Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 268 af 25/03/2014

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) § 4

I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, nr. 8, litra a, ændres »artikel 4, nr. 4, i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut« til: »artikel 4, nr. 40, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«, og »der gennemfører direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut« ændres til: »der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

2. I § 3, stk. 1, nr. 34, ændres »som omhandlet i reglerne, der gennemfører artikel 56-67 i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut« til: »som omhandlet i artikel 25-88 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 47, ændres »herunder bl.a. bonusordninger, resultatkontrakter, præferenceafkast og andre lignende ordninger« til: »herunder bonusordninger, resultatkontrakter, præferenceafkast, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste løndel«.

4. § 3, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

5. I § 8, stk. 5, ændres »125« til: »126 a«.

6. § 16, stk. 8, affattes således:

 »Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte regler om opgørelsen af kapitalgrundlaget. Finanstilsynet kan herunder fastsætte nærmere regler om kravet i stk. 4 om et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, herunder om

  1. beregningen af kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger,

  2. betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om et justeret kapitalgrundlag i tilfælde af væsentlige ændringer i forvalterens virksomhed, og

  3. beregningen af de forventede faste omkostninger, i tilfælde af at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke har drevet virksomhed i 1 år.«

7. I § 16 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

 »Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde kan afdække risici ved brug af erhvervsansvarsforsikringer.«

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.

8. I § 16, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 8 og 9« til: »stk. 8-10«.

9. I § 20, stk. 1, ændres »en lønpolitik og -praksis« til: »en skriftlig lønpolitik«.

10. § 20, stk. 2, nr. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde, må højst udgøre 100 pct. af den faste grundløn inklusive pension.

  1. En forvalter af alternative investeringsfondes øverste organ kan dog beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at følgende krav opfyldes:

a) Forvalteren skal senest ved indkaldelse til det øverste organs forsamling orientere det øverste organ om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et højere maksimalt loft.

b) Det øverste organ skal tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra forvalteren, der begrunder indstillingen herom, herunder antallet af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft og den forventede indvirkning på forvalterens mulighed for at bevare et sundt kapitalgrundlag. Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til det øverste organs forsamling.

c) Forvalteren skal senest samtidig med formidling af anbefalingen til kapitalejerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Forvalteren skal på anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid med forvalterens forpligtelser efter denne lov, herunder særlig kapitalgrundlagskravene.

d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft skal tiltrædes af forvalterens øverste organ med mindst 66 pct. af de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen. Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele repræsenteret på forsamlingen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat, som er kapitalejer i forvalteren, må ikke deltage i afstemningen herom på det øverste organs forsamling, hvis den ansatte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være stridende mod forvalterens interesse.

e) Forvalteren skal senest 8 dage efter det øverste organs forsamling informere Finanstilsynet om det øverste organs beslutning, herunder om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.«

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.

11. I § 20, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., der bliver nr. 4, 1. pkt., indsættes efter »bestå af«: »en balance af«.

12. I § 20, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 3,« til: »stk. 2, nr. 4,«.

13. I § 20, stk. 5, ændres »stk. 2, nr. 4,« til: »stk. 2, nr. 5,«, og efter »udbetalingstidspunktet,« indsættes: »betinget af, at den pågældende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for forvalteren eller de alternative investeringsfonde, eller ikke har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed,«.

14. I § 20, stk. 7, ændres »stk. 2, nr. 3,« to steder til: »stk. 2, nr. 4,«.

15. I § 20, stk. 8, indsættes før 1. pkt.:

»Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele, der primært skal afspejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, og de variable løndele, som skal afspejle vedvarende og risikojusterede resultater og resultater ud over, hvad der kan forventes i henhold til den ansattes relevante erhvervserfaring og organisatoriske ansvar.«

16. I § 20, stk. 10, ændres »Stk. 2, nr. 1-4,« til: »Stk. 2, nr. 1-5,«.

17. I § 20 indsættes som stk. 12:

 »Stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde.«

18. I § 21, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »investorer«: », samt offentlighedens interesse«.

19. I § 21 indsættes som stk. 5:

 »Stk. 5. I en forvalter, der er omfattet af stk. 1, og hvor der er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af reglerne i kapitel 8 i selskabsloven, skal mindst en af disse repræsentanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i medfør af stk. 1 eller stk. 2.«

20. I § 22, stk. 1, ændres »Inden en forvalter af alternative investeringsfonde indgår en aftale om variabel løn eller fratrædelsesgodtgørelse med et medlem af forvalterens ledelse, skal forvalterens øverste organ have godkendt forvalterens lønpolitik« til: »Det øverste organ i forvaltere af alternative investeringsfonde skal godkende forvalterens lønpolitik«.

