Lov om ændring af lov om folkeskolen (Gennemførelse af nationale test i skoleåret 2019/20)

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 1, 2. pkt., skal forældrene underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 13, stk. 1, ændres således, at der indsættes et nyt punktum efter 2. pkt., hvorefter forældrene alene efter anmodning skal underrettes om resultaterne af test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, der er aflagt i skoleåret 2019/2020.

Baggrunden for forslaget er, at en evaluering af de nationale test foretaget af VIVE blandt andet har vist, at der er usikkerhed forbundet med resultaterne af testene på elevniveau. På grund af denne usikkerhed skal resultaterne af testene kun formidles til de forældre, der anmoder herom.

Den foreslåede ændring vil indebære, at elevernes forældre ikke som i dag automatisk vil blive underrettet skriftligt om resultaterne af testene, idet de vil skulle anmode skolen om dette. Det bemærkes i den forbindelse, at forældrene fortsat alene vil have ret til skriftligt at blive underrettet om elevens resultater i form af en verbal profilbeskrivelse, men ikke indholdet af opgaverne, herunder de opgaver, der er stillet den enkelte elev og elevens besvarelse af opgaverne.

Eleverne og forældrene vil uanset lovforslagets § 1, nr. 1, som led i samarbejdet mellem skole og hjem fortsat have krav på regelmæssigt at blive underrettet om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. I den forbindelse vil underretningen efter omstændighederne kunne inddrage resultaterne fra de obligatoriske test på lige fod med andre test og evalueringer mv., såfremt skolens leder har besluttet, at testresultaterne skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og det undervisende personale vurderer, at det er relevant og meningsfyldt at inddrage i skole-hjem-samarbejdet. På mange skoler afholdes to årlige skole-hjem-samtaler, men hvordan man lokalt vælger at organisere samarbejdet og det nærmere omfang heraf afhænger af lokale prioriteringer, ønsker og behov. Formålet med samarbejdet mellem skole og hjem er bl.a. at inddrage forældrene i skolens tilrettelæggelse af undervisningen, så de på baggrund af skolens vurdering af elevens udbytte af skolegangen, herunder resultaterne fra de obligatoriske test m.v., får de bedste muligheder for at støtte op om deres barns skolegang.

Den foreslåede ordning vil alene skulle finde anvendelse i skoleåret 2019/2020. Fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft, vil der således på ny skulle gennemføres obligatoriske test i alle fag og på alle klassetrin omfattet af testbekendtgørelsens § 1 og ske underretning af forældrene om resultaterne. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 2.3.

Til nr. 2

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 2, at der som led i undervisningen løbende skal foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. folkeskolelovens § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 1.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., udarbejder børne- og undervisningsministeren test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. bestemmelsens stk. 2. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2960, at testene skal udgøre et værktøj, der kan medvirke til et godt overblik over den enkelte elevs faglige niveau og derigennem bidrage til grundlaget for faglige fremskridt for den enkelte elev ved at målrette undervisningen til elevens behov og forudsætninger. Testene anvendes sammen med andre elementer som led i den løbende evaluering fremadrettet til brug i vejledningen af den enkelte elev, den videre planlægning af undervisningen og som led i samarbejdet mellem skole og hjem ved underretning af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene. Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2962, at hensigten hermed er, at skolerne ud over den obligatoriske anvendelse af testene skal kunne bruge testene løbende som et evalueringsredskab i løbet af skoleåret. Hver enkelt elev skal således kunne aflægge testen én eller flere gange, men den obligatoriske aflæggelse kan kun ske én gang. Denne bemyndigelse giver således ikke mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at testene alene skal anvendes frivilligt.

Bemyndigelserne i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 14. juni 2017 om obligatoriske test i folkeskolen (testbekendtgørelsen). Det fremgår af testbekendtgørelsens § 1, at eleverne skal gennemføre følgende obligatoriske test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3:

1. Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin.

2. Engelsk på 4. og 7. klassetrin.

3. Matematik på 3., 6. og 8. klassetrin.

4. Fysik/kemi på 8. klassetrin.

Efter testbekendtgørelsens § 3 finder gennemførelse af test sted i perioden fra den 1. marts til den 30. april i det skoleår, hvori testen er placeret. Det følger af testbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at der forud for afviklingen af en test skal reserveres et tidsrum for gennemførelsen heraf i test-systemet. Efter testbekendtgørelsens § 3, stk. 3, kan hver elev kun gennemføre den obligatoriske test én gang, bortset fra elever der undervises på det samme klassetrin i to år.

Det foreslås, at kravet i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., om, at test skal anvendes som led i den løbende evaluering, suppleres med to yderligere punktummer. Det foreslås således, at der tilføjes et nyt 2. pkt. om, at skolens leder i skoleåret 2019/2020 dog kan beslutte ikke at afholde og anvende nationale test i udvalgte eller alle fag og klassetrin.

