LOV nr 1520 af 18/12/2018
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark m.v.) § 9
I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1155 af 19. september 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, ændres »fondsmæglerselskabsafdelingen« til: »investerings- og forvaltningsafdelingen«.
2. I § 5, stk. 4, ændres »Fondsmæglerselskabsafdelingen« til: »Investerings- og forvaltningsafdelingen«.
3. I § 6, stk. 2, ændres »fondsmæglerselskabsafdelingerne« til: »investerings- og forvaltningsafdelingerne«.
4. § 7 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garantiformuens midler skal for investerings- og forvaltningsafdelingens vedkommende bestå af indeståelser og skal udgøre mindst 10 mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, angivne institutters individuelle indeståelser beregnes som en fast indeståelse for hvert selskab og en variabel indeståelse med udgangspunkt i selskabernes relative størrelse.«
5. I § 10 og § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »fondsmæglerselskabsafdelingen« til: »investerings- og forvaltningsafdelingen«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark m.v.) § 9
RetsinformationTil nr. 1
I medfør af § 78, stk. 1, i hvidvaskloven straffes overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.
Bestemmelsen angiver ikke bestemte kriterier for udmåling af bødeniveauet, og hvidvasklovens forarbejder indeholder ikke bemærkninger herom. Det fremgår dog af den bødepraksis, der foreligger på hvidvaskområdet, at udmålingsprincipperne varierer med overtrædelsens type, afspejlende at hvidvaskloven indeholder forskelligartede forpligtelser for de omfattede virksomheder.
Overtrædelse af kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5 sanktioneres efter fast praksis med en bøde svarende til 25 pct. af det beløb over beløbsgrænsen på 50.000 kr., der er modtaget i de enkelte handler, dog mindst 10.000 kr. Praksis efter hvidvasklovens § 5 foreslås ikke ændret.
En del straffesager vedrørende overtrædelser af hvidvaskloven omhandler forsømmelser i relation til kundekendskab mv., som kan henføres til konkrete transaktioner. I Østre Landsrets dom trykt i TfK 2015.1110 Ø blev bøden på baggrund af en konkret vurdering fastsat til et niveau, der beløbsmæssigt svarede til 25 pct. af de involverede beløb med en vis skønsmæssig nedrunding (transaktionsprincippet). Det er ikke muligt at se, hvilke hensyn der er vægtet ved den konkrete vurdering.
En anden gruppe sager vedrører såkaldte systemiske mangler, hvor virksomhedens forholdsregler mod hvidvask har væsentlige mangler, eksempelvis hvor virksomhedens hvidvaskoverovervågning er utilstrækkelig eller helt mangler. I denne type sager udmåles bøden efter praksis i forhold til virksomhedens besparelse ved ikke at have tilstrækkelige systemer. Udgangspunktet er her en bøde svarende til besparelsen plus et tillæg på 100 pct.
Endelig udmåles bøden for manglende interne politikker, procedurer mv. (interne retningslinjer) i medfør af hvidvasklovens § 8 (tidligere § 25) efter fast praksis til 40.000 kr. og i de tilfælde, hvor virksomheden heller ikke har efterkommet tilsynsmyndighedens påbud om at udfærdige skriftlige interne politikker mv., hæves bøden med 20.000 kr., således at den samlede bøde udmåles til 60.000 kr.
Der er i retspraksis eksempler på, at bøden til fysiske personer med tilknytning til virksomheden som udgangspunkt er udmålt til et beløb svarende til 10 pct. af bøden til virksomheden.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 78 i hvidvaskloven, hvorefter der ved udmålingen af bøder efter stk. 1 skal lægges vægt på gerningspersonens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af virksomheder skal der lægges vægt på virksomhedens nettoomsætning på gerningstidspunktet.
Med lovforslaget vil der skulle lægges vægt på de økonomiske forhold i de sager, som vedrører systemiske mangler eller manglende interne retningslinjer. Lovforslaget tilsigter ikke at ændre på niveauet for bøder beregnet efter transaktionsprincippet eller en ændring af principperne for bødeudmålingen for fysiske personer tilknyttet den pågældende virksomhed.
