Lov om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.) § 2

Til nr. 1

Efter servicelovens § 50 skal kommunen iværksætte en børnefaglig undersøgelse, når det må antages, at et barn eller ung trænger til særlig støtte. En børnefaglig undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning og skal omfatte barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt andre relevante forhold. Undersøgelsen skal afsluttes inden for fire måneder efter iværksættelsen af undersøgelsen, og skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger og i så fald hvilke.

De gældende regler om børnefaglig undersøgelse efter lov om social service fremgår af pkt. 2.2.1.1. i de almindelige bemærkninger. Reglerne heri ophæves i serviceloven og vil fremover fremgå af §§ 20-22 i barnets lov den 1. januar 2024, med de ændringer, som er beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.2., herunder at kravet om, at der altid skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse som grundlag for foranstaltninger, erstattes med regler om screening, afdækning eller børnefaglig undersøgelse.

Det foreslås, at det indsættes som et nyt stk. 4 i § 22 , at bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på udfordringer i forhold til barnets eller den unges undervisningsbehov som led i den børnefaglige undersøgelse, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet eller den unge efter § 12, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Med den foreslåede bestemmelse vil det fremgå eksplicit af barnets lov, at kommunerne på tværs af socialområdet og skoleområdet er forpligtet til at være opmærksomme på behovet for og for at igangsætte en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet eller den unge, når kommunen som led i den børnefaglige undersøgelse bliver opmærksom på, at et barn eller en ung, ud over at have sociale problemer, også kan have behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen skulle være opmærksom på at foretage en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet eller den unge efter folkeskolelovens regler, hvis kommunalbestyrelsen under den børnefaglige undersøgelse bliver opmærksom på udfordringer i forhold til barnets eller den unges undervisningsbehov. Den pædagogisk-psykologisk vurdering foretages efter folkeskolelovens § 12, stk. 2.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at nødvendige pædagogisk-psykologisk vurderinger iværksættes i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges og familiens forhold, således at et barn eller en ung med behov for støtte også i undervisningen opdages og hjælpes så tidligt som muligt.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke i øvrigt ændre de gældende regler om børnefaglig undersøgelse efter barnets lovs § 20. Derfor skal der fortsat i udgangspunktet være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, inden der kan igangsættes en anbringelse, ligesom det i visse tilfælde skal eller kan ske inden der iværksættelse af en støttende indsats efter reglerne i barnets lovs § 32. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de indsatser, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 20.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre omfanget og intensiteten af den børnefaglige undersøgelse. Den børnefaglige undersøgelse vil fortsat skulle afdække de konkrete udfordringer, der gør sig gældende for barnet, den unge eller familien og må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger. Intensiteten af en undersøgelse vil derfor fortsat være større, hvis barnet oplever misbrug i hjemmet, end hvis den alene drejer sig om skoleforhold. Støttende indsatser vil ligeledes fortsat variere i intensitet og karakter, og vil altid gives ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges forhold. Støttende indsatser vil efter barnets lov ligeledes kunne iværksættes på baggrund af en afdækning af barnets eller den unges behov.

Til nr. 2

Af § 66, stk. 1, nr. 1-8, i serviceloven fremgår, at anbringelsessteder for børn og unge kan være 1) almene plejefamilier, 2) forstærkede plejefamilier, 3) specialiserede plejefamilier, 4) netværksplejefamilier, 5) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, 6) opholdssteder for børn og unge, 7) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller 8) pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Det fremgår af § 66, stk. 2, i serviceloven, at det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, i lov om social service, eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1, eller § 66 f, stk. 1, i lov om social service eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Af § 66 f, stk. 1, i serviceloven fremgår, at såfremt en efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole med kostafdeling har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal den enkelte plads være godkendt som konkret egnet til det pågældende barn eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

De gældende regler om godkendelse af pladser på efterskoler m.v. fremgår af pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger. Disse regler ophæves i serviceloven og videreføres i vidt omfang i barnets lov, der træder i kraft den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers punkt 2.6.2, således at reglerne om anbringelsessteder fremgår af § 43 i barnets lov, og de særlige regler om anbringelse på efterskoler, frie fagskoler eller fire grundskoler fremover fremgår af § 66 i barnets lov.

