Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (Supplering af taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning) § 9

Til nr. 1 (§ 3, stk. 3, i lov om betalingskonti)

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om betalingskonti, at betalingstjenesteudbyderen til enhver tid skal stille gebyroplysningsdokumentet og en dertil hørende ordforklaring til rådighed for forbrugerne på en let tilgængelig måde i betalingstjenesteudbyderens forretningslokale og på betalingstjenesteudbyderens eventuelle hjemmeside. Betalingstjenesteudbyderen skal endvidere på forbrugerens anmodning vederlagsfrit udlevere gebyroplysningsdokumentet med ordforklaringen på papir eller andet varigt medium.

Der foreslås i § 3, stk. 3, at ordforklaringen skal affattes i et klart, utvetydigt og ikke-teknisk sprog, og ikke må være vildledende.

Artikel 4, stk. 4, 1. afsnit, i direktiv 2014/92/EU, fastsætter en forpligtelse for udbydere af betalingstjenester til at stille et glossar (ordforklaring) til rådighed for forbrugerne.

Formålet med ændringen er at sikre en korrekt implementering af artikel 4, stk. 4, 2. afsnit, i direktiv 2014/92/EU, hvorefter medlemsstaterne sikrer, at den i henhold til første afsnit udarbejdede ordforklaring, herunder andre eventuelle definitioner, affattes i et klart, utvetydigt og ikke-teknisk sprog, og at det ikke er vildledende.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den ordforklaring, som skal udleveres sammen med gebyroplysningsdokumentet, skal være letforståelig for en almindelig forbruger, ligesom fagtermer skal undgås. Kravet om, at ordforklaringen skal være utvetydigt affattet og ikke vildledende betyder, at ordforklaringen skal være entydig formuleret og skal sikre en korrekt forståelse af det forklarede ord.

Til nr. 2 (§ 13, stk. 2, 3. pkt., i lov om betalingskonti)

I § 13, stk. 1, nr. 1-8, i lov om betalingskonti opregnes otte alternative betingelser for, at et pengeinstitut kan opsige en rammeaftale, der giver adgang til en basal betalingskonto.

§ 13, stk. 1, nr. 6, giver pengeinstituttet adgang til at opsige rammeaftalen, hvis forbrugeren har begået strafbare handlinger mod pengeinstituttet, og pengeinstituttet vil derfor forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto.

Det fremgår af § 13, stk. 2, 1. pkt., at et pengeinstitut, der opsiger en rammeaftale, skal meddele forbrugeren begrundelsen for opsigelsen vederlagsfrit enten i papirform eller på andet varigt medium med mindst 2 måneders varsel.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, 3. pkt., at en opsigelse begrundet i en af de i stk. 1, nr. 1, 3 eller 6, anførte grunde har øjeblikkelig virkning.

Det følger af den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, 3. pkt., at henvisningen til § 13, stk. 1, nr. 6, udgår.

Formålet med ændringen er at sikre en korrekt implementering af artíkel 19, stk. 4, 1. pkt., i direktiv 2014/92/EU, hvorefter en opsigelse af en aftale om en betalingskonto med basale funktioner som udgangspunkt skal ske mindst 2 måneder inden opsigelsen får virkning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at opsigelser af en rammeaftale om en basal betalingskonti skal ske med 2 måneders varsel, hvis begrundelsen for opsigelsen er, at forbrugeren har begået strafbare handlinger mod pengeinstituttet, og pengeinstituttet vil derfor forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto.

Til nr. 3 (§ 13, stk. 2, 4. pkt., i lov om betalingskonti)

Det fremgår af § 13, stk. 2, 4. pkt., i lov om betalingskonti, at et afslag skal indeholde nærmere oplysninger om forbrugerens mulighed for at påklage afgørelsen til Pengeinstitutankenævnet og muligheden for at forelægge afgørelsen for Finanstilsynet.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 13, stk. 2, 4. pkt. fra Pengeinstitutankenævnet til Det finansielle ankenævn, idet Det finansielle ankenævn fra den 1. februar 2019 er sammensat af Pengeinstitutankenævnet, Realkreditankenævnet og Ankenævnet for investeringsfonde.