Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler (Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning)

Kilde

Til nr. 1

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser, som giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen i folkeskolen som fjernundervisning.

Efter folkeskolelovens § 16 c, stk. 1, kan dele af undervisningen organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning. Efter bestemmelsens stk. 2 kan skolerejser med overnatning anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 16 c, stk. 3, hvorefter undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov.

Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om hver enkelt elev, der skal deltage i fjernundervisningen, fagligt og pædagogisk vil have gavn af, at undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelsesundervisning.

Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om anvendelse af fjernundervisning for en eller flere elever i klassen vil tilgodese klassens samlede behov.

Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situationer, hvor nogle elever, på baggrund af en pædagogisk vurdering, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde med videre, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestemmelse, derimod ikke kunne anvendes i den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., for eksempel ved fravær eller lokalemæssige begrænsninger.

Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige undervisning i folkeskolen. Skolerne vil derfor fortsat have tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernundervisning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de yngre elever.

Forældrene vil endvidere ikke – i det omfang deres barn er indskrevet i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud – have krav på, at deres barn kan opholde sig der i den periode, hvor der fjernundervises. Fjernundervisning vil derfor også skulle aftales konkret med forældrene, og forældrene vil have ret til at afslå, hvis de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den pågældende periode.

Da beslutningen om anvendelse af fjernundervisning beror på en pædagogisk vurdering af den enkelte elev og klassens behov, vil det være skolelederen, der har de faglige forudsætninger for at træffe beslutningen. Skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt.

Det betyder, at skolelederens pædagogiske ledelse og konkrete beslutninger om elevernes undervisning som udgangspunkt ligger uden for rammerne af, hvad kommunalbestyrelsen kan behandle, dvs. hverken på eget initiativ eller i en prøvelsessituation, eller i øvrigt at give konkrete tjenestebefalinger om.

Skolelederen træffer ikke alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever selv, men alle beslutninger træffes på lederens vegne. Beføjelserne kan delegeres til det undervisende personale, som også har de fornødne faglige forudsætninger for at træffe en beslutning om anvendelse af fjernundervisning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 16 e, stk. 1, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, videreføres i overensstemmelse med gældende ret, sådan at den forlænges til at gælde for skoleåret 2022/23.

Den foreslåede ændring betyder, at også § 16 e, stk. 2 og stk. 3 har virkning i skoleåret 2022/23.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 16 e, foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2022/23, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i henhold til bestemmelsens 1. pkt. i skoleåret 2021/22.

For en beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., videreføres i overensstemmelse med gældende ret, sådan at den forlænges til at gælde for skoleåret 2022/23.

Den foreslåede ændring betyder, at § 40, stk. 7, 3. pkt. også har virkning i skoleåret 2022/23.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, 3. pkt., foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2022/23, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 54, stk. 1, at forældrenes rettigheder efter folkeskolelovens § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.

Med den foreslåede ændring indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 16 c stk. 3, i § 54, stk. 1, 1. pkt.

Det vil medføre, at forældrenes rettigheder i medfør af § 16 c, stk. 3, tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 16 c, stk. 3, 2. pkt., hvorefter deltagelse i fjernundervisning kun kan finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54.

Kilde

Til nr. 1

Der er ikke på friskoler eller private grundskoler regulering om undervisningens tilrettelæggelse, denne tilkommer skolerne. Undervisningen på friskoler og private grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. § 1, stk. 2,

1. pkt., i lov om friskoler og private skoler.

Lov om friskoler og private skoler indeholder ingen udtrykkelig regulering af, i hvilken udstrækning fjernundervisning delvist kan træde i stedet for undervisning med gennemført med lærerens og elevens samtidige fysiske tilstedeværelse.

Den almindelige undervisning i friskoler og private grundskoler baserer sig imidlertid på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 1, stk. 7, i lov om friskoler og private skoler hvorefter undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på friskoler og private grundskoler er samstemmende med reglerne på folkeskoleområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov.

Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om hver enkelt elev, der skal deltage i fjernundervisningen, fagligt og pædagogisk vil have gavn af, at undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelses-undervisning.

Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om anvendelse af fjernundervisning for en eller flere elever i klassen vil tilgodese klassens samlede behov.

Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situationer, hvor nogle elever, på baggrund af en faglig og pædagogisk vurdering, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde med videre, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestemmelse, derimod ikke kunne anvendes i den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., for eksempel ved fravær eller lokalemæssige begrænsninger.

Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige undervisning. Skolerne vil derfor fortsat have tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernundervisning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de yngre elever.

Fjernundervisning vil skulle aftales konkret med forældrene, og forældrene vil have ret til at afslå, hvis de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den pågældende periode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Den almindelige undervisning på efterskoler og frie fagskoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

Lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder ingen udtrykkelig regulering af, i hvilken udstrækning fjernundervisning delvist kan træde i stedet for undervisning med gennemført med lærerens og elevens samtidige fysiske tilstedeværelse.

Efterskoler og frie fagskoler er imidlertid kendetegnet ved at størstedelen af eleverne bor på skolen under kurset. Det fremgår af § 4 i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo på skolen.

Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., at optager en skole elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 2, stk. 12, hvorefter undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på efterskoler og frie fagskoler er samstemmende med reglerne i øvrigt på folkeskole og grundskoleområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov.

Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om hver enkelt elev, der skal deltage i fjernundervisningen, fagligt og pædagogisk vil have gavn af, at undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelses-undervisning.

Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om anvendelse af fjernundervisning for en eller flere elever i klassen vil tilgodese klassens samlede behov.

Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situationer, hvor nogle elever, på baggrund af en faglig og pædagogisk vurdering, kan være hjemme eller på deres værelser og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde med videre, mens andre elever er i klassen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestemmelse, derimod ikke kunne anvendes i den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv.

Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige undervisning. Fjernundervisning vil skulle aftales konkret med forældrene, og forældrene vil have ret til at afslå, hvis de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den pågældende periode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Den almindelige undervisning på kommunale internationale grundskoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at kommunale internationale grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4, stk. 4, i lov om kommunale internationale grundskoler hvorefter undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på kommunale internationale grundskoler er samstemmende med reglerne på folkeskoleområdet og grundskoleområdet i øvrigt.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov.

Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om hver enkelt elev, der skal deltage i fjernundervisningen, fagligt og pædagogisk vil have gavn af, at undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelses-undervisning.

Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om anvendelse af fjernundervisning for en eller flere elever i klassen vil tilgodese klassens samlede behov.

Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situationer, hvor nogle elever, på baggrund af en faglig og pædagogisk vurdering, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde med videre, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestemmelse, derimod ikke kunne anvendes i den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., for eksempel ved fravær eller lokalemæssige begrænsninger.

Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige undervisning. Skolerne vil derfor fortsat have tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernundervisning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de yngre elever.

Fjernundervisning vil skulle aftales konkret med forældrene, og forældrene vil have ret til at afslå, hvis de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den pågældende periode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22), at § 13 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og § 40 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, ophæves den 1. august 2022.

Solnedgangsklausulen betyder, at loven alene finder anvendelse i skoleåret 2021/22, medmindre Folketinget beslutter, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes og vedtager dette ved lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 vil medføre, at bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 om ændring af lov om folkeskolen ændres, således at§ 16 e i lov om folkeskolen og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen udgår af bestemmelsen.

De pågældende bestemmelserne vil således ikke længere automatisk blive ophævet den 1. august 2022.

Den foreslåede bestemmelsen er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 2-3, hvorefter § 16 e og § 40, stk. 7, 3. pkt. foreslås videreført i skoleåret 2022/23.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. august 2022.

Det foreslås i stk. 2, at § 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2023.

Det foreslåede vil indebære, at § 16 e, stk. 4, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen, der gennemføres med lovforslaget, automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge de ændrede reglers gyldighedsperiode. Herved understreges det, at loven alene vil finde anvendelse i skoleåret 2022/23.

Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil således indebære, at retstilstanden på de to områder forud for skoleåret 2020/21 genindtræder fra og med skoleåret 2023/24. Det betyder, at kommunerne vil skulle sikre opfyldelse af kompetencedækningsmålsætningen, og at skoleugens længde alene vil kunne afkortes i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. dennes § 45, lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. dennes § 56, lov om kommunale internationale grundskoler, jf. dennes § 22, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kgl. Anordning.