Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 16 e, stk. 1, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2022/23, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til folkeskolelovens § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af folkeskolelovens § 16 e, stk. 3, at fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, 1. pkt., ændres fra »2022/23« til: »2023/24«.

Det foreslåede vil indebære, at § 16 e, stk. 1-3, videreføres i overensstemmelse med gældende ret, sådan at bestemmelsen forlænges til at gælde for skoleåret 2023/24.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 16 e, foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2023/24, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 40, stk. 5, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsen, med undtagelse af de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og § 57 d, stk. 5, helt eller delvis delegere sine beføjelser efter folkeskoleloven til skolebestyrelserne.

Det foreslås, at henvisningen i § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres fra »§ 57 d, stk. 5« til »§ 57 d, stk. 4«.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver stk. 3-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i henhold til bestemmelsens 1. pkt. i skoleåret 2022/23.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres fra »2022/23« til: »2023/24«.

Den foreslåede ændring betyder, at § 40, stk. 7, 3. pkt. videreføres i overensstemmelse med gældende ret, sådan at bestemmelsen forlænges til at gælde for skoleåret 2023/24.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, 3. pkt., foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2023/24, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende § 40 a, stk. 1, i folkeskoleloven skal kommunalbestyrelsen årligt gennemføre en skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Efter den gældende § 40 a, stk. 2, i folkeskoleloven inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler, i samtalerne.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, ændres, så »eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4« ændres til »eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3«.

Det foreslåede vil indebære, at en eventuel udviklingsplan, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, ikke vil skulle inddrages i kommunalbestyrelsens årlige skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves. Der vil således ikke længere være pligt til at udarbejde en udviklingsliste, og der er derfor heller ikke anledning til at inddrage den i skoleudviklingssamtalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 44, stk. 1, 1. pkt., i folkeskoleloven udøver skolebestyrelsen sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager.

Det foreslås, at henvisningen i § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres fra »§ 57 d, stk. 4« til »§ 57 d, stk. 3«.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver stk. 3-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende § 57 d, stk. 2, i folkeskoleloven udtrækker børne- og undervisningsministeren årligt en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, ændres, således at »udtrækker årligt en udviklingsliste over de folkeskoler« ændres til »oplyser årligt kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen«.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Hvor børne- og undervisningsministeren efter de gældende regler skal udtrække en samlet liste over folkeskoler med bekymrende kvalitet, vil børne- og undervisningsministeren efter lovforslaget i stedet meddele de enkelte kommunalbestyrelser i de kommuner, som måtte have folkeskoler med bekymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler i kommunen.

Formålet med at give meddelelse til kommunalbestyrelsen vil være at sikre, at der tidligt kommer fokus på de skoler i de enkelte kommuner, der har bekymrende kvalitet. Det vil således være hensigten, at meddelelsen skal være et arbejdsredskab for de enkelte kommuner, som dermed kan etablere en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede skoler med henblik på at understøtte en positiv udvikling på skolen.

De folkeskoler, der vil skulle gives meddelelse til kommunalbestyrelsen om, vil skulle identificeres på baggrund af objektive kriterier eller indikatorer, der viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. Ved identifikationen kan der lægges vægt på, hvorvidt den enkelte skole er i risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, således at meddelelsen også giver skoler og kommuner anledning til at arbejde med at forbedre kvaliteten, før den bliver vedvarende dårlig.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der kan blive behov for at bruge eksisterende, mindre målrettede indikatorer, da det kan vise sig nødvendigt at udvikle de nødvendige indikatorer, før det bliver muligt at anvende mere målrettede indikatorer. Det gælder også specialskoler, hvor der ikke aktuelt er udviklet særskilte indikatorer, der er målrettede til at identificere specialskoler, som ikke løfter eleverne som forventet.

Endvidere bemærkes, at der aktuelt ikke er mulighed for at adskille elever i specialtilbud fra elever i almentilbud i alle opgørelser. Det er hensigten, at det skal være muligt at adskille elever i specialklasse fra elever i almenklasser i flere opgørelser, hvor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt, f.eks. i opgørelsen af resultater fra de nationale test.