Det foreslås, at i barnets lovs § 43, stk. 2, ændres henvisningen til »§ 65, stk. 1, eller § 66, stk. 1« til: »eller § 65, stk. 1«, således at henvisningen til § 66 udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 66 i barnets lov foreslås ophævet i lovforslagets § 2, nr. 5.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fortsat vil være en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter barnets lovs § 46, stk. 1, eller § 47, eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 58 stk. 1, eller § 65, stk. 1, i barnets lov eller efter § 5 i socialtilsynsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at anbringelsessteder i form af efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, vil skulle være godkendt af socialtilsynet som anbringelsessted uanset antallet af pladser, der anvendes som anbringelsessted.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter servicelovens § 68 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted, når det er besluttet at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet. Efter den gældende bestemmelse skal kommunalbestyrelsen vælge det anbringelsessted, der kan bidrage til, at barnet eller den unge kan opnå de mål, der er sat i handleplanen, jf. § 140 eller i forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Efter den gældende bestemmelse skal kommunalbestyrelsen samtidig med valg af anbringelsessted tage stilling til barnets eller den unges skolegang.

Der er i den nuværende bestemmelse ikke et særskilt fokus på barnets eller den unges behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i forbindelse med afgørelse om anbringelse på et børne- og ungehjem, herunder når børne- og ungehjemmet er beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges handlekommune.

De gældende regler om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med anbringelsen efter serviceloven fremgår af pkt. 2.2.1.2. i de almindelige bemærkninger. Reglerne heri ophæves som følge af barnets lov, der træder i kraft den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.2, således at reglerne om valg af anbringelsessted fremover fremgår af § 52 i barnets lov.

Det foreslås, at det som et nyt pkt. efter 1. pkt. i barnets lovs § 52, stk. 4, tilføjes, at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung på et børne- og ungehjem i anden kommune, skal der forud herfor foretages en vurdering af barnets eller den unges eventuelle behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter § 12, stk. 2, i folkeskoleloven.

Med den foreslåede ændring af barnets lovs § 52, stk. 4, vil kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor der træffes afgørelse om anbringelse af barnet eller den unge på et børne- og ungehjem, skulle foretage en vurdering af barnets eller den unges eventuelle behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 12, stk. 2, hvis anbringelsesstedet ligger i en anden kommune end barnets eller den unges handlekommune efter barnets lov.

Formålet med den foreslåede ændring er, at børn og unge får det rette skoletilbud fra starten af en anbringelse. Formålet er herunder at øge stabiliteten for udsatte børn og unges skolesituation, så sårbare elever ikke udsættes for unødvendige skift af skoletilbud eller står uden skolegang i perioder i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen samtidig med valg af anbringelsessted i form af et børne- og ungehjem i anden kommune vil skulle sikre sig, at barnet eller den unge, der anbringes, vil kunne få dækket behovet for undervisning. Den foreslåede bestemmelse betyder, at kommunalbestyrelsen samtidig med valg af anbringelsessted vil have et ansvar for at vurdere, om der vil være behov for at få foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet eller den unge som grundlag for valg af skoletilbud. Den pædagogisk-psykologiske vurdering vil – i lighed med de gældende regler – skulle foretages efter reglerne i folkeskolelovens § 12, stk. 2. Den foreslåede ændring ekspliciterer, at det er vigtigt, at valg af anbringelsessted finder sted på grundlag af en tværfaglig vurdering, som også tager højde for barnets eller den unges særlige behov i forhold til undervisning.

Det vil fortsat gælde, at stillingtagen til spørgsmål om skolegang ikke må medføre, at en anbringelse forsinkes. Dermed fortsættes gældende retstilstand, således at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde om nødvendigt vil kunne træffe afgørelse om valg af anbringelsessted, selvom skolemyndighederne ikke har taget stilling til, hvilket skoletilbud barnet eller den unge skal have under anbringelsen. Det vil for eksempel kunne være nødvendigt i situationer, hvor en anbringelse skal ske akut, eller hvor skolemyndighederne har brug for tid til udredning og vurdering, før valg af skoletilbud kan træffes. I alle tilfælde vil overvejelser om og planlægning af barnets eller den unges fremtidige skolegang dog skulle påbegyndes før eller samtidig med valget af anbringelsessted.

Til nr. 4

Af § 66 f, stk. 1, i serviceloven fremgår regler om godkendelse af pladser på efterskoler. Overskriften før § 66 f er ”Pladser på efterskoler m.v.”

