en ny meddelelsesbog, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 12.

Forslaget indebærer ikke ændringer af uddannelsesplanen, men er alene en konsekvensændring af, at elevplanen foreslås afskaffet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan vurderes enten ”uddannelsesparate” elle ”ikkeuddannelsesparate”.

Det foreslås, at termen ”ikkeuddannelsesparat” udgår og erstattes af betegnelsen ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket ”ikkeuddannelsesparat” i loven, er rent sproglig og indebærer ingen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan vurderes enten ”uddannelsesparate” elle ”ikkeuddannelsesparate”.

Det foreslås, at termen ”ikkeuddannelsesparat” udgår og erstattes af betegnelsen ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket ”ikkeuddannelsesparat” i loven, er rent sproglig og indebærer ingen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan vurderes enten ”uddannelsesparate” elle ”ikkeuddannelsesparate”.

Det foreslås, at termen ”ikkeuddannelsesparat” udgår og erstattes af betegnelsen ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket ”ikkeuddannelsesparat” i loven, er rent sproglig og indebærer ingen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan vurderes enten ”uddannelsesparate” elle ”ikkeuddannelsesparate”.

Det foreslås, at termen ”ikkeuddannelsesparat” udgår og erstattes af betegnelsen ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket ”ikkeuddannelsesparat” i loven, er rent sproglig og indebærer ingen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Der er tale om en ny bestemmelse i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Bestemmelser om brobygning er fastsat i lovens kapitel 2 a. Det følger af § 10 a, stk. 3, og § 10 e, stk. 1, at brobygning foregår på ungdomsuddannelser. Det følger af § 10 d, stk. 1, at brobygning skal gennemføres i forløb af mindst 2 dages varighed, som afvikles samlet eller enkeltvis.

Det foreslås, at der efter § 10 g indsættes en ny § 10 h, hvoraf fremgår, at der som led i forsøg og efter forudgående ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet vil blive mulighed for at fravige § 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1.

Forslaget om mulighed for fravigelse af de foreslåede § 10 a og § 10 e vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan gennemføre forsøg med fleksibel lokation for brobygningen, således at hele brobygningen ikke nødvendigvis skal finde sted på ungdomsuddannelsen.

Med forslaget vil der endvidere kunne gennemføres forsøg med rammen for timetallet, jf. forslaget om mulighed for fravigelse af § 10 d, stk. 1. Med denne mulighed for fravigelse vil brobygningen f.eks. kunne afvikles i timer fremfor i hele dage.

Det er som udgangspunkt alene de elementer i de nævnte bestemmelser, der vedrører lokation og rammerne for tiden for afviklingen, der kan fraviges som led i forsøg. Det indebærer, at der vil være mulighed for fleksibel lokation for brobygningen. Det er således ikke hensigten, at der skal kunne gennemføres forsøg med de overordnede rammer for brobygningen, herunder for det forhold, at den obligatoriske brobygning i 10. klasse samlet skal udgøre 1 uge svarende til 21 timer. Ligeledes er det ikke sigtet, at der vil skulle kunne gennemføres forsøg med den brobygning, der kan gennemføres for elever i erhvervsrettet 10. klasse (eud10).

Det er forudsat, at Børne- og Undervisningsministeriet forud for ansøgningsfristen om forsøg, jf. det foreslåede stk. 2, udsender retningslinjer til kommunerne om de nærmere rammer for forsøgene, herunder om det antal timer, som brobygningen på en ungdomsuddannelsesinstitution skal omfatte, samt om processuelle forhold.

Der foreslås i stk. 2, at ansøgning om fravigelse fra lovens § 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1, skal være modtaget i ministeriet senest den 1. oktober 2022 for brobygning, der finder sted fra skoleåret 2022/23 og senest den 1. april 2023 for brobygning, der finder sted fra skoleåret 2023/24.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 9, stk. 4, hvilke bestemmelser der ikke kan fraviges som led i forsøg med velfærdsaftaler, herunder folkeskolelovens § 13, stk. 5, hvoraf fremgår, at for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer), samt folkeskolelovens kapitel 11, herunder § 57 d om børne- og undervisningsministerens tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Det foreslås, at i § 9, stk. 4 , ændres henvisning til folkeskolelovens § 13, stk. 5, til en henvisning til folkeskolelovens § 13, stk. 3.

Der er tale om konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet, hvorfor bestemmelsens stk. 5-10 bliver stk. 3-8.