Det bemærkes herudover, at det i perioden frem til skoleåret 2026/27, hvor Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil skulle gennemføres første gang, jf. folkeskolelovens § 13 a, kun vil være muligt at anvende resultater fra test i overgangsperioden, dvs. i perioden fra skoleåret 2022/23 til og med skoleåret 2025/26,og at der med hensyn til anvendelsen af testresultater vil blive tale om tidsseriebrud i data både ved overgangen til test i overgangsperioden fra og med skoleåret 2022/23 og ved overgangen til Folkeskolens Nationale Færdighedstest fra og med skoleåret 2026/27, hvilket betyder, at resultaterne af de respektive test derfor ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige. De konkrete datakilder og grænseværdier for bekymrende kvalitet udvikles løbende af Børne- og Undervisningsministeriet, blandt andet med udgangspunkt i så vidt muligt at identificere folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, der er i risiko for at blive udtaget i kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet, jf. § 57 d, stk. 1. Dermed sættes der netop fokus på folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed om deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det bemærkes, at meddelelser til kommunalbestyrelser om folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, ikke vil have karakter af afgørelser i forvaltningslovens forstand, og at de derfor ikke vil være omfattet af de forvaltningsretlige regler om f.eks. partshøring m.v. Der er alene tale om meddelelser, og kommunalbestyrelser omfattet af en meddelelse vil ikke have pligt til f.eks. at udarbejde en udviklingsplan.

Det forventes, at de kommunalbestyrelser, som modtager meddelelse om, at der er folkeskoler i kommunen, som haren bekymrende kvalitet, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat har mulighed for at tilbyde udpegede folkeskoler at deltage i understøttende aktiviteter. De understøttende aktiviteter vil bl.a. kunne omfatte faciliterende netværk på tværs af skoler, webinarer, temadage m.v.

Det eksisterende kvalitetstilsyn på folkeskoleområdet, jf. § 57 d, stk. 1, varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som også forventes at varetage meddelelser af kommunalbestyrelser om folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende § 57 d, stk. 3, i folkeskoleloven skal kommunalbestyrelsen, for skoler omfattet af stk. 2, udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af stk. 2 ikke vil have pligt til at udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet.

Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke skridt en meddelelse fra børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, skal give anledning til.

Det forventes, at en kommunalbestyrelse, som modtager en meddelelse efter bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.

Det vil således være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den fornødne forbedring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende § 57 d, stk. 5, 1. pkt., i folkeskoleloven skal handlingsplanen efter stk. 4 drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen, herunder opfølgning herpå.

Efter den gældende § 57 d, stk. 6, 1. pkt., i folkeskoleloven kan ministeren træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan, jf. stk. 4.

Det foreslås, at henvisningerne i § 57 d, stk. 5, som bliver stk. 4, og § 57 d, stk. 6, som bliver stk. 5, ændres fra »stk. 4« til »stk. 3«.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver stk. 3-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter den gældende § 57 d, stk. 7, i folkeskoleloven kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for udtræk af listen, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af listen. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Det foreslås, at § 57 d, stk. 7, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke fastsætter nærmere regler om meddelelsen af kommunalbestyrelserne, herunder om tidspunktet herfor, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, i lov nr. 881 af 21. juni 2021 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler (Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning), at § 16 e og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2023.

Solnedgangsklausulen betyder, at loven alene finder anvendelse i skoleåret 2022/23, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og at de da vedtager dette ved lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 vil medføre, at bestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov nr. 881 af 21. juni 2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler ophæves.

Folkeskolelovens § 16 e og § 40, stk. 7, 3 pkt., vil således ikke med lovforslaget automatisk blive ophævet den 1. august 2023.

Den foreslåede bestemmelsen er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 1 og 3, hvorefter § 16 e og § 40, stk. 7, 3., pkt. foreslås videreført i skoleåret 2023/24.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at loven skal træde i kraft den 2. juni 2023, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at loven træder i kraft i løbet af skoleåret 2022/23, og dermed før fristen for at udtrække udviklingslisten efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, udløber. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil dermed tillige indebære, at loven træder i kraft før pligten til at udarbejde en udviklingsplan efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, indtræder. Hvilket betyder, at der ikke skal udarbejdes en udviklingsplan.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, træder i kraft den 1. august 2023.

Det foreslås i stk. 3, at folkeskolelovens § 16 e, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, og folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2024.

Det foreslåede vil indebære, at de bestemmelser i folkeskoleloven, der ændres med lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, automatisk ophæves, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov. Herved understreges det, at loven alene vil finde anvendelse i skoleåret 2023/24.

Ophævelsen af de foreslåede bestemmelser vil således indebære, at retstilstanden forud for de tre midlertidige lovændringer genindtræder fra og med skoleåret 2024/25. Det betyder, at kommunerne vil skulle sikre opfyldelse af kompetencedækningsmålsætningen, og at skoleugens længde alene vil kunne afkortes i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d.

Den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft ved kgl. Anordning. Loven gælder derfor ikke for Færøerne og Grønland.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.