LOV nr 268 af 25/03/2014
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) § 13
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber, som ændret ved § 42 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 13 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning, hvor selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af pantebrevsselskabet, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for pantebrevsselskaber, som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret, senest 3 måneder efter selskabet har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet pantebrevsselskabets overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i selskabet.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«
2. I § 12, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Finanstilsynet påser ikke overholdelsen af § 5 b.«
3. I § 12, stk. 3, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.
4. I § 13 indsættes efter »§§ 354«: », 354 g«.
5. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevsselskab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5.«
6. I § 15, stk. 2, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.
7. I § 15, stk. 2, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.
8. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 5.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
9. I § 15, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
10. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.«
11. I § 15, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
12. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4, 1. pkt.,« til: »stk. 5, 1. pkt.,«, »stk. 2 eller 3« ændres til: »stk. 2-4«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
13. I § 22, stk. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 5,«: »§ 5 a, stk. 1,«, og »§ 15, stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,« ændres til: »og § 15, stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 4, 1.-7. pkt.,«.