Den foreslåede ændring vil indebære, at de obligatoriske test fortsat som udgangspunkt skal afholdes og anvendes som led i den løbende evaluering, men at skolens leder får mulighed for at beslutte, at skolen undlader at afholde nogle eller alle testene.

Skolelederen vil således kunne beslutte, at der slet ikke afholdes test på skolen, at der alene afholdes test på fx 6.-8. klassetrin, at der alene afholdes test i fx dansk med fokus på læsning og matematik eller at der alene afholdes test i fx dansk med fokus på læsning og matematik på 6. og 8. klassetrin. Hvis skolelederen undlader at træffe beslutning om, at der ikke afholdes test, skal skolen afholde alle obligatoriske test efter testbekendtgørelsens § 1.

Skolen eller bestemte klasser heri vil dog efter forslaget til et nyt 3. pkt. kunne blive pålagt at afholde udvalgte eller alle test, jf. nedenfor.

Beslutningen foreslås henlagt til skolens leder henset til beslutningens hastende karakter. Fra tidspunktet for lovens foreslåede ikrafttræden (den 14. april 2020) til det tidspunkt, hvor de obligatoriske test skal være afholdt (den 30. april 2020) er der således ikke som udgangspunkt den fornødne tid til rådighed til at indkalde enten kommunalbestyrelsen eller skolebestyrelsen til et møde, hvori disse organer ville kunne tage stilling til spørgsmålet.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at i det omfang, der afholdes test, vil skolens leder endvidere skulle beslutte, i hvilket omfang og hvordan resultaterne heraf skal anvendes som led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Det vil fx være tilfældet, hvor skolen eller enkelte klasser på skolen er udtaget i stikprøven, jf. nedenfor, eller hvis det besluttes at afholde test med henblik på at tilvejebringe et styringsgrundlag for kommunen eller skolelederen, men hvor skolens leder ikke vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at benytte testresultaterne på elevniveau.

I det omfang en elev har gennemført en test, vil skolelederen således skulle beslutte, om og på hvilken måde resultatet heraf skal anvendes sammen med andre elementer som led i den løbende evaluering til brug i vejledningen af den enkelte elev, den videre planlægning af undervisningen og underretning af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt. Skolelederen vil kunne delegere denne beslutning til det undervisende personale.

Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt. Herudover refererer skolelederen til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale organisation på samme måde som andre kommunale ledere. Der er således intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen som led i fastlæggelsen af mål og rammer for skolens virksomhed træffer beslutning om, at skolerne i kommunen ikke afholder obligatoriske test, medmindre de bliver det pålagt, jf. nedenfor. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen kunne træffe beslutning om, at skolerne i kommunen skal afholde obligatoriske test også uden for de tilfælde, hvor det er blevet dem pålagt, jf. nedenfor. Skolelederne på skolerne i kommunen vil herefter tjenstligt være forpligtede til at føre kommunalbestyrelsens beslutning ud i livet på skolerne.

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 1, 1. pkt., 1. led. Skolebestyrelsen fastsætter efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, principper for skolens virksomhed. Der er således heller ikke noget til hinder for, at skolebestyrelsen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen måtte have fastsat, fastsætter principper for fx udvælgelsen af klasser på skolen, der ikke afholdes test for.

Den foreslåede ordning forventes at træde i kraft den 14. april 2020. Indtil da vil skolerne skulle handle i overensstemmelse med de gældende regler. Skoleledere, som ønsker at benytte sig af muligheden for ikke at afholde test, hvis lovforslaget vedtages, vil derfor skulle sikre sig, at deres elever ikke er tilmeldt test i test-systemet på en dato før ikrafttrædelsen, således at det efter ikrafttrædelsen vil være muligt at afmelde testen igen.

Skolelederen vil kunne orientere forældrene og det undervisende personale om beslutningen om, hvorvidt der afholdes nationale test, på sædvanlig vis, fx via AULA.

Den foreslåede ordning vil alene skulle finde anvendelse i skoleåret 2019/2020. Fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft, vil der således på ny skulle gennemføres obligatoriske test i alle fag og på alle klassetrin omfattet af testbekendtgørelsens § 1. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at der efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., yderligere indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter børne- og undervisningsministeren vælger et antal klasser og skoler, som skal afholde test efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt.

Det foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til et nyt 2. pkt., jf. ovenfor, hvorefter skolelederen får mulighed for at beslutte ikke at afholde nationale test i udvalgte eller alle fag og klassetrin. For at sikre en vis kontinuitet i data om nationale test, og for at sikre en fortsat tæt opfølgning på landets ringest præsterende skoler, vil børne- og undervisningsministeren således skulle udvælge et antal klasser og skoler, som skal afholde nationale test, uanset skolelederens beslutning herom.

