Kilde

Til nr. 1

Efter folkeskolelovens § 13 b skal elever fra børnehaveklassen til 9. klasse have en elevplan, som bl.a. skal indeholde individuelle mål og status for elevens læring i bestemte fag og på bestemte klassetrin. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, der etablerer pligten til at udarbejde elevplaner, indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter skolens leder kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes elevplan for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin i skoleåret 2021/22.

Forslaget vil indebære, at skolens leder kan beslutte, at der ikke skal udarbejde elevplaner for eleverne i børnehaveklassen og 1.-9. klasse efter folkeskolelovens § 13 b.

Det er dog forventningen, at skolerne fortsat løbende vil skulle forholde sig til elevernes faglige udvikling og trivsel. Denne systematiske vurdering er om muligt endnu vigtigere nu grundet det seneste års nedlukninger og perioder med nødundervisning. Skolerne vil derfor fortsat være omfattet af kravene til den løbende evaluering i folkeskolelovens § 13, stk. 2.

Det bemærkes, at beslutningskompetencen foreslås tillagt skolens leder. Dette er begrundet i beslutningens tætte sammenhæng til undervisningens tilrettelæggelse og den pædagogiske ledelse af skolen. Efter folkeskolelovens § 45, stk. 1, er skolens leder bl.a. ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, og skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2. Kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen vil således herigennem kunne få indflydelse på skolelederens beslutning.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 13 b, stk. 1, 3. pkt., foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2021/22, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes endvidere, at der til den foreslåede bestemmelse i § 13 b, stk. 1, 3. pkt., foreslås en overgangsordning, således at skolelederens beslutning for perioden fra 1. august til 15. november 2021 efter bestemmelser fastsat med hjemmel i lov om midlertidige foranstaltninger, kan træde i stedet for en beslutning efter den foreslåede bestemmelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter folkeskolelovens § 16 b og § 16 d kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Beslutningen træffes efter ansøgning fra skolens leder, som forinden har indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse om afkortning af skoleugens længde i folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan beslutte af afkorte skoleugens længde ved at reducere tiden til den understøttende undervisning i en, flere eller alle klasser på en, flere eller alle skoler i kommunens skolevæsen. Bestemmelsen vil således omfatte alle skoler og klasser inden for folkeskolen, herunder specialskoler, specialklasser og interne skoler på behandlingshjem m.v.

Det foreslåede vil give mulighed for at afkorte al tiden til den understøttende undervisning, herunder den tid, der normalt skal afsættes til klassens tid. Skolerne vil dog fortsat skulle leve op til kravene i folkeskolelovens § 18, stk. 5, 1. pkt., hvorefter det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. Skolerne vil endvidere fortsat skulle prioritere tid til at styrke de aspekter af elevernes alsidige udvikling og dannelse, der relaterer sig til klassens og skolens fællesskaber, samt forudsætninger for at indgå i klassens og skolens fællesskaber, herunder aktiviteter i forbindelse med klassens interne relationer, trivsel, elevrådsarbejde m.v., som normalt indgår i klassens tid.

Det vil være en betingelse for afkortning af skoleugens længde, at de frigivne ressourcer bruges til at tilrettelægge andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Det kunne fx være til tolærer- og andre tovoksenordninger, flere fagtimer, holddeling eller turboforløb i udvalgte fag.

Det vil endvidere være en betingelse for afkortning af skoleugens længde, at skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling.

Den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 e supplerer de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d. Det vil derfor være op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde, der ønskes benyttet.

Det vil være skolelederen, der vil skulle ansøge kommunalbestyrelsen om godkendelsen til at fravige en mindste varighed af undervisningstiden. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ligesom for afkortning af skoleugens længde i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d vil blive stillet krav om, at skolelederen indhenter en udtalelse fra skolebestyrelsen forud for ansøgning til kommunalbestyrelsen.