Det foreslås herudover, at i § 9, stk. 4 , ændres henvisningen til folkeskolelovens kapitel 11 til henvisning til §§ 57-57 c, § 57 d, stk. 1- 4 og stk.6, og § 57 e. Det foreslåede vil indebære, at den med loven etablerede retstilstand, hvor kommunalbestyrelsen kan fravige delegationsforbud og proceskrav i folkeskoleloven i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner, opretholdes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter lovens § 9, stk. 6, kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at kommunen eller folkeskoler i kommunen udpeget af kommunalbestyrelsen kan fravige bestemte regler udstedt i medfør af en række bemyndigelsesbestemmelser i folkeskoleloven, herunder folkeskolelovens § 13, stk. 3, om afholdelser af test m.v., folkeskolelovens § 13 b, stk. 6, om elevplaner, folkeskolelovens § 40, stk. 4, om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne for skolefritidsordninger samt folkeskolelovens § 40 a, stk. 5, om kvalitetsrapporter. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 893 af 12. maj 2021 om fravigelse af regler fastsat på bekendtgørelsesniveau på folkeskoleområdet i henhold til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

Det foreslås, at i § 9, stk. 6, ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13 a, stk. 1«. Med forslaget ændres henvisningen til folkeskolelovens § 13, stk. 3, til en henvisning til folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 10.

Det foreslås samtidigt, at i § 9, stk. 6, udgår »§ 13 b, stk. 6,« og »§ 40 a, stk. 5,« således, at henvisningen til folkeskolelovens § 13 b, stk. 6, udgår som følge af lovforslagets § 1, nr. 13, og at henvisningen i folkeskolelovens § 40 a, stk. 5, tilsvarende udgår som følge af lovforslagets § 1, nr. 21, idet de to bestemmelser ikke længere indeholder bemyndigelsesbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at eleverne i kommunale internationale grundskoler ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for eleverne.

Det følger endvidere af § 8, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler, at har kommunalbestyrelsen meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, jf. bestemmelsens stk. 1, kan eleverne aflægge prøverne i faget dansk, hvis skolen i øvrigt for eleverne afholder en fremmed stats eller andre udenlandske prøver, der svarer til folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Skolen skal meddele børne- og undervisningsministeren, hvilke elever der skal deltage i prøverne i faget dansk.

Ved § 1, nr. 5 og 6, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 blev folkeskoleloven ændret, således at der blev indført en prøve på 8. klassetrin, som indgår i folkeskolens afgangseksamen. Ved lovens §§ 3-5 blev der gennemført de nødvendige konsekvensændringer i henholdsvis lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler. Ændringerne trådte i kraft den 1. august 2019, jf. lovens § 6, stk. 1.

Det foreslås derfor, at § 8, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler indsættes efter »undervisningen på«: »8. og«, således at 8. klassetrin tilføjes, hvor der er henvist til undervisningen på 9. klassetrin og 9.-klasseprøverne.

Det foreslåede vil indebære, at eleverne på en kommunal international grundskole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.

Med forslaget sikres det, at elever på prøveafholdende kommunale internationale grundskoler vil kunne aflægge folkeskolens afgangseksamen, da aflæggelse af prøve på 8. klassetrin vil være en forudsætning for, at eleverne har aflagt folkeskolens afgangseksamen.

Ændringerne vil dermed indebære, at der foretages de samme konsekvensrettelser i prøveordningen for kommunale internationale grundskoler som for andre grundskoler, der afholder folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, således at de kommunale internationale grundskoler også afholder prøven på 8. klassetrin.

Til nr. 2

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at eleverne i kommunale internationale grundskoler ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for eleverne.

Det følger endvidere af § 8, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler, at har kommunalbestyrelsen meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, jf. bestemmelsens stk. 1, kan eleverne aflægge prøverne i faget dansk, hvis skolen i øvrigt for eleverne afholder en fremmed stats eller andre udenlandske prøver, der svarer til folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Skolen skal meddele børne- og undervisningsministeren, hvilke elever der skal deltage i prøverne i faget dansk.

Ved § 1, nr. 5 og 6, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 blev folkeskoleloven ændret, således at der blev indført en prøve på 8. klassetrin, som indgår i folkeskolens afgangseksamen. Ved lovens §§ 3-5 blev der gennemført de nødvendige konsekvensændringer i henholdsvis lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler. Ændringerne trådte i kraft den 1. august 2019, jf. lovens § 6, stk. 1.