Testperioden ligger fra den 1. marts til den 30. april 2020. Test aflagt af disse klasser eller skoler inden for testperioden, men forud for lovens ikrafttræden, vil blive anset som fornøden deltagelse i obligatoriske test. Derved vil eleverne i overensstemmelse med testbekendtgørelsens § 3, stk. 3, ikke skulle aflægge obligatoriske test mere end én gang i testperioden.

Skoler, for hvem nogle eller alle klasser vil blive udtaget til obligatoriske test, og som derfor skal aflægge obligatoriske test, uanset om nærværende lovforslag bliver vedtaget, vil blive orienteret herom hurtigst muligt efter lovforslagets fremsættelse, således at skolerne har mulighed for at planlægge undervisningen, herunder deltagelsen i de nationale test, inden for testperioden. Det vil således blive muligt for skolerne at booke tid til afvikling af test i test-systemet på et hvilket som helst tidspunkt inden for testperioden, idet afholdelsen af test for disse skoler eller klasser vil være obligatorisk i hele perioden, uanset om nærværende lovforslag vedtages.

Det foreslåede nye 3. pkt. vil som det ene give mulighed for, at børne- og undervisningsministeren udtager en repræsentativ stikprøve blandt landets skoleklasser med henblik på at kunne danne en national præstationsprofil for skoleåret 2019/2020.

Der forventes udtaget en repræsentativ stikprøve blandt landets klasser på alle klassetrin, hvorpå der afholdes obligatoriske test, jf. testbekendtgørelsens § 1, dvs. på 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klassetrin. På 4., 6., og 8. klassetrin er der henholdsvis to og tre obligatoriske test. For disse klassetrin forventes alene udtrukket én stikprøve af klasser, som herefter vil skulle tage alle test. Der forventes at skulle udtages ca. 5.000 elever pr. klassetrin, dvs. omtrentligt 1.200 klasser på landsplan.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, samt bemærkningerne hertil.

Det foreslåede nye 3. pkt. vil som det andet give mulighed for, at børne- og undervisningsministeren udtager de 20 pct. ringest præsterende skoler i folkeskolens 9.-klasseprøver, som også vil skulle aflægge alle obligatoriske test, jf. testbekendtgørelsens § 1.

Skolerne forventes at blive udtaget på baggrund af deres resultater ved de bundne prøver i dansk og matematik i de seneste to år. De bundne prøver gennemføres på 9. klassetrin og omfatter i dansk og matematik; skriftlig dansk, mundtlig dansk og skriftlig matematik. Ved at foretage udtagningen på baggrund af resultaterne ved de bundne prøver, vil det kunne sikres, at de anvendte data er fuldt ud sammenlignelige på tværs af skolerne.

Det forventes endvidere, at udtagelsen vil blive baseret på skolernes prøveresultater i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019. Derved vil udtagelsen ikke svare fuldstændig til – men basere sig på – den opgørelsesmetode, der også benyttes ved identifikationen af risiko for vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet i forbindelse med børne- og undervisningsministerens tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling, jf. folkeskolelovens § 57 d. Skoler, hvor ingen elever har aflagt prøver i de to skoleår, vil ikke kunne udtages. Det gælder fx skoler, der ikke har undervisning på 9. klassetrin. Derudover vil der ikke bliver udtrukket skoler, der udelukkende tilbyder specialundervisning.

Den foreslåede ordning vil alene skulle finde anvendelse i skoleåret 2019/2020. Fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft, vil der således på ny skulle gennemføres obligatoriske test i alle fag og på alle klassetrin omfattet af testbekendtgørelsens § 1. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2, samt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Efter den gældende folkeskolelovs § 13 a, stk. 1, offentliggør børne- og undervisningsministeren på baggrund af de afholdte test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, hvert år landsresultaterne. Efter folkeskolelovens § 13 a, stk. 2, får kommunalbestyrelsen og skolelederen oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat. Heri skal indgå en vurdering af skolens testresultater set i forhold til elevernes sociale baggrund.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5805f, at præstationsprofilen skal vise, hvordan eleverne på landsplan – i de forskellige fag og på de forskellige klassetrin – fordeler sig inddelt efter relevante resultatkategorier, der hver især beskriver graden af, hvad eleverne har tilegnet sig i forhold til de aktuelle trinmål. Det fremgår endvidere, at baggrunden for at offentliggøre en national præstationsprofil er dels at informere offentligheden, herunder forældrene, om, hvad eleverne rent faktisk har tilegnet sig på nationalt plan, dels at belyse en udvikling over årene. Derudover kan præstationsprofilen fungere som et pejlemærke for kommunalbestyrelsen og den enkelte skoles indsats i forhold til at forbedre elevernes faglige resultater.