Det er tiltænkt med bestemmelsen, at der skal tages udgangspunkt i den eksisterende bødepraksis, således at der ved bødeudmålingen fortsat skal tages hensyn til lovovertrædelsernes forskelligartede karakter, og at der herunder lægges vægt på omfanget og grovheden af overtrædelsen, jf. pkt. 2.32.3 i de almindelige bemærkninger. Med bestemmelsen skal der imidlertid fremover også tages højde for virksomhedens økonomiske forhold ved bødeudmålingen. Dette skal bevirke en markant skærpelse af bødeniveauet for særligt større finansielle virksomheder og sikre bødestraffens pønale og præventive effekt uanset størrelsen af den finansielle virksomhed. Det gælder de tilfælde, hvor virksomheden har opnået en økonomisk fordel ved overtrædelsen i form af besparelser, ikke afholdte udgifter eller på anden måde en gevinst og minimumsbøder for manglende interne retningslinjer.
Der tilsigtes ikke ændringer i forhold til vurderingen af overtrædelsens grovhed og omfang. Det vil således være de almindelige regler i straffeloven, herunder straffelovens §§ 80-82, der finder anvendelse. Det indebærer, at der både lægges vægt på karakteren af den bestemmelse, der overtrædes, og de konkrete omstændigheder vedrørende overtrædelsen, som taler i formildende eller skærpende retning, herunder overtrædelsens varighed eller hyppighed. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på, om der ved overtrædelsen er tilsigtet eller opnået en gevinst eller en besparelse ved ikke at overholde reglerne.
Med bestemmelsen skal der fremover lægges særskilt vægt på den pågældende virksomheds økonomiske forhold, således at bødens størrelse i de tilfælde, hvor virksomheden har opnået en økonomisk fordel ved overtrædelserne, eller hvor der skal udmåles en minimumsbøde for manglende interne retningslinjer, kommer til at afspejle den finansielle styrke hos den virksomhed, der har begået overtrædelsen. Der søges herved en markant og proportional skærpelse af bødeniveauet.
Konkret foreslås bødeniveauet for overtrædelse af hvidvaskloven, der indebærer en økonomisk fordel for virksomheden, og minimumsbøder fastsat efter en model, hvor virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, opdeles i fem kategorier efter deres økonomiske størrelse målt i nettoomsætning, og hvor der for hver kategori fastsættes et grundlæggende bødeniveau, således at bøderne for de mindste virksomheder udmåles efter den eksisterende praksis, mens bøderne for de større virksomheder i hver kategori udmåles med et stigende procenttillæg.
Det foreslås, at inddelingen af virksomheder efter størrelse følger den skematiske oversigt nedenfor:
Små virksomheder Mellemstore virksomheder Store virksomheder A Store virksomheder B Meget store virksomheder
Nettoomsætning - 50 mio. kr. + 50 mio. kr. – 100 mio. kr. + 100 mio. kr. – 1 mia. kr. + 1 mia. kr. – 10 mia. kr. + 10 mia. kr.
Bødeniveau Intet tillæg + 50% +100% +300% +700%
Minimumsbøde 50.000 kr. 75.000 kr. 100.000 kr. 200.000 kr. 400.000 kr.
Herudover foreslås det, at der indføres en minimumsbøde, således at der ikke udmåles lavere bøder end 50.000 kr.
Som eksempel vil forslaget betyde, at en lille virksomhed med en nettoomsætning på under 50 mio. kr. årligt, som dømmes for manglende interne retningslinjer, og som efter den nuværende bødepraksis ifalder en bøde på 40.000 kr., fremover vil ifalde en bøde på 50.000 kr. svarende til minimumsbøden, Et stort pengeinstitut med en nettoomsætning på over 10 mia. kr. årligt, der efter den nuværende bødepraksis ville ifalde en bøde på 40.000 kr., vil fremover ifalde en bøde på 400.000 kr. (50.000 kr. + et tillæg på 700 pct. svarende til 350.000 kr.).