Det bemærkes, at beslutningskompetencen foreslås tillagt kommunalbestyrelsen. Det skyldes, at beslutningen vil få betydning for ressourceforbruget i elevernes fritidstilbud, hvorfor det er nødvendigt at sikre bevillinger hertil, jf. forslaget til § 16 e, stk. 3, og bemærkningerne hertil nedenfor. Kommunalbestyrelsen træffer efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1, beslutning om bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler på et møde, hvorfor denne beslutning ikke kan delegeres. Herudover træffer kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5, beslutning om bl.a. elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde på et møde, hvorfor denne beslutning heller ikke kan delegeres. Det fremgår af bemærkningerne til en ændring af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 2964, at det blev forudsat, at disse rammer indeholder et råderum for skolebestyrelsen til at fastsætte principper om skoleugens længde.

Da der således ikke stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal træffe den konkrete beslutning om afkortning af skoleugens længde for hver enkelt klasse eller årgang på et møde – forudsat at de fornødne bevillinger er givet og kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rammerne for skoleugens længde, som beskrevet oven for – vil kommunalbestyrelsen kunne delegere beslutningskompetencen herom, herunder til skolebestyrelsen eller skolelederen på den enkelte skole.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 16 e, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte årgangs eller klasses behov for at nedskalere undervisningstiden med henblik på at sikre klassens faglige udvikling.

Hvis kommunalbestyrelsen benytter muligheden for at fravige reglerne om undervisningstiden, vil det medføre en kortere skoleuge. Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 16 e, stk. 3, om, at hvis bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Forslaget vil indebære, at forældrene ikke må afkræves betaling for de timer i skolefritidsordningen eller fritidstilbuddet, som skyldes en fravigelse af den fastsatte undervisningstid, jf. folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 1-3.

Det bemærkes i denne forbindelse, at folkeskoleloven ikke stiller krav om, at alle skoler skal have en skolefritidsordning. Det fremgår af lovens § 36, stk. 7, at hvis der er etableret en skolefritidsordning ved den skole, hvor barnet er optaget, har forældre krav på, at deres barn optages i skolefritidsordningen under forudsætning af, at der er plads i denne.

Hvis skolen ikke har en skolefritidsordning, eller hvis der ikke er plads i denne, vil eleverne skulle tilbydes plads i et andet relevant alderssvarende fritidstilbud i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse i dagtilbudslovens § 4, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Uanset hvilket fritidstilbud der tilbydes, vil det være kommunalbestyrelsens ansvar, at forældrene ikke afkræves betaling for de timer, der ellers ville være omfattet af den længere skoleuge. Det gælder, uanset hvilket lovgrundlag det enkelte fritidstilbud måtte være etableret efter.

Det bemærkes, at bestemmelsen alene udelukker opkrævning af særskilt betaling fra forældrene for den ekstra tid, hvori deres barn måtte have behov for yderligere pasning i det fritidstilbud, de benytter, fordi skoleugen afkortes. Bestemmelsen vil alene vedrøre elever, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 16 e foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2021/22, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes endvidere, at der til den foreslåede bestemmelse i § 16 e foreslås en overgangsordning, således at kommunalbestyrelsens beslutning for perioden fra 1. august til 15. november 2021 efter bestemmelser fastsat med hjemmel i lov om midlertidige foranstaltninger, kan træde i stedet for en beslutning efter den foreslåede bestemmelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen sikre fuld kompetencedækning i kommunens skolevæsen. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i folkeskolelovens § 40, stk. 7, der etablerer pligten til at sikre fuld kompetencedækning, indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen endvidere kan beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. i skoleåret 2021/22.

Det foreslåede indebærer, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at undlade at opfylde målsætningen om fuld kompetencedækning, således at mindre end 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.

Kommunalbestyrelsen vil både kunne beslutte at fravige kompetencedækningsmålsætningen for enkelte skoler eller for kommunens skolevæsen under ét. Dermed vil det blive muligt for skolerne at fortsætte med at prioritere pædagogiske hensyn, fx ”få-lærer-princippet”, så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