De gældende regler om godkendelse af pladser på efterskoler m.v. fremgår af pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger. Disse regler ophæves i serviceloven og vil fremover fremgå af barnets lov, der træder i kraft den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.6.2, således at reglerne om godkendelse af efterskoler mv. fremgår af § 66 i barnets lov.

Det foreslås at ophæve overskriften ”Pladser på efterskoler m.v.” før § 66 i barnets lov.

Den foreslåede ændring medfører, at overskriften ”Pladser på efterskoler m.v.” før § 66 i barnets lov udgår af barnets lov.

Det er tale om en ren konsekvensændring, som skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 5, om ophævelse af § 66 i barnets lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 66 f, stk. 1, i serviceloven, at såfremt en efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole med kostafdeling har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal den enkelte plads være godkendt som konkret egnet til det pågældende barn eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Social- og ældreministeren kan i medfør af servicelovens § 66 f, stk. 2, fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med konkret godkendte pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling. Denne bemyndigelse er ikke udmøntet.

De gældende regler om godkendelse af pladser på efterskoler m.v. fremgår af pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger. Disse regler i serviceloven ophæves og vil fremover fremgå af barnets lov, der træder i kraft den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.6.2, således at de særlige regler om godkendelse af pladser på efterskoler fremover fremgår af § 66 i barnets lov.

Det foreslås, at barnets lovs § 66 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den enkelte plads på efterskoler, frie fagskole og frie grundskoler med kostafdeling, der har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter § 46, stk. 1, eller § 47, i barnets lov eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, ikke længere vil være undtaget socialtilsynets godkendelse og generelle driftsorienterede tilsyn.

Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der har otte pladser og derunder til anbringelse af børn og unge efter barnets lovs § 46, stk. 1, eller § 47, eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil fremover skulle være godkendt af socialtilsynet på samme måde som efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der har over otte pladser skal i dag, jf. de gældende regler i socialtilsynsloven.

Da det følger af socialtilsynslovens gældende formulering i § 5, at godkendelse sker på baggrund af ansøgning og dialog med ansøger, vil den konkrete skole skulle ansøge socialtilsynet om godkendelse.

Hvis efterskolen, den frie fagskole eller den frie grundskole med kostafdeling ikke kan godkendes af socialtilsynet som anbringelsessted inden den 1. januar 2025, vil det have den betydning, at kommunerne ikke må anbringe børn og unge pågældende sted.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at 1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, 3) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.

I bekendtgørelse nr. 1651 af 3. august 2021 om underretningspligt over for kommunen efter serviceloven er der i medfør af servicelovens § 153, stk. 3, fastsat regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter serviceloven. Personkredsen for den skærpede underretningspligt i ovenfornævnte bekendtgørelse omfatter bl.a. personer, der er ansat ved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Underretningspligten omfatter herunder blandt andet ansatte ved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Med ”personer, der er ansat ved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler” menes personer, som er ansat ved de pågældende skoler, som udøver deres virksomhed i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v., samt lov om efterskoler og frie fagskoler. Der kan f.eks. være tale om undervisere, pædagoger eller administrative medarbejdere, som er ansat på de pågældende skoler. Dette gælder uanset skolens ejerform og organiseringsform.

Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte.

Med ”særlig støtte” henvises til støtte efter servicelovens kapitel 11, der omhandler regler om særlig støtte til børn og unge. Formålet med særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 er at sikre børn og unges opvækstvilkår, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal tage udgangspunkt i det enkelte barns eller enkelte unges behov. Der er således ikke underretningspligt i situationer, hvor barnets eller den unges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 ikke tager sigte på at løse.

Med overgreb forstås vold eller seksuelle overgreb. Det vil sige sådanne strafbare handlinger mod et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme, herunder groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd omfattet af straffelovens § 243, samt forbrydelser mod den personlige frihed) samt straffelovens §§ 210 og 213 om forbrydelser i familieforhold. Underretningspligten gælder i forhold til vold eller andre overgreb mod barnet eller den unge, der finder sted på vedkommendes sædvanlige opholdssted, herunder i hjemmet eller på en institution, begået af personer, som barnet eller den unge sædvanligvis omgås på dette sted. Underretningspligten gælder også i forhold til vold eller andre overgreb, der sker i omgivelser, hvor barnet eller den unge tilfældigvis har sin gang, og hvor gerningspersonen ikke er én, som barnet eller den unge sædvanligvis omgås.

Servicelovens regler om underretning ophæves og vil fremover fremgå af barnets lov, der træder i kraft den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.7.2.

Det foreslås, at det efter § 210 i kapitel 23 i barnets lov som nyt § 210 a indsættes, at det i forskrifter om underretningspligt, der udstedes efter § 133, stk. 3, om underretningspligt, kan fastsættes at straffelovens §§ 156 og 157 tilsvarende skal finde anvendelse for ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Bestemmelsen forventes udmøntet i en ny bekendtgørelse, der vil ophæve bekendtgørelse nr. 1651 af 3. august 2021 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, således at de eksisterende regler vil blive videreført i den nye bekendtgørelse, og der vil blive tilføjet en strafbestemmelse for ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler, der tilsidesætter underretningspligten.

Udmøntningen i bekendtgørelsen vil betyde, at ansatte ved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, som bliver bekendt med oplysninger om et barn, der skal underrettes om, får pligt til at videregive disse oplysninger til kommunalbestyrelsen personligt. Der vil således ikke være krav om inddragelse af en leder eller lignende i forbindelse med en underretning. Personer med ledelsesansvar skal ligeledes ikke være bekendt med oplysningerne for, at underretningspligten træder i kraft. Den, der underretter, skal have en formodning om, at barnet eller den unge kan få eller have behov for særlig støtte, men det er uden betydning, om barnet eller den unge faktisk kan få særlig støtte efter barnets lovs kapitel 4. Denne afgørelse træffes af kommunalbestyrelsen.

Udmøntningen af bekendtgørelsen forventes at betyde, at hvis ansatte ved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler fra den

1. januar 2024 tilsidesætter den skærpede underretningspligt i medfør af barnets lovs § 133, stk. 3, vil de efter omstændighederne kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder efter straffelovens §§ 156 eller 157, jf. den foreslåede bestemmelse i barnets lov § 210 a.

Det følger af straffelovens § 156, at når nogen, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme en lovlig tjenstlig befaling, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Endvidere følger det af straffelovens § 157, at når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelse af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det følger desuden af begge bestemmelser, at uden for bestemmelserne falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg. Straffelovens § 156 omfatter således den forsætlige tilsidesættelse af tjenestepligter, mens straffelovens § 157 navnlig omfatter uforsætlig tjenestepligter. Bestemmelsernes anvendelsesområde er desuden udvidet ved, at der steder i særlovgivningen er bestemmelser, som gør straffelovens §§ 156 og 157 anvendelig på visse former for virksomhed uden for det offentlige.

Udmøntningen i bekendtgørelsen vil betyde, at undladelse af at overholde den skærpede underretningspligt fastsat i medfør af barnets lovs § 133, stk. 3, både vil kunne straffes, når tilsidesættelsen sker forsætligt (straffelovens § 156) og ved grov uagtsomhed (straffelovens §157). Bestemmelsen vil således både omfatte tilfælde, når en fagperson forsætligt nægter eller undlader at overholde sin underretningspligt, og når en fagperson udviser grov uagtsomhed i form af grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i forhold til varetagelse af underretningspligten. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, når en fagperson ikke har decideret kendskab til, men dog grund til at antage, at et barn eller en ung vil kunne have behov for særlig støtte efter serviceloven, f.eks. på grund af gentagne episoder, der ikke enkeltvis, men til sammen og på grund af deres gentagelse over tid burde give anledning til bekymring for det pågældende barn eller den unge. Det vil i sådanne tilfælde kunne være groft uagtsomt, at fagpersonen ikke undersøger forholdene nærmere med henblik på at få afklaret, om der er grundlag for bekymring og dermed underretning til kommunalbestyrelsen herom.

Den foreslåede bestemmelse vil indføre et strafansvar for en afgrænset gruppe af de privatansatte, der er omfattet af barnets lovs § 133, stk. 3, ud fra en vurdering af, at den pågældende gruppe af ansatte, dvs. ansatte på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, kan karakteriseres som en særlig gruppe af ansatte, der i væsentlig højere grad er i tæt og kontinuerlig daglig kontakt med børn og unge end de øvrige grupper af ansatte omfattet af barnets lovs § 133, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.