En lille virksomhed med en nettoomsætning på under 50 mio. kr. årligt, som dømmes for manglende interne retningslinjer, og som efter den nuværende bødepraksis ifalder en bøde på 100.000 kr., vil fortsat ifalde en bøde på 100.000 kr. Derimod vil et stort pengeinstitut med en nettoomsætning på over 10 mia. kr. årligt, der efter den nuværende bødepraksis ville ifalde en bøde på 100.000 kr., fremover ifalde en bøde på 800.000 kr. (100.000 kr. + et tillæg på 700 pct. svarende til 700.000 kr.).
Tages der udgangspunkt i den højeste bøde, der hidtil er givet til et pengeinstitut på 12.500.000 kr., vil et stort pengeinstitut med en nettoomsætning på over 10 mia. kr. årligt, som dømmes for systemiske mangler, fremover ifalde en bøde på 100.000.000 kr. (12.500.000 + et tillæg på 700 pct. svarende til 87.500.000 kr.). En lille virksomhed med en nettoomsætning på under 50 mio. kr. årligt, der efter den nuværende bødepraksis ifalder en bøde på 12.500.000 kr., vil fortsat ifalde en bøde på 12.500.000 kr.
Hvis udmålingen af bøden med udgangspunkt i transaktionsprincippet giver et højere bødeniveau, skal bøden som udgangspunkt fastsættes efter dette udmålingsprincip. Det vil i praksis betyde, at såfremt det i en konkret sag er muligt at beregne en bøde efter begge udmålingsprincipper, fastsættes bøden efter det beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Undlader et vekselkontor eksempelvis at investere 500.000 kr. i tilstrækkelig IT-kapacitet til overvågning af kundetransaktioner og medfører dette, at der ikke sker afdækning af mistænkelige transaktioner for 10 mio. kr., vil virksomheden efter besparelsesprincippet (jf. pkt. b ovenfor) ifalde en bøde på 1 mio. kr., mens beregningen af bøden efter transaktionsprincippet vil føre til fastsættelse af en bøde på 2,5 mio. kr. I dette tilfælde vil bøden skulle fastsættes med udgangspunkt i de 2,5 mio. kr.
Det bør i den forbindelse tilstræbes, at der i vurderingen af størrelsen af den endelige bøde også indgår en vurdering af den pågældende virksomheds mulighed for at betale denne. I den sammenhæng må det forventes, at der for virksomheder, som er underlagt soliditetskrav, vil blive foretaget en beregning af virksomhedens soliditet for at vurdere, om virksomhedens overlevelse trues. Det forudsættes i den forbindelse, at denne soliditetsvurdering foretages på baggrund af en erklæring fra virksomhedens revisor og efter inddragelse af den relevante tilsynsmyndighed. Dette bør dog ikke tilstræbes, hvis overtrædelserne er af en sådan karakter, at de må anses for at have udgjort en central del af den pågældende virksomheds aktiviteter.
Eksempelvis vil der ikke være tale om en ”central del af en virksomheds aktiviteter,” hvis en bogholder, der ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen efter hvidvasklovens regler, har oprettet et stort antal virksomheder, men der ikke foreligger oplysninger om, at bogholderen konkret har medvirket til transaktioner, hvor der har været konkret risiko for hvidvask. Den konkrete risiko for misbrug til hvidvask er i denne situation almindeligvis ikke så stor, at en overtrædelse bør føre til, at virksomheden lukkes.
Et eksempel, hvor resultatet vil være det modsatte, er et vekselkontor, der betjener turister men også veksler penge fra kunder, hvor pengenes oprindelse er tvivlsom. Bevisførelsen viser, at 25-50 pct. af virksomhedens aktiviteter stammer fra turisters omveksling, mens den resterende del af virksomhedens aktiviteter, svarende til 50-75%, vedrører veksling af penge, der stammer fra kunder, som virksomheden ikke indhenter og opbevarer kundekendskabsmateriale på eller foretager underretninger om. I eksemplet vil den tvivlsomme del af virksomhedens aktiviteter udgøre en central del af virksomhedens aktiviteter, og der er således ikke en særlig beskyttelsesinteresse i forhold til virksomhedens fortsatte drift.