Det bemærkes, at beslutningskompetencen foreslås tillagt kommunalbestyrelsen. Det skyldes, at målsætningen om fuld kompetencedækning som udgangspunkt påhviler kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt. Kommunalbestyrelsens kompetence vil ikke kunne delegeres til skolebestyrelsen på den enkelte skole, da spørgsmål om det undervisende personales kvalifikationer er omfattet af de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 5. Da der ikke stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutningen på et møde, vil kommunalbestyrelsen derimod kunne delegere beslutningskompetencen til den kommunale forvaltning, herunder til skolelederen på den enkelte skole.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, 3. pkt., foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2021/22, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes endvidere, at der til den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, 3. pkt., foreslås en overgangsordning, således at kommunalbestyrelsens beslutning for perioden fra 1. august til 15. november 2021 efter bestemmelser fastsat med hjemmel i lov om midlertidige foranstaltninger, kan træde i stedet for en beslutning efter den foreslåede bestemmelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter folkeskolelovens § 40 a skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, der etablerer pligten til at udarbejde kvalitetsrapporter hvert andet år, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen dog på et møde kan beslutte, at der ikke udarbejdes kvalitetsrapport i skoleåret 2021/22.

Det foreslåede indebærer, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at der ikke udarbejdes kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen i skoleåret 2021/22.

Det bemærkes, at beslutningskompetencen foreslås tillagt kommunalbestyrelsen på et møde. Det skyldes, at kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, skal drøfte kvalitetsrapporten på et møde i kommunalbestyrelsen. Da drøftelsen således ikke kan delegeres, vil beslutningen om at undlade at gennemføre drøftelsen tilsvarende skulle træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2021/22, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes endvidere, at der til den foreslåede bestemmelse i § 40 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås en overgangsordning, således at kommunalbestyrelsens beslutning for perioden fra 1. august til 15. november 2021 efter bestemmelser fastsat med hjemmel i lov om midlertidige foranstaltninger, kan træde i stedet for en beslutning efter den foreslåede bestemmelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 16. november 2021.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at lovforslaget træder i kraft samtidig med, at lovbekendtgørelse nr. 1374 af 23. juni 2021 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 ophæves.

Der har således i perioden fra den 1. august 2021 til og med 15. november 2021 været udstedt regler med hjemmel i § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om midlertidige foranstaltninger vedrørende omlagt undervisning, der giver kommuner og skoler de samme muligheder, som foreslås for resten af skoleåret med lovforslagets § 1.

De pågældende regler fremgår af bekendtgørelse nr. 1350 af 22. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22.

Det foreslås i stk. 2, at folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 1, folkeskolelovens § 16 e som affattet ved lovens § 1, nr. 2, folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 3, og folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 4, ophæves den 1. august 2022.

Det foreslåede vil indebære, at de ændringer af folkeskoleloven, der gennemføres med lovforslagets § 1, automatisk ophæves, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov. Herved understreges det, at loven alene vil finde anvendelse i skoleåret 2021/22.

Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil således indebære, at retstilstanden forud for lovændringen genindtræder fra og med skoleåret 2022/23. Det betyder, at alle kommuner og skoler vil skulle udarbejde elevplaner og kvalitetsrapporter, at kommunerne vil skulle sikre opfyldelse af kompetencedækningsmålsætningen, og at skoleugens længde alene vil kunne afkortes i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det bemærkes, at den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan heller ikke sættes i kraft ved kgl. anordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at skolens leders beslutninger truffet efter § 2 i bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 forbliver i kraft som beslutninger efter § 13 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, medmindre andet fremgår af beslutningen.

Det foreslåede vil indebære, at en skoleleder, der under ansvar over for kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at skolen ikke skal udarbejde elevplan for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 13 b, og har informeret kommunalbestyrelsen herom, jf. bekendtgørelsens § 2, ikke skal træffe en ny beslutning om, at skolen ikke skal udarbejde elevplan for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin, for at denne beslutning kan gælde for hele skoleåret 2021/22.

Dermed vil skolelederens beslutning for perioden fra 1. august til 15. november 2021 efter bestemmelser fastsat med hjemmel i lov om midlertidige foranstaltninger, kunne træde i stedet for en beslutning efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, 3. pkt.

Den enkelte skoleleder vil kunne afgrænse sin beslutning i tid, således at denne alene er gældende for en periode frem til den 16. november 2021, og dermed ikke bliver omfattet af den foreslåede overgangsordning. En kommunalbestyrelse vil endvidere kunne omgøre sin beslutning på et senere tidspunkt, således at der fastsættes en udløbsdato.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsens beslutninger truffet efter § 3 i bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 forbliver i kraft som beslutninger efter § 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, medmindre andet fremgår af beslutningen.