Det foreslås derfor, at der i § 8, stk. 1 og 2, i lov om kommunale internationale grundskoler indsættes efter »afgangseksamen«: », prøve på 8. klassetrin«., således at prøven på 8. klassetrin tilføjes, hvor der er henvist til undervisningen på 9. klassetrin og 9.-klasseprøverne.

Til nr. 3

Det følger af § 8, stk.1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at folkeskolelovens § 14, stk. 1-6, om folkeskolens 9.-klasseprøver og regler fastsat i henhold hertil gælder tilsvarende for en kommunal international grundskole og dens elever.

Ved § 1, nr. 5 og 6, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 blev folkeskoleloven ændret, således at der blev indført en prøve på 8. klassetrin, som indgår i folkeskolens afgangseksamen. I denne forbindelse blev der i folkeskolelovens § 14 tilføjet et nyt stk. 3. Ændringerne trådte i kraft den 1. august 2019, jf. lovens § 6, stk. 1.

Det foreslås derfor, at § 8, stk. 3, i lov om kommunale internationale grundskoler ændres, »§ 14, stk. 1-6« til: »§ 14, stk. 1-7«, og »folkeskolens 9. klasseprøver« ændres til: »folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver«. Med forslaget ændres henvisningen til folkeskolelovens § 14, stk. 1-6, til en henvisning til folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, og beskrivelsen af indholdet af disse bestemmelser udvides til at omfatte folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver.

Ændringerne vil indebære, at henvisningen opdateres i forlængelse af lov nr. 209 af 5. marts 2019, således at det på ny fremgår klart, at bemyndigelsesbestemmelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 7, er omfattet af henvisningen.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. august 2022 med de undtagelser, som fremgår af stk. 2-4.

Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser om risikotesten for ordblindhed, jf. § 1, nr. 1, om obligatoriske og øvrige test m.v., jf. § 1, nr. 4, 7-11, 15-16 og 22, om meddelelsesbogen, jf. § 1, nr. 12 og 21, og § 2, nr. 2, om en konsekvensrettelse af en tidligere ændring til reglerne om brobygning, jf. § 1, nr. 13 og 14, om tilskud til madordning, jf. § 1, nr. 17, om kvalitetsudvikling og tilsyn, herunder om skoleudviklingssamtalen og udviklingslisten, jf. § 1, nr. 18-20 og 23-27, om forsøg med brobygning, jf. § 2, nr. 7, samt de foreslåede konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler, jf. § 3, og den foreslåede konsekvensændring i lov om kommunale internationale grundskoler, jf. § 4, vil skulle gælde fra og med skoleåret 2022/23.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 5, og § 2, nr. 1 og 3-6, træder i kraft den 1. oktober 2022.

Det foreslåede indebærer, at de foreslåede ændringer af begrebet ikkeuddannelsesparat i lov om kommunal indsats for unge under 25 år og folkeskoleloven vil skulle træde i kraft den 1. oktober 2022. Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil de nødvendige it-tilpasninger kunne nå at blive gennemført.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 3 og 6, træder i kraft den 1. august 2024.

Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser om screening for høj begavelse, jf. § 1, nr. 3, og om et nyt nationalt sprogvurderingsredskab, jf. § 1, nr. 6, vil skulle gælde fra og med skoleåret 2024/25. Det skyldes, at både screeningsværktøjet samt sprogvurderingsredskabet skal udvikles inden de kan tages i brug.

Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. august 2025.

Det foreslåede indebærer, at den foreslåede bestemmelse om screening for læsevanskeligheder, jf. § 1, nr. 2, vil skulle gælde fra og med skoleåret 2025/26. Det skyldes, at screeningsværktøjet skal udvikles og it-understøttes inden det kan tages i brug.

Det bemærkes, at folkeskoleloven, jf. dennes § 61, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. dennes § 17, og lov om kommunale internationale grundskoler, jf. dennes § 22, ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor dette lovforslags §§ 1, 2 og 4 heller ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det bemærkes endvidere, at lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet efter sit indhold alene finder anvendelse i Esbjerg og Holbæk Kommuner, jf. dennes § 2, nr. 2.

Det bemærkes herudover, at Færøerne og Grønland har overtaget skoleområdet før de fire hovedloves ikrafttræden, hvorfor dette lovforslag af denne grund heller ikke gælder for Færøerne og i Grønland.