21. I § 22, stk. 3, ændres to steder »modtaget« til: »optjent«.

22. Efter § 27 indsættes før overskriften før § 28:

 § 27 a. En forvalter af alternative investeringsfonde skal have en ordning, hvor forvalterens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, begået af forvalteren af alternative investeringsfonde, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i forvalteren. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

 Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

 Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for forvaltere af alternative investeringsfonde, som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret, senest 3 måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.

 Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.

 § 27 b. En forvalter af alternative investeringsfonde må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet forvalterens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en ordning i forvalteren af alternative investeringsfonde.

 Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

 Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

23. I § 46, stk. 1, nr. 1, ændres »der gennemfører direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut« til: »der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

24. I § 46, stk. 1, nr. 2, ændres »reglerne, der gennemfører artikel 20 i direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag« til: »artikel 92, 95, 96 og 98 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

25. I § 155, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter », der er udstedt i medfør af loven«: », undtagen § 27 b«.

26. § 156 affattes således:

 »§ 156. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med forvaltere af alternative investeringsfonde og depositarer med en tilsvarende kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.«

27. I § 170, stk. 5 og 6, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i likvidation«.

28. I § 170, stk. 7, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf. dog stk. 11«.

29. I § 170, stk. 7, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskommissioner«: », jf. dog stk. 11«.

30. I § 170, stk. 7, nr. 11, ændres »Kurator, skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved en forvalter af alternative investeringsfondes likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 11, andre myndigheder, der medvirker ved en forvalter af alternative investeringsfondes likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og kurator«.

31. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 12 som nye numre:

»13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, og Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af alternative investeringsfonde, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 11.

  1. Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 11.«

Nr. 13-16 bliver herefter nr. 15-18.

32. I § 170, stk. 7, nr. 13, der bliver nr. 15, ændres »udenlandske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepolitisk myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder, som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

33. § 170, stk. 7, nr. 16, der bliver nr. 18, ophæves.

Nr. 17-19 bliver herefter nr. 18-20.

34. I § 170, stk. 7, nr. 19, der bliver nr. 20, indsættes efter »procedurer,«: »institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,«.

35. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 19, der bliver nr. 20, som nye numre:

»21) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for forvaltere af alternative investeringsfonde, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af alternative investeringsfonde, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 11.

  1. Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 11.

  2. Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for forvaltere af alternative investeringsfonde, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af alternative investeringsfonde, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 11.«

Nr. 20 bliver herefter nr. 24.

36. I § 170, stk. 7, nr. 20, der bliver nr. 24, indsættes efter »procedurer,«: »institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,«.

37. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 20, der bliver nr. 24, som nye numre:

»25) Organer i tredjelande, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for forvaltere af alternative investeringsfonde, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. dog stk. 10 og 11.

  1. Organer i tredjelande, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 10 og 11.

  2. Sagkyndige, som bistår myndigheder i tredjelande, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved forvaltere af alternative investeringsfondes likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. dog stk. 10 og 11.«

38. I § 170, stk. 9, ændres »stk. 7, nr. 18, 2. pkt.« til: »stk. 7, nr. 19, 2. pkt.«

39. I § 170, stk. 10, ændres »stk. 7, nr. 20,« til: »stk. 7, nr. 24-27,«.

40. I § 170, stk. 11, ændres »stk. 7, nr. 20,« til: »stk. 7, nr. 6, 7, 11, 13, 14, 21-23 og 24-27,«, og som 2. pkt. indsættes: »Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 14, 23 og 27, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.«

41. § 171, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 156, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en forvalter af alternative investeringsfonde under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af forvalterens navn, jf. dog stk. 4.«

42. I § 171, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

43. I § 171, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 156, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 156, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

44. I § 171 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

 »Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 197, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

45. I § 171, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

46. I § 171, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:

»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.«

47. I § 171, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.

48. I § 171, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1-3«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.

49. Efter § 172 indsættes:

 »§ 172 a. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en forvalter af alternative investeringsfonde eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

 Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 170, stk. 7.

 Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

50. I § 190, stk. 2, ændres »§ 20, stk. 1-7 og 9,« til: »§ 20, stk. 1-9,«, »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 3-5«, efter »§ 22, stk. 1-3,« indsættes: »§ 27 a, stk. 1,«, og »stk. 2, 1.-7. pkt.« ændres til: »stk. 3, 1.-7. pkt.«

51. I § 190, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 9« til: »§ 3, stk. 8«, »§ 16, stk. 8 og 9« til: »§ 16, stk. 8-10«, og »§ 20, stk. 11« til: »§ 20, stk. 11 og 12«.