Tilsvarende gør sig gældende, såfremt det i forbindelse med bevisførelsen kan konstateres, at virksomhedens regnskaber over indtjening ikke er retvisende, f.eks. at der i forbindelse med pengeomveksling er opkrævet vekselgebyrer, der ikke figurerer i virksomhedens regnskaber, eller hvis fortjenesten for gennemførelse af transaktionerne er meget stor. Heller ikke i disse tilfælde vurderes der at være en særlig beskyttelsesinteresse i forhold til virksomhedens fortsatte drift.
Bødestraffen vil, uanset de ovenfor angivne retningslinjer for bødens fastsættelse, fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og det angivne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Vurderingen af virksomhedens økonomiske størrelse forudsættes foretaget efter følgende retningslinjer:
Det foreslås, at der lægges vægt på virksomhedens nettoomsætning på gerningstidspunktet.
For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder end forsikringsselskaber defineres nettoomsætningen som summen af nettorenteindtægter (indgående renteindtægter modregnet udgående renteudgifter) og netto gebyr- og provisionsindtægter (indgående gebyr- og provisionsudgifter modregnet udgående gebyr- og provisionsudgifter). For forsikringsselskaber defineres nettoomsætning som værdien af præmieindtægter og medlemsbidrag for egen regning (indgående medlemsbidrag og bruttopræmieindtægter modregnet for afgivne genforsikringspræmier samt erstatningsudgifter og pensionsydelser for egen regning). Nettoomsætningen skal opgøres på baggrund af årsregnskabet for det regnskabsår, hvor gerningen har fundet sted. Foreligger der endnu ikke et årsregnskab for dette regnskabsår, anvendes det seneste endelige årsregnskab i stedet. I tilfælde, hvor der er tale om en tilstandsforbrydelse, tages der ved bødeudmålingen udgangspunkt i den gennemsnitlige nettoomsætning i gerningsperioden.
For filialer af udenlandske virksomheder foreslås omsætningen fastsat ud fra filialens omsætning. Dette forudsætter dog, at oplysninger om filialens nettoomsætning er umiddelbar tilgængelig for myndighederne, enten i kraft af virksomhedens offentlige regnskab eller en sædvanlig indberetning til Finanstilsynet eller evt. et tilsvarende tilsyn i virksomhedens hjemland eller anden offentlig myndighed. Derudover vil det være en forudsætning, at filialens omsætning er udtryk for filialens reelle aktivitet her i landet. Er disse forudsætninger ikke opfyldt, foreslås det, at der vil skulle tages udgangspunkt i hele den virksomheds nettoomsætning, som filialen er en del af.
For overtrædelser, der begås af udenlandske virksomheder, der her i landet udøver grænseoverskridende virksomhed, foreslås det, at bøden vil skulle udregnes ud fra hele den udenlandske virksomheds nettoomsætning inden for rammerne af bødeniveauerne i skemaet.
Nettoomsætningen for finansielle holdingvirksomheder eller forsikringsholdingvirksomheder opgøres som nettoomsætningen hos den af holdingvirksomhedens finansielle koncernvirksomheder, som har den største omsætning.
For øvrige virksomheder, dvs. de virksomheder, der er reguleret i hvidvaskloven, men som ikke er finansielle virksomheder, finansielle holdingselskaber eller forsikringsholdingselskaber, foreslås bøden ligeledes fastsat ud fra disse virksomheders nettoomsætning. Fremgår posten nettoomsætning ikke af den enkelte type virksomheds regnskab, bør der på samme vis som ved ovennævnte beregning af nettoomsætningen for finansielle virksomheder tages udgangspunkt i de poster i virksomhedernes regnskab, der viser virksomhedens hovedindtægter og udgifter.
Såfremt overtrædelsen begås af en virksomhed, der kun delvis er omfattet af hvidvasklovens § 1, skal bøden som udgangspunkt beregnes efter nettoomsætningen i den del af virksomheden, som er omfattet af hvidvaskloven.