Det foreslåede vil indebære, at en kommunalbestyrelse, der efter ansøgning fra skolens leder har godkendt, at skolen konverterer understøttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsvarende personaleforbrug for skolen i undervisningen, og dermed fraviger folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, og § 16 a, jf. bekendtgørelsens § 3, ikke skal træffe en ny beslutning om, at skolen kan konvertere understøttende undervisning til andre aktiviteter, for at denne beslutning kan gælde for hele skoleåret 2021/22.

Dermed vil kommunalbestyrelsens beslutning for perioden fra 1. august til 15. november 2021 efter bestemmelser fastsat med hjemmel i lov om midlertidige foranstaltninger, kunne træde i stedet for en beslutning efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 e.

Den enkelte kommunalbestyrelse vil kunne afgrænse sin beslutning i tid, således at denne alene er gældende for perioden frem til den 16. november 2021, og dermed ikke bliver omfattet af den foreslåede overgangsordning. En kommunalbestyrelse vil endvidere kunne omgøre sin beslutning på et senere tidspunkt, således at der fastsættes en udløbsdato.

Det bemærkes hertil, at det følger af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen, at i det omfang konverteringen indebærer færre undervisningstimer end normalt, skal skolen ikke efterfølgende give erstatningsundervisning. Dette gælder alene for konvertering efter bekendtgørelsen, dvs. frem til den 15. november 2021. Der er ikke foreslået en tilsvarende bestemmelse i lovforslaget, hvorfor færre undervisningstimer i perioden mellem den 16. november 2021 og en udløbsdato i løbet af skoleåret 2021/22 vil medføre pligt til at give undervisningen efter udløbsdatoen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsens beslutninger truffet efter § 4 i bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 forbliver i kraft som beslutninger efter § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, medmindre andet fremgår af beslutningen.

Det foreslåede vil indebære, at en kommunalbestyrelse, der har truffet beslutning om at fravige kravet om undervisningskompetence efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., i skoleåret 2021/22, jf. bekendtgørelsens § 4, ikke skal træffe en ny beslutning om at fravige kravet om undervisningskompetence, for at denne beslutning kan gælde for hele skoleåret 2021/22.

Dermed vil kommunalbestyrelsens beslutning for perioden fra 1. august til 15. november 2021 efter bestemmelser fastsat med hjemmel i lov om midlertidige foranstaltninger, kunne træde i stedet for en beslutning efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt.

Den enkelte kommunalbestyrelse vil kunne afgrænse sin beslutning i tid, således at denne alene er gældende for perioden frem til den 16. november 2021, og dermed ikke bliver omfattet af den foreslåede overgangsordning. En kommunalbestyrelse vil endvidere kunne omgøre sin beslutning på et senere tidspunkt, således at der fastsættes en udløbsdato.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsens beslutninger truffet efter § 5 i bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 forbliver i kraft som beslutninger efter § 40 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, medmindre andet fremgår af beslutningen.

Det foreslåede vil indebære, at en kommunalbestyrelse, der har truffet beslutning om, at der ikke udarbejdes kvalitetsrapport efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, 1. pkt., i skoleåret 2021/22, jf. bekendtgørelsens § 5, ikke skal træffe en ny beslutning om at undlade at udarbejde kvalitetsrapport, for at denne beslutning kan gælde for hele skoleåret 2021/22.

Dermed vil kommunalbestyrelsens beslutning for perioden fra 1. august til 15. november 2021 efter bestemmelser fastsat med hjemmel i lov om midlertidige foranstaltninger, kunne træde i stedet for en beslutning efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, 2. pkt.

Den enkelte kommunalbestyrelse vil kunne afgrænse sin beslutning i tid, således at denne alene er gældende for perioden frem til den 16. november 2021, og dermed ikke bliver omfattet af den foreslåede overgangsordning. En kommunalbestyrelse vil endvidere kunne omgøre sin beslutning på et senere tidspunkt, således at der fastsættes en udløbsdato.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.