Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (Supplering af taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning) § 8

Til nr. 1 (§ 26, stk. 1, 4. pkt., i lov om betalinger)

Lov om betalinger (betalingsloven) § 26 indeholder regler om whistleblowerordninger i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter.

Reglerne udmønter dele af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6) og den politiske aftale af 19. september 2018 om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Det fremgår af § 26, stk. 1, i betalingsloven, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have en ordning, hvor virksomhedens ansatte gennem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør af de regler, der fremgår af § 130, begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. Virksomheden skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne.

Det fremgår af § 26, stk. 2, i betalingsloven, at ordningen i stk. 1 kan etableres gennem en kollektiv overenskomst.

Det fremgår af § 26, stk. 3, i betalingsloven, at stk. 1 alene finder anvendelse for virksomheder, som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter, at virksomheden har ansat den sjette ansatte

Det følger af § 26, stk. 4, i betalingsloven, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan fritage for kravet i stk. 1. Dispensation kan alene gives, hvor der foreligger særlige forhold, som tilsiger, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etablering af en whistleblowerordning.

Det foreslås at indsætte et 4. pkt. i § 26, stk. 1, i betalingsloven, hvorefter lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt.

Det foreslåede har til formål at sikre ens krav for alle virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn i overensstemmelse med bankpakke 6. Behovet for at sikre ens krav er foranlediget af ikrafttrædelsen af lov om beskyttelse af whistleblowere, jf. lov nr. 1436 af 29. juni 2021, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowerdirektivet).

Det følger af det foreslåede 4. pkt., at lov om beskyttelse af whistleblowere vil finde anvendelse på ordningen i 1. pkt.

Det foreslåede præciserer, at reglerne i betalingsloven har forrang, når de giver whistlebloweren en bedre beskyttelse, end whistlebloweren vil få i medfør af lov om beskyttelse af whistleblowere. Indberetninger til whistleblowerordninger i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal derfor fortsat kunne foretages anonymt i medfør af § 26, stk. 1, 2. pkt., i betalingsloven. Det er på trods af, at der ikke stilles krav til, at indberetninger til whistleblowerordninger skal kunne foretages anonymt i medfør af lov om beskyttelse af whistleblowere. Kravene om bl.a. bekræftelse, opfølgning og feedback, jf. § 12, stk. 2, nr. 1-3, i lov om beskyttelse af whistleblowere, gælder dermed ikke i de tilfælde, hvor indberetningen er indgivet anonymt, og hvor det som følge af udformningen af whistleblowerordningen ikke vil være muligt at sende en sådan bekræftelse, følge op eller give feedback til whistlebloweren. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den anonyme indberetning indgives til en fysisk postkasse.

Det foreslåede ændrer ikke på det skriftlige dokumentationskrav, der gælder for opfølgninger på indberetninger, og som bidrager til at sikre en effektiv tilsynsførelse, jf. § 26, stk. 1, 3. pkt., i betalingsloven.

Det foreslåede medfører, at whistleblowerordninger i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter ud over at leve op til kravene i betalingsloven tillige skal opfylde minimumskravene i lov om beskyttelse af whistleblowere i det omfang, kravene giver de ansatte en bedre beskyttelse end betalingsloven.

Lov om beskyttelse af whistleblowere forpligter alene arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte til at etablere en intern whistleblowerordning, jf. § 9, stk. 1, i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Det foreslåede medfører ikke ændringer i, hvilke virksomheder der i medfør af betalingsloven er forpligtet til at etablere interne whistleblowerordninger.

Det foreslåede indebærer, at whistleblowerordninger i e-pengeinstitutter og betalingstjenester med færre end 50 ansatte, som er oprettet i henhold til betalingsloven, også skal opfylde kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere. Dette gælder uanset, at lov om beskyttelse af whistleblowere alene forpligter arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte til at etablere en intern whistleblowerordning.

Der er herved ikke taget stilling til, hvorvidt indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold jf. § 1, nr. 2, i lov om beskyttelse af whistleblowere, omfatter indberetninger i medfør af § 26 i betalingsloven.