Det foreslås, at der i § 13 a, stk. 1, tilføjes et nyt 2. pkt., hvorefter landsresultaterne for skoleåret 2019/2020 dog offentliggøres på baggrund af de test, der er aflagt af klasser efter § 13, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2.

Den foreslåede ændring vil indebære, at landsresultaterne i skoleåret 2019/2020 vil basere sig på den repræsentative stikprøve, der udtages blandt landets skoleklasser med henblik på at kunne danne en national præstationsprofil for skoleåret 2019/2020, fremfor på et gennemsnit beregnet på grundlag af alle aflagte obligatoriske test. Offentliggørelse forventes at finde sted inden sommerferien.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der i testperioden forventes aflagt test af de udtagne klasser til brug for stikprøven og af de 20 pct. ringest præsterende skoler, samt et antal frivillige test, jf. lovforslaget § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Test aflagt af elever fra de 20 pct. ringest præsterende skoler og frivilligt aflagte test vil ikke indgå i grundlaget for beregningen af landsgennemsnittet.

Dermed vil det blive muligt at sammenligne resultaterne ved de nationale test på landsplan over tid. Det vil derimod ikke blive muligt at foretage en tilsvarende sammenligning over tid på lokalt niveau, herunder for den enkelte kommune, skole eller klasse, på baggrund af stikprøven.

Det bemærkes i denne forbindelse, at fraværet af et sammenligningsgrundlag på lokalt niveau, vil kunne få betydning for de tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver mv., der baserer sig på resultaterne af de nationale test. Det gør sig fx gældende for kvalitetstilsynet, jf. folkeskolelovens § 57 d, og de kommunale kvalitetsrapporter, jf. folkeskolelovens § 40 a. Disse tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver vil således skulle gennemføres med de nødvendige tilpasninger, i det omfang skolelederne måtte beslutte ikke at afholde obligatoriske test.

Den foreslåede ordning vil alene skulle finde anvendelse i skoleåret 2019/2020. Fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft, vil der således på ny skulle gennemføres obligatoriske test i alle fag og på alle klassetrin omfattet af testbekendtgørelsens § 1. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2, samt til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

Kilde

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven vil skulle træde i kraft den 14. april 2020.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at lovforslaget vil skulle træde i kraft for testperioden i skoleåret 2019/2020, som ligger i perioden fra den 1. marts til den 30. april, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 742 af 14. juni 2017 om obligatoriske test i folkeskolen (testbekendtgørelsen).

Det foreslås endvidere i § 2, stk. 2, at folkeskolelovens § 13, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, og folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, ophæves den 31. juli 2020.

Det foreslåede vil indebære, at de ændringer af folkeskoleloven, der gennemføres med lovforslagets § 1, automatisk ophæves, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov. Herved understreges det, at loven alene vil finde anvendelse for de nationale test, der afholdes i skoleåret 2019/2020.

Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil således indebære, at retstilstanden forud for lovændringen genindtræder fra og med skoleåret 2020/2021. Det betyder, at alle de obligatoriske test vil skulle afholdes i alle de fag og på alle de klassetrin, der følger af testbekendtgørelsens § 1, fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft. Det betyder endvidere, at skolen vil skulle orientere forældrene skriftligt om resultaterne af test aflagt fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft, jf. hertil lovforslagets § 2, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 2, stk. 3, at lovens § 1, nr. 1, finder anvendelse i forbindelse med underretning af forældrene om resultaterne af test, som eleven har gennemført i skoleåret 2019/2020, medmindre skolen har underrettet forældrene om elevens resultater inden lovens ikrafttræden.

Det foreslåede vil indebære, at lovforslagets § 1, nr. 1, vil skulle omfatte underretning af forældre om resultaterne af test, som eleven har aflagt i skoleåret 2019/2020. Skolerne vil således ikke skulle underrette forældrene om elevens resultater, uanset hvornår i skoleåret 2019/2020 eleven har aflagt testen, og uanset om testen er aflagt som obligatorisk eller frivillig test.

Det foreslåede vil således også finde anvendelse i forhold til test, som eleven måtte have aflagt inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt, såfremt skolen ikke på lovens ikrafttrædelsestidspunkt allerede har underrettet forældrene om elevens resultater. Lovforslaget vil dermed få betydning for skolers skriftlige underretning af forældre om resultaterne af test, uanset om testene har været aflagt forud for lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt eller efter dette tidspunkt.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at skolen ikke vil være forpligtet til at underrette forældrene skriftligt om resultater af test aflagt i skoleåret 2019/2020, selvom bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, måtte blive ophævet, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Det bemærkes, at folkeskoleloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dennes § 61. Loven kan heller ikke sættes i kraft ved kongelig anordning.