Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark m.v.) § 8

Til nr. 1

§ 2 i lov om betalingskonti indeholder lovens definitioner. Definitionerne stammer fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (herefter benævnt betalingskontodirektivet).

Det foreslås, at der indsættes tre yderligere definitioner fra betalingskontodirektivet. Herved sikres det, at disse definitioner fremgår af lov om betalingskonti og ikke som hidtil alene af betalingskontodirektivet.

Det foreslås, at der i § 2, nr. 16 indsættes en definition af gebyrer. Gebyrer defineres som alle de eventuelle omkostninger og strafafgifter, forbrugeren skal betale betalingstjenesteudbyderen for eller vedrørende de tjenester, der er knyttet til en betalingskonto. Gebyret kan således tjene to formål, hvor det f.eks. kan dække nogle omkostninger, som betalingstjenesteudbyderen kan være blevet påført, f.eks. i forbindelse med et overtræk, men det kan også være en betaling af strafafgifter, som mere har karakter af en sanktion, der også kan have en adfærdsregulerende effekt. Den foreslåede definition af gebyrer følger definitionen i artikel 2, nr. 15, i betalingskontodirektivet.

Det foreslås endvidere, at der i § 2, nr. 17, indsættes en definition af indlånsrentesats. Ved indlånsrentesats forstås enhver rentesats, der betales til forbrugeren i forbindelse med midler på en betalingskonto. Indlånsrentesats er i betalingskontodirektivet benævnt som kreditrentesats, men betegnelsen indlånsrentesats er bedre overensstemmende med sædvanlig dansk sprogbrug, og fremgår allerede af lov om betalingskonti § 5, stk. 3, nr. 5. Den foreslåede definition af indlånsrentesats følger i store træk ordlydsmæssigt definitionen af kreditrentesats i artikel 2, nr. 16, i betalingskontodirektivet.

Det foreslås, at der i § 2, nr. 18, indsættes en definition af overtræk. Ved overtræk forstås et stiltiende accepteret overtræk, hvorved en betalingstjenesteudbyder stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens betalingskonto eller den aftalte kassekredit. Rentesatsen for overtræk indgår bl.a. indgår som en af minimumsoplysningerne i gebyropgørelsen, jf. lov om betalingskonti § 5, stk. 3, nr. 4. Den foreslåede definition af overtræk er i overensstemmelse med artikel 2, nr. 26, i betalingskontodirektivet.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men vil bidrage til forståelsen af loven.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 26, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 3 og 5 og § 6, stk. 1 og 2.

§ 3 i lov om betalingskonti vedrører en forpligtelse for udbydere af betalingskonti til at udlevere et gebyroplysningsdokument. § 5 vedrører udlevering af en gebyropgørelse over påløbne gebyrer inden for det seneste år, mens § 6, stk. 1 og 2 vedrører brugen af repræsentative tjenesteydelser.

Bemyndigelsen i § 26, stk. 2, er udnyttet med bekendtgørelse 760 af 30. maj 2018 til at sætte § 3 og § 6, stk. 1 og i kraft fra den 31. oktober 2018. Bemyndigelsen i § 26, stk. 2, indeholder imidlertid ikke i dag hjemmel til at fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de nævnte bestemmelser.

Det foreslås derfor, at der i § 26, stk. 2, indsættes et 2. pkt., hvorefter erhvervsministeren vil kunne fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Ændringsforslaget indsættes med henblik på, at ministeren vil kunne udnytte adgangen til efter artikel 29, stk. 2, litra d, i betalingskontodirektivet (direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014) at udsætte ikrafttrædelsen af § 5 i lov om betalingskonti om en gebyropgørelse. Artikel 29, stk. 2, litra d, gør det muligt for medlemsstater, hvor der allerede findes et sidestykke til en gebyropgørelse på nationalt plan, at vælge at indarbejde det fælles format og det fælles symbol herfor senest 18 måneder efter ikrafttrædelsen af forordningen om harmoniserede betegnelser for repræsentative tjenester.

Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte, at § 5 i lov om betalingskonti om en gebyropgørelse skal træde i kraft den 1. januar 2019.