Det foreslåede indebærer ikke en ændring af personkredsen, som den interne whistleblowerordning i medfør af betalingsloven skal stilles til rådighed for. Et e-pengeinstitut og et betalingsinstitut er således fortsat kun forpligtet til at stille ordningen til rådighed for virksomhedens ansatte. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.23.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i § 26, stk. 2, i betalingsloven om at ordningen i stk. 1 kan etableres gennem en kollektiv overenskomst, vil ikke blive berørt af det foreslåede 4. pkt.

Finanstilsynets mulighed for i særlige tilfælde at fritage fra kravet i § 26, stk. 1, jf. stk. 4, i betalingsloven, vil fortsat bestå. Finanstilsynet kan imidlertid ikke undtage fra kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Finanstilsynets tilsyn med e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter vil ikke blive berørt af den foreslåede bestemmelse. Finanstilsynet vil fortsat have kompetence til at føre tilsyn med disses overholdelse af bl.a. § 26 i betalingsloven, herunder kravet om at et e-pengeinstitut og et betalingsinstitut skal have en intern whistleblowerordning, at indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt, og at virksomheden skriftligt skal kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne. Finanstilsynet har ikke kompetence til at føre tilsyn med reglerne i lov om beskyttelse af whistleblowere. I de situationer hvor et krav eksempelvis følger af både § 26 i betalingsloven og reglerne i lov om beskyttelse af whistleblowere, vil Finanstilsynet have kompetence til at føre tilsyn med overholdelsen af § 26 i betalingsloven.

Til nr. 2 (§ 134, stk. 4, 1. pkt., i lov om betalinger)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 134, stk. 4, 1. pkt., i lov om betalinger, at Finanstilsynet har bemyndigelse til at påbyde et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut at afsætte en direktør, den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, eller et medlem af den faktiske ledelse, der er ansvarlig for compliance eller hvidvaskforebyggelse, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, nr. 3.

Det følger af § 30, stk. 1, nr. 3, i lov om betalinger, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller stilling på betryggende måde.

Det foreslås i § 134, stk. 4, 1. pkt., at indføre en henvisning til anden relevant lovgivning.

Den foreslåede henvisning til anden relevant lovgivning vil præcisere, at Finanstilsynets bemyndigelse efter stk. 4, 1. pkt., inkluderer tilfælde, hvor der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af anden relevant lovgivning. Dermed bringes ordlyden af § 134, stk. 4, 1. pkt., i overensstemmelse med ordlyden af § 30, stk. 1, nr. 3, som bestemmelsen henviser til.

Finanstilsynets bemyndigelse til at påbyde et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut at afsætte en direktør, den ansvarlig for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, eller et medlem af den faktiske ledelse, der er ansvarlig for compliance eller hvidvaskforebyggelse, eller et medlem af bestyrelsen i et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut, når der er rejst tiltale mod vedkommende i en straffesag om overtrædelse af denne lov, vil ikke afskæres med den foreslåede præcisering. Denne lov anses for en del af den finansielle lovgivning.

Der foreslås desuden, at »hvidvaskforebygelse« ændres til »hvidvaskforebyggelse«. Der er tale om en redaktionel ændring af en stavefejl.

Til nr. 3 (§ 134 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om betalinger)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 134 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om betalinger, at Finanstilsynet har bemyndigelse til at påbyde en udbyder af kontooplysningstjenester at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, nr. 3, jf. § 60, stk. 7.

Det følger af § 30, stk. 1, nr. 3, i lov om betalinger, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller stilling på betryggende måde. § 30, stk. 1, nr. 3, finder anvendelse for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og direktionen i udbydere af kontooplysningstjenester, jf. § 60, stk. 7.

Det foreslås i § 134 a, stk. 3, 1. pkt., at indføre en henvisning til anden relevant lovgivning, således det præciseres, at Finanstilsynets bemyndigelse efter stk. 3, 1. pkt., inkluderer tilfælde, hvor der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af anden relevant lovgivning. Dermed bringes ordlyden af § 134 a, stk. 3, 1. pkt., i overensstemmelse med ordlyden af § 30, stk. 1, nr. 3, som bestemmelsen henviser til.

Finanstilsynets bemyndigelse til at påbyde en udbyder af kontooplysningstjenester at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod vedkommende i en straffesag om overtrædelse af denne lov, vil ikke afskæres med den foreslåede præcisering. Denne lov anses for en del af den finansielle lovgivning.