LOV nr 268 af 25/03/2014
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) § 5
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 133 af 24. februar 2009, § 11 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 8 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 11 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 7 i lov nr. 1556 af 21. december 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 24 a indsættes:
»§ 24 b. En firmapensionskasse skal have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af firmapensionskassen, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i firmapensionskassen. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for firmapensionskasser, som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret, senest 3 måneder efter firmapensionskassen har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 24 c. En firmapensionskasse må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet firmapensionskassens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i firmapensionskassen.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«
2. I § 65, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »der er udstedt i medfør af loven«: », undtagen § 24 c,«.
3. I § 65, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§ 345, stk. 2,« ændres til: »§ 345, stk. 7,«.
4. I § 66 a, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i likvidation«.
5. I § 66 a, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf. dog stk. 12«.
6. I § 66 a, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskommissioner«: », jf. dog stk. 12«.
7. I § 66 a, stk. 6, nr. 11, ændres »Skifteretten« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 12,«.
8. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 12 som nye numre:
»13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, og Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
- Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.«
Nr. 13-15 bliver herefter nr. 15-17.
9. I § 66 a, stk. 6, nr. 13, der bliver nr. 15, ændres »udenlandske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepolitisk myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder, som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.
10. I § 66 a, stk. 6, nr. 15, der bliver nr. 17, ændres »kapitalmarkederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,«.
11. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 15, der bliver nr. 17, som nye numre:
»18) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
-
Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.
-
Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.«
Nr. 16-19 bliver herefter nr. 21-24.
12. I § 66 a, stk. 6, nr. 19, der bliver nr. 24, ændres »kapitalmarkederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,«, og »stk. 10 og 11« ændres til: »stk. 11 og 12«.
13. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 19, der bliver nr. 24, som nye numre:
»25) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, jf. dog stk. 11 og 12.
-
Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 11 og 12.
-
Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for firmapensionskasser, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for firmapensionskasser, jf. dog stk. 11 og 12.«
Nr. 20 bliver herefter nr. 28.
14. § 66 a, stk. 6, nr. 20, der bliver nr. 28, ophæves.
15. I § 66 a, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 18,« til: »stk. 6, nr. 23,«.
16. I § 66 a, stk. 11, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr. 24-27,«.
17. I § 66 a, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13, 14, 18-20 og 24-27,«, og som 2. pkt. indsættes: »Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.«
18. § 66 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en firmapensionskasse under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk. 4.«
19. I § 66 c, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.
20. I § 66 c, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
21. I § 66 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
22. I § 66 c, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
23. I § 66 c, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.«
24. I § 66 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
25. I § 66 c, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.,« til: »stk. 4, 1. pkt.,«, »stk. 1 eller 2,« ændres til: »stk. 1-3,«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
26. Efter § 66 e indsættes:
»§ 66 f. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en firmapensionskasse eller person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 66 a, stk. 6.
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«
27. I § 71, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 24 a, stk. 1-4,«: »§ 24 b, stk. 1,«, og »§ 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,« ændres til: »§